Tag-arkiv: Aarhus Universitet

Lockdown: “Det er for nemt at anlægge en ‘der er også tid til at studere i morgen’-mentalitet”

Artikel, Corona, Studieliv, , , , ,

Philip Vejby Aalund Kristensen læser Jura på 8. semester på Aarhus Universitet. Han sad sammen med sin mormor, foran tv’et med en småkage i hånden, og så All England-turneringen, da statsminister Mette Frederiksen for en lille uge siden gik på skærmen og lukkede Danmark ned. Det ene øjeblik levede Philip i lykkelig uvidenhed om lockdown, det næste sad han febrilsk og prøvede at finde svar på, om han skulle til sin skatteretsforelæsning kl. 8 næste morgen. Det skal han og tusindevis af andre studerende ikke de næste mange dage. Hvordan indretter man sin nye hverdag som studerende? Det deler tre deres bud på lige her.

 

Hvordan strukturerer du at studere under lockdown?

Philip Vejby Aalund Kristensen, Jura 8. sem: “Jeg forsøger så vidt muligt at indrette studiearbejdet som en almindelig arbejdsdag. Jeg går i gang mellem kl. 8 og 9 og siger tak for i dag omkring 16-tiden. Frokostpausen er oftest lidt længere end en halv time, men heldigvis er den også betalt, når man er på SU.”

Andreas Skøien Bjerring, Idrætsvidenskab 2. sem: “Jeg vil ikke påstå, at jeg strukturerer dagen i forholdet til at studere. Jeg læser mest, når lysten er der, fordi tiden ikke er noget problem. Jeg studerer kun i det fag, som vi skal til eksamen i om to uger. Derudover har vi mange praktiske fag på idræt, som er svære at lave selvstudie i for eksempel dans og atletik.”

Tobias Tetsche Olesen, Erhvervsøkonomi 6. sem: “Jeg fortsætter med at arbejde på eksamen hjemmefra, og følger den oline-undervisning, der bliver sat i gang. Derudover skal jeg omstrukturere min bachelor, fordi case-virksomheden er lukket, og jeg kan ikke interviewe folk ansigt til ansigt.”

 

Hvad er udfordrende ved at være studerende under lockdown?

Andreas: “Den manglende sparring med undervisere og medstuderende er en udfordring. Personligt kan jeg godt lide at snakke om teorien, da det hjælper med forståelsen. Dertil er jeg vant til at lave alle mulige andre ting herhjemme modsat på campus, hvor man er i en atmosfære, hvor det handler om at studere. Det kræver en mental omstilling.”

Tobias: “Onlineundervisning er ikke optimalt. Derudover er det lidt sværere at holde skruen i vandet herhjemme, når man sidder alene og nemt kan komme til at se TV eller lignende.”

Philip: “Det er for nemt at blive komfortabel og anlægge en ”der er også tid til at studere i morgen”-mentalitet.”

 

Hvad er positivt ved at være studerende under lockdown?

Philip: “Følelsen af at man har fået fri. Selvom det er en ren illusion.”

Tobias: “At man kan sidde hjemme og arbejde. Selvom det er svært at holde fokus.”

 

Hvad skulle du have lavet lige nu, hvis universitetet ikke havde været lukket?

Philip: “Jeg ville lyve, hvis jeg skrev, at så havde jeg siddet på læsesalen fra kl 8-16. Bortset fra at jeg ikke skal møde til undervisning, ser mit program ikke væsentlig anderledes ud. Jurastudiet er i forvejen en form for selvvalgt hjemmekarantæne, men vi kalder det bare ”at studere” i stedet.”

Andreas: “Jeg skulle have læst til eksamen, hvilket jeg gør alligevel.”

  

Har du nogle gode råd til andre studerende i den kommende tid?

Philip: “Hold afstand og bliv hjemme hvis du er syg!”

Andreas: “Flyt studiet væk fra dit eget værelse (medmindre du føler dig syg, følg altid myndighedernes retningslinjer). Du kan for eksempel sætte dig i køkkenet, dine forældres hus, kælderen eller udenfor hvis vejret er godt. Ræk ud til undervisere, medstuderende og bekendte.”

Læs også: ”“Otte aktiviteter du kan fordrive tiden med”

Overspringshandlinger: (Mis)Guide til eksamen

Studieliv,

Så blev det januar. Det er tid til nyt fitnessmedlemskab, nytårskur og (måske) værst af alt: eksamen. Nogle af os er allerede færdige, no hard feelings, mens andre afventer at stå ansigt til ansigt med digital eksamen og de sidste deadlines. Derfor har Delfinen søgt højt og lavt efter det helt rigtige til at komme igennem det sidste: Overspringshandlinger. De kan faktisk være gode, mens du øver dig inde i hovedet, eller bare giver dig selv ro til at samle de sidste kræfter. Så klap computeren sammen lige om lidt, glem kildehenvisninger og karakterræs, mens vi tager dig gennem en alternativ eksamensperiode.

 

BANG! Og eksamen er væk

Vi starter med den første og bedste overspringshandling. Ja, faktisk en helt produktiv og nødvendig én af slagsen. For trænger lejligheden ikke til en kærlig hånd? Hvis du nu er helt ærlig; hvornår har du så sidst vasket bruseforhænget? – Det tænkte vi nok. Og nu du er i gang, skal ovnen så ikke også skures ren for diverse rester af frysepizza? Ja, og vidste du for eksempel, at eddike er en fantastisk afkalker til blandt andet klinker og håndvaske? Der er mindst en hel dags overspringshandling i rengøringen og fordelene er mangfoldige. Worst case, så resulterer det i en reeksamen, men i en skinnende ren lejlighed. Win-win, right?

 

Sofasæson kræver sofapleje

Okay, nu skal rengøringen tages til et helt nyt niveau. Din mor vil synes, du er tosset, men dine venner vil prise din genialitet. For nu sker det endelig: Du skal fnugrulle din sofa. Alle ved jo, at det er en million gange bedre at sidde og se Netflix serier i en nyligt fnugrullet sofa. Ikke kun er fnugrullen af sofaen en overspringshandling i sig selv, den er også hele to overspringshandlinger i én. I bedste januarudsalgsstil, består den både af selve fnugrulle-seancen, men også indkøbet af en fnugrulle. Hvis du så er ekstra smart, så tager du i IKEA efter fnugruller, for vi ved godt alle sammen, at IKEA er fyldt med tidsspilde og som bonus: SU-venlige kanelsnegle.

