Ofre for digitale sexkrænkelser skriver sig ind i en bedre fremtid

På Aarhus Universitet forsker en masse ph.d.-studerende i aktuelle og ikke mindst spændende emner. Jeg har snakket med en af dem, nemlig Signe Uldbjerg Mortensen. Signe er ph.d.-studerende ved Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet og forsker i digitale sexkrænkelser og har en, for mange måske, ukendt og anderledes forskningsmetode. Her handler det ikke blot om interviews og indsamling af absolutte og relative tal. Det handler om skrivning.

Jeg sidder i et rum med en masse vægge. Men alle væggene er af glas. Udenfor sidder en masse grå skikkelser, ansigter, og kigger ind på mig.

Disse ord er et typisk billede, beskrevet af et offer for digitale sexkrænkelser. Ord der er kommet til i en specifik skriveøvelse, hvor ofrene blandt andet skal nedskrive følelser og refleksioner. Noget der måske minder mange af jer om en dagbog.

”Forestil jer sociale medier som et rum og beskriv rummet.” Sådan kunne den specifikke skriveøvelse beskrevet ovenfor meget vel lyde fra Signe Uldbjerg Mortensen. Hun arbejder med skrivning som en kreativ og praksisbaseret forskningsmetode.

Forskningsmetoden foregår ved skriveworkshops med deltagere, der alle har oplevet at få delt intime billeder af dem selv på nettet uden samtykke. Noget der i folkemunde også er kendt som hævnporno, og noget som mange nok forbinder med Umbrella-sagen, hvor over 1000 personer blev sigtet for at have delt seksuelt krænkende videoer af en 15-årig pige.

At ændre fremtidsudsigt

Signe Uldbjerg Mortensens brug af skriveøvelser som forskningsmetode er ikke ”kun” forskning i digitale sexkrænkelser. De er også et redskab, som deltagerne i skriveworkshopsene kan bruge til at bearbejde deres egen oplevelse.

”Det er rigtigt, det er forfærdeligt, det deltagerne har været ude for. Men der er ikke særlig mange fremtidsudsigter i den beskrivelse af ofre. Jeg synes, der manglede muligheder for, at ofrene kunne arbejde med at forestille sig bedre muligheder og verdener for dem selv,” fortæller den ph.d.-studerende. Og netop dette skal skrivningen og skriveforløbene hjælpe med.

I en af Signe Uldbjerg Mortensens seneste forskningsartikler analyserer hun tre kvinders etårige skriveforløb, som giver et indblik i skamfølelsens mange ansigter, når det omhandler sexkrænkelser. Her har forskningen bestået af to bærende principper: Kreativ og terapeutisk skrivning.

”Med kreativ skrivning skal man, bogstavelig talt, prøve at omskrive sit liv, så det bliver lettere at leve i. Det kan være gavnligt at se tingene på en anden måde, så man ikke er fanget i sit traume,” siger Signe.

”Jeg bad dem om at tænke på den person, de tidligere havde beskrevet i skriveøvelser, og så skrive en tekst, hvor de forestillede sig, hvordan hun kunne være og have det fremover,” fortæller Signe Uldbjerg Mortensen og uddyber, at deltagerne derved bruger terapeutisk skrivning til at sætte ord på den situation, de er i, men også til at forestille sig en anden og bedre fremtid.

Skrivning bryder cirklen

Med skriveøvelserne kan der være en risiko for, at ofrene genoplever et traume, men ifølge Signe bliver øvelserne samtidig et redskab til, at det ikke sker.

”Egentligt er det at forestille sig en bedre fremtid svaret på den risiko, der er for at genopleve sit traume, fordi når man forestiller sig noget bedre, så sørger man for, at det ikke bliver en cirkel, hvor man bliver ved med at skrive sig ind i sin egen elendighed,” forklarer hun.

Mens hun forklarer, tænker jeg, at det egentligt nok er et redskab, vi alle generelt kan få noget ud af. Øve sig i at tænke og forestille sig, at det, der lige nu er hårdt og presser en til det yderste, nok skal blive bedre. At man kommer ud af den grå og tunge cirkel, vi alle kan havne i, ligegyldig situation.

Selvom det er lidt for tidligt at sætte to fede streger under ph.d.-projektet, så fortæller Signe Uldbjerg Mortensen til sidst, at deltagerne har været enormt glade for skriveworkshopperne, og at de har produceret interessant empiri med mange spændende nuancer og facetter.

Har Signe Uldbjerg Mortensens arbejde gjort dig mere nysgerrig, er det muligt at finde mere information her, og ellers kan du finde en masse andet spændende forskning på AU her.

 

Måske vil du også kunne lide de her artikler:

https://delfinen-magasin.dk/studieliv/nudging-eller-blokering-befri-dig-selv-fra-digitale-distraheringer/

https://delfinen-magasin.dk/studieliv/horoskoper/

 

JULEGUIDE TIL AARHUS

 

1/12 Oppyntning, kalenderlys og julekalender

Tid: Hele dagen. Lokation: Hjemme. Hak i SU’en: Gratis / småkøb

Juhuuu så blev det endelig d. 1. december! Så står den på en god omgang julehygge og når ja… eksamen. Men pak alt det væk for i dag – for det kan godt være, at det er tirsdag, men det skal ikke forhindre os i at julehygge. Min personlige erfaring er nemlig, at det er lidt hyggeligere at sidde med eksamen, når man er omgivet af julehjerter. Hjemmet skal derfor pyntes med alt hvad du har, kalenderlyset skal laves så godt som du nu kan, den første låge må åbnes, og du skal have besluttet dig for hvilken julekalender, du skal se i år. I disse tider kan det være rart med lidt nostalgi – i så fald er der både Pyrus på TV2, Nissebanden på Ramasjang eller klassikeren The Julekalender på TV2 Charlie. Find en oversigt over de mange muligheder her.

