Tag-arkiv: universitetsvalg

Leder: Valgresultatet er et motiverende spark bagi

I sidste uge stemte 18,49 procent af universitetets studerende til årets universitetsvalg. Valget resulterede i, at Studenterrådet beholder den to-årige plads i bestyrelsen, men må overdrage den et-årige plads til Karoline Poulsen fra Konservative Studerende, efter at Frit Forum overdragede sine stemmer til dem. Det betyder, at Studenterrådets repræsentant, Ditte Marie Thomsen, fra og med d. 1. februar næste år skal repræsentere de studerendes interesser sammen med repræsentanten fra Konservative Studerende. Valget har på en og samme tid været en demokratisk succes og et motiverende spark bagi til Studenterrådet.

Vi skal hylde demokratiet

Der er valg hvert år, og det er et fantastisk punkt i vedtægterne på vores universitet. Det kan alligevel komme som en overraskelse for mange aktive studerende i diverse fagråd, at Studenterrådet skal overdrage en af stafetterne til Konservative Studerende. De forskellige organisationer, som har indstillet kandidater til valget, er på mange måder et bevis på, at vores demokratiske processer på Aarhus Universitet fungerer. Det har været fantastisk at se, hvor mange frivillige kræfter, der har engageret sig i vores valg. Stemmeprocenten landede dog på samme niveau, som den har gjort de seneste mange år, så der er stadig lidt at arbejde med til næste års valg, men det er en anden sag. Hele valgugen har stadig været et flot bevis på, at der er flere grupperinger blandt de studerende, som er dybt motiverede til at gøre en forskel for deres medstuderende på universitetet. Hvis det ikke er smukt og ideelt, så ved jeg ikke, hvad er. Jeg håber inderligt, at alle grupperinger kan bruge valgresultatet som en forstærket motivation til at gøre en positiv forskel for de studerende.

Et motiverende spark bagi

Hos Studenterrådet glæder man sig over den to-årige plads i Bestyrelsen, som valget har sikret. Derudover ser man frem til et stærkt samarbejde mellem de valgte repræsentanter fra Studenterrådet til fakulteternes fire Akademiske Råd. Man bør i Studenterrådet se valgresultatet som en mulighed for at sætte ekstra ind på nye områder i det kommende år. Studenterrådet er den største studenterdrevne organisation på Aarhus Universitet konstitueret af alle de lokale og politisk uafhængige fagråd på de enkelte uddannelser. Hvis man vil bevare de mange hundrede stemmers brøleevne, skal man i det kommende år blive endnu bedre til at være synlige i studiemiljøerne. Helt konkret skal og vil Studenterrådet i dialog med de studerende og blive endnu bedre til at informere om, hvilke forhandlinger der er i gang på universitetet, men også være ekstra lydhør over for, hvad de studerende, som ikke nødvendigvis sidder i et fagråd, har brug for. Delfinen kommer til at spille en central rolle i formidlingen, og jeg håber på, at årets valg kun har fået flammen i Studenterrådets ildsjæle til at blusse på endnu højere styrke.

Du kan læse mere om valgresultatet i en artikel hos Omnibus her eller på au.dk/valg

Bestyrelsen på AU: Studerende og de store kanoner

Universitetets gange er plastret til med valgplakater. Det kan næppe gå nogens næse forbi, at valget er i gang, og de smilende ansigter på plakaterne er kandidater, som du kan stemme på. Nogle af disse smilende kandidater stiller op til bestyrelsen. Men hvad i alverden laver sådan en bestyrelse, og har de studerende reelt set noget at skulle have sagt i selskab med de store kanoner, der også sidder i den?

Line Dam Westengaard, en af de to studerende der sidder med i AUs bestyrelse i 2018, hjælper med at besvare disse spørgsmål.

Trækker helt overordnede linjer

Bestyrelsen består af 11 medlemmer, hvor af seks af dem er eksterne, og fem af dem er at finde på AUs gange – det drejer sig både om videnskabeligt og teknisk-administrativt personale og de to heltidsstuderende. Bestyrelsen arbejder med at tage langsigtede beslutninger. Men hvad dækker det over?

