Tag-arkiv: Eksamen

Julefilm: Gamle klassikere og nye kendinge

Det kan være, du mangler lidt inspiration, da din hjerne er taget på ferie eller måske er kørt død under eksamen. Du søger på google og det eneste, der kommer frem er de samme gamle film. Vi har forstået det – Love actually og Alene hjemme er gode klassikere. Men savner du noget nyt, så læs med her.

 

Klaus 

Klaus er en oscarnomineret Netflix animationsfilm fra 2019. Jeg fik den først set i år, men da jeg så endelig så den, havde jeg allerede lyst til at se den igen. Hvis du endnu ikke har set Klaus, har du virkelig en god film i vente. Julefortællingen er rørende og hyggelig samtidig med at den er sjov, overraskende og nytænkende. I filmen forsøger byens nye postbud at få Klaus, en ældre herre fra skoven, til at dele sit legetøj ud til børnene. Men i virkeligheden har postbuddet en skjult dagsorden. Filmen inkorporerer samtidig de myter vi alle kender om julemanden, som skaber en interessant kobling mellem film og virkelighed. Jonatan Spang og Lars Mikkelsen er blandt de danske stemmer, og de får også stor ros herfra

 

Far til fire – i byen

En absolut klassiker og en af mine yndlingsjulefilm er Far til Fire i Byen. Der er intet der kan gøre mig i bedre julehumør end at høre klassikeren ”Julebal i nisseland”. Filmen bringer nostalgiske minder frem, og særligt i disse tider findes der intet bedre end at blive taget tilbage til en simplere tid. Jeg forestiller mig, at filmen er sjovest at gense for alle os, der også har set den som barn. Uanset er filmen dog en klassiker og en absolut must see herfra. Jeg har endnu ikke fundet en streamingtjeneste, som har filmen gratis, men er du hjemme ved forældrenes store TV-pakke, kan jeg glæde med, at filmen sendes på Tv2 Charlie d. 24 december kl. 12:25.

Bossen og bumsen

Her er endnu en klassiker. Bossen og bumsen aka Trading Places er 80’er filmen, hvor bossen (Dan Aykrod) og bumsen (Eddie Murphy) får væltet op og ned på deres hverdag. Hvor den ene mister alt, får den anden et langt mere luksuriøst liv, end han nogensinde havde forestillet sig. Men da det hele viser sig at skyldes et væddemål mellem firmaets to griske ejere opstår en uventet alliance. Hvorfor filmen helt præcist er en julefilm er svært at sige. Den foregår over jul og nytår, og sendes hver år omkring juletid, så på en eller anden vis er den bare blevet lig med jul. Uanset hvad er det en god, fjollet og nostalgisk film. Filmen er mulig at se gratis på Viaplay ellers sendes den på Tv3 d. 21 december kl. 20:30. 

Holidate

Eftersom Holidate er en ny Netflix film og har floreret meget, i hvert fald på min Netflix, vil jeg give mit besyv med på den nye film. Hvad der særligt fangede min interesse ved filmen var skuespilleren Emma Roberts og det nye begreb “Holidate”. Jeg synes i for sig at filmen er udmærket, om end det er en meget klassisk romantisk Netflix film, som er ret forudsigelig. Ligesom mange film før denne, kritiserer hovedpersonen ”den single kvinde” andre for altid at mistænkeliggøre hendes glæde over at være single. Dog som filmen skrider frem viser hun netop seeren, at det nok egentlig var tilfældet. Filmen er heller ikke alene en julefilm, da den strækker sig fra jul til jul og derfor også inddrager andre højtider. En udmærket film hvis du mangler noget nyt og let.  

Hjem til jul (serie)

Hjem til Jul er ikke en film, men i stedet en norsk juleserie på Netflix, som også indeholder danske skuespillere som Ghita Nørby. Serien falder ligesom Holidate lidt ind i nogle lignende klassiske mønstre. ”Singlekvinden” (Johanne) føler sig presset af omverdenen til at finde en kæreste. Serien er god, da den dvæler mere ved Johannes op og nedture. Fordi serien er norsk, ligner den også mere vores hverdag. Johanne også en karakter, der er nem at relatere til. Jeg så sæson 1 sidste år, og glæder mig ret meget til sæson 2, der kom d. 18 december. Hvis du ønsker at se noget, der ikke bare handler om jul, men har noget dybde og refleksion bag sig, vil jeg klart anbefale dig at se Hjem til jul.