 

Klar, Parat, BAG!

Duften af nybagte boller og chokoladekage gør godt – især i en eksamensperiode. Så hvorfor ikke gøre dine studiegruppe lidt gladere og bage lidt lækkerier til næste møde? For ikke kun er bagværk lig med et smil på læben, det er også en god undskyldning til en pause fra debatterne. Og hey, så er det (tilfældigvis) også en alletiders overspringshandling. For ikke kun skal du lige sikre dig ingredienserne fra Netto, så skal en bolledej både hæve af to omgange OG i ovnen. Det er bare med at rydde køkkenbordet for overstregningstuscher og komme i gang!

 

Er du i familie med Einstein?

For ellers skal du da lige tjekke. Du kom til at tænke fremad, da du var i dit ansvarlige humør, og har derfor begået den tragiske fejl at spærre alle dine go-to internetsider. Det er nu en tid uden K-Pop-videoer og Instagram-salater. Krisen er over dig, men frygt ej! For der er altid én side, som man ikke spærrer. Ganske enkelt fordi den kun eksisterer til overspringshandlingernes formål: Det er tid til at teste din IQ. Vælg én af de mange udbydere, og så skal tiden nok løbe fra dig.

 

Farmor style is the new black

Du troede måske, at du var helt vildt smart, da du valgte at tage på biblioteket og læse til eksamen. For er det ikke meningen, at den kollektive shaming af Twitter som startside på computeren gør én ekstra produktiv? Joh, men nu sidder du alligevel og vil egentlig allerhelst lave alt muligt andet end endnu en dårlig date med teoribogen. Frygt ej, for ubevidst har du smuglet et spil kort i tasken, og det er derfor nu tid til kabale. Så er det bare at embrace sin bedste Farmor-stil og nyde sin overspringsgenialitet.

 

Me, myself and Eksamen

Vi ved godt, at disse overspringshandlinger er helt igennem geniale, men i sidste ende er vi alle nødt til at tage os sammen og få lavet de kildehenvisninger, skrevet de noter og gå til vores eksaminer. Det er en del af studielivet. Men derfor er det stadig vigtigt at huske sig selv i processen. Der skal være plads til hobbyer og underlige sidespring i en eksamensperiode. For selvom det er en læseferie, så er det vigtigt stadig at nyde livet. Og hvem siger, at overspringshandlinger ikke kan være konstruktive? – En del af processen og med til at gøre os klar mentalt til at påtage os eksaminerne. Ja, ved at få eksamen lidt på afstand, kan man gå til den med ny energi bagefter. Ved at se overspringshandlingerne som en nyttig proces i eksamenslæsningen, kan det endda ske at eksamen virker mere overskuelig. Man kan faktisk sige at et forbedret humør, overspringshandlingernes produkt, kan give bedre resultater – også selvom det bedre humør kommer i form af Netflix serier.

 

God eksamensslutspurt, AU!

Afvikl dit sidste overspring med otte gode eksamensråd

Studieliv,

1. Find dine bedste rammer

Der er stor forskel på, hvordan man arbejder bedst, og hvordan man arbejder behageligt. Bliv ikke hjemme bare for at slippe for at smøre madpakke, hvis det ikke er dér, du er mest produktiv. På samme måde, skal du heller ikke tage hjem til dine forældre, hvis du ikke kan stoppe med at snakke med deres hund. Sid ikke alene, hvis det får dig til at lave overspringshandlinger. Prøv nogle forskellige rammer af for at finde ud af, hvor du er mest produktiv. En generel idé er dog, at det er bedst ikke at læse i det samme rum, som du skal slappe af i. Opdel de to, så du kan slappe af, når du skal slappe af.

2. “Så er jeg færdig for i dag!”

For mange hjælper det med noget struktur over ens læsning, så man ved, hvornår man med ro i sindet kan sige; ”Så er jeg færdig for i dag!” En ide kan være enten at arbejde ud fra en tidsplan eller et antal opgaver. Ved den første mulighed sætter du dig et starttidspunkt + sluttidspunkt og planlægger så dine pauser. Studier viser, at det er en god ide at læse mellem 25-50 minutter og så tage en pause på 10-15 minutter. Ved den anden mulighed stiller du dig selv en række opgaver, og først når du er færdig med dem, er du færdig for den dag. Start med små målsætninger – derefter kan du altid tilføje mere. Sætter du urealistiske mål, ender du formentlig med at slå dig selv oveni hovedet i frustration, og hovedpine hjælper sjældent til den gode eksamenslæsning.

3. Drop de dårlige to-do lister

Hvis du er en af dem, der laver to-do lister under din eksamenslæsning, kan app’en Wunderlist anbefales. Den giver en et tilfredstillende lille *Pling!*, hver gang man fuldfører en opgave. Problemet for manges to-do lister er, at man skriver for store opgaver ned til overhovedet at kunne komme i gang. Bryd dine opgaver ned til en masse små opgaver, og sidder du fast ved en opgave, så bryd den yderligere ned, så det der før syntes umuligt, pludselig er let og overskueligt.

4. Planlæg livet omkring eksamen

En god ide, inden du sætter dig ned for at læse, kan være at lave en madplan og at planlægge hvilken dag på ugen, du vasker tøj, gør lejligheden ren, handler ind. Træning kan også være et super afbræk fra eksamen, så find en træningsmakker, og planlæg en uge forud. Når du har planlagt de store overspringshandlinger, har du ingen undskyldning for liiige at skulle afvikle dem midt i den svære eksamenslæsning.

5. Vær produktiv OG red miljøet

En god ide kan være at finde apps, der lukker ned for forskellige hjemmesider eller fastlåser dig, så du undgår sociale medier. Her anbefales Forest til mobilen. Du planter et træ i x antal minutter, hvor du ikke kan åbne andre apps, uden at dit træ dør. Så mens du sidder og er produktiv, gror dit digitale træ, og på den måde bygger du din egen daglige skov op. De penge du tjener i spillet, kan derfra omsættes til at gro virkelige træer i regnskoven – se det er motiverende!

Et andet tip til at redde miljøet: Brug Ecosia som søgemaskine i stedet for Google. De donerer 80 procent af deres profit på at plante træer.