”Bestyrelsen er den øverste myndighed på universitetet, og det er dem, der sætter den overordnede ramme for, hvordan man gerne vil have, at universitetet skal være. Så det handler rigtig meget om økonomi, hvordan driver man universitetet, og så handler det også om, at man laver en masse strategi på vegne af universitetet. Vi går ind og siger, hvilket universitet vi gerne vil have om fem år eller om ti år, og hvordan udvikler vi os så til dette universitet,” forklarer Line Dam Westengaard.

Helt konkret har bestyrelsen blandt andet arbejdet med Campus 2.0, og hvilke ønsker og krav man har til dette.

”En af de ting, som man har snakket ret meget om, mens jeg har siddet der, er campusudvikling. Hvordan vil vi gerne indrette det? Hvilke rammer skal universitetet give os om ti år? Vi mener, at det skal kunne være omskifteligt, og det kunne rumme, at de uddannelser, vi har, måske ændrer sig i fremtiden,” udtaler bestyrelsesmedlemmet, hvorefter hun tilføjer:

”Sådan noget som digitalisering, og hvordan vi får det indarbejdet, er noget andet af det, som vi snakker om. Vi arbejder for eksempel kraftigt for en større selvstændighed for det enkelte studie, så de kan anvende digitaliseringen, som det fandt dem bedst. Generelt arbejder vi i bestyrelsen med sådan nogle ting, hvor man ikke så meget går ind og ser på hvert enkelt studie, men mere trækker nogle overordnede linjer for, hvordan man som universitet gerne vil have det.”

Vi er ikke “bare” studerende

Selve bestyrelsen er bygget op således, at der både er interne og eksterne medlemmer, hvor de eksterne har flertallet. De eksterne medlemmer tæller blandt andet lige nu, i 2018, store erhvervslivsskikkelser som Connie Hedegaard og Steen Riisgaard.

Line Dam Westengaard påpeger, at det godt kan være problematisk, at majoriteten af bestyrelses stemmer ikke har deres hverdag på Aarhus Universitet, men hun understreger, at der er stor respekt for de studerende. Med gode argumenter og et godt bagland lader hun sig ikke skræmme af de store kanoner:

”Man bliver aldrig mødt med, at vi bare er studerende, og jeg synes egentlig, at det er ret fedt, at der er så stor respekt omkring den gruppe, vi repræsenterer.”

I forlængelse heraf kan det være fristende at spørge, om de studerende så reelt set har noget at skulle have sagt, eller om det blot er en ”venlig respekt”.

”Man ved, at det er vigtigt, at de studerende er inkluderet og bliver hørt i det her, fordi det er nogle beslutninger, der påvirker os langt hen ad vejen,” fortæller Line Dam Westengaard.

Vigtigt at studerende er med

Hun understreger også, at det er vigtigt, at de studerende er tilstede i bestyrelsen, for det er nu engang dem, der har bedst forstand på, hvordan det er at være studerende lige nu.

”Først og fremmest synes jeg, at der er en vigtig pointe i, at man har studerende i bestyrelsen. Jeg tager også 30 point ligesom alle andre studerende, og er nede at have undervisning, og derfor kan jeg repræsentere den hverdag jeg kender som studerende i bestyrelsen. Det er vigtigt, at man har de inputs med. Tit hænger de ting man fremstiller i et regneark ikke sammen med den virkelighed, man oplever som studerende,” begrunder studenterrepræsentanten.

Hun pointerer, at de studerende i bestyrelsen bestræber sig på at lytte til så mange studerende som muligt. Blandt andet tager studenterrepræsentanterne rundt på de forskellige fakulteter og snakker med de studerende, som kan komme med gode inputs, og som beslutningerne i bestyrelsen påvirker. Det er altså ikke kun to studerendes synspunkter, der fremsiges til bestyrelsesmøderne, men manges.