Lockdown: “Det er for nemt at anlægge en ‘der er også tid til at studere i morgen’-mentalitet”

Philip Vejby Aalund Kristensen læser Jura på 8. semester på Aarhus Universitet. Han sad sammen med sin mormor, foran tv’et med en småkage i hånden, og så All England-turneringen, da statsminister Mette Frederiksen for en lille uge siden gik på skærmen og lukkede Danmark ned. Det ene øjeblik levede Philip i lykkelig uvidenhed om lockdown, det næste sad han febrilsk og prøvede at finde svar på, om han skulle til sin skatteretsforelæsning kl. 8 næste morgen. Det skal han og tusindevis af andre studerende ikke de næste mange dage. Hvordan indretter man sin nye hverdag som studerende? Det deler tre deres bud på lige her.

 

Hvordan strukturerer du at studere under lockdown?

Philip Vejby Aalund Kristensen, Jura 8. sem: “Jeg forsøger så vidt muligt at indrette studiearbejdet som en almindelig arbejdsdag. Jeg går i gang mellem kl. 8 og 9 og siger tak for i dag omkring 16-tiden. Frokostpausen er oftest lidt længere end en halv time, men heldigvis er den også betalt, når man er på SU.”

Andreas Skøien Bjerring, Idrætsvidenskab 2. sem: “Jeg vil ikke påstå, at jeg strukturerer dagen i forholdet til at studere. Jeg læser mest, når lysten er der, fordi tiden ikke er noget problem. Jeg studerer kun i det fag, som vi skal til eksamen i om to uger. Derudover har vi mange praktiske fag på idræt, som er svære at lave selvstudie i for eksempel dans og atletik.”

Tobias Tetsche Olesen, Erhvervsøkonomi 6. sem: “Jeg fortsætter med at arbejde på eksamen hjemmefra, og følger den oline-undervisning, der bliver sat i gang. Derudover skal jeg omstrukturere min bachelor, fordi case-virksomheden er lukket, og jeg kan ikke interviewe folk ansigt til ansigt.”

 

Hvad er udfordrende ved at være studerende under lockdown?

Andreas: “Den manglende sparring med undervisere og medstuderende er en udfordring. Personligt kan jeg godt lide at snakke om teorien, da det hjælper med forståelsen. Dertil er jeg vant til at lave alle mulige andre ting herhjemme modsat på campus, hvor man er i en atmosfære, hvor det handler om at studere. Det kræver en mental omstilling.”

Tobias: “Onlineundervisning er ikke optimalt. Derudover er det lidt sværere at holde skruen i vandet herhjemme, når man sidder alene og nemt kan komme til at se TV eller lignende.”

Philip: “Det er for nemt at blive komfortabel og anlægge en ”der er også tid til at studere i morgen”-mentalitet.”

 

Hvad er positivt ved at være studerende under lockdown?

Philip: “Følelsen af at man har fået fri. Selvom det er en ren illusion.”

Tobias: “At man kan sidde hjemme og arbejde. Selvom det er svært at holde fokus.”

 

Hvad skulle du have lavet lige nu, hvis universitetet ikke havde været lukket?

Philip: “Jeg ville lyve, hvis jeg skrev, at så havde jeg siddet på læsesalen fra kl 8-16. Bortset fra at jeg ikke skal møde til undervisning, ser mit program ikke væsentlig anderledes ud. Jurastudiet er i forvejen en form for selvvalgt hjemmekarantæne, men vi kalder det bare ”at studere” i stedet.”

Andreas: “Jeg skulle have læst til eksamen, hvilket jeg gør alligevel.”

  

Har du nogle gode råd til andre studerende i den kommende tid?

Philip: “Hold afstand og bliv hjemme hvis du er syg!”