6. Køb ind til pauserne på forhånd

Overvurder ikke dig selv! Du prøver at holde dig fra snacks inden juleaften, men din hjerne har brug for energi, og alle har brug juleslik i december. Så få nu købt de snacks! Få også købt Kleenex, til når tårerne presser på! Og få købt den gode slags kaffe! Så selvom det kunne være rart at komme væk fra bogen og ned i den lokale butik, så vær hellere på forkant med alt det uundgåelige, og spar dig selv for overspringshandlingen – fokuser i stedet på forrige punkt om at være produktiv!

7. Brug hukommelsesøvelser

Vi kender det alle sammen. Når man har brugt en mindre evighed på at læse en tekst, og når man så endelig er færdig, kan man knap nok huske, hvad den handlede om. Det virker tosset, men prøv og læs teksten højt for dig selv, så du på den måde får det repeteret auditivt. Et andet råd er at markere de vigtigste ord undervejs og stoppe efter hvert afsnit for at genfortælle dig selv, hvad afsnittet handlede om. Mange husker også bedre ved at forestille sig tingene visuelt, altså at skabe billeder i hovedet eller tegne de vigtige begreber. Andre metoder kan være at skrive noter ned i hånden, optage dit mundtlige eksamensoplæg og høre det på en gåtur (bare rolig på et tidspunkt stopper din stemme med at lyde træls), eller bruge kropssproget og bevægelse til at huske. En af de bedste måder at huske ting på er dog ved at lære fra sig. Så få fat i din læsemakker, og øv jer sammen i et af AUs mange grupperum.

8. Planlæg noget at se frem til

En god motivation for at komme igennem eksamen er at planlægge noget, man glæder sig til efter hver eksamen. Planlæg en bytur med dine venner, og skru max op for en god sang i dine pauser, så du virkelig kan glæde dig. Lav en aftale med dine yndlingspersoner efter eksamen, og brug dine pauser på at tænke over, hvad I skal lave. Det kan også være en lille ting som at forkæle sig selv med en god film med chips eller en kage fra den lokale bager. Uanset hvad, så fortjener du det!

Held og lykke med eksamen!

DECEMBERGUIDEN

Kultur, , , , , , , ,

 

1/12: 270 gospelsangere synger julen ind

Klokken: 14-15.30. Lokation: ARoS.
Hak i SU’en: Gratis fra Museumsgaden på niveau 4.

Vær med til at synge julen ind på ARoS sammen med jyllands største gospelkor, Aarhus Gospel Singers. Vi forventer, at det bliver intet mindre end storslået, når lyden af de klassiske julesange spreder sig fra de 270 gospelsangere fordelt på museets mange etager. Vi lover, at det bliver bedre end juleaften, når familien forsøger sig rundt om træet!

 

4/12: Opsendelse af AUs satellit Delphini-1

Klokken: 18-? Lokation: Søauditionerne. Hak i SU’en: Gratis.

Se med, når AU opsender sin første satellit Delphini-1 fra rumbasen Kennedy Space Center til den Internationale Rumstation ISS. Der bliver fortalt om projektet fra klokken 18, inden satellitten forlader jorden kl. 19.38. Derefter er der rig mulighed for at stille spørgsmål og høre fra de AU-studerende, som er med på rumbasen i Florida.

 

 

8-9/12: Godsbanens Julemarked 2018

Klokken: 11-17.00. Lokation: Godsbanen.
Hak i SU’en: Fri entré.

Så er der igen mulighed for at se og købe smukke og unikke julegaver ved markedets håndværksboder, hvor kunstneriske ildsjæle sælger deres kreationer. Hvis du hellere vil prøve kræfter med din egen kreativitet, er der også mulighed for det i de åbne værksteder. Så kom og slå dig løs, det bliver rigtig godt.

 

12/12: Diary Slam!

Klokken: 19-22.00. Lokation: Studenterhus Aarhus.
Hak i SU’en: 20-60 kr.

Kom med til en hyggelig aften, hvor du kan grine eller græde med dem, der læser højt fra deres dagbøger, eller meld dig selv som oplæser, og del dine tanker fra barndommens eller nutidens strabadser med det søde publikum. Bliver det pinligt, kan du altid købe en øl i baren. Good to know, right?

 

 

13/12: Oplev landets smukkeste Luciaoptog 

Klokken: 16.30. Lokation: ARoS.
Hak i SU’en: 100 kr. for studerende (inkl. adgang til ARoS).

Oplev det smukke luciaoptog med 40 børn, der bærer lyset frem på ARoS og i Your Rainbow Panorama. Kom gerne i god tid, så du kan nå at se de aktuelle udstillinger før optoget. Det er tid til lidt kulturel kapital!

 

15/12: Harry Pottcast live-show 

Klokken: 11-13.00. Lokation: Dokk1. Hak i SU’en: 25 kr.

Få en pause fra juleræs og eksamenslæsning, når den populære Harry Pottcast igen går live på Dokk1. Der er rig mulighed for at nørde med og måske lære noget nyt, når de to AU-studerende, Amalie og Nanna, fordyber dem i Harry Potter universet, hvor du selvfølgelig har mulighed for at stille spørgsmål.

 

 

17/12 : Jul i Den Gamle By

Klokken: 10-20.00 i hverdagene. Lokation: Den Gamle By.
Hak i SU’en: 70 kr. for studerende. Gratis efter kl. 15.00.

Oplev den magiske julehygge i Den Gamle By, mens du slentrer igennem 400 års julehistorie til den levende musik i gaderne. Du kan købe julegaver og julepynt i butikkerne, og når fødderne bliver trætte, kan du nyde mad og drikke fra et af de mange spisesteder.

 

19/12: Jul i Friheden

Klokken: 15-21.00. Lokation: Tivoli Friheden.
Hak i SU’en: 135 kr.

Kom i julestemning i Tivoli Friheden, hvor du kan gå igennem et fantastisk nisselandskab og stå på skøjter under de smukke julelys. Der er rig mulighed for at spise sig mæt i lækkerier samt købe juleting og gaver med hjem fra de hyggelige boder. Hvis ikke du kan netop denne dag, kan du fange stemingen på et andet tidspunkt frem til d. 30/12.

 

 

21/12: Julefilm!

Klokken: Når som helst. Lokation: Sengen eller sofaen.
Hak i SU’en: Potentielt gratis.