 

2/12 ”Mine aftener i paradis: Stille lys og Jonas Eika” 

Tid: 19-22. Lokation: Øst for paradis Hak i SU’en: 130 kr

Trænger du til at komme ud og få et lille afbræk fra at sidde hjemme. Så byder Øst på Paradis på filmen STILLE LYS, der beskrives som en ”sansemættet og hypnotisk film” om et religiøst folk, der lever i naturen. Filmen præsenteres af forfatteren Jonas Eika, hvilket i sig selv er grund nok til at komme forbi. Efterfølgende byder Øst for Paradis på et glas rødvin i foyeren, der nok skal få åbnet op for nogle spændende samtaler.

Æbleskiver med studiegruppen

Tid: Eftermiddag Lokation: Hjemme. Hak i SU’en: Ca. 20 kr

Hvis du ligesom jeg har været så heldig, at have haft fysisk undervisning, så har du sikkert også haft en masse med din studiegruppe at gøre dette semester, for at begrænse kontakten med resten af klassen. Eller måske skal du bruge studiegruppen en del under eksamensperioden. Uanset synes jeg, at de fortjener at blive inviteret på æbleskiver. Eventuelt kan i gøre det sidste undervisningsdag og skyde læseferien i gang med manér.

 

1/12 – 17/12 Oplev demensvenlige bænke

Tid: Hele dagen. Lokation: Aarhus Hak i SU’en: Gratis

Jeg synes altid julen, hvor glædesfyldt den end er, også giver én lyst til at reflektere over dem, der måske ikke er lige så heldige som én selv. Måske mere i år end nogensinde før, tænker vi på de syge og ensomme. Dem som ikke kan blive besøgt på plejehjem. Dem som holder jul alene. Jeg synes, at december er en rigtig god tid til at tænke på andre. Heldigvis er det netop, hvad fem nye bænke, placeret rundt i Aarhus, er lavet til. Projektet hedder ”Forglem mig ej” har nemlig til formål at skabe et øget fokus og en aftabuisering af demens. Projektet er iøvrigt igangsat af fire studerende fra oplevelsesøkonomi på AU. Det synes vi er ret cool. Find selv bænkene rundt i Aarhus, eller smut forbi Dokk1 for at se, hvor de befinder sig.

Gløgg og juleklip

Tid: Aften. Lokation: Hjemme Hak i SU’en: Omkring 40 kr.

Vi kan ikke længere være ude til senere end klokken 22, og vi må nok også sige farvel til danmarks største gå-i-byen-dag d. 25 december og store nytårsfester. Men går du og savner at få en lille skid på, så har jeg gode nyheder. Det er nemlig blevet tid til gløgg. Så inviter nogle få af dine nærmeste på gløgg og hygge. Hvad end det er brætspil, æbleskiver eller juleklip – så skal I nok liige lægge saksen væk, når I rammer lidt for mange glas gløgg.

 

Jul i Den gamle by eller Tivoli friheden

Tid: Eftermiddag/aften. Lokation: Den gamle by/Tivoli Friheden Hak i SU’en: 75 kr./140 kr.

For mig er det nærmest en tradition at tage forbi Den Gamle By og Tivoli Friheden i december. Både Tivoli og Den Gamle By byder på julemarkeder, god mad, gåture i det fri, flotte julelys og fremfor alt en utrolig juleoplevelse. Jeg vil derfor også klart anbefale at tage derhen, når det er blevet lidt mørkere, så man virkelig kan nyde oplevelsen af julelysene. Så tag forbi begge steder eller bare én af dem med en lille flok venner og glæd jer over, at nogle ting da stadig er det samme i december. Husk desuden at holde god afstand til andre.

 

Her fra Delfinen ønsker vi jer en glædelig jul og et godt nytår. Pas på hinanden derude.

Hvad studenterdemokratiet har gjort for dig

Vores repræsentanter i universitetets bestyrelse har for nyligt fået en lempelse af fremdriftsreformen igennem. Det skulle efter sigende være en stor bedrift, men hvad betyder det for vores dagligdag som studerende? Ingen ved det – kun ungdomspolitikere og dem fra statskundskab, der er de samme mennesker. Vi har undersøgt sagen, og her får du derfor en kort genfortælling af hvad reformen indebærer.

Lempelse af fremdriftsreformen

Kort fortalt, så forsøgte politikere i 2013, at finde en måde hvorpå de kunne få studerende hurtige ud på den anden side af universitetets gule mure. Resultatet var en række ”uddannelses-motiverende” tiltag, som blev vedtaget i 2013.

Fremdriftsreformen er senere hen, blevet revurderet en hel del, fordi der kom en forfærdelig mængde statistik, som politikerne ikke ville have på sig. Fremdriftsreformen lever stadig, men lempelser i 2016 har betydet at ikke alle universiteter bliver påtvunget den. Vores studenterrepræsentanter i universitetsbestyrelsen fik, i sidste uge, indflydelse på beslutningen om yderligere lempelser af kravene til de studerende.

Ét af kravene fra fremdriftsreformen er studieaktivitetskravet. Dette krav dikterer, at studerende skal bestå mindst 45 ECTS-point pr. semester. Det har repræsentanterne i universitetsbestyrelsen, i en længere periode, presset på for at få afskaffet. De to nuværende studenter-repræsentanter i bestyrelsen, Ditte og Hannah-Louise, kommer begge fra studenterrådet, der har været imod reformen fra start af. Det har været en lang proces, men endelig har de studerende fået indflydelse på reformen. Uden studerende i bestyrelsen, var dette nok næppe sket. Gennem dem, har de studerende fået muligheden for at bringe afskaffelsen af fremdriftsreformen på dagsorden på AU.