Andreas: “Flyt studiet væk fra dit eget værelse (medmindre du føler dig syg, følg altid myndighedernes retningslinjer). Du kan for eksempel sætte dig i køkkenet, dine forældres hus, kælderen eller udenfor hvis vejret er godt. Ræk ud til undervisere, medstuderende og bekendte.”

Læs også: ”“Otte aktiviteter du kan fordrive tiden med”

Afvikl dit sidste overspring med otte gode eksamensråd

1. Find dine bedste rammer

Der er stor forskel på, hvordan man arbejder bedst, og hvordan man arbejder behageligt. Bliv ikke hjemme bare for at slippe for at smøre madpakke, hvis det ikke er dér, du er mest produktiv. På samme måde, skal du heller ikke tage hjem til dine forældre, hvis du ikke kan stoppe med at snakke med deres hund. Sid ikke alene, hvis det får dig til at lave overspringshandlinger. Prøv nogle forskellige rammer af for at finde ud af, hvor du er mest produktiv. En generel idé er dog, at det er bedst ikke at læse i det samme rum, som du skal slappe af i. Opdel de to, så du kan slappe af, når du skal slappe af.

2. “Så er jeg færdig for i dag!”

For mange hjælper det med noget struktur over ens læsning, så man ved, hvornår man med ro i sindet kan sige; ”Så er jeg færdig for i dag!” En ide kan være enten at arbejde ud fra en tidsplan eller et antal opgaver. Ved den første mulighed sætter du dig et starttidspunkt + sluttidspunkt og planlægger så dine pauser. Studier viser, at det er en god ide at læse mellem 25-50 minutter og så tage en pause på 10-15 minutter. Ved den anden mulighed stiller du dig selv en række opgaver, og først når du er færdig med dem, er du færdig for den dag. Start med små målsætninger – derefter kan du altid tilføje mere. Sætter du urealistiske mål, ender du formentlig med at slå dig selv oveni hovedet i frustration, og hovedpine hjælper sjældent til den gode eksamenslæsning.

3. Drop de dårlige to-do lister

Hvis du er en af dem, der laver to-do lister under din eksamenslæsning, kan app’en Wunderlist anbefales. Den giver en et tilfredstillende lille *Pling!*, hver gang man fuldfører en opgave. Problemet for manges to-do lister er, at man skriver for store opgaver ned til overhovedet at kunne komme i gang. Bryd dine opgaver ned til en masse små opgaver, og sidder du fast ved en opgave, så bryd den yderligere ned, så det der før syntes umuligt, pludselig er let og overskueligt.

4. Planlæg livet omkring eksamen

En god ide, inden du sætter dig ned for at læse, kan være at lave en madplan og at planlægge hvilken dag på ugen, du vasker tøj, gør lejligheden ren, handler ind. Træning kan også være et super afbræk fra eksamen, så find en træningsmakker, og planlæg en uge forud. Når du har planlagt de store overspringshandlinger, har du ingen undskyldning for liiige at skulle afvikle dem midt i den svære eksamenslæsning.

5. Vær produktiv OG red miljøet

En god ide kan være at finde apps, der lukker ned for forskellige hjemmesider eller fastlåser dig, så du undgår sociale medier. Her anbefales Forest til mobilen. Du planter et træ i x antal minutter, hvor du ikke kan åbne andre apps, uden at dit træ dør. Så mens du sidder og er produktiv, gror dit digitale træ, og på den måde bygger du din egen daglige skov op. De penge du tjener i spillet, kan derfra omsættes til at gro virkelige træer i regnskoven – se det er motiverende!

Et andet tip til at redde miljøet: Brug Ecosia som søgemaskine i stedet for Google. De donerer 80 procent af deres profit på at plante træer.

6. Køb ind til pauserne på forhånd

Overvurder ikke dig selv! Du prøver at holde dig fra snacks inden juleaften, men din hjerne har brug for energi, og alle har brug juleslik i december. Så få nu købt de snacks! Få også købt Kleenex, til når tårerne presser på! Og få købt den gode slags kaffe! Så selvom det kunne være rart at komme væk fra bogen og ned i den lokale butik, så vær hellere på forkant med alt det uundgåelige, og spar dig selv for overspringshandlingen – fokuser i stedet på forrige punkt om at være produktiv!