Sæt eksaminerne på hold, og kom i julestemning med en god julefilm. Redaktionen anbefaler klassikere som Home Alone, Love Actually, The Holiday, The Grinch, The Polar Express, The Nightmare Before Christmas og Elf eller Netflix’ nye julefilm Christmas Chronicles. Det er bare at komme i gang!

 

24/12: Juleaften

Klokken: Hele aftenen. Lokation: Hvor hyggen er.
Hak i SU’en: Julegaver og transport.

For nu er… julen… kommen! Du skal hygge med familie (eller måske også venner og kæreste), se Disneys Juleshow, spise for meget mad, danse om juletræ, give og åbne gaver. Så er der bare tilbage at nyde samværet med dine nære til hjerternes fest (eller finde et fantastisk alternativ her).

 

 

31/12: Nytårsaften på Brætspilscaféen 

Klokken: 14-01.00. Lokation: Vestergade 58A.
Hak I SU’en: 30 kr. for spilleje.

Ved du ikke, hvad du skal lave nytårsaften? Så tag ned på Aarhus Brætspilscafé i Vestergade, hvor du kan spille med andre, som også trænger til en alternativ nytårsaften. Der er absolut lagt op til hygge og nye bekendtskaber. Hvis du er en af dem, der allerede har planlagt aftenen, er der ikke andet at sige end GODT NYTÅR!

 

Ha’ en fantastisk december, AU. Vi glæder os til 2019.

De studerendes råd til urolige russer

Studieliv,

Universitetet kan godt være forvirrende til tider, ja, ikke kun på 1. semester, men også på 3., 4. og endda 6. semester. Derfor har vi alle brug for gode råd og små fifs, så vi bedst muligt finder rundt i unilivet. Derfor er vi taget på udforskning i Aarhus efter gode råd eller måske bare en erfaring angående rugbrødsstænger.

Mia studerer Medicin på 3. semester efter tre semestre på Litteraturhistorie.

På skattejagt på tværs af fakulteterne

For Mia Olivarius Nielsen viste det sig efter 3. semestre, at det ikke var Litteraturhistorie og ARTS, som hun i sidste ende ønskede at studere. Derfor er hun nu startet på første semester på Medicin. Alligevel er Mia en person, man stadig kan spotte på ARTS, og det er der en helt særlig grund til.

Hvis du skulle give et godt råd til blandt andet de nye studerende, hvad skulle det så være?

”Mit råd ville være, at man ikke skal lade sig begrænse af sit eget studie. Der findes så mange muligheder på tværs af studier og fakulteter, som vi alle kan og må deltage i,” fortæller Mia. Hun tænker sig lidt om og fortsætter så:

”Jeg synes, at man bør tage til et arrangement, der ikke hører til ens eget fakultet, også selvom det bare er en fredagsbar eller et foredrag. På den måde møder man en masse nye mennesker og får udvidet sin horisont mere end ’bare’ ens studie,” fortæller Mia.

Hun afslutter med et smil på vej til endnu en forelæsning:

”Lad ikke alle de gode muligheder, vi har, gå til spilde.”

Marlene studerer Dramaturgi på 3. semester

Man skal holde fri, når man har fri

For Marlene Haulund Wilson, er det netop mantraet, om at holde fri, når hun har fri, der holder hende kørende på sit studie i Dramaturgi på tredje semester.

Hvis du skulle give et godt råd til blandt andet de nye studerende, hvad skulle det så være?

”Man skal huske at holde fri. Alt skal ikke gå op i bøger og forelæsninger, for så kan man godt gå død i det. Det er vigtigt at huske at holde fri, også selvom man gerne vil gøre det godt på sit studie. For tit kræver det også lidt plads og tid til noget andet, for at man klarer sig godt i sidste ende,” fortæller Marlene og trækker lidt på skuldrene, inden hun fortsætter:

”En aflevering skal ikke hjemsøge én, bare fordi man vælger at holde fri en lørdag og lave noget andet. Der skal være plads til sjov og hygge også.”

Mads studerer Maskinteknik på 4. semester.

Op i god tid og fart på cyklen

En tidlig alarm og fart på pedalerne er netop, hvad det kræver, hvis man spørger Mads Lohmann Juul til råds om, hvad man skal stille op som studerende i Aarhus. Selvfølgelig har Mads gjort sig sin erfaring, eftersom at han studerer Maskinteknik på fjerde semester og dermed er godt vant i dagligdagen på Navitas.

Hvis du skulle give et godt råd til blandt andet de nye studerende, hvad skulle det så være?

”Man bør komme til tiden, ja faktisk før, hvis man vil have forhåbninger om at få en plads til sin cykel,” fortæller Mads og fortsætter:

”Der mangler virkelig pladser til cyklerne, og der er rift om dem, så hellere stå tidligere op og komme afsted hurtigt, så man sikrer sig en plads.”

Maria studerer International Virksomhedskommunikation på 3. semester.

Selvdisciplin bliver ikke delt ud ved studiestart

Det var for Maria Drejer-Jensen en kamp at få sparket sig selv i gang med selvstudiet, for selvdisciplinen var svær at finde, da hun startede på International Virksomhedskommunikation. Dog er den efterhånden vundet frem her på tredje semester.

Hvis du skulle give et godt råd til blandt andet de nye studerende, hvad skulle det så være?

”Mit råd er, at man virkelig skal få lært noget selvdisciplin. Der kan være meget selvstudie her på Uni, som gør det nemt at springe over, hvor gærdet er lavest, men det kan ikke nytte noget,” fortæller Maria.

Hvad sker der uden selvdisciplinen?

”Man kan pludselig blive overvældet af afleveringer og eksaminer, fordi man ikke føler sig forberedt nok. Derfor må man lige sparke sig selv i gang og tage sig sammen fra start, så man får lært at have selvdisciplin til resten af sit studie,” afslutter hun.

Dominic og Rune studerer begge Maskinteknik på 1. semester (Dominic t.v. og Rune t.h.).

Navitas kræver lag, men ikke lagkage

Ved en samling flittigt studerende, møder man Dominic Edward Nahlliah og Rune Jensen. Selvom de to er på samme hold og først er startet på ingeniøruddannelsen Maskinteknik i sommer, så har de allerede gjort sig flere erfaringer.

Hvis I skulle give et godt råd til andre nye studerende, hvad skulle det så være?