Stem, stem, stem

Slutteligt fremhæver hun vigtigheden af, at de studerende bruger deres stemmeret, når nu vi indtil på torsdag d. 15. november klokken 16.00 har mulighed for at stemme på de smilende ansigter:

”Det er rigtig vigtigt, at de studerende stemmer, fordi det på mange måder er en anderkendelse af, at vi får et bedre universitet, ved at de studerende sidder med i de her styrende organer.”

Dagens opsang må derfor lyde: Husk at stemme, og råb højt, hvis du er utilfreds med noget på universitetet. Det er muligt at have indflydelse, selvom du ”bare” er studerende.

Du kan stemme her.

Ledelsen lytter på vores stemmer i de Akademiske Råd

Engagerede studerende har spækket væggene på Aarhus Universitet til med valgplakater som en del af optakten til universitetsvalget. Det er nu blevet ugen, hvor de studerende for alvor har mulighed for at gøre en forskel på deres uddannelsesinstitution. Siden i går morges og frem til på torsdag d. 15. november klokken 16.00 skal de studerende tage stilling til, hvem af deres medstuderende der skal repræsentere dem. Én af de ting, de stemmer om, er studenterrepræsentanternes pladser i de Akademiske Råd.

Dekanernes rådgivere

Der er fire Akademiske Råd, et til hvert fakultet. Som det ligger i navnet, har de Akademiske Råd en rådgivende funktion over for dekanerne, der er lederne af de forskellige fakulteter. I sidste ende hører Rektor, hvad de Akademiske Råd mener om forskellige emner. I rådene sidder nogle fra det videnskabelige personale – kaldet VIP’erne –, hvilket er forskere, undervisere og ph.d.-studerende. Derudover er der nogle repræsentanter fra det teknisk-administrative personale og studenterrepræsentanter, som de studerende vælger ind. Medlemmerne i rådet har mulighed for at drøfte de temaer, som rådet vælger, med fakultetets dekan.

”Vi har ret til at stille spørgsmål. Det er en af vores vigtigere opgaver. Vi er også forpligtede til at svare, hvis ledelsen spørger til det Akademisk Råds holdning,” udtaler Osman Skjold Kingo, der er lektor på Aarhus Universitet og formand for Akademisk Råd på BSS.

Ledelsen lytter til de Akademiske Råds holdninger i sager som for eksempel undervisningskvalitet. Undervisningskvalitet er ét af de temaer, de studerende bragte op til et møde i de Akademiske Råd. De studerende gjorde en samlet indsats, der resulterede i, at de nu diskuterer fremadrettede strategier. Rådene træffer ikke beslutninger, men spiller en indirekte rolle i ledelsens beslutningstagen.

Talerør til ledelsen

Selvom rådene ikke træffer endelige beslutninger, er det vigtigt at medlemmerne engagerer sig i, hvad der sker på universitetet. De Akademiske Råd giver de ansatte og de studerende mulighed for at komme i dialog med ledelsen. Det er et talerør, der strækker sig hele vejen op gennem universitetets struktur og giver mulighed for at blive hørt og få medbestemmelse. Som ansat på universitetet påskønner Osman Skjold Kingo muligheden for en dialog:

”Det er en unik mulighed for at komme i direkte interaktion med den øverste ledelse. Det er en mulighed for at blive informeret og blive hørt.”

Studerende gør en forskel

Studerende er med til at bestemme formen på universitetet, og det bør vi ikke tage for givet. De Akademiske Råd spiller en stor rolle i at danne rammerne for de studerendes uddannelse. Det er vigtigt, at repræsentanterne engagerer sig for at gøre vigtige beslutninger repræsentative for hele Aarhus Universitet. Det gavner de studerende at vide, at de har en demokratisk ret, og at de har indflydelse på de valg, der træffes, som i sidste ende påvirker dem.

”Jeg synes, det er vigtigt, de studerende stiller op. De bliver hørt på lige fod med alle andre. Der er ikke punkter, hvor vi ikke er interesserede i at høre, hvad de studerende mener,” siger Osman Skjold Kingo.

