Tag-arkiv: Studieliv

Julefilm: Gamle klassikere og nye kendinge

Jul, Månedsguide, , , , , , , , , ,

Det kan være, du mangler lidt inspiration, da din hjerne er taget på ferie eller måske er kørt død under eksamen. Du søger på google og det eneste, der kommer frem er de samme gamle film. Vi har forstået det – Love actually og Alene hjemme er gode klassikere. Men savner du noget nyt, så læs med her.

 

Klaus 

Klaus er en oscarnomineret Netflix animationsfilm fra 2019. Jeg fik den først set i år, men da jeg så endelig så den, havde jeg allerede lyst til at se den igen. Hvis du endnu ikke har set Klaus, har du virkelig en god film i vente. Julefortællingen er rørende og hyggelig samtidig med at den er sjov, overraskende og nytænkende. I filmen forsøger byens nye postbud at få Klaus, en ældre herre fra skoven, til at dele sit legetøj ud til børnene. Men i virkeligheden har postbuddet en skjult dagsorden. Filmen inkorporerer samtidig de myter vi alle kender om julemanden, som skaber en interessant kobling mellem film og virkelighed. Jonatan Spang og Lars Mikkelsen er blandt de danske stemmer, og de får også stor ros herfra

 

Far til fire – i byen

En absolut klassiker og en af mine yndlingsjulefilm er Far til Fire i Byen. Der er intet der kan gøre mig i bedre julehumør end at høre klassikeren ”Julebal i nisseland”. Filmen bringer nostalgiske minder frem, og særligt i disse tider findes der intet bedre end at blive taget tilbage til en simplere tid. Jeg forestiller mig, at filmen er sjovest at gense for alle os, der også har set den som barn. Uanset er filmen dog en klassiker og en absolut must see herfra. Jeg har endnu ikke fundet en streamingtjeneste, som har filmen gratis, men er du hjemme ved forældrenes store TV-pakke, kan jeg glæde med, at filmen sendes på Tv2 Charlie d. 24 december kl. 12:25.

Bossen og bumsen

Her er endnu en klassiker. Bossen og bumsen aka Trading Places er 80’er filmen, hvor bossen (Dan Aykrod) og bumsen (Eddie Murphy) får væltet op og ned på deres hverdag. Hvor den ene mister alt, får den anden et langt mere luksuriøst liv, end han nogensinde havde forestillet sig. Men da det hele viser sig at skyldes et væddemål mellem firmaets to griske ejere opstår en uventet alliance. Hvorfor filmen helt præcist er en julefilm er svært at sige. Den foregår over jul og nytår, og sendes hver år omkring juletid, så på en eller anden vis er den bare blevet lig med jul. Uanset hvad er det en god, fjollet og nostalgisk film. Filmen er mulig at se gratis på Viaplay ellers sendes den på Tv3 d. 21 december kl. 20:30. 

Holidate

Eftersom Holidate er en ny Netflix film og har floreret meget, i hvert fald på min Netflix, vil jeg give mit besyv med på den nye film. Hvad der særligt fangede min interesse ved filmen var skuespilleren Emma Roberts og det nye begreb “Holidate”. Jeg synes i for sig at filmen er udmærket, om end det er en meget klassisk romantisk Netflix film, som er ret forudsigelig. Ligesom mange film før denne, kritiserer hovedpersonen ”den single kvinde” andre for altid at mistænkeliggøre hendes glæde over at være single. Dog som filmen skrider frem viser hun netop seeren, at det nok egentlig var tilfældet. Filmen er heller ikke alene en julefilm, da den strækker sig fra jul til jul og derfor også inddrager andre højtider. En udmærket film hvis du mangler noget nyt og let.  

Hjem til jul (serie)

Hjem til Jul er ikke en film, men i stedet en norsk juleserie på Netflix, som også indeholder danske skuespillere som Ghita Nørby. Serien falder ligesom Holidate lidt ind i nogle lignende klassiske mønstre. ”Singlekvinden” (Johanne) føler sig presset af omverdenen til at finde en kæreste. Serien er god, da den dvæler mere ved Johannes op og nedture. Fordi serien er norsk, ligner den også mere vores hverdag. Johanne også en karakter, der er nem at relatere til. Jeg så sæson 1 sidste år, og glæder mig ret meget til sæson 2, der kom d. 18 december. Hvis du ønsker at se noget, der ikke bare handler om jul, men har noget dybde og refleksion bag sig, vil jeg klart anbefale dig at se Hjem til jul.