7. Brug hukommelsesøvelser

Vi kender det alle sammen. Når man har brugt en mindre evighed på at læse en tekst, og når man så endelig er færdig, kan man knap nok huske, hvad den handlede om. Det virker tosset, men prøv og læs teksten højt for dig selv, så du på den måde får det repeteret auditivt. Et andet råd er at markere de vigtigste ord undervejs og stoppe efter hvert afsnit for at genfortælle dig selv, hvad afsnittet handlede om. Mange husker også bedre ved at forestille sig tingene visuelt, altså at skabe billeder i hovedet eller tegne de vigtige begreber. Andre metoder kan være at skrive noter ned i hånden, optage dit mundtlige eksamensoplæg og høre det på en gåtur (bare rolig på et tidspunkt stopper din stemme med at lyde træls), eller bruge kropssproget og bevægelse til at huske. En af de bedste måder at huske ting på er dog ved at lære fra sig. Så få fat i din læsemakker, og øv jer sammen i et af AUs mange grupperum.

8. Planlæg noget at se frem til

En god motivation for at komme igennem eksamen er at planlægge noget, man glæder sig til efter hver eksamen. Planlæg en bytur med dine venner, og skru max op for en god sang i dine pauser, så du virkelig kan glæde dig. Lav en aftale med dine yndlingspersoner efter eksamen, og brug dine pauser på at tænke over, hvad I skal lave. Det kan også være en lille ting som at forkæle sig selv med en god film med chips eller en kage fra den lokale bager. Uanset hvad, så fortjener du det!

Held og lykke med eksamen!

Eksamen: Den betyder utroligt meget. Det kan være et problem i sparetider

”Det bliver grønt og saftigt ude i verden, mens man repeterer og memorer og putter fingrene i ørerne for ikke at blive forstyrret. Det er igen de underlige lyse nætter, hvor man holder sig vågen med stærk kaffe og aspirin. Det er igen eksamenstid med angst og diarré.”

Ordene stammer fra Hans Scherfigs berømte bog Det forsømte forår fra 1940, og mens juni nærmer sig og den gennemsnitlige studieuge bliver 9 timer længere, er uddraget evigt aktuelt.

Og forberedelserne er startet tidligt. Så tidligt, at underviserens opgivende suk runger i hele forelæsningssalen, når det uundgåelige spørgsmål falder i starten af semesteret: ”Hvad vil der blive lagt vægt på til eksamen?”

Til dannelsesforkæmperne og fagnørderne skuffelse, kan det utvetydigt bekræftes: Eksaminerne fylder meget; både i udformning og betydning. Det giver et stort problem i disse sparetider.

Udenadslære som højeste formål

Ifølge eksamensbekendtgørelsens §2 er formålet med eksaminer at bedømme, ”i hvilken grad den studerende opfylder de faglige mål, der er fastsat for uddannelsens fag eller fagelementer i studieordningen.” Det er altså hverken tænkt som en del af undervisningen eller feedback til den studerende. Universiteterne bruger på trods millioner af kroner på at afholde eksaminer hvert år. Men når universiteterne årligt skal barbere 2 procent af budgetterne, hvorfor så ikke skære en luns af kassen øremærket eksaminer?

“sparekniven har allerede sat sine synlige spor”

I den billige ende finder man f.eks. multiple-choice-eksaminer, standardiserede skriftlige eksaminer og mundtlige prøver med træk af spørgsmål – i modsatte ende: caseopgaver eller projektarbejde med mundtligt forsvar. Det er derfor ikke så lidt fristende at overveje om de førstnævnte eksamensformer kunne erstatte de sidstnævnte. Så hvorfor ikke?