De studerende påvirker konkrete beslutninger, der får betydning for deres medstuderendes studieliv. De valgte studerende i det Akademiske Råd på ARTS talte til eksempel deres sag og var med til at sikre, at et overskud i økonomien blev brugt på nye vandfontæner og flere stikkontakter.

Du kan stemme om, hvem der skal repræsentere dig og dine medstuderende på dit fakultet frem til torsdag d. 15. klokken 16.00 på www.e-vote.dk. Jo flere, der stemmer, desto tungere vejer de studerendes stemmer i vægtskålen.

Stem og gør en forskel til de fire kampvalg i studienævnene

I år er der kampvalg til studienævnene på Teologi, Jura, Erhvervsøkonomi og Statskundskab/Samfundsfag. Det betyder, at hvis du læser et studium under et af disse studienævn, skal du stemme på studenterrepræsentanter hertil. Hører din uddannelse ikke under et af ovenstående studienævn, er der fredsvalg, og du skal derfor kun stemme på studenterrepræsentanter til AUs bestyrelse og Akademisk Råd. Men skal du stemme på repræsentanter til studienævnet, eller ved du bare ikke lige, hvad et studienævn er? Så læs med her.

Studienævnene på AU

Et studienævn er et udvalg, der dækker over enten et enkelt studium eller flere relaterede studier på et institut. Hvert enkelt studium vil ofte have en plads reserveret. Studienævnene består af lige dele studerende og videnskabeligt personale. Det videnskabelige personale er undervisere på studiet eller studierne. Det, du skal stemme på, er hvilke studerende, du gerne vil have til at repræsentere dig og dine medstuderende i jeres lokale studienævn.

Hanna-Louise Schou Nielsen, nuværende næstformand i Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag, fortæller hvor vigtigt det er, at studenterrepræsentanterne har lige så meget at sige, som det videnskabelige personale i studienævnene:

”Det videnskabelige personale er underlagt institutlederen og skal tænke på økonomi, når de træffer beslutninger. De kan derfor have gavn af de studerende, der går mindre op i økonomien, og som kan sige ’jeg er ligeglad med, hvordan I får bundlinjen til at virke. Det er dét her, der skal til’.”

Studienævnet arbejder blandt andet med at optimere din undervisning ved at forbedre studieordninger, sikre at underviserne og ledelsen følger op på vores evalueringer af undervisningen, og godkendelse af eksamensplaner. Det er også dem, der fastsætter retningslinjer for meritansøgninger og gennemgår dispensationsansøgninger og sørger for, at du får dispensation, hvis du har brug for det.

Vores stemmer gør en forskel

Hanna-Louise Schou Nielsen påpeger ligeledes nødvendigheden af, at de studerende stemmer til valget:

”Hvis man er proaktiv, er det hele studiet, man kan ændre, så det er enormt vigtigt at have indflydelse på, hvem det er, der kan sidde og træffe de beslutninger.”

Skal du stemme på studenterrepræsentanter til dit studienævn, anbefaler Hanna-Louise Schou Nielsen, at du stemmer på dit lokale fagråd. Teologisk fagråd på Teologi, Moderate Jurister eller Alternative Jurister på Jura, Academic Business Council på Erhvervsøkonomi og StatsRådet på Statskundskab.

Hanna-Louise Schou Nielsen forklarer hvorfor:

”Det, man sikrer ved at stemme på Statsrådet, er, at det er nogle, der virkelig brænder for at tale de studerendes sag, uafhængigt af partipolitik eller andre interesser, men simpelthen bare er studerende, der brænder for at gøre studiet bedre for andre studerende.”

Det vigtigste er dog, at du faktisk får stemt til valget. Din stemme sikrer demokratiet og de studerendes fortsatte indflydelse på AU. Så tag stilling, og stem på dem, du gerne vil have til repræsentere dig i de vigtige beslutninger på AU. Din stemme gør en forskel, og dem du stemmer på, arbejder for at gøre en forskel for dig.