Lockdown: “Det er for nemt at anlægge en ‘der er også tid til at studere i morgen’-mentalitet”

Artikel, Corona, Studieliv, , , , ,

Philip Vejby Aalund Kristensen læser Jura på 8. semester på Aarhus Universitet. Han sad sammen med sin mormor, foran tv’et med en småkage i hånden, og så All England-turneringen, da statsminister Mette Frederiksen for en lille uge siden gik på skærmen og lukkede Danmark ned. Det ene øjeblik levede Philip i lykkelig uvidenhed om lockdown, det næste sad han febrilsk og prøvede at finde svar på, om han skulle til sin skatteretsforelæsning kl. 8 næste morgen. Det skal han og tusindevis af andre studerende ikke de næste mange dage. Hvordan indretter man sin nye hverdag som studerende? Det deler tre deres bud på lige her.

 

Hvordan strukturerer du at studere under lockdown?

Philip Vejby Aalund Kristensen, Jura 8. sem: “Jeg forsøger så vidt muligt at indrette studiearbejdet som en almindelig arbejdsdag. Jeg går i gang mellem kl. 8 og 9 og siger tak for i dag omkring 16-tiden. Frokostpausen er oftest lidt længere end en halv time, men heldigvis er den også betalt, når man er på SU.”

Andreas Skøien Bjerring, Idrætsvidenskab 2. sem: “Jeg vil ikke påstå, at jeg strukturerer dagen i forholdet til at studere. Jeg læser mest, når lysten er der, fordi tiden ikke er noget problem. Jeg studerer kun i det fag, som vi skal til eksamen i om to uger. Derudover har vi mange praktiske fag på idræt, som er svære at lave selvstudie i for eksempel dans og atletik.”

Tobias Tetsche Olesen, Erhvervsøkonomi 6. sem: “Jeg fortsætter med at arbejde på eksamen hjemmefra, og følger den oline-undervisning, der bliver sat i gang. Derudover skal jeg omstrukturere min bachelor, fordi case-virksomheden er lukket, og jeg kan ikke interviewe folk ansigt til ansigt.”

 

Hvad er udfordrende ved at være studerende under lockdown?

Andreas: “Den manglende sparring med undervisere og medstuderende er en udfordring. Personligt kan jeg godt lide at snakke om teorien, da det hjælper med forståelsen. Dertil er jeg vant til at lave alle mulige andre ting herhjemme modsat på campus, hvor man er i en atmosfære, hvor det handler om at studere. Det kræver en mental omstilling.”

Tobias: “Onlineundervisning er ikke optimalt. Derudover er det lidt sværere at holde skruen i vandet herhjemme, når man sidder alene og nemt kan komme til at se TV eller lignende.”

Philip: “Det er for nemt at blive komfortabel og anlægge en ”der er også tid til at studere i morgen”-mentalitet.”

 

Hvad er positivt ved at være studerende under lockdown?

Philip: “Følelsen af at man har fået fri. Selvom det er en ren illusion.”

Tobias: “At man kan sidde hjemme og arbejde. Selvom det er svært at holde fokus.”

 

Hvad skulle du have lavet lige nu, hvis universitetet ikke havde været lukket?

Philip: “Jeg ville lyve, hvis jeg skrev, at så havde jeg siddet på læsesalen fra kl 8-16. Bortset fra at jeg ikke skal møde til undervisning, ser mit program ikke væsentlig anderledes ud. Jurastudiet er i forvejen en form for selvvalgt hjemmekarantæne, men vi kalder det bare ”at studere” i stedet.”

Andreas: “Jeg skulle have læst til eksamen, hvilket jeg gør alligevel.”

  

Har du nogle gode råd til andre studerende i den kommende tid?

Philip: “Hold afstand og bliv hjemme hvis du er syg!”

Andreas: “Flyt studiet væk fra dit eget værelse (medmindre du føler dig syg, følg altid myndighedernes retningslinjer). Du kan for eksempel sætte dig i køkkenet, dine forældres hus, kælderen eller udenfor hvis vejret er godt. Ræk ud til undervisere, medstuderende og bekendte.”

Læs også: ”“Otte aktiviteter du kan fordrive tiden med”

De studerendes råd til urolige russer

Studieliv,

Universitetet kan godt være forvirrende til tider, ja, ikke kun på 1. semester, men også på 3., 4. og endda 6. semester. Derfor har vi alle brug for gode råd og små fifs, så vi bedst muligt finder rundt i unilivet. Derfor er vi taget på udforskning i Aarhus efter gode råd eller måske bare en erfaring angående rugbrødsstænger.