”At studere på Navitas kræver flere lag, når det kommer til tøj. Her er så varmt hele tiden, fordi der er vinduer overalt,” påpeger Dominic, imens han kigger rundt om sig, hvor solen stort set overalt skinner ind i lokalet.

Ved siden af smiler Rune og nikker bekræftende – jakken er da også kastet bag stolen og ærmerne på trøjen trukket op ad armene.

”Man skal aldrig undervurdere flere lag tøj, så kan man altid smide hættetrøjen eller den ene trøje, når det bliver for varmt. Store striktrøjer er et no-go året rundt her,” siger Dominic, mens Rune nikker tilkendegivende.

Er det kun varmen, man skal forberede sig selv på, når man starter på Navitas?

”Nej, slet ikke. Her skal man ikke lade sig narre af kantinen,” siger Rune med et smil og fortsætter ,”man kan hurtigt overtale sig selv til at købe et pølsehorn, men her tager man et forkert valg. Mit råd er til enhver tid at købe rugbrødsstænger i stedet! De smager meget bedre og er billigere.”

Her bekræfter Dominic hurtigt, og sammen forsøger de begge at sælge kantinens rugbrødsstænger til os.

Katrine studerer Bygningsteknik på 1. semester.

Tilbage til gymnasierødderne

At skulle finde værktøjerne frem fra gymnasietiden er i hvert fald, hvad Katrine Højland Lorantin på Bygningsteknik hurtigt erfarede, efter at hun i sommer startede på første semester.

Hvis du skulle give et godt råd til blandt andet de andre nye studerende, hvad skulle det så være?

”Det er virkelig gået op for mig, hvor brugbart gymnasiet har været. Jeg havde måske ikke regnet med, at jeg skulle bruge al den matematik, jeg havde dér, så meget som jeg gør,” fortæller Katrine og kigger rundt på sine medstuderende, der nikker medgivende.

”Især for os på Navitas, tænker jeg at man skal huske de grundlæggende ting fra gymnasiet. Selv den helt simple trekantsberegning er virkelig guld værd i dag! Så mit råd er, at man skal gå tilbage i sine noter, vi har jo nærmest været genier allerede tilbage i gymnasiet!” afslutter Katrine med et smil.

 

Mulighederne på universitetet er mange, og nye tips og råd altid er velkomne. Og så er det bare at komme afsted efter rugbrødsstænger, så man kan nyde dem i fred og ro, når man har fri.

Krop umulighed og støtte til studielivet

Studieliv, ,

Det er ikke altid lige let at begynde på universitet, men for nogle studerende kan det være ekstra udfordrende. I sidste måned bragte vi en historie om Specialpædagogisk Støtte (SPS), som kan bevilliges til studerende på Aarhus Universitet. Det gælder for eksempel ordblinde, dem med neurologiske lidelser, bevægelseshæmmede eller lignende. I denne historie går vi tæt på studielivet for en af disse studerende. Barbara Holt Bøgh er 22 år, hun sidder i kørestol og er i år begyndt at læse Jura på Aarhus Universitet.

Den ekstra hjælp, som Barbara får bevilliget af SPS, er helt essentiel for, at hun kan gennemføre sit studie.

”Jeg ville overhovedet ikke klare en universitetsuddannelse uden, det ville slet ikke kunne lade sig gøre,” erklærer hun.

Jagten begynder

Under første møde med Barbara sidder hun med en kop te, i en blød, orange sweater, som er tyk nok til at holde hende varm. Barbaras indre “temperaturregulering”, som hun kalder det, er gået i stykker, og derudover sidder hun, selvfølgelig, meget stille, hvilket betyder, at der ikke skal meget til, før at hun fryser.

Barbaras jagt på SPS begyndte på Aarhus Universitets hjemmeside, hvor hun søgte lidt forvildet rundt, indtil hun fandt SPS. Her læste hun, at hvis man har en varig funktionsnedsættelse – som i Barbaras eget tilfælde – så kan man blandt andet få praktisk hjælp og sekretærhjælp.

Barbara er afhængig af den støtte, hun kan få bevilliget af SPS.

”Det er en ret væsentlig faktor for, at jeg overhovedet kan udføre mit studie, at jeg har nogen med,” forklarer hun om den hjælper, hun har med til forelæsninger, imens hun varmer sine hænder ved tekoppen.

Barbara har siddet i kørestol siden en udspringsulykke, da hun var blot tretten år gammel. Det betyder blandt andet, at hun har dårligere håndfunktion og derfor helt lavpraktisk ikke kan løfte bøgerne op af sin taske til forelæsninger, og at det tager ekstra tid, når hun læser, fordi det går langsommere med at bladre og skrive i marginen. Lavpraktiske ting, som andre studerende nok har en tendens til at tage for givet.

Der er hjælp at hente

Barbara forklarer, hvordan hun selv har været nødt til at være meget opsøgende, og at hun kan godt mangle lidt bedre kommunikation mellem de forskellige instanser internt på AU – for eksempel mellem SPS, studievejledningen og studienævnet. Barbara har haft en fordel i, at hun også fik Specialpædagogisk Støtte på gymnasiet. Med det sagt, så var det en ganske anden ting på universitet, som selvfølgelig er en del større end gymnasiet i Holstebro, hvor Barbara gik. Her var hendes studievejleder og SPS-vejleder for eksempel én og samme person.

”Jeg synes, det er svært at finde ud, hvad skal jeg spørge studievejledningen på Jura om, og hvad skal jeg spørge SPS om,” fortæller hun, ”der er mange ting, hvor man skal være ekstra opsøgende, hvor man i forvejen har mindre overskud, fordi at hele ens livssituation er besværlig.”

Barbara har til eksempel haft behov for at få forlænget sin eksamenstid. Efter at være blevet sendt fra A til B og til C endte hendes ansøgning endelig med at komme det rigtige sted hen. Som Barbara fortæller, så har det som ny studerende på Aarhus Universitet til tider været svært at finde ud, hvem hun skulle spørge, og hvor hun skulle henvende sig med de forskellige ting. Derudover mener hun, at det kan være svært at navigere imellem AUs mange hjemmesider.

”Når du har fundet det rigtige sted hen, så er den god,” siger hun, ”men jeg synes, det er svært at finde derhen.”