Eksamensformen er dog ikke helt uden betydning. I bogen Eksamen og Eksamensformer argumenterer professor Hanne Leth Andersen og konsulent Jens Tofteskov blandt andet, at valget af eksamensform ikke bare er væsentligt i forhold til at sikre, at eksamensresultatet er gyldigt og pålideligt, men at valget af format samtidigt bør tænkes direkte sammen med, hvordan studerendes forventes at arbejde og lære. For eksempel er en multiple-choice-prøve ikke det mest oplagte, hvis man vil sikre at studerende kan diskutere forskellene mellem et felts forskellige teoretiske skoler – og at studerende gennem faget har valgt at lære med det sigte.

Og som studerende er netop valget af eksamensform til at føle på. For afgøres skæbnen ved multiple-choice-eksamen, så er det stensikkert at ugen op til står på cirka 50 timers intimt samvær med cue-cards og memoteknikker. Noget helt andet end intenst projektarbejde, analyse eller teoretisk refleksion.

Det er værd at overveje i en tid, hvor karakterræset allerede starter i gymnasiet, hvor spørgsmål om eksamen fylder fra første dag i semesteret, og hvor karakteren 12 gives den ”udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler” – og ikke en præstation, der f.eks. rummer stor opfindsomhed. I et universitetssystem hvor eksamen og de alenlange forberedelser er blevet så allestedsnærværende, er det nødvendigt, at vi har eksamensformer, der insister på stærke analysefærdigheder, kritisk tænkning og refleksion.

Men sparekniven har allerede sat sine synlige spor. For eksempel må flere studier i dag undvære mundtligt forsvar af bachelor- og kandidatafhandlinger, og i 10-pointsfaget klinisk psykologi aflægges eksamen ved en 2 timers multiple-choice-prøve. Som min psykologistuderende veninde fortalte: ”Det her fag får folk til at gå i panik, når der i et slideshow står at 3 procent af drenge har ADHD, men bogen siger 2,5 procent.” Det er ikke viden men udenadslære.

”Alternativet til eksamen er ikke ingenting”

Torsdag d. 11. maj besøgte minister Søren Pind Aarhus Universitet til debat om uddannelseskvalitet og dannelse. I salen var der enighed om meget, men ministeren afviste blankt at flere midler ville være nødvendigt for højere kvalitet. Han efterlyste først og fremmest, at kvalitet skulle gøres målbart. I 2014 udgav konsulentfirmaet Deloitte en rapport, der dokumenterer at universiteterne bruger flere penge på uddannelse end de lige nu bevilliges. Den slags konklusioner er så målbare, som noget kan blive, og at universiteterne nægter at nedprioritere undervisningen kan i høj grad tilskrives studerende og ansatte, der dagligt kæmper for at højne uddannelseskvaliteten. Men det er tvivlsomt, om det er holdbart på længere sigt.

I weekenden postede Søren Pind en række dogmer for uddannelse på Facebook, heriblandt at ”Alternativet til eksamen er ikke ingenting”. Det kan vi let blive enige om, men det kræver råderummet til at kunne afholde eksaminer, der fordrer refleksion, kritisk tænkning samt er garant for det høje faglige niveau, både overfor fremtidige arbejdsgivere, samfundet og den studerende selv. Og det kræver prioritering – også økonomisk.

Eksamen: Studiestress er et alvorligt problem

Studiestress er et seriøst problem, der berører mange studerende i højere eller lavere grad. I værste fald kan presset blive så slemt, at den studerende må sygemeldes eller droppe helt ud. Ifølge en ny studiemiljøundersøgelse har 20 % af de studerende på AU stærke stress symptomer som hjertebanken og nedtrykthed. Og når presset bliver for højt, og intensiteten stiger, starter det en række dårlige processer på øverste etage.

”Slap nu af”

Først og fremmest bliver vores hippocampus og amygdala påvirket. Hippocampus er det område i vores hjerne, der især spiller en stor rolle i forhold til vores hukommelse og orienteringsevne, imens amygdala er et mindre område i hjernen, som blandt andet håndterer frygt. Så når man bliver for stresset, går det ud over hukommelsen og koncentrationsevnen.

“Studerende skal lære at se restitution som en værdi, og ikke som noget der er spild af tid”

Stressrådgiver og mentaltræner fra klinikken Spine i Højbjerg, Thomas Pape, mener, at de studerende skal turde at slappe af, og ikke se det at hvile sig som en dårlig eller doven ting:

”At slappe af bliver du ikke belønnet for, det er ikke trendy. Det er mere normalt at fortælle om, hvor travlt man har; at man bare skal til ’åh så mange ekstra kurser og spændende netværk’. Jeg møder studerende, der reelt ikke tør slappe af. Det udløser dårlig samvittighed, og dræner dem for energi,” siger Thomas Pape, der hjælper de studerende med at blive bedre til at slappe af.

Og når de studerende lærer at slappe mere af, begynder de også at sove bedre, at blive i stand til at yde mere, at få bedre karakterer og generelt være mere glade, fortæller stressrådgiveren, og konkluderer:

”Studerende skal lære at se restitution som en værdi, og ikke som noget der er spild af tid”.

Tal med din studenterpræst

Ud over at lægge sig sofaen, gå ind på Netflix og få pulsen ned dér, kan man også gå til en studenterpræst, hvis stressen melder sig. Og her kan man også tale om de problemer, der måske ligger til grund for stressen. Der kan nemlig være mange grunde til, at man er stresset. Ikke kun tonsvis af opgaver og et hav af eksamener kan forvolde stress, men det kan også for eksempel kærestesorger eller dødsfald i familien. Og uanset hvad det er, man har problemer med, så er studenterpræsten der til at hjælpe en igennem det.

Studenterpræsterne:

  • er uddannet cand.theol.
  • er ansat af den danske folkekirke med særlig tilknytning til universitetet.
  • må alle gå til, så man behøves ikke at være kristen for at gå hen og ringe på klokken.
  • er underlagt fuld tavshedspligt

Hvad bør AU gøre?

Det er den studerende selv, der skal opsøge studenterpræsten. Så hvis vi kigger ud ad, hvad kan da universitetet gøre for at skabe et mere stressfrit studiemiljø? Thomas Pape har et bud:

”Hver uddannelsesinstitution skal have som mål at EJE forebyggelse af mistrivsel. At de studerende stortrives er den største aktie, universitet kan investere i. Der skal være langt bedre adgang til materialer om selvledelse, andres erfaringer, overleveringer og stresshåndtering. Derudover kunne jeg godt ønske mig, at ledelsen på de forskellige fakulteter fortalte de studerende, hvordan de forventer, at de skal studere. At der bliver sagt højt: NEJ, det er dumt at læse konstant, aldrig at være tilfreds eller turde holde fri.”

Stress er (stadig) et tabu

Det er i dag til stadighed mere normalt at tale om fysisk sygdom end psykisk belastning. Det fortæller Robert Zachariae, professor på Psykologisk Institut på AU, der beskæftiger sig med sundhed. I sit arbejde møder han jævnligt studerende, der i forskellig grad føler stressen banke på døren;

”Det første ord stort set alle studerende bruger om deres tilstand, når jeg møder dem, er ’svag’. De føler sig svage, fordi de ikke kunne tåle mosten, fortæller de. De forstår ikke, at der er mange årsager til, at de får stress. Så det er langt fra altid deres egen skyld.”

Og spørgsmålet er, om skyld overhovedet er det rette ord:

”Det giver egentligt ikke mening at tale om skyld. Vi bruger tid på at årsagsafdække, hvorfor de har det, som de har, og så lægger vi planer for, at de får det godt igen og ikke kommer i den samme situation igen. Men så længe vi kun lægger de flotteste, sjoveste og sociale billeder på de sociale medier, så er psykisk belastning fortsat et tabu. Når vi fortsat skriver i kommentarfelter ’du er modig, fordi du står frem’, så har vi meget lang vej igen. Vi skal sige til de studerende, ’hallo – det er altså helt normalt, at vi igennem livet kan køre i grøften, tabe pusten eller miste overblikket. Det gør vi alle, og gider du derfor ikke at række hånden ud og spørge om hjælp?’. De fleste studerende tror desværre, de skal løse deres egen mistrivsel selv,” afslutter Robert Zachariae.

Eksamensguide: Selvdestruktionens 10 bud – når du ønsker at fejle

1) Stil umenneskeligt høje krav til dig selv.

Du kan også kalde dette bud ”Skab den dybe tallerken”. Eksempelvist er det under udarbejdelse af en eksamensopgave utroligt vigtigt, at du beriger menneskeheden med noget, der aldrig er blevet tænkt på før; at du får vendt det på den mest finurlige måde, som er både humoristisk og også dybt saglig.

2) Overbevis dig selv om, at alle de ideer, som du får, til at færdiggøre en proces, er ubrugelige.

Her kan du starte med en brainstorm. Du vil sikkert få en masse ideer, men husk på, at disse aldrig vil kunne leve op til bud 1, så du kan ligeså godt skyde dem ned – hver og én.

3) Stil dig selv spørgsmålet: ”Hvordan skulle du nogensinde kunne finde ud af det?”

Dette paradoks er meget vigtigt at bære med sig i enhver situation, hvor du ønsker at excellere. Prøv at mærke efter, hvor utroligt ufrugtbart spørgsmålet er i sig selv, og derefter i sammenhæng med bud 1 og 2. Kan du mærke, hvordan al selvværd rasler bort?

4) Sammenlign dig med dit bedre fortidige jeg.

Her kan det være nyttigt, at minde dig selv om, at du plejede at være god, måske endda virkeligt god, til at skabe den dybe tallerken og generelt leve op til de høje forventninger, du stillede dig selv. Tag ikke højde for andre ændringer i dit liv; forsøg at overbevis dig selv om, at lige præcis på dette område bør du være præcis ligesom du var dengang.

5) Spørg under ingen omstændigheder om hjælp.

Lev dig ind i følelsen af, at ingen ville kunne forstå dig; at du også bare er en byrde for, hvem du nu måtte spørge (hypotetisk set, selvfølgelig).

6) Til gengæld: hjælp alle andre, efter(!) du selv har opgivet din egen proces.

Oplev, hvordan andres arbejde og processer giver dig en følelse af, at din egen uoverkommelige proces, måske slet ikke var så uoverkommelig. Lad det derefter synke ind, at de nærmest overkommelige dage i denne proces er talte; det er for sent at hjælpe dig selv.

7) Sammenlign dig med nogle, hvem det er umuligt at sammenligne dig med.

Dette bud kan være lidt svært at give sig i kast med, fordi du altid har fået at vide, at du ikke skal sammenligne dig med andre. Men det gør du jo. Acceptér det, dyrk det. Det er væsentligt at disse andre som oftest bærer på helt andre kvaliteter end dig, således din sammenligning gør dig rørende opmærksom på, hvor lidt du besidder de givne kvaliteter. Husk på, at dine kvaliteter er underdanige og nærmest ikkeeksisterende.

8) Overbevis dig selv om, at du er doven og uduelig: du og alle andre ved jo, hvor doven du er.

Alle de ovenstående bud giver en afsindig følelse af mindreværd. Stop ikke her, fordi mindreværdet kan snildt lede til, at du ikke overskuer dine gøremål, hvor det er oplagt at begynde at beskylde dig selv for at være doven. Indse det, og destruktionen vil komme

9) Læg urealistiske planer.

Dette bud giver stor mulighed for at dyrke bud 8, fordi de urealistiske planer som regel fører til, at de fleste ting på din afkrydsningsliste ikke bliver gjort, hvorfor du jo er doven.

10) Husk, du skulle have haft flere evner, end du har.

Det sidste og tiende bud kan kaldes en slags opsummering, idet selvdestruktionen er uundgåelig, når du indser, at du aldrig bliver god nok.

Selvdestruktionens 10 bud var oprindeligt trykt som en pjece distribueret gennem Studenterpræsten ved Aarhus Universitet. Til stor glæde for Studenterrådet og Delfinen, har den AU-studerende, der er forfatter til teksten, givet lov til at lade de 10 aktuelle bud genudgive her i tilpasset form. Vi synes denne tekst har fortjent større udbredelse, fordi den på indsigtsfuld manér understreger, at vi selv spiller en stor rolle i at skabe vores studiekultur – sund som usund.