Mia studerer Medicin på 3. semester efter tre semestre på Litteraturhistorie.

På skattejagt på tværs af fakulteterne

For Mia Olivarius Nielsen viste det sig efter 3. semestre, at det ikke var Litteraturhistorie og ARTS, som hun i sidste ende ønskede at studere. Derfor er hun nu startet på første semester på Medicin. Alligevel er Mia en person, man stadig kan spotte på ARTS, og det er der en helt særlig grund til.

Hvis du skulle give et godt råd til blandt andet de nye studerende, hvad skulle det så være?

”Mit råd ville være, at man ikke skal lade sig begrænse af sit eget studie. Der findes så mange muligheder på tværs af studier og fakulteter, som vi alle kan og må deltage i,” fortæller Mia. Hun tænker sig lidt om og fortsætter så:

”Jeg synes, at man bør tage til et arrangement, der ikke hører til ens eget fakultet, også selvom det bare er en fredagsbar eller et foredrag. På den måde møder man en masse nye mennesker og får udvidet sin horisont mere end ’bare’ ens studie,” fortæller Mia.

Hun afslutter med et smil på vej til endnu en forelæsning:

”Lad ikke alle de gode muligheder, vi har, gå til spilde.”

Marlene studerer Dramaturgi på 3. semester

Man skal holde fri, når man har fri

For Marlene Haulund Wilson, er det netop mantraet, om at holde fri, når hun har fri, der holder hende kørende på sit studie i Dramaturgi på tredje semester.

Hvis du skulle give et godt råd til blandt andet de nye studerende, hvad skulle det så være?

”Man skal huske at holde fri. Alt skal ikke gå op i bøger og forelæsninger, for så kan man godt gå død i det. Det er vigtigt at huske at holde fri, også selvom man gerne vil gøre det godt på sit studie. For tit kræver det også lidt plads og tid til noget andet, for at man klarer sig godt i sidste ende,” fortæller Marlene og trækker lidt på skuldrene, inden hun fortsætter:

”En aflevering skal ikke hjemsøge én, bare fordi man vælger at holde fri en lørdag og lave noget andet. Der skal være plads til sjov og hygge også.”

Mads studerer Maskinteknik på 4. semester.

Op i god tid og fart på cyklen

En tidlig alarm og fart på pedalerne er netop, hvad det kræver, hvis man spørger Mads Lohmann Juul til råds om, hvad man skal stille op som studerende i Aarhus. Selvfølgelig har Mads gjort sig sin erfaring, eftersom at han studerer Maskinteknik på fjerde semester og dermed er godt vant i dagligdagen på Navitas.

Hvis du skulle give et godt råd til blandt andet de nye studerende, hvad skulle det så være?

”Man bør komme til tiden, ja faktisk før, hvis man vil have forhåbninger om at få en plads til sin cykel,” fortæller Mads og fortsætter:

”Der mangler virkelig pladser til cyklerne, og der er rift om dem, så hellere stå tidligere op og komme afsted hurtigt, så man sikrer sig en plads.”

Maria studerer International Virksomhedskommunikation på 3. semester.

Selvdisciplin bliver ikke delt ud ved studiestart

Det var for Maria Drejer-Jensen en kamp at få sparket sig selv i gang med selvstudiet, for selvdisciplinen var svær at finde, da hun startede på International Virksomhedskommunikation. Dog er den efterhånden vundet frem her på tredje semester.

Hvis du skulle give et godt råd til blandt andet de nye studerende, hvad skulle det så være?

”Mit råd er, at man virkelig skal få lært noget selvdisciplin. Der kan være meget selvstudie her på Uni, som gør det nemt at springe over, hvor gærdet er lavest, men det kan ikke nytte noget,” fortæller Maria.

Hvad sker der uden selvdisciplinen?

”Man kan pludselig blive overvældet af afleveringer og eksaminer, fordi man ikke føler sig forberedt nok. Derfor må man lige sparke sig selv i gang og tage sig sammen fra start, så man får lært at have selvdisciplin til resten af sit studie,” afslutter hun.

Dominic og Rune studerer begge Maskinteknik på 1. semester (Dominic t.v. og Rune t.h.).

Navitas kræver lag, men ikke lagkage

Ved en samling flittigt studerende, møder man Dominic Edward Nahlliah og Rune Jensen. Selvom de to er på samme hold og først er startet på ingeniøruddannelsen Maskinteknik i sommer, så har de allerede gjort sig flere erfaringer.

