GROUNDED

GROUNDED: Fortælling om en jagerpilot med stækkede vinger

Midt på den kvadratiske og krængede scene står en høj og stærk kvinde blandt fragmenterede stole – midt i det grå. Kvinden er iført militærdragt, og med maskulin sikkerhed og intensitet henvender hun sig mod publikum og fortæller om sin verden som pilot. Om sin verden oppe i det blå.

Karakter: (4/6):

Forestillingen Grounded på Svalegangen er en monologisk fortælling om en navnløs kvindelig jagerpilot i den amerikanske hær. En kvinde, der lever for faren, friheden og farten og for sin blå himmel, men som efter en orlov bliver tvunget til at opgive karrieren, da hun er blevet både gravid og forelsket. Den kvindelige pilot, spillet af Kaja Kamuk, forsøger at balancere familielivet med sin store længsel efter sit blå, men må erkende, at de to ikke er sammenførige. Hun må i stedet forblive grounded. Med stækkede vinger tager kvinden plads i en trailer midt i Nevadaørkenen, hvorfra hun skal agere øjet i det høje og styre den 11 milliarder dollars dyre drone, der har erstattet F-16-flyet Tiger. Som drone- og lænestolspilot er kvinden langt fra sit elskede blå. Lige så langt er hun fra de skyldige legemsdele, der er målet for hendes 1,2 sekunder forsinkede handlinger, mens de selv samme skæbner inde i den grå og opslugende skærm synes helt tæt på.

Det rosenrøde i en verden af grå

Fortællingen om kvindens forsøg på at genfinde sin identitet som soldat, og samtidig være en kærlig og tilstedeværende mor, er forestillingens omdrejningspunkt. Hver dag stirrer hun nu på en grå verden i den skærm, som har erstattet hendes blå. Skiftet, fra årlig- til daglig orlov, hvor hun hver dag efter arbejdet i det grå kommer hjem til den rosenrøde verden med mand og barn, udfordrer kvindens identitet. Langsomt krakelerer den rapkæftede og hårdhudede kvindes facade foran os, mens skrøbeligheden tager form, og kvindens mere ømme og nuancerede sider træder frem. Hvordan kombinerer man rollen som kærlig mor og hustru med den kyniske dronepilot, der ved et enkelt tryk på knappen bestemmer, hvem af de pixellerede mennesker i det grå, der skal leve eller dø?

En balancerende skildring

Grounded er et monologskuespil, hvilket betyder, at hele stykket bæres af Kaja Kamuks skildring af den kvindelige hovedperson. Dette gør hun med høj intensitet og balancerer fint mellem den hårdføre kriger og kærlige moder, mens hun samtidig formår at formidle og skabe sympati for den imaginære datter, Sam, samt den kærlige, forstående mand, Eric. Kamuks præstation er dybfølt og nærværende men til tider meget karikeret og overdimensioneret. En misbalance der gør, at man på tilskuerrækkerne bliver hevet ud af den ærlige fortælling. Fremførelsen af den lange monolog, der bevæger sig i alle afkroge af følelsesrepertoiret, kræver et personligt og imponerende skuespilarbejde. Dette leverer Kamuk, om end man savner en smule af den udvikling og dynamik i skuespilpræstationen, som den egentlige karakter gennemgår i stykket.

Forpustende temaskifte

Historien om den splittede kvinde er utrolig velskrevet, og monologen kaster om sig med guldkorn. Desværre kaster manuskriptet ligeså mange temaer om sig, hvilket resulterer i en følelse af, at fortællingen famler mellem sine mange forskellige debatemner. Grounded berører emner som identitetskrise, moderne fjernkrigsførelse, overvågning samt den evigtgyldige kønsdebat. Forestillingen der i sin essens omhandler vores kvindelige hovedpersons indre kamp, forgrener sig ud i så mange emner på sine knap 100 minutter, at man som tilskuer bliver helt forpustet af at skulle følge med. Selv Kamuk må springe rundt på scenen for at holde trit med temaskiftene. Forestillingen åbner døre til flere aktuelle debatter, og trods både inderlighed og nerve, kan det være svært at identificere sig med dem alle.

 

Spilleperiode: 22. april-13. maj 2017
Cast: Kaja Kamuk