I kraft af, at Barbara havde fået bevilliget støtte før, kunne hun finde frem til SPS på AU, allerede inden hun blev optaget. Derefter kontaktede hun dem på mail og havde efterfølgende en samtalte med SPS-vejleder Lise Kallestrup. At Barbara har fået bevilliget støtte betyder, at hun kan have en hjælper med til undervisningen, som helt lavpraktisk blandt andet kan hjælpe hende med at tage bøger frem – hvilket hun ikke selv kan gøre.

”På gymnasiet havde jeg for eksempel e-bøger, så jeg havde PDFer. Så jeg er ved at finde ud af, om man muligvis kan søge om, at jeg kan få adgang til et eller andet bibliotek, hvor de har alle e-bøger,” fortæller Barbara.

Derudover har hun også fået bevilliget hjælp til notetagning, som gør, at hun kan ansatte en fra sit eget studie, som får løn for at tage noter, som Barbara også kan få glæde af.

Tilgængelighed på Campus 2.0

Vi er nu godt inde i november måned, og det bliver kun koldere og koldere udenfor. Barbara sidder i kantinen på det Kongelige Bibliotek med et tørklæde om halsen og en varm café latte foran sig.

En af de ting, som Barbara vil give SPS ros for, er deres hjemmeside, som – når man endelig har fundet frem til den – er god til at orientere sig ud fra. Derudover fik SPS også studievejledningen fra Jura ud til de nye studerende, for at gøre dem opmærksomme på, at de holdt møde d. 18. september. Hun synes, at det er en rigtig god ide at få studievejledere ud og gøre opmærksom på, at der bliver holdt et møde, hvor man få at vide, hvad ens muligheder er. Med det sagt, så synes hun også godt, at de kunne orientere sig bedre, angående hvornår de studerende, som kunne få glæde af at høre om SPS, havde forelæsninger. Barbara selv var nemlig forhindret i at deltage i mødet på grund af en forelæsning.

I forhold til en anden problemstilling har Barbara taget sagen i egen hånd. Hun har skrevet en mail til Aarhus BSS angående de nye faciliteter på Campus 2.0 og tilgængelighed. I mailen, som hun håber vil blive taget op til overvejelse i den kommende proces, skriver hun blandt andet, at hun som kørestolsbruger kan opleve problemer med tilgængeligheden på universitetet i dag. For eksempel kan Barbara i Søauditorierne i Universitetsparken kun sidde allerbagerst i lokalet ved et klapbord, hvor hun ovenikøbet er afskåret fra de andre elever af en hel fysisk mur. Hun håber, at der vil blive tage højde for sådanne problemer i de nye faciliteter.

Barbara tager sin telefon, som er udstyret med en lille snor, så hun kan få fat i den med sin tommelfinger, og lukker mailen. Hendes hjælper tager bøgerne op at tasken for hende, så hun kan få læst nogle siders statsret, inden hendes holdundervisning begynder.

 

Hvis du har en funktionsnedsættelse og har brug for specialpædagogisk støtte, kan du finde SPS her. 

Leder: Valgresultatet er et motiverende spark bagi

Debat,

I sidste uge stemte 18,49 procent af universitetets studerende til årets universitetsvalg. Valget resulterede i, at Studenterrådet beholder den to-årige plads i bestyrelsen, men må overdrage den et-årige plads til Karoline Poulsen fra Konservative Studerende, efter at Frit Forum overdragede sine stemmer til dem. Det betyder, at Studenterrådets repræsentant, Ditte Marie Thomsen, fra og med d. 1. februar næste år skal repræsentere de studerendes interesser sammen med repræsentanten fra Konservative Studerende. Valget har på en og samme tid været en demokratisk succes og et motiverende spark bagi til Studenterrådet.

Vi skal hylde demokratiet

Der er valg hvert år, og det er et fantastisk punkt i vedtægterne på vores universitet. Det kan alligevel komme som en overraskelse for mange aktive studerende i diverse fagråd, at Studenterrådet skal overdrage en af stafetterne til Konservative Studerende. De forskellige organisationer, som har indstillet kandidater til valget, er på mange måder et bevis på, at vores demokratiske processer på Aarhus Universitet fungerer. Det har været fantastisk at se, hvor mange frivillige kræfter, der har engageret sig i vores valg. Stemmeprocenten landede dog på samme niveau, som den har gjort de seneste mange år, så der er stadig lidt at arbejde med til næste års valg, men det er en anden sag. Hele valgugen har stadig været et flot bevis på, at der er flere grupperinger blandt de studerende, som er dybt motiverede til at gøre en forskel for deres medstuderende på universitetet. Hvis det ikke er smukt og ideelt, så ved jeg ikke, hvad er. Jeg håber inderligt, at alle grupperinger kan bruge valgresultatet som en forstærket motivation til at gøre en positiv forskel for de studerende.

Et motiverende spark bagi

Hos Studenterrådet glæder man sig over den to-årige plads i Bestyrelsen, som valget har sikret. Derudover ser man frem til et stærkt samarbejde mellem de valgte repræsentanter fra Studenterrådet til fakulteternes fire Akademiske Råd. Man bør i Studenterrådet se valgresultatet som en mulighed for at sætte ekstra ind på nye områder i det kommende år. Studenterrådet er den største studenterdrevne organisation på Aarhus Universitet konstitueret af alle de lokale og politisk uafhængige fagråd på de enkelte uddannelser. Hvis man vil bevare de mange hundrede stemmers brøleevne, skal man i det kommende år blive endnu bedre til at være synlige i studiemiljøerne. Helt konkret skal og vil Studenterrådet i dialog med de studerende og blive endnu bedre til at informere om, hvilke forhandlinger der er i gang på universitetet, men også være ekstra lydhør over for, hvad de studerende, som ikke nødvendigvis sidder i et fagråd, har brug for. Delfinen kommer til at spille en central rolle i formidlingen, og jeg håber på, at årets valg kun har fået flammen i Studenterrådets ildsjæle til at blusse på endnu højere styrke.

Du kan læse mere om valgresultatet i en artikel hos Omnibus her eller på au.dk/valg. 

Bestyrelsen på AU: Studerende og de store kanoner

Debat, ,

Universitetets gange er plastret til med valgplakater. Det kan næppe gå nogens næse forbi, at valget er i gang, og de smilende ansigter på plakaterne er kandidater, som du kan stemme på. Nogle af disse smilende kandidater stiller op til bestyrelsen. Men hvad i alverden laver sådan en bestyrelse, og har de studerende reelt set noget at skulle have sagt i selskab med de store kanoner, der også sidder i den?