Hvis I skulle give et godt råd til andre nye studerende, hvad skulle det så være?

”At studere på Navitas kræver flere lag, når det kommer til tøj. Her er så varmt hele tiden, fordi der er vinduer overalt,” påpeger Dominic, imens han kigger rundt om sig, hvor solen stort set overalt skinner ind i lokalet.

Ved siden af smiler Rune og nikker bekræftende – jakken er da også kastet bag stolen og ærmerne på trøjen trukket op ad armene.

”Man skal aldrig undervurdere flere lag tøj, så kan man altid smide hættetrøjen eller den ene trøje, når det bliver for varmt. Store striktrøjer er et no-go året rundt her,” siger Dominic, mens Rune nikker tilkendegivende.

Er det kun varmen, man skal forberede sig selv på, når man starter på Navitas?

”Nej, slet ikke. Her skal man ikke lade sig narre af kantinen,” siger Rune med et smil og fortsætter ,”man kan hurtigt overtale sig selv til at købe et pølsehorn, men her tager man et forkert valg. Mit råd er til enhver tid at købe rugbrødsstænger i stedet! De smager meget bedre og er billigere.”

Her bekræfter Dominic hurtigt, og sammen forsøger de begge at sælge kantinens rugbrødsstænger til os.

Katrine studerer Bygningsteknik på 1. semester.

Tilbage til gymnasierødderne

At skulle finde værktøjerne frem fra gymnasietiden er i hvert fald, hvad Katrine Højland Lorantin på Bygningsteknik hurtigt erfarede, efter at hun i sommer startede på første semester.

Hvis du skulle give et godt råd til blandt andet de andre nye studerende, hvad skulle det så være?

”Det er virkelig gået op for mig, hvor brugbart gymnasiet har været. Jeg havde måske ikke regnet med, at jeg skulle bruge al den matematik, jeg havde dér, så meget som jeg gør,” fortæller Katrine og kigger rundt på sine medstuderende, der nikker medgivende.

”Især for os på Navitas, tænker jeg at man skal huske de grundlæggende ting fra gymnasiet. Selv den helt simple trekantsberegning er virkelig guld værd i dag! Så mit råd er, at man skal gå tilbage i sine noter, vi har jo nærmest været genier allerede tilbage i gymnasiet!” afslutter Katrine med et smil.

 

Mulighederne på universitetet er mange, og nye tips og råd altid er velkomne. Og så er det bare at komme afsted efter rugbrødsstænger, så man kan nyde dem i fred og ro, når man har fri.

Studiet for rituelt fadermord fylder 50 år

Studieliv, ,

På trappen op til Idéhistories lokaler i nobelparken står tre studerende og kigger på en ramme proppet med gamle avisudklip og maskinskrevne dokumenter.

De tre er en del af gruppen, der kalder sig Rødderne – den arkivariske front. Gruppen er dannet med det formål at aktivere de gamle arkiver og gøre studiets historie relevant for nye studerende.

”Vi har samlet alt fra breve, kassettebånd, billeder, magasiner og politiske publikationer i et gammeldags arkivskab. Ikke for at få overblik, men for at kunne dykke ned i historiske brudstykker,” forklarer Asker Bryld Staunæs.

Noget af al arkivmaterialet er blevet til en udstilling i forbindelse med idéhistorie jubilæum. På hver etage op mod 5. sal hænger en ramme med forskellige udklip og temaer. Køn, politik, sidetallet 2 og andre skæve påfund, er rammerne kurateret efter.

Der er en stærk tradition for at organisere sig på idéhistorie og danne læsekredse og små foreninger. En tradition, der er dybt forankret i instituttets DNA. Det er nemlig et fag, der er dannet af opgør med gamle tanker i en kamp for at definere fagets identitet.

Kampen om idéhistorie
I 1967 starter Johannes Sløk det nye institut for idéhistorie. Tanken er at skabe et studie der skal udbrede almendannelsen. Hans-Jørgen Schanz er en af de første studerende på det nye institut og er begejstret for sin lærermester Sløk.

Studiet etableres midt i det gryende ungdomsoprør, og en stigende politisk bevidsthed skaber grobund for en marxistisk studenterbevægelse på universitetet. Denne bevægelse er Hans-Jørgen Schanz en del af. Bevægelsen vil have marxistisk teori på pensumlisten, og i deres opgør med det gamle system ender de med at vælte Sløk og starte den marxistiske periode på idéhistorie.