Bestyrelsens beslutninger påvirker hverdagen

Helt kort, så påvirker det altså vores hverdag at der er studenterrepræsentanter i bestyrelsen. Vi skal, som studerende, ikke længere skræmmes af fratagelsen af SU, hvis vi ikke er aktive nok på studiet eller vælger at fokusere på vores studiejob, i en periode.

Denne artikel er ikke tiltænkt som propaganda for Studenterrådet, men snarere som eksempel, på hvordan dit studieliv bliver påvirket af din stemme til universitetsvalget. Det kunne lige så vel have været Frit Forum eller Konservative Studerende, som havde påvirket din hverdag. Det vigtigste er bare, at de kan. Dét synes altså ikke ligegyldigt, hvorvidt om du stemmer det ene eller andet, da det tydeligvis kommer til at påvirke dit studieliv. Jeg opfordrer alle studerende på AU til at afsætte et par minutter til at få stemt.

Her kan du sætte dit kryds

 

Anmeldelse af Period Talks – en workshop med Kvinde kend din krop

Spørgsmålene var mange, da Amanda og Johanne en eftermiddag faldt over Facebook-begivenheden Period Talks. En workshop, som udelukkende handlede om at snakke om menstruation. Vi deltog i workshoppen, og i artiklen her, giver vi dig svarene på de mange spørgsmål vi havde.

Tre timer med menstruation? 

Period Talks er en årlig workshop, som Kvinde kend din krop arrangerer, i samarbejde med forskellige samarbejdspartnere. Det er en workshop der hvert år skifter mellem foredrag og samtale, og det handler, som det fremgår af navnet, om emnet menstruation. I år var samarbejdspartnerne Den levende højskole og Hvad er Love.

Vores egen indstilling til arrangementet var overordnet, at vi synes det lød en anelse mærkeligt. For Johanne, der både har gået på efterskole og højskole, har et emne som menstruation ikke været et tabu. Ud fra erfaringer i hendes frisindede omgangskredse, virkede det, derfor som et lidt ligegyldigt emne at snakke om. Men for Amanda, der er vokset op i et hjem bestående af hende selv og to hankønsvæsener, har menstruation ret sjældent været et samtaleemne. Det virkede derfor lettere grænseoverskridende for hende at skulle bruge 2,5 time på at tale om menstruation, fordi som Amanda selv siger: det er længere tid end hvad jeg har brugt på at snakke om menstruation hele mit liv.

Skabte en vellykket ramme for samtale

Selve settingen til workshoppen var virkelig hyggelig. Der var tændt stearinlys. Der var kage, kaffe og gode snacks. Vi blev placeret på stole fordelt i rummet med god afstand, og under stolen lå et tæppe og en sang fra højskolesangbogen. Workshoppen blev skudt i gang med en fællessang – og dér kunne man fornemme at samarbejdspartneren Den Levende Højskole satte sit præg på arrangementet.

Og derfra blev det underligt. Hvad er Love havde nu arrangeret nogle forskellige aktiviteter. Først skulle vi stille os op, så skulle vi hoppe tre gange og for hvert hop give os selv et kompliment. Det var lidt grænseoverskridende, og Amanda havde heller ikke modet til at sige komplimenterne højt.
Dernæst skulle vi ligge os ned på tæpperne og mindes en række oplevelser og følelser med menstruation. Mens vi lå på tæpperne, var der blevet delt maling og papir ud, og nu stod den på fingermaling ud fra stikordet menstruation. Hele denne første del af workshoppen var anderledes og pudsig, men på ingen måde ubehagelig.

Set i bakspejlet kan vi se, at hele første del af workshoppen var en forudsætning for at workshoppen overhovedet lykkes. Resten af workshoppen bestod af samtaler i grupper på fem. Det kan udefra set virke ret grænseoverskridende at snakke om menstruation med fire fremmede mennesker, mænd såvel som kvinder. Men de foregående øvelser fjernede anspændtheden og skabte et rum, hvori intet længere var underligt.

Befriende

Ude i grupperne var emnet ‘menstruation’ på bare en time blevet en normalitet. På en måde var det befriende at tale om et emne, der ellers ikke fylder i hverdagen.
Vi fandt ud af, at næsten alle pigerne ude i grupperne stadig gemmer tamponen på vej ud på toilettet, som man har lært det fra folkeskolen. At det for mange er svært at ringe til chefen og melde sig syg på grund af menstruation At det kan virke grænseoverskridende, når mænd er med til at snakke om menstruation. Men samtidig var en generel holdning også at mænd burde blive mere oplyste om emnet. Og for nogle var ingen af ovenstående et problem i deres hverdag.

Er menstruation virkelig stadig et tabu? 

Så er menstruation stadig et tabu? Ja og nej. Det kommer nok i virkeligheden an på, hvem man er. Derfor var det virkelig befriende, at se hvordan samtalegrupperne åbnede op for et rum, hvor dem der skammer sig over emnet menstruation, kunne inspireres af dem, der ikke gør. Period Talks skabte aktiviteter og åbenhed et rum, hvor det var muligt at tale om hvad som helst, med hvem som helst.

På vejen hjem havde vi fuldstændig glemt vores anspændthed og nervøsitet. Vi gik lettere fra workshoppen, fordi vi havde lettet vores hjerter for noget, vi faktisk ikke vidste, at der tyngede. Arrangementet åbnede vores øjne for, at man i det hele taget burde prøve at skifte ens samtaleemner ud regelmæssigt, så man ikke altid taler om det samme med de samme mennesker.