Line Dam Westengaard, en af de to studerende der sidder med i AUs bestyrelse i 2018, hjælper med at besvare disse spørgsmål.

Trækker helt overordnede linjer

Bestyrelsen består af 11 medlemmer, hvor af seks af dem er eksterne, og fem af dem er at finde på AUs gange – det drejer sig både om videnskabeligt og teknisk-administrativt personale og de to heltidsstuderende. Bestyrelsen arbejder med at tage langsigtede beslutninger. Men hvad dækker det over?

”Bestyrelsen er den øverste myndighed på universitetet, og det er dem, der sætter den overordnede ramme for, hvordan man gerne vil have, at universitetet skal være. Så det handler rigtig meget om økonomi, hvordan driver man universitetet, og så handler det også om, at man laver en masse strategi på vegne af universitetet. Vi går ind og siger, hvilket universitet vi gerne vil have om fem år eller om ti år, og hvordan udvikler vi os så til dette universitet,” forklarer Line Dam Westengaard.

Helt konkret har bestyrelsen blandt andet arbejdet med Campus 2.0, og hvilke ønsker og krav man har til dette.

”En af de ting, som man har snakket ret meget om, mens jeg har siddet der, er campusudvikling. Hvordan vil vi gerne indrette det? Hvilke rammer skal universitetet give os om ti år? Vi mener, at det skal kunne være omskifteligt, og det kunne rumme, at de uddannelser, vi har, måske ændrer sig i fremtiden,” udtaler bestyrelsesmedlemmet, hvorefter hun tilføjer:

”Sådan noget som digitalisering, og hvordan vi får det indarbejdet, er noget andet af det, som vi snakker om. Vi arbejder for eksempel kraftigt for en større selvstændighed for det enkelte studie, så de kan anvende digitaliseringen, som det fandt dem bedst. Generelt arbejder vi i bestyrelsen med sådan nogle ting, hvor man ikke så meget går ind og ser på hvert enkelt studie, men mere trækker nogle overordnede linjer for, hvordan man som universitet gerne vil have det.”

Vi er ikke “bare” studerende

Selve bestyrelsen er bygget op således, at der både er interne og eksterne medlemmer, hvor de eksterne har flertallet. De eksterne medlemmer tæller blandt andet lige nu, i 2018, store erhvervslivsskikkelser som Connie Hedegaard og Steen Riisgaard.

Line Dam Westengaard påpeger, at det godt kan være problematisk, at majoriteten af bestyrelses stemmer ikke har deres hverdag på Aarhus Universitet, men hun understreger, at der er stor respekt for de studerende. Med gode argumenter og et godt bagland lader hun sig ikke skræmme af de store kanoner:

”Man bliver aldrig mødt med, at vi bare er studerende, og jeg synes egentlig, at det er ret fedt, at der er så stor respekt omkring den gruppe, vi repræsenterer.”

I forlængelse heraf kan det være fristende at spørge, om de studerende så reelt set har noget at skulle have sagt, eller om det blot er en ”venlig respekt”.

”Man ved, at det er vigtigt, at de studerende er inkluderet og bliver hørt i det her, fordi det er nogle beslutninger, der påvirker os langt hen ad vejen,” fortæller Line Dam Westengaard.

Vigtigt at studerende er med

Hun understreger også, at det er vigtigt, at de studerende er tilstede i bestyrelsen, for det er nu engang dem, der har bedst forstand på, hvordan det er at være studerende lige nu.

”Først og fremmest synes jeg, at der er en vigtig pointe i, at man har studerende i bestyrelsen. Jeg tager også 30 point ligesom alle andre studerende, og er nede at have undervisning, og derfor kan jeg repræsentere den hverdag jeg kender som studerende i bestyrelsen. Det er vigtigt, at man har de inputs med. Tit hænger de ting man fremstiller i et regneark ikke sammen med den virkelighed, man oplever som studerende,” begrunder studenterrepræsentanten.

Hun pointerer, at de studerende i bestyrelsen bestræber sig på at lytte til så mange studerende som muligt. Blandt andet tager studenterrepræsentanterne rundt på de forskellige fakulteter og snakker med de studerende, som kan komme med gode inputs, og som beslutningerne i bestyrelsen påvirker. Det er altså ikke kun to studerendes synspunkter, der fremsiges til bestyrelsesmøderne, men manges.

Stem, stem, stem

Slutteligt fremhæver hun vigtigheden af, at de studerende bruger deres stemmeret, når nu vi indtil på torsdag d. 15. november klokken 16.00 har mulighed for at stemme på de smilende ansigter:

”Det er rigtig vigtigt, at de studerende stemmer, fordi det på mange måder er en anderkendelse af, at vi får et bedre universitet, ved at de studerende sidder med i de her styrende organer.”

Dagens opsang må derfor lyde: Husk at stemme, og råb højt, hvis du er utilfreds med noget på universitetet. Det er muligt at have indflydelse, selvom du ”bare” er studerende.

Du kan stemme her.

Ledelsen lytter på vores stemmer i de Akademiske Råd

Debat, ,

Engagerede studerende har spækket væggene på Aarhus Universitet til med valgplakater som en del af optakten til universitetsvalget. Det er nu blevet ugen, hvor de studerende for alvor har mulighed for at gøre en forskel på deres uddannelsesinstitution. Siden i går morges og frem til på torsdag d. 15. november klokken 16.00 skal de studerende tage stilling til, hvem af deres medstuderende der skal repræsentere dem. Én af de ting, de stemmer om, er studenterrepræsentanternes pladser i de Akademiske Råd.

Dekanernes rådgivere

Der er fire Akademiske Råd, et til hvert fakultet. Som det ligger i navnet, har de Akademiske Råd en rådgivende funktion over for dekanerne, der er lederne af de forskellige fakulteter. I sidste ende hører Rektor, hvad de Akademiske Råd mener om forskellige emner. I rådene sidder nogle fra det videnskabelige personale – kaldet VIP’erne –, hvilket er forskere, undervisere og ph.d.-studerende. Derudover er der nogle repræsentanter fra det teknisk-administrative personale og studenterrepræsentanter, som de studerende vælger ind. Medlemmerne i rådet har mulighed for at drøfte de temaer, som rådet vælger, med fakultetets dekan.