I 1972 fratræder Johannes Sløk sine administrative funktioner ved instituttet. I den anledning skriver han et åbent brev med titlen ”Mit ikke-svar til de anonyme korsfarere”. Her skriver han om den marxistiske studenterbevægelse og om fagkritik på studiet:

”Deres ønske er ikke at indlede en samtale med mig, men deres ufravigelige mål er en gang for alle at gøre det af med mig. Jeg er overbevist om, at dette beriger dem med en kollektiv orgiastisk vellyst!”

Sløk henviser altså indirekte til det Freudianske fadermord som motiv for konflikten og ikke faglige grunde.

Fadermord i fredagsbaren
Rødderne er ikke de første, der er opmærksomme på studiets historie. De fortæller om en fredagsbar efter et foredrag, hvor de snakkede med en tidligere studerende henover en Vestfyns til en 5’er.

”Han mente, at idéhistorie burde omdøbes til institut for rituelt fadermord, fordi det ligesom ligger i vores fag, at vi må gøre op med de gamle tanker. Og så selvfølgelig fordi, der rent faktisk har været en del ”fadermord” gennem tiden,” siger Amalie Møller Dybro.

Og det er en af grundende til, at faget er så spændende, mener Asker Bryld Staunæs.

”Idéhistorie har altid balanceret mellem dommedag og tusindårsrige, mellem sin egen undergang og status som faget, der skal redde dannelsen.”

Det er den historie, rødderne trækker på. Selvom de ikke vil skrives ind i historien som nutidens revolutionære med planer om fadermord, vidner deres projekter om et opgør med den gængse måde at tænke idéhistorie på.

I stedet for at lave store manifester eller store tykke bøger, som man normalt har gjort på idéhistorie, har de opfundet deres egen cut up-teknik af arkivmateriale. På den måde gør de op med de store narrativer og ender med at lave et stille oprør mod de gængse metoder i faget.

På en af etagerne i den lille udstilling hænger en ramme med et hvidt stykke papir. Benjamin Krog Møller fortæller, at det er et monokromt manifest. Men går man tæt på, kan man se bogstaverne, der er skåret ind i papiret af en skrivemaskine. Teksten kan ikke læses, men hemmelighedskræmmeriet vidner om, at papiret er vendt om, fordi det egentlig ikke måtte udstilles. Det virker i høj grad som endnu et forsøg på at prikke til de gamle koryfæer på idéhistorie – For hvem har skrevet brevet? Og hvorfor må det ikke udstilles?

Lidt oprør er der vel, når man kalder sig rødderne.
 
En tidskapsel
Midt i fredagsbaren står en sølvfarvet tidskapsel, der med form så en rumraket er klar til at indkapsle tidsånden anno 2017. Idéen er, at studerende til 100 års jubilæet skal åbne kapslen. Men de tre studerende er ikke enige om, hvordan studiet ser ud til den tid.

”Jeg tror ikke, der er noget, idéhistoriestudie til den tid,” siger Asker Bryld Staunæs.

”Jeg håber, ikke vi er der til den tid, uanset om der er et studie eller ej,” afbryder Benjamin Krog Møller.

”Jeg vil helst ikke tilslutte mig den klub, vi kan vel godt blive ved med at være her, men jeg er enig i, at det er nogle nye, der skal have lov til at definere, hvad idéhistorie er til den tid,” siger Amalie Møller Dybro.
 
Jubilæum
Idéhistories jubilæum fejres torsdag d. 5. oktober og fredag d. 6. oktober.
Du kan se hele programmet for dagene her

Du kan også besøge røddernes udstilling af arkivklip i opgang 1465 i Nobelparken.

Hvis du er nysgerrig på, hvad Rødderne ellers laver, kan du dykke ned i deres arkiver her og her

 

Eksamen: Studiestress er et alvorligt problem

Studieliv, ,

Studiestress er et seriøst problem, der berører mange studerende i højere eller lavere grad. I værste fald kan presset blive så slemt, at den studerende må sygemeldes eller droppe helt ud. Ifølge en ny studiemiljøundersøgelse har 20 % af de studerende på AU stærke stress symptomer som hjertebanken og nedtrykthed. Og når presset bliver for højt, og intensiteten stiger, starter det en række dårlige processer på øverste etage.