 

Hvorfor stemme på Studenterrådet?

Delfinen har talt med Anders Weis, valgansvarlig hos Studenterrådet.

Hvad er det første I vil prøve at gennemføre efter valget?

 – Det kan være svært at nævne lige nøjagtigt én ting, der skal ordnes som det første. Det handler meget om, hvad der er momentum for. Men hvis der er én ting, jeg vil fremhæve, så må det være bedre kommunikation. Vi var mange studerende, der følte der var en meget mangelfuld kommunikation mellem universitetets ledelse og de studerende.

Og hvorfor er det så, at det lige er studenterrådet man skal stemme på, frem for de andre?

 – Først og fremmest skal man jo gøre det, hvis man er enig i vores politik. Men andre grund til at stemme på os er, at vi har det nødvendige mandskab, ekspertise og organisering til rent faktisk at få gennemført de ting, vi ønsker. Kender man os, ved man at vi ikke bare er det centrale Studenterråd, men også alle de mindre fagråd, rundt omkring på universitetet, der kender deres egen hverdag og repræsenteres ved deres egne studerende. Vi er meget bredere funderet, og det betyder også at vi ikke har et bestemt politisk grundlag – vi betragter os langt mere som en interesseorganisation.

Men kan det så ikke blive svært at finde rundt i, hvad Studenterrådet mener? Studerende kan jo have mange forskellige meninger om hvad der er i deres interesse…

– Ikke nødvendigvis – det er jo ikke fordi vi hele tiden skifter holdning. Det år, jeg har siddet med nu, har det i hvert fald været min oplevelse at retningen har været stabil. Vi har jo også vores fællesmøder, hvor de lokale fagråd kommer og er med til at lægge linjen – blandt andet hvad vi er gået til valg på.

Og hvad er I gået til valg på?

– Fire ting. For det første, bedre kommunikation, som vi snakkede om tidligere. For det andet, at vi skal være et mere bæredygtigt universitet. For det tredje, fokus på kvalitet i uddannelsen. Til sidst, trivsel i uddannelsen – udover corona, så handler det om sikring af diversitet og plads til alle studerende.

Sikring af diversitet og plads til alle studerende.. Hvordan vil I konkret gennemføre det?

– Der er flere tiltag, som man kan læse om på vores hjemmeside. Men jeg vil nok fremhæve forebyggelse og ansvarlig håndtering af seksuelle krænkelser, samt at vi fra Studenterrådet allerede har søsat et par trivselsprojekter, såsom en ‘buddy-ordning’,  der er en form for mentorsystem, som lige nu er i en prøveperiode på Erhvervsjura.”

Og fokus på faglighed? Hvad mener I konkret her?

– Vi har den generelle holdning, at beslutningskompetencerne her skal ligge hos de lokale fagråd – det giver ikke mening, at os på Arts eller BSS skal gå ind og diktere hvad der er faglighed på Science eller Health. Derfor har vi jo også i mange år haft det motto, at ’de bedste beslutninger træffes lokalt’. Netop derfor har vi også opstillet mange kandidater til de forskellige studienævn, fra de lokale fagråd.

Det lyder næsten som om I synes valgene til studienævn er vigtigere end valget til unibestyrelsen?

– Det ved jeg ikke helt om jeg vil sige. Generelt vil jeg nok sige at Unibestyrelsen er det vigtigste, men jeg vil bestemt ikke underdrive vigtigheden af studienævn og akademisk råd. Det er jo heller ikke unibestyrelsen, der skal tage beslutninger om hvad der er bedst for fagligheden på de enkelte fakulteter. De er vigtige på hver sin måde.

Et nyt valgsystem

For to år siden blev der indført et nyt valgsystem til universitetets bestyrelse. Det betyder at man frem for at vælge to studerende ind på en gang, nu vælger én ad gangen. Der var en del utilfredshed med det dengang, og stadig i dag.

Giver valgsystemet ikke Studenterrådet en unfair fordel?

– Der er flere ting, der skal vægtes når man kigger på den nye model. Jeg kan godt følge argumentet, om at den gamle model giver bedre mulighed for at udfordre mandat nr 2  men jeg synes der er andre ting, der er vigtigere. Det giver en konstant og stabil erfaring blandt de to studerende i unibestyrelsen, når man vælger én ad gangen. Der vil altid sidde én valgt med et års erfaring i unibestyrelsen. Det betyder, at de har mere knowhow omkring det at sidde der, men også at den nyvalgte hurtigere kan lære ’gamet’ at kende. Det er enormt vigtigt, når man skal sidde og lægge arm med de andre i universitetets ledelse.

Føler du det giver jer en unfair fordel, at være den store liste med det store budget og det store mandskab?

– Der er flere ting i det. For det første kan jeg ikke se, at det skulle være en unfair fordel, at vi har flere frivillige, der vil kæmpe for os. Det viser bare, at vi favner bredere. I forhold til penge, tror jeg altså ikke rigtig på, at vi har flere penge end de andre. Det er første gang i år, at vi har udendørsplakater – de andre har haft det i flere år. Og hvis man kigger rundt på universitetet, så har de andre mindst lige så mange plakater som os. Jeg kan slet ikke se, at det er på den måde, vi skulle være de store. De har også nogle helt andre netværk, som vi ikke har.

.

Og således slutter tredje og sidste interview, i rækken af interviews med de store studenterorganisationer. Husk at stemme til univalget, du kan nå det endnu. Det vigtige er ikke hvem du stemmer på, blot at du får stemt.

 

 

Hvorfor stemme på Konservative Studerende?