”Vi har ret til at stille spørgsmål. Det er en af vores vigtigere opgaver. Vi er også forpligtede til at svare, hvis ledelsen spørger til det Akademisk Råds holdning,” udtaler Osman Skjold Kingo, der er lektor på Aarhus Universitet og formand for Akademisk Råd på BSS.

Ledelsen lytter til de Akademiske Råds holdninger i sager som for eksempel undervisningskvalitet. Undervisningskvalitet er ét af de temaer, de studerende bragte op til et møde i de Akademiske Råd. De studerende gjorde en samlet indsats, der resulterede i, at de nu diskuterer fremadrettede strategier. Rådene træffer ikke beslutninger, men spiller en indirekte rolle i ledelsens beslutningstagen.

Talerør til ledelsen

Selvom rådene ikke træffer endelige beslutninger, er det vigtigt at medlemmerne engagerer sig i, hvad der sker på universitetet. De Akademiske Råd giver de ansatte og de studerende mulighed for at komme i dialog med ledelsen. Det er et talerør, der strækker sig hele vejen op gennem universitetets struktur og giver mulighed for at blive hørt og få medbestemmelse. Som ansat på universitetet påskønner Osman Skjold Kingo muligheden for en dialog:

”Det er en unik mulighed for at komme i direkte interaktion med den øverste ledelse. Det er en mulighed for at blive informeret og blive hørt.”

Studerende gør en forskel

Studerende er med til at bestemme formen på universitetet, og det bør vi ikke tage for givet. De Akademiske Råd spiller en stor rolle i at danne rammerne for de studerendes uddannelse. Det er vigtigt, at repræsentanterne engagerer sig for at gøre vigtige beslutninger repræsentative for hele Aarhus Universitet. Det gavner de studerende at vide, at de har en demokratisk ret, og at de har indflydelse på de valg, der træffes, som i sidste ende påvirker dem.

”Jeg synes, det er vigtigt, de studerende stiller op. De bliver hørt på lige fod med alle andre. Der er ikke punkter, hvor vi ikke er interesserede i at høre, hvad de studerende mener,” siger Osman Skjold Kingo.

De studerende påvirker konkrete beslutninger, der får betydning for deres medstuderendes studieliv. De valgte studerende i det Akademiske Råd på ARTS talte til eksempel deres sag og var med til at sikre, at et overskud i økonomien blev brugt på nye vandfontæner og flere stikkontakter.

Du kan stemme om, hvem der skal repræsentere dig og dine medstuderende på dit fakultet frem til torsdag d. 15. klokken 16.00 på www.e-vote.dk. Jo flere, der stemmer, desto tungere vejer de studerendes stemmer i vægtskålen.

Stem og gør en forskel til de fire kampvalg i studienævnene

Debat, ,

I år er der kampvalg til studienævnene på Teologi, Jura, Erhvervsøkonomi og Statskundskab/Samfundsfag. Det betyder, at hvis du læser et studium under et af disse studienævn, skal du stemme på studenterrepræsentanter hertil. Hører din uddannelse ikke under et af ovenstående studienævn, er der fredsvalg, og du skal derfor kun stemme på studenterrepræsentanter til AUs bestyrelse og Akademisk Råd. Men skal du stemme på repræsentanter til studienævnet, eller ved du bare ikke lige, hvad et studienævn er? Så læs med her.

Studienævnene på AU

Et studienævn er et udvalg, der dækker over enten et enkelt studium eller flere relaterede studier på et institut. Hvert enkelt studium vil ofte have en plads reserveret. Studienævnene består af lige dele studerende og videnskabeligt personale. Det videnskabelige personale er undervisere på studiet eller studierne. Det, du skal stemme på, er hvilke studerende, du gerne vil have til at repræsentere dig og dine medstuderende i jeres lokale studienævn.

Hanna-Louise Schou Nielsen, nuværende næstformand i Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag, fortæller hvor vigtigt det er, at studenterrepræsentanterne har lige så meget at sige, som det videnskabelige personale i studienævnene:

”Det videnskabelige personale er underlagt institutlederen og skal tænke på økonomi, når de træffer beslutninger. De kan derfor have gavn af de studerende, der går mindre op i økonomien, og som kan sige ’jeg er ligeglad med, hvordan I får bundlinjen til at virke. Det er dét her, der skal til’.”

Studienævnet arbejder blandt andet med at optimere din undervisning ved at forbedre studieordninger, sikre at underviserne og ledelsen følger op på vores evalueringer af undervisningen, og godkendelse af eksamensplaner. Det er også dem, der fastsætter retningslinjer for meritansøgninger og gennemgår dispensationsansøgninger og sørger for, at du får dispensation, hvis du har brug for det.

Vores stemmer gør en forskel

Hanna-Louise Schou Nielsen påpeger ligeledes nødvendigheden af, at de studerende stemmer til valget:

”Hvis man er proaktiv, er det hele studiet, man kan ændre, så det er enormt vigtigt at have indflydelse på, hvem det er, der kan sidde og træffe de beslutninger.”

Skal du stemme på studenterrepræsentanter til dit studienævn, anbefaler Hanna-Louise Schou Nielsen, at du stemmer på dit lokale fagråd. Teologisk fagråd på Teologi, Moderate Jurister eller Alternative Jurister på Jura, Academic Business Council på Erhvervsøkonomi og StatsRådet på Statskundskab.

Hanna-Louise Schou Nielsen forklarer hvorfor:

”Det, man sikrer ved at stemme på Statsrådet, er, at det er nogle, der virkelig brænder for at tale de studerendes sag, uafhængigt af partipolitik eller andre interesser, men simpelthen bare er studerende, der brænder for at gøre studiet bedre for andre studerende.”

Det vigtigste er dog, at du faktisk får stemt til valget. Din stemme sikrer demokratiet og de studerendes fortsatte indflydelse på AU. Så tag stilling, og stem på dem, du gerne vil have til repræsentere dig i de vigtige beslutninger på AU. Din stemme gør en forskel, og dem du stemmer på, arbejder for at gøre en forskel for dig.

Den elektroniske afstemning er åben fra dags dato, mandag d. 12. november 2018 kl. 9.00 til torsdag d. 15. november 2018 kl. 16.00 på www.e-vote.dk.