Den elektroniske afstemning er åben fra dags dato, mandag d. 12. november 2018 kl. 9.00 til torsdag d. 15. november 2018 kl. 16.00 på www.e-vote.dk.

10 gode grunde til at stemme

Campus klistres til med valgplakater, kantinerne fyldes med valgboder, og du har allerede drukket al for meget valgbodskaffe. Kort sagt – det er tid til årets universitetsvalg. Men hvorfor er det nu lige, det er en god ide at stemme?

 

1. Du er eksperten

Du er ekspert i din hverdag. Ved universitetsvalget kan du stemme til dit lokale studienævn, Akademisk Råd på dit fakultet og Aarhus Universitets bestyrelse. De er alle organer, hvor studenterrepræsentanter er med til at tage beslutninger om din hverdag på studiet. For at de valgte kan repræsentere dig, er det vigtigt, at du stemmer.

 

2. Et stærkt signal

Universitetsvalget er vi studerendes mulighed for at vise, at vores studier betyder noget for os. Jo flere der stemmer, jo mere tyngde er der i de valgte studerendes argumenter. Med en høj stemmeprocent sender vi altså et stærkt signal til ledelsen om, at vi kræver gode forhold – det er et signal, der ikke kan ignoreres.

 

3. Medbestemmelse

Ved at stemme opnår du medbestemmelse på flere niveauer af universitetet. Det gælder helt fra det nære studiemiljø på din egen uddannelse til de overordnede linjer i universitetsbestyrelsen. Hvem vil ikke gerne være med til at bestemme?

 

4. Gratis kaffe

Kunne du også godt bruge en kop varm kaffe her i efterårskulden? Heldigvis har en masse driftige fagrådsfolk opstillet valgboder rundt omkring på campus, hvor du både kan få information om valget, hjælp til at finde valghjemmesiden og en kop gratis kaffe med på vejen.

 

5. Støt studenterdemokratiet

For 50 år siden blev professorvældet brudt, og studerende fik medbestemmelse på deres studier. Denne rettighed skal vi værne om, og vi skal aktivt vise, at også nutidens studerende har en holdning til vores universitet.

 

6. Det er helt ok at være sofavælger

Glem alt om de udskældte sofavælgere. Til universitetsvalget stemmer du på nettet, så bliv bare hjemme i sofaen, og klik dig ind på www.e-vote.dk.

 

7. Gør noget ved det!

Går du af og til og lader dig irritere over det ene eller det andet på studiet? Universitetsvalget er din mulighed for at gribe til handling. Her vælger du studerende til at repræsentere dig og de problemstillinger, du går og tænker over i din hverdag på studiet.

 

8. Lær dit fagråd at kende

Ved universitetsvalget er fagrådene særligt synlige – de laver måske valgplakater, står i valgboder eller opstiller studerende til dit studienævn? Når du stemmer, er det samtidig en oplagt mulighed for at lære dit fagråd bedre at kende. De kæmper for dine interesser gennem hele året, så det er bestemt værd at undersøge nærmere.

 

9. En demokratisk rettighed

Universitetet er ikke en skole, hvor eleverne passivt følger med. Ej heller er det en arbejdsplads, hvor ledelsen egenrådigt dikterer hverdagen. Universitetet er derimod en demokratisk institution, hvor studerende direkte er med i beslutningsprocesser på alle niveauer. Benyt dig af din rettighed!

 

10. En godkendt overspringshandling

Er du kørt død i den der artikel, du skal have læst inden forelæsningen i morgen? Frygt ej! At stemme til universitetsvalget er en fuldt ud legitim overspringshandling, der klarer hovedet, så du kan vende tilbage til artiklen med fornyet energi.