Klokken er 10 om formiddagen, og jeg har sat mig ned i kantinen på Det Kongelige Bibliotek. Her skal jeg møde Mikael Brorson, der stiller op til universitetets bestyrelse for Konservative Studerende. Mikael kommer til tiden, klædt i en velsiddende blazer i klassisk design. Ingen tvivl – Mikael er en ægte konservativ. Vi henter begge en kop kaffe, og interviewet kan gå i gang.

Hvis I skulle komme ind i unibestyrelsen, hvad er så det første I vil arbejde på?

-Noget af det vigtigste for os i KS er at få indført karakterkrav på alle uddannelser. Det vil vi gøre for at løfte det faglige niveau. Der er de seneste år sket en eksplosion i antallet af studerende, hvilket har betydet at det faglige niveau er faldet.

 

Er der sket et målbart fald i fagligt niveau på universitetet?

-Det må være ret indlysende, at når du så drastisk øger mængden af studerende, så får du også en bredere spændvidde i niveau – og det går ud over de dygtigste studerende.

 

På mange af jeres valgplakater har i slogans der hedder; Nej til identitetspolitik og Nej til kønskvoter. Hvis vi starter med identitetspolitikken, så har man jo hørt om en del sager fra Københavns Universitet, men er der nogle konkrete situationer fra Aarhus?

-Jeg har hørt om flere situationer, og også været vidne til flere. Jeg har for eksempel oplevet et fag, der beskæftigede sig med filosofihistorien. Her blev det gjort til et problem, at der ikke var nok kvinder på pensum. Det har jo sine naturlige grunde, i og med at der i filosofihistorien bare var flere mænd, og at der derfor optræder flere mænd i pensum. Så der ligger altså helt faglige overvejelser til grund for valget af pensum, og ikke noget ønske om at diskriminere kvinder.
-Jeg mener af samme grund, at identitetspolitikken er en af de største trusler mod vores forskningsfrihed, og for så vidt også ytringsfrihed. Det er helt afgørende at vi sikrer, at identitetspolitikken ikke får et ben til jorden på AU. Så det er også en præventiv mærkesag.

 

Men kan der ikke være ganske faglige grunde til at have flere kvinder på pensum?

Jo – sagtens. Der kan være helt fine faglige grunde til. At ville undersøge eksempelvis filosofihistorien ud fra et kønsligt perspektiv. Men det må være op til den enkelte underviser. Det må og skal være faglige overvejelser, der ligger til grund – aldrig identitetspolitiske.

 

En anden af jeres mærkesager er Nej til kønskvoter. Er der nogle steder på AU, hvor kønskvoter er blevet indført?

-Ikke så vidt jeg ved, nej. Til gengæld har vores rektor udtalt, at hvis der ikke bliver rettet op på den skævhed i køn, der er når man ansætter forskere, så var han villig til at indføre kønskvoter. Vi går ind for ligestilling – og derfor skal man naturligvis ikke stilles ringere på baggrund af sit køn til en jobsamtale.

 

Og det sidste politiske; Hvad mener I om de seneste lempelser af fremdriftsreformen, der er kommet igennem studenterpolitisk? Havde I gjort det samme?

-Jeg er heller ikke fan af fremdriftsreformen. Den gør universitetet til en pølsefabrik, der ensretter studerende og presser dem igennem en uddannelse, uden egentlig tid til faglig fordybelse. Men jeg kan godt forstå, at når der skal gå så mange på universitetet, så bliver de nødt til at komme igennem hurtigt. Så hvis vi fik færre til at gå på universitetet, ville det også rent faktisk være muligt, måske endda at fjerne fremdriftsreformen helt. Jeg havde gjort det samme som der er gjort, men det går hånd i hånd med at man sænker antallet af studerende.

 

Konservative Studerende er unægteligt underdogs til det kommende valg. For to år siden blev der tilmed indført et nyt valgsystem til universitetets bestyrelse, der betyder at man frem for at vælge to studerende ind på en gang, nu vælger én ad gangen. Der var en del utilfredshed med det dengang – mon der stadig er det i dag?

For det første er jeg bekymret for den demokratiske repræsentation – studenterrådet har det med ofte at få mange stemmer på særligt Arts. Så for det andet bliver det svært, at få studerende ind fra andre fakulteter. Derudover er det, fra et politisk perspektiv, et problem at det nærmest er umuligt for andre end Studenterrådet at komme ind. Så er det altså kun majoriteten der får lov at blive hørt.

 

Der var jo også en høring i sin tid – den svarede hverken Konservative Studerende eller Frit Forum på. Hvordan kan det være?

Vi er jo ikke en organisation, der har den samme størrelse og den samme mængde kræfter, som Studenterrådet har. Vi har kun frivillige kræfter. Vi prioriterer derfor primært politiske og sociale arrangementer. Så falder en sådan type høring nemt under radaren. Til gengæld er vi og Frit Forum, i fuld gang med at få ændret de regler, så vi kommer tilbage til det gamle.

 

Kan man nogle gange komme til at føle at det ikke er umagen værd, når man er så stor underdog i forhold til Studenterrådet?

Det synes jeg ikke. Men man kan selvfølgelig godt føle sig en smule modløs til tider. Studenterrådet får også meget mere støtte end vi og Frit Forum får. Så kan man godt føle at det er op ad bakke. Men nej, vi giver ikke op – vi kæmper videre.

Hvorfor stemme på Frit Forum?

