,

Anmeldelse af Period Talks – en workshop med Kvinde kend din krop

Hvorfor skal man mødes og snakke om menstruation? Kan man få tre timer til at gå, ved at snakke om menstruation, og er menstruation egentlig stadig et tabu?

Spørgsmålene var mange, da Amanda og Johanne en eftermiddag faldt over Facebook-begivenheden Period Talks. En workshop, som udelukkende handlede om at snakke om menstruation. Vi deltog i workshoppen, og i artiklen her, giver vi dig svarene på de mange spørgsmål vi havde.

Tre timer med menstruation? 

Period Talks er en årlig workshop, som Kvinde kend din krop arrangerer, i samarbejde med forskellige samarbejdspartnere. Det er en workshop der hvert år skifter mellem foredrag og samtale, og det handler, som det fremgår af navnet, om emnet menstruation. I år var samarbejdspartnerne Den levende højskole og Hvad er Love.

Vores egen indstilling til arrangementet var overordnet, at vi synes det lød en anelse mærkeligt. For Johanne, der både har gået på efterskole og højskole, har et emne som menstruation ikke været et tabu. Ud fra erfaringer i hendes frisindede omgangskredse, virkede det, derfor som et lidt ligegyldigt emne at snakke om. Men for Amanda, der er vokset op i et hjem bestående af hende selv og to hankønsvæsener, har menstruation ret sjældent været et samtaleemne. Det virkede derfor lettere grænseoverskridende for hende at skulle bruge 2,5 time på at tale om menstruation, fordi som Amanda selv siger: det er længere tid end hvad jeg har brugt på at snakke om menstruation hele mit liv.

Skabte en vellykket ramme for samtale

Selve settingen til workshoppen var virkelig hyggelig. Der var tændt stearinlys. Der var kage, kaffe og gode snacks. Vi blev placeret på stole fordelt i rummet med god afstand, og under stolen lå et tæppe og en sang fra højskolesangbogen. Workshoppen blev skudt i gang med en fællessang – og dér kunne man fornemme at samarbejdspartneren Den Levende Højskole satte sit præg på arrangementet.

Og derfra blev det underligt. Hvad er Love havde nu arrangeret nogle forskellige aktiviteter. Først skulle vi stille os op, så skulle vi hoppe tre gange og for hvert hop give os selv et kompliment. Det var lidt grænseoverskridende, og Amanda havde heller ikke modet til at sige komplimenterne højt.
Dernæst skulle vi ligge os ned på tæpperne og mindes en række oplevelser og følelser med menstruation. Mens vi lå på tæpperne, var der blevet delt maling og papir ud, og nu stod den på fingermaling ud fra stikordet menstruation. Hele denne første del af workshoppen var anderledes og pudsig, men på ingen måde ubehagelig.

Set i bakspejlet kan vi se, at hele første del af workshoppen var en forudsætning for at workshoppen overhovedet lykkes. Resten af workshoppen bestod af samtaler i grupper på fem. Det kan udefra set virke ret grænseoverskridende at snakke om menstruation med fire fremmede mennesker, mænd såvel som kvinder. Men de foregående øvelser fjernede anspændtheden og skabte et rum, hvori intet længere var underligt.

Befriende

Ude i grupperne var emnet ‘menstruation’ på bare en time blevet en normalitet. På en måde var det befriende at tale om et emne, der ellers ikke fylder i hverdagen.
Vi fandt ud af, at næsten alle pigerne ude i grupperne stadig gemmer tamponen på vej ud på toilettet, som man har lært det fra folkeskolen. At det for mange er svært at ringe til chefen og melde sig syg på grund af menstruation At det kan virke grænseoverskridende, når mænd er med til at snakke om menstruation. Men samtidig var en generel holdning også at mænd burde blive mere oplyste om emnet. Og for nogle var ingen af ovenstående et problem i deres hverdag.

Er menstruation virkelig stadig et tabu? 

Så er menstruation stadig et tabu? Ja og nej. Det kommer nok i virkeligheden an på, hvem man er. Derfor var det virkelig befriende, at se hvordan samtalegrupperne åbnede op for et rum, hvor dem der skammer sig over emnet menstruation, kunne inspireres af dem, der ikke gør. Period Talks skabte aktiviteter og åbenhed et rum, hvor det var muligt at tale om hvad som helst, med hvem som helst.

På vejen hjem havde vi fuldstændig glemt vores anspændthed og nervøsitet. Vi gik lettere fra workshoppen, fordi vi havde lettet vores hjerter for noget, vi faktisk ikke vidste, at der tyngede. Arrangementet åbnede vores øjne for, at man i det hele taget burde prøve at skifte ens samtaleemner ud regelmæssigt, så man ikke altid taler om det samme med de samme mennesker.

 

Forfatter

  • Jeg hedder Johanne og kommer fra Aarhus. Jeg er nok, hvad man vil kalde en ekstrovert, der mest af alt elsker at have folk omkring mig. Men på trods af det, har jeg også en tendens til at forsvinde i mine egne tanker – ofte i timevis. Det var nok også det, der gjorde, at jeg i sin tid valgte uddannelsen Nordisk sprog og litteratur, hvor jeg får lov at analysere alle afkroge af verden.

  • Jeg hedder Amanda og jeg er fra Vestjylland. Jeg læser Nordisk Sprog og Litteratur, men jeg læser ikke nok tykke bøger. Derimod rejser jeg. Jeg er nemlig helt absurd nysgerrig. Jeg vil se, hvad det hele handler om, og hvad de laver derhenne, og hvad foregik der lige derovre. Jeg vil vide det hele.

https://delfinen-magasin.dk