 

Studenterrådets valghjemmeside
AUs valghjemmeside

Læs mere om Studenterrådet og dit fagråd her

Studerendes indflydelse er truet af lave stemmeprocenter

Temperaturen falder, bladene skifter kulør, og mørket finder vej til himlen tidligere og tidligere. Vi er ved at være godt inde i efteråret, og dermed nærmer vi os også den årligt tilbagevendende begivenhed, universitetsvalget! Bevares, begivenheden virker måske ikke så sindsoprivende som Danmarks Største Fredagsbar eller Kapsejlads, men ikke desto mindre er den vigtig, da valget har direkte indflydelse på dig og dine medstuderende – uanset hvilket fakultet du kommer fra. Men hvorfor er det så vigtigt, at vi stemmer? Og hvilken indflydelse har studerende reelt set? Liselotte Malmgart, der er studieleder for Institut for Kultur og Samfund, hjælper med at besvare disse spørgsmål.

Ingen arme ingen småkager

Hvorfor skal du stemme? Det siges, at hvis man ikke stemmer, kan man ikke tillade sig at brokke sig. Selvom det især gælder kommunale- og landsdækkende valg, er der også noget om snakken i dette tilfælde. Og netop i år virker det ekstra vigtigt at vise, at vi vil have indflydelse. Der blev i marts fremlagt en rapport fra regeringens Udvalg om bedre universitetsuddannelser. I rapporten anbefaler udvalget blandt andet at skære i studienævnenes indflydelse og give ansvaret for uddannelsernes indhold og kvalitet helt og holdent til den enstrengede ledelse. Det vil betyde, at vi studerende mister vores indflydelse på universiteternes ledelse. Studienævnene består lige nu både af videnskabeligt personale og studerende. Lige mange af hver. Deres funktion er at samarbejde med studielederne og studieorganisationen om at forbedre og tilrettelægge vores uddannelser. Forslaget om at skære i studienævnene blev droppet i efteråret, men det er dermed ikke sagt, at kampen er vundet.

”Lige nu er der en politisk diskussion om studienævnenes formelle kompetence, som måske ændres i universitetsloven. De studerende sender derfor et signal om studienævnets betydning ved at tage aktivt stilling til, hvem der skal være medlemmer,” fortæller Liselotte Malmgart.

Sidste år stemte hver femte af os ved Universitetsvalget. Hver stemme sender et signal om, at vi studerende gerne vil have indflydelse. Men på hvad?

”Først og fremmest har de [red. studerende] indflydelse på rammerne for deres egen uddannelse gennem arbejdet med studieordninger i studienævn og på nogle fakulteter også i lokale uddannelsesudvalg eller uddannelsesnævn. Lige nu har vi også en prodekan på Arts, som lytter meget til studienævnets kommentarer til de forskellige udspil, han kommer med. Det er ikke sikkert, at han ændrer sin beslutning, men så forsøger han at forklare den bedre!” fortæller Liselotte Malmgart videre.

Indflydelse på både AU og loven

De studerende har ikke blot indflydelse på de interne forhold på universitetet. Faktisk er der eksempler på, at indflydelsen rækker helt til Christiansborg.

”I Studienævn ved Kultur og Samfund har vi for eksempel oplevet, at en kommentar fra studienævnet kom med i AU’s officielle høringssvar til et lovforslag. Det viser, at studienævn også kan få indflydelse på AUs eksterne uddannelsespolitik, selvom der er lang vej,” fortæller Liselotte Malmgart afslutningsvis.

Som studerende skal vi stemme om, hvem der skal repræsentere os i henholdsvis Bestyrelsen, Akademisk råd og vores lokale Studienævn. Hvis man er Ph.d.-studerende skal man stemme om repræsentanter til Ph.d.-udvalget. På www.au.dk/valg kan du læse mere om de forskellige institutioner.

Vi stemmer elektronisk mellem den 12. til 15. november – man behøver altså ikke at møde op i en gymnastiksal og sætte et manuelt kryds på et stykke papir.

Hvis du ønsker endnu mere indflydelse, end dit elektroniske ’kryds’ kan give dig, kan du overveje selv at stille op som kandidat til Akademisk råd eller dit lokale studienævn. Det er der mulighed for fra i dag, den 18. oktober til den 26. oktober klokken 12.00. Interesseret? Så tjek www.au.dk/valg for mere information.