Genvælg vagthunden, siger en plakat, på glasdøren ud til solgården, med en skævt smilende Alexander, der giver et kækt nik med hovedet. Rundt om trappen kommer han gående, iført et hvidt mundbind med teksten ”Frit Forum”. Vi bevæger os ned ad uendeligt lange gange, bag de gule mure i juridisk fakultet, og finder et ledigt grupperum. Frit Forum, foreningens mærkesager, og det, de allerede har udarbejdet, er samtalens fokus. Hvis du ikke forstår univalget, har vi lavet en anden artikel med en helt basic indføring i universitetsvalget, hvor vi taler med Peter, fra Studenterrådet, der giver en 101 til universitetsvalgkampen.

De omstridte bestyrelsesposter

Alexander Küster læser statskundskab på 7. Semester, og er kampagneleder for Frit Forum på universitetsvalget. Hans beskrivelse af Frit Forum er, at det er en generelt venstreorienteret studenterforening på Aarhus Universitet, som stiller op til universitetsvalget. De har lige nu tre pladser i tre forskellige organer; Studienævnet på Statskundskab, Akademisk Råd på Arts og Akademisk Råd på BSS, hvor han selv sidder.

I stiller også op til bestyrelsen, ikke?

– Ja, men det er dog lidt sværere.

Reglerne for de to bestyrelsesposter er, efter en beslutning i AU’s bestyrelse, blevet lavet om, så de bliver valgt ind på 2 års mandater. Dermed bliver de forskudt, så der vælges én om året.

 

Hvordan bliver det sværere? Er det ikke bare hvert andet år i stedet for hvert år?

– Det bliver sværere, fordi førhen var det sådan at man havde to pladser på én gang. Det vil sige at med mindre én liste fik 66 % af stemmerne, så havde andre lister mulighed for at få den. Det betyder selvfølgelig, at når der er færre pladser pr gang, er det sværere for mindre lister at få nogen ind. Vi prøver meget hardcore at få bestyrelsen, fra universitetet, til at ændre de regler, og det har vi oppe lige nu. Vi mener ikke at det er retfærdigt, at alle os lidt mindre lister kontra Studenterrådet på den måde bliver udelukket i den demokratiske proces.

 

Et grønnere AU med mere plads og bedre forhold

Frit Forum har grundlæggende tre mærkesager til universitetsvalget. To af mærkesagerne er bedre fysiske rammer på AU, herunder bedre handikapforhold for studerende i campus’ gamle, umoderne bygninger, og fair forhold for studerende, f.eks. bedre digital undervisning, et bedre klagesystem og anonyme dispensationsansøgninger.

Når jeg spørger, hvilken der er deres vigtigste mærkesag, lyder svaret:

– Uhh. Jeg tror, det er den grønne, fordi vi har så meget vi kan lave om på AU. Nu skal jeg ikke sidde og rose mig selv, men jeg har, som akademisk rådsmedlem på BSS, været med til at sikre at vi får mere elektronisk pensum og mindre brug af papir. Det, tror jeg, vil være en kæmpe gave for AU at vi går i den retning, så vi ikke skal sidde med 3-4 kompendier pr. semester, da vi synes at det både er spild af papir og tid, at skulle printe ud. Det bliver også nemmere for de studerende at finde rundt i. Også ift. AU campus 2.0 planen skal der laves om på en masse gamle bygninger, og vi går meget op i, at det bliver klimavenligt. Så det er nok hovedkernen i universitetsvalgkampen for os, men der er så mange emner, som betyder noget for de studerende.

 

En af mange plakater fortæller i tre korte formuleringer, hvad Frit Forum hidtil har fået udrettet, f.eks. bedre eksamensforhold. Jeg spørger Alexander, hvordan det er gået til uden bestyrelsesposter:

– Man kan gøre meget igennem akademisk råd og studienævnet. Os tre repræsentanter, som er på plakaterne, har fået mange resultater ind indtil videre, bl.a. har Kirstine Haurum, der stiller op til genvalg til studienævnet på Statskundskab, sikret et bedre pensum i forhold til mikro- og makroøkonomi. Med en bestyrelsespost kan vi selvfølgelig gøre endnu mere, men vi vil gerne vise de studerende, som stemte på FF sidste gang, at de skaffede os tre repræsentanter og gjorde en stor forskel for de studerendes hverdag. Vi håber, de studerende, vil give os et år mere i de organer.

 

Den ærlige underdog

Da jeg spørger, hvad den største forskel på Frit Forum og Studenterrådet er, lyder et dybt suk fra Alexander, ”Studenterrådet…”, og han overvejer lidt, inden han svarer:

– Jeg vil sige, den største forskel er, at vi er den eneste liste, der er til venstre for midten. Studenterrådet påstår i hvert fald udadtil, at de er en apolitisk fagforening for studerende, hvilket, jeg selv vil mene, ikke er rigtigt overhovedet. Vi er den eneste erklærede politiske forening, vi har klare principper og retninger for hvad vi vil, og det er vi stolte af. Studenterrådet må stå ved de holdninger, de nu engang har, og det mener jeg ikke, at de indtil videre har gjort.

 

Ekstern blåstempling

Jeg har hørt et rygte om, at der er blevet åbnet op for, at i som liste må få støtte fra folk udefra, f.eks. Jakob Bundsgaard. Er det noget i kunne overveje at gøre, og er det ikke problematisk?

– Det er ikke noget nyt, sådan har det altid været, lyder svaret først og fremmest.

(Jeg havde efterfølgende en snak med Anne Snell, formand for Frit Forum, som tydeliggjorde, at der aldrig har været et forbud mod at få hjælp udefra til universitetsvalgkampagner. For nylig tog de tre foreninger op til revision, om det skulle ændres, hvilket de besluttede at lade være med)

Alexander uddyber, tydeligt overrasket over spørgsmålet, at Studenterrådet tidligere har fået en institutleder til at vise en video, som støttede Studenterrådet, til en forelæsning i et auditorie.