”Slap nu af”

Først og fremmest bliver vores hippocampus og amygdala påvirket. Hippocampus er det område i vores hjerne, der især spiller en stor rolle i forhold til vores hukommelse og orienteringsevne, imens amygdala er et mindre område i hjernen, som blandt andet håndterer frygt. Så når man bliver for stresset, går det ud over hukommelsen og koncentrationsevnen.

“Studerende skal lære at se restitution som en værdi, og ikke som noget der er spild af tid”

Stressrådgiver og mentaltræner fra klinikken Spine i Højbjerg, Thomas Pape, mener, at de studerende skal turde at slappe af, og ikke se det at hvile sig som en dårlig eller doven ting:

”At slappe af bliver du ikke belønnet for, det er ikke trendy. Det er mere normalt at fortælle om, hvor travlt man har; at man bare skal til ’åh så mange ekstra kurser og spændende netværk’. Jeg møder studerende, der reelt ikke tør slappe af. Det udløser dårlig samvittighed, og dræner dem for energi,” siger Thomas Pape, der hjælper de studerende med at blive bedre til at slappe af.

Og når de studerende lærer at slappe mere af, begynder de også at sove bedre, at blive i stand til at yde mere, at få bedre karakterer og generelt være mere glade, fortæller stressrådgiveren, og konkluderer:

”Studerende skal lære at se restitution som en værdi, og ikke som noget der er spild af tid”.

Tal med din studenterpræst

Ud over at lægge sig sofaen, gå ind på Netflix og få pulsen ned dér, kan man også gå til en studenterpræst, hvis stressen melder sig. Og her kan man også tale om de problemer, der måske ligger til grund for stressen. Der kan nemlig være mange grunde til, at man er stresset. Ikke kun tonsvis af opgaver og et hav af eksamener kan forvolde stress, men det kan også for eksempel kærestesorger eller dødsfald i familien. Og uanset hvad det er, man har problemer med, så er studenterpræsten der til at hjælpe en igennem det.

Studenterpræsterne:

  • er uddannet cand.theol.
  • er ansat af den danske folkekirke med særlig tilknytning til universitetet.
  • må alle gå til, så man behøves ikke at være kristen for at gå hen og ringe på klokken.
  • er underlagt fuld tavshedspligt

Hvad bør AU gøre?

Det er den studerende selv, der skal opsøge studenterpræsten. Så hvis vi kigger ud ad, hvad kan da universitetet gøre for at skabe et mere stressfrit studiemiljø? Thomas Pape har et bud:

”Hver uddannelsesinstitution skal have som mål at EJE forebyggelse af mistrivsel. At de studerende stortrives er den største aktie, universitet kan investere i. Der skal være langt bedre adgang til materialer om selvledelse, andres erfaringer, overleveringer og stresshåndtering. Derudover kunne jeg godt ønske mig, at ledelsen på de forskellige fakulteter fortalte de studerende, hvordan de forventer, at de skal studere. At der bliver sagt højt: NEJ, det er dumt at læse konstant, aldrig at være tilfreds eller turde holde fri.”

Stress er (stadig) et tabu

Det er i dag til stadighed mere normalt at tale om fysisk sygdom end psykisk belastning. Det fortæller Robert Zachariae, professor på Psykologisk Institut på AU, der beskæftiger sig med sundhed. I sit arbejde møder han jævnligt studerende, der i forskellig grad føler stressen banke på døren;

”Det første ord stort set alle studerende bruger om deres tilstand, når jeg møder dem, er ’svag’. De føler sig svage, fordi de ikke kunne tåle mosten, fortæller de. De forstår ikke, at der er mange årsager til, at de får stress. Så det er langt fra altid deres egen skyld.”

Og spørgsmålet er, om skyld overhovedet er det rette ord:

”Det giver egentligt ikke mening at tale om skyld. Vi bruger tid på at årsagsafdække, hvorfor de har det, som de har, og så lægger vi planer for, at de får det godt igen og ikke kommer i den samme situation igen. Men så længe vi kun lægger de flotteste, sjoveste og sociale billeder på de sociale medier, så er psykisk belastning fortsat et tabu. Når vi fortsat skriver i kommentarfelter ’du er modig, fordi du står frem’, så har vi meget lang vej igen. Vi skal sige til de studerende, ’hallo – det er altså helt normalt, at vi igennem livet kan køre i grøften, tabe pusten eller miste overblikket. Det gør vi alle, og gider du derfor ikke at række hånden ud og spørge om hjælp?’. De fleste studerende tror desværre, de skal løse deres egen mistrivsel selv,” afslutter Robert Zachariae.