Tag-arkiv: AU

Julefilm: Gamle klassikere og nye kendinge

Det kan være, du mangler lidt inspiration, da din hjerne er taget på ferie eller måske er kørt død under eksamen. Du søger på google og det eneste, der kommer frem er de samme gamle film. Vi har forstået det – Love actually og Alene hjemme er gode klassikere. Men savner du noget nyt, så læs med her.

 

Klaus 

Klaus er en oscarnomineret Netflix animationsfilm fra 2019. Jeg fik den først set i år, men da jeg så endelig så den, havde jeg allerede lyst til at se den igen. Hvis du endnu ikke har set Klaus, har du virkelig en god film i vente. Julefortællingen er rørende og hyggelig samtidig med at den er sjov, overraskende og nytænkende. I filmen forsøger byens nye postbud at få Klaus, en ældre herre fra skoven, til at dele sit legetøj ud til børnene. Men i virkeligheden har postbuddet en skjult dagsorden. Filmen inkorporerer samtidig de myter vi alle kender om julemanden, som skaber en interessant kobling mellem film og virkelighed. Jonatan Spang og Lars Mikkelsen er blandt de danske stemmer, og de får også stor ros herfra

 

Far til fire – i byen

En absolut klassiker og en af mine yndlingsjulefilm er Far til Fire i Byen. Der er intet der kan gøre mig i bedre julehumør end at høre klassikeren ”Julebal i nisseland”. Filmen bringer nostalgiske minder frem, og særligt i disse tider findes der intet bedre end at blive taget tilbage til en simplere tid. Jeg forestiller mig, at filmen er sjovest at gense for alle os, der også har set den som barn. Uanset er filmen dog en klassiker og en absolut must see herfra. Jeg har endnu ikke fundet en streamingtjeneste, som har filmen gratis, men er du hjemme ved forældrenes store TV-pakke, kan jeg glæde med, at filmen sendes på Tv2 Charlie d. 24 december kl. 12:25.

Bossen og bumsen

Her er endnu en klassiker. Bossen og bumsen aka Trading Places er 80’er filmen, hvor bossen (Dan Aykrod) og bumsen (Eddie Murphy) får væltet op og ned på deres hverdag. Hvor den ene mister alt, får den anden et langt mere luksuriøst liv, end han nogensinde havde forestillet sig. Men da det hele viser sig at skyldes et væddemål mellem firmaets to griske ejere opstår en uventet alliance. Hvorfor filmen helt præcist er en julefilm er svært at sige. Den foregår over jul og nytår, og sendes hver år omkring juletid, så på en eller anden vis er den bare blevet lig med jul. Uanset hvad er det en god, fjollet og nostalgisk film. Filmen er mulig at se gratis på Viaplay ellers sendes den på Tv3 d. 21 december kl. 20:30. 

Holidate

Eftersom Holidate er en ny Netflix film og har floreret meget, i hvert fald på min Netflix, vil jeg give mit besyv med på den nye film. Hvad der særligt fangede min interesse ved filmen var skuespilleren Emma Roberts og det nye begreb “Holidate”. Jeg synes i for sig at filmen er udmærket, om end det er en meget klassisk romantisk Netflix film, som er ret forudsigelig. Ligesom mange film før denne, kritiserer hovedpersonen ”den single kvinde” andre for altid at mistænkeliggøre hendes glæde over at være single. Dog som filmen skrider frem viser hun netop seeren, at det nok egentlig var tilfældet. Filmen er heller ikke alene en julefilm, da den strækker sig fra jul til jul og derfor også inddrager andre højtider. En udmærket film hvis du mangler noget nyt og let.  

Hjem til jul (serie)

Hjem til Jul er ikke en film, men i stedet en norsk juleserie på Netflix, som også indeholder danske skuespillere som Ghita Nørby. Serien falder ligesom Holidate lidt ind i nogle lignende klassiske mønstre. ”Singlekvinden” (Johanne) føler sig presset af omverdenen til at finde en kæreste. Serien er god, da den dvæler mere ved Johannes op og nedture. Fordi serien er norsk, ligner den også mere vores hverdag. Johanne også en karakter, der er nem at relatere til. Jeg så sæson 1 sidste år, og glæder mig ret meget til sæson 2, der kom d. 18 december. Hvis du ønsker at se noget, der ikke bare handler om jul, men har noget dybde og refleksion bag sig, vil jeg klart anbefale dig at se Hjem til jul.

AU flytter ind i kommunehospitalet

I 2019 flytter Aarhus Universitet ind i det gamle kommunehospital på Nørrebrogade. Studenterrådet kæmper for at de studerende bliver hørt, når det nye Campus 2.0 skal startes op.

Det er endnu ikke besluttet hvilken del af AU, der flytter ind i de røde murstensbygninger. Det har længe været kendt, at Aarhus Universitet ville overtage Kommunehospitalet, og det er derfor også noget, vi har diskuteret op til flere gange i Studneterrådet. Vi har blandt andet, ud fra de erfaringer vi hver i sær har fra vores fag, diskuteret, hvilke værdier og principper vi gerne vil tage med til bestyrelsesmødet og overfor ledelsen.

Det kæmper vi for
Noget som ligger både de studerende fra ST, Arts, Health og BSS nært, er mødet mellem undervisere og studerende. Derfor kommer vi blandt andet med et budskab om, at indretningen af bygningerne har betydning for, hvordan og hvornår studerende og forskere/undervisere møder hinanden. Man kan blandt andet lægge undervisningslokaler og læsepladser på samme etage som forskerkontorer. Man kan sørge for, at kantinen bliver et mødested i stedet for at lave separate kantiner, som vi ser nogle steder på AU. Og sidst men ikke mindst kan man opfordre til ”åben-dør-princippet”, hvor studerende har mulighed for at gå op til deres undervisere med spørgsmål til undervisningen eller opgaver.

Forskere såvel som det teknisk administrative personale og de studerende skal kunne have en fuld arbejdsdag på universitet. Derfor er det vigtigt, at man skaber et arbejdsmiljø som inviterer til dette. Et miljø, hvor der er plads til en pause for eksempel i et grønt miljø med en god kop kaffe eller på en boldbane. Et miljø, hvor man kan arbejde i ro og koncentration tæt på bøger, laboratorier og tavler, men hvor man samtidig har mulighed for at arbejde sammen. Derfor er budskabet om nok og gode læsepladser og grupperum meget vigtigt, selvom det lyder basalt.

Sidst men ikke mindst fremhæver vi vigtigheden af, at campus først og fremmest er et universitet, et læringsrum. Derfor skal eksterne aktiviteter som inviteres ind bidrage til dette og ikke kæmpe imod det. Helt basalt ønsker vi kaffe til studievenlige priser, en god læseplads, et klasselokale eller auditorium, hvor vi kan høre og se vores underviser. Et miljø hvor vi møder vores underviser uden for klasselokalet, og et miljø hvor vi kan mødes som studerende om vores faglighed og venskab.

Vigtigst af alt, skal det nye campus indrettes, så det passer på de fagmiljøer som flytter ind og ikke højtflyvende principper, som rammer over mål.

hvordan arbejder vi med det
Når vi får tilsendt dagsorden til det kommende bestyrelsesmøde, har vi ofte en forventning til, hvilke emner vi skal behandle på det kommende møde. Det betyder, at vi kan lave en del forarbejde og forberede os grundigt inden vi sætter os til bords sammen med resten af bestyrelsen. På det seneste bestyrelsesmøde i juni, skulle vi endnu en gang diskutere et emne, som ligger Studenterrådet nær; Studiemiljø. Selvom det ikke er besluttet, hvem der flytter ind i de nye røde bygninger på Nørrebrogade, så arbejder ledelsen med principper for Campus 2.0, som skal fremlægges og vedtages i bestyrelsen.

I studenterrådet arbejder vi til dagligt med studiemiljøet; både det psykiske og det fysiske, da vi ser det som essentielt for studerendes trivsel og læring på AU. Vi har derfor diskuteret overtagelsen af kommunehospitalet op til flere gange både internt og med ledelsen.

At nogle fag lider under pladsmangel er et kendt faktum. At nogle fag har flyttet før er et faktum. Begge slider på studiemiljøet, og det er derfor vigtigt for os som studenterrepræsentanter i bestyrelsen, at processen for overtagelsen og indflytningen i Kommunehospitalet sker under de bedst mulige vilkår. Vi minder derfor med jævne mellemrum ledelsen om, i samarbejde med Studenterrådet, at flytteplaner skal meldes ud i god tid og besluttes i samarbejde med de lokale fagmiljøer. Vi har lagt mange timers forberedelse i at diskutere, hvilke principper, vi mener, skal ligge som grundlag for det nye campus, kendt som Campus 2.0. Det er samtid principper, som også bør gælde for de campusser på AU, der allerede eksisterer .

Tænk engang, du tænker dig stresset

Følelsen af stress vil de fleste studerende nok være bekendte med i ny og næ. Det kan være pludselig hjertebanken under en forelæsning, uro i maven, faldende humør og mindre lyst til livet. Spændinger i kroppens muskler og hovedet smerter, som et pandebånd, der samler sig om hovedet og presser sammen. Træt i eftermiddagslyset, men lysvågen, når lyset slukkes. Imens galopperer hjertet afsted, imens kroppen ligger stille uden at finde ro. Symptomer som hver femte studerende oplever på AU, og det samme gør jeg. En stemme i mit øre fortæller mig, at jeg skal stoppe med at spænde i kroppen. Han starter fra panden, fortæller min pande bliver varm, musklen som spænder punkterer. Stemmen fortsætter. Ned af kroppen og slutter i tæerne, og konstaterer at, nu må din krop være, helt afslappet. Det kaldes vist mindfulness – et af de mange midler, som har vundet indpas i landet, hvor stress bliver kaldt en folkesygdom. Det er da dejligt, når medicin kurerer en patient, men denne medicin fortier mine tanker og fordriver dem ikke. Pludselig er de der igen, og jeg leder efter svar på hvorfor?

Hver femte på AU er stresset

For godt to måneders tid siden fremlagde Aarhus Universitet ’Studiemiljøundersøgelsen 2017’. Et halvt hundred sider med tabeller og grafer, som indeholder svar fra over 15.000 studerende på alt fra trivsel, stress, undervisere, medstuderende og fysiske rammer. Der gemmer sig mange gode nyheder i undersøgelsen, blandt andet trives ni ud ti studerende på deres studie, men på den mere dystre front, fortæller altså hver femte studerende, at de føler sig stresset på grund af studiet i dagligdagen. Det er næsten en fordobling på ti år fra 2007, hvor 11 pct. af AU’s studerende følte sig stresset. Ifølge en undersøgelse fra 2016, som Dansk Magisterforening lavede i forbindelse med studiestart, er det vores egne forventninger som stresser os. 33 pct. af de studerende svarer, at det er den væsentligste årsag til, at de oplever stress, og hver fjerde kan ikke koble af i dagligdagen og føler aldrig, at de har fri. Det er vores egne tanker som stresser os mest. Tanker om at leve op til tanker, man selv tænker og konfronterer sig selv med hver eneste dag.

Faktaboks

Studiemiljøundersøgelsen 2017

Spørgeskemaet er sendt ud til mere end 30.000 studerende på AU.

15.491 studerende har deltaget i undersøgelsen. Det er en svarprocent på 46 pct.

Studiemiljøundersøgelsen er den fjerde i rækken, som er foretaget i 2007, 2011, 2014 og 2017.

Hele rapporten kan findes på au.dk/studiemiljo/rapporter-2017/

Tankens magt

Skal man se et afsnit mere på Netflix eller repetere teorien til i morgen? Hvis jeg tager i fredagsbaren i aften, må jeg hellere gå tidligt hjem og stå tidligt op og stirre ind i skærmen, bare for at klappe mig selv på den skulder, der kæmper for at holde hovedet og humøret oppe. Det er mine egne tankers skyld, at jeg er stresset, og hvis jeg ikke stresser mig selv, er det min egen skyld, at jeg ikke lever op til de forventninger, jeg har til mig selv. Tankerne holder aldrig fri, indtil man erkender at de dominerer, og man har mistet perspektivet på tilværelsen. Tag et bad og tænk på at blive våd. Gå en tur for at flytte fødderne. Tanker om læsning skal fylde, når du læser og ellers holde sig væk. Tanker må ikke blive styrende, det skaber mylder og cirkler uden sammenslutning, og hvis du fik dit 12-tal så tillykke med det, bare dit indre sind fejrer det i lige så høj grad, som dit ydre på Instagram.

Bare dulm din stress

Spørgsmålet er ikke om stress blandt studerende skal bekæmpes, men hvordan. Hvis flere studerende bliver stresset, fordi de presser sig selv, må spørgsmålet være, hvordan er vi havnet i en situation, hvor vi som studerende pisker os selv røde i hovedet, og er det sådan det skal være? For hvis du render ind i en tåge af stress, er der masser af råd for. Hvis du ikke bryder dig om mindfulness, så spis sundt og få dine vitaminer eller løb en tur og udløs endorfiner til hjernen. Du kan ringe til Studenterrådgivningen og få råd, eller henvende dig til Studenterpræsten, som skænker sjælelig vejledning. Udvalget er enormt, og årsagen har du selv tænkt dig til. Hvis du fortsætter, fortsætter gaveboden af dulmende medicin. Det generer mig ikke, tværtimod. De glimrende initiativer tager bare ikke fat i roden, og det stresser mig, at stress tilsyneladende er blevet et levevilkår, som nu hver femte studerende oplever. Lyt til min stemme – vær alt andet end helt afslappet.