– For nogle år siden blev der lavet en video med Jacob Bundsgaard, som støttede os, så det er ikke noget nyt, eller noget som vi har fundet på. Det er der desuden ikke planer for i år. Jeg synes det er meget mere grotesk at inddrage ansatte fra universitetet, lyder det afslutningsvist.

 

I har tidligere haft et valgforbund med Konservative Studerende. Har i også det i år?

– Nej, det har vi ikke. Vi mener ikke vi kan stå inde for mange af de ting som KS står for, og derfor kan vi ikke lave et valgforbund med dem. Vi kan sagtens samarbejde, men vi kan ikke være i valgforbund med dem, fordi vores prioriteter er anderledes fra deres.

På vej ud af døren, får jeg en forklaring på titlen vagthunden: Alexander, er den, der kværner igennem en masse bilag, har styr på de hardcore trivselsfacts og forsvarer de studerendes ydre rammer: fysisk undervisning med plads til alle.

.

De kommende dage vil Delfinen udgive artiklerne ‘Hvorfor stemme på Studenterrådet?’ og ‘Hvorfor stemme på Konservative Studerende?’, hvor vi interviewer Anders Weis og Mikael Brorson, så følg endelig med på Facebook og Instagram, hvor vi giver lyd om nye artikler.

Man kan læse mere om Frit Forums mærkesager på AU’s hjemmeside, hvor man også kan læse om de to andre foreninger. I år sender universitetsledelsen desuden mails ud til samtlige studerende med bl.a. Alexanders yndige ansigt (citat Alexander), og en masse anden viden om Frit Forum og de andre studenterorganisationer. Valgplakaterne pryder desuden det meste af BSS og Arts. Mandag til torsdag er der valg, og her vil alle kandidater være at finde i de fleste store kantiner på AU. Her kan du få fingrene i en stofmaske fra Frit Forum, og selvfølgelig en snak.

 

 

Universitetsvalget 101: her får din stemme indflydelse

Vi har allieret os med Peter Stormbjerg, der ved noget, så vi kan give dig en kort indføring i hvad din stemme betyder. Peter sidder i Studenterrådets forretningsudvalg og støtter dermed Studenterrådet i valgkampen. Ved siden af, er Peter også næstformand i studienævnet på Statskundskab.

 

Hej Peter, hvad går universitetsvalgkampen ud på?

Hej Delfinen. Der er tre ting, man stemmer til. Studienævnet, som er lokalt, Akademisk Råd, som er på fakultetsniveau, og Universitetsbestyrelsen, som er for hele universitetet.

 

Peter fra Studenterrådets forretningsudvalg. Foto: Andreas FriisPeter fra Studenterrådets forretningsudvalg. Foto: Andreas Friis

Hvad stemmer man om til Studienævnet?

Studienævnet tilrettelægger din specifikke uddannelse lokalt. De vælger hvilke fag du skal have og hvordan eksaminerne skal være. De varetager også dispensationer, altså om folk skal blive på studiet eller ej, samt coronarelaterede spørgsmål såsom mulighed for at afholde fysisk eller digital undervisning. Her sidder fire studerende og fire ansatte, der er professorer. Her er derfor stemmelighed mellem studerende og ansatte, og det giver de studerende stor magt her. Derfor er det vigtigt som minimum at stemme her.

 

Hvad med Akademisk Råd?

Der er fem Akademiske Råd, som ligger på hvert fakultet: BSS, Arts, Health, Nat og Tech. De rådgiver dekanen, som er chefen på fakultetet. Det kan være rådgivning om akademiske og økonomiske spørgsmål, såsom studiepladser og klimastrategier, der kommer i høring med Rådet. Det er alt hvad der foregår på fakultetsniveau. Rådet har dog ikke beslutningskompetence, men vi bliver hørt, fordi vi repræsenterer så stor en gruppe.

 

Og hvad så med Universitetsbestyrelsen?

Det er den øverste myndighed på universitetet, med Connie Hedegaard som formand. Det er dem, der fyrer og ansætter rektor, bestemmer de overordnede strategier på universitetet, og gennemgår overordnet økonomi. Det er mega fedt, at vi, som studerende, har to pladser i bestyrelsen! Det gør at vi kan få indflydelse over hele universitetet. Man er faktisk over rektor.

 

Hvem stiller op til universitetsvalget?

Tre organisationer. Konservative Studerende, Frit Forum og Studenterrådet.

 

Hvor finder man kandidaterne?

De præsenterer sig inde på AU’s valgside, hvor man også skal ind og stemme [Vi linker til den nederst i artiklen]. Find organisationerne på campus – de har valgboder i alle de største kantiner på Arts og BSS i denne uge, indtil torsdag, som er sidste chance for at stemme.

 

Følg med i valget hele ugen

I løbet af ugen vil vi, her på Delfinen, lægge tre artikler op, hvor vi interviewer en kandidat fra hver af de tre studenterpolitiske organisationer.

Her stemmer du: https://e-vote.dk/

Her kan du læse mere om kandidaterne:  https://studerende.au.dk/valg-paa-au-studenterorganisationer/

 

 

NOVEMBERGUIDE TIL AARHUS

9. til 12./11: Husk at give din stemme til univalget 2020

Det vigtigste, du skal gøre i din november er selvfølgelig at stemme til Univalget den 9.-12. november. Du har som studerende indflydelse på, hvordan Aarhus Universitet skal gøre tingene, så grib den indflydelse. Delfinen vil løbende skrive om univalget de næste par uger.

 

Der er masser af foredrag på Zoom

Noget af det allermest coronasikre du kan foretage dig er, som Dronning Margrethe opfordrede os alle til i foråret, at blive hjemme. Men hvad skal man lave derhjemme? Hvordan skal vi opfylde vores sociale behov? Svaret er som altid Zoom. Der er nemlig masser af muligheder for at tage til online foredrag i november. Her er et par gode bud:

 

4/11: Fake, News eller Fake News? Med lektor i nordisk sprog og litteratur Simona Zetterberg

Bliv klogere på Fake News i corona-kontekst med dette foredrag af lektor Simona Zetterberg. Fake news er særligt interessante i krisetider som den nuværende, og der vil blive snakket om både satire og nyhedsjournalistik. Så hvis du har en lille journalist i maven, eller bare er interesseret i, hvordan du kan blive mere kritisk overfor nyhederne og verden omkring dig, så skriv dig op til dette foredrag.

 

 

11/11: Religion i krise(r) med professor i religionsvidenskab Lene Kühle

Til dette foredrag skal det handle om religion i forskellige kontekster, hvor der hurtigt skal omstilles til en ny situation – det kan både være i disse dage, hvor religiøse bygninger lukker ned, men det kan også være i situationer, hvor lande sekulariseres hurtigt, eller hvor religion eller bestemte religioner fra den ene til den anden dag forbydes. Bliv klogere på religiøst beredskab og krishåndtering med professor Lene Kühle.

 

17/11: Tilblivelsen af det moderne menneske med legendariske Eske Willerslev

Den ene halvdel af de sagnomspundne brødre Willerslev, DNA-forskeren Eske, vil til dette spændende foredrag tage dig igennem menneskets historie – med de nye briller, som molekylærbiologien har tilladt os at tage på. Det er nemlig begyndt at vise sig, at menneskets historie er langt mere dynamisk end vi hidtil har troet – vores gener har måske mere at gøre med nylige begivenheder end vi troede. Kom og hør mere – om ikke andet, så for at opleve en vaskeægte rockstjerne i dansk naturvdenskab.

 

Oplevelser i virkeligheden

Du bliver skør i hovedet, hvis du bliver i den samme lejlighed i en måned.  Så tag ud og få noget frisk luft. Her er et par events, du kan opleve udenfor dit eget hjem.

 7/11: Fernisering på Fairbar

Tag ud og se noget kunst. Fairbar holder fernisering med kunstneren Stine Guld. Guld er kunsthistoriestuderende, og eksperimenterer med sine linoleumstryk på træsnit med både traditionelt håndværk og mere moderne formsprog.

Så tag ned og støt en upcoming kunstner og drik samtidig en af de lækre øl, der serveres dernede. Det er gratis at komme ind, men selvfølgelig ikke gratis at drikke øl.

 

14/11: Poesiaften på Fairbar

Skriver du poesi? Ønsker du at fremføre din poesi? Eller holder du bare meget af poesi? Så tag til denne open mic-aften, hvor poeter har mulighed for at krænge deres sjæl ud for et lyttende publikum i Fairbars behagelige omgivelser. Som nævnt har Fairbar et glimrende udvalg af mellem-pricey øl, så tag en poesielskende ven under armen og sip en god IPA mens i lytter til poesi. Det er gratis og starter kl 19:30.

 

 

 

Befri dig selv fra digitale distraheringer

Hvis du har set ”The Social Dialemma” på Netflix, vil du helt sikkert forstå, hvorfor jeg i flere år har været modstander af sociale medier. De er roden til alt ondt. Men jeg har beholdt alle mine sociale medier, fordi det gør kommunikationen med venner og bekendte nemmere. På trods af min negative holdning til dem, så er jeg dybt afhængig. Jeg kan ikke få nok. Det går ud over mit liv. Jeg scroller og scroller. Min tommelfinger er den mest veltrænede del på min krop. Jeg har en misbruger, og de sociale medier er mit drug. Det samme gælder Youtube og streamingtjenester som Netflix. Starter jeg først med at se ’bare’ en enkelt ting, så er jeg dømt til at bruge flere timer på det.

Oplever du det samme? At de sociale medier og streamingtjenester gør det sværere at koncentrere sig. Måske er dit drug nyhedsmedier? Hvis du har problemer, så kan jeg hjælpe dig. Disse følgende muligheder er nogle af dem, som jeg bruger til at hjælpe mig med at holde mit misbrug i skak. Der er generelle tips og mere ekstreme tricks; både til telefonen og computeren. Nogle er mere ekstreme end andre. Men ekstreme situationer kræver ekstreme løsninger.

Tricks til din pc

Nudge

Nudge er en Google Chrome udvidelse, som kan nudge dig til at stoppe din sociale medie scrolling, mens den sker. Udvidelsen kan gøre det både sværere at tilgå selvvalgte hjemmesider. Derudover kan den også gemme/fjerne bestemte områder af hjemmesider, hvilke kan gøre dem mindre vanedannende. F.eks. kan den gemme dit newsfeed på Facebook eller fjerne kolonnen med anbefalede videoer på Youtube. Det kan være en kæmpe hjælp, hvis man selv besidder en lille selvdisciplin og blot har brug for at blive nudget ud af sine overspringshandlinger. Dette kræver dog, at du bruger Google Chome

Link: Nudge

Blokering

Hvis du er en mere ekstrem misbruger, så kan det hjælp at blokere hjemmesider, så du ikke kan tilgå dem. Her har du et par muligheder. Du kan blokere den gennem terminalen eller direkte i din browser. Nemt, hurtigt, smertefrit. Men denne løsning gør det også nemt at fjerne blokeringen igen. Da jeg førhen blokerede Facebook og Youtube på denne måde, ville jeg bare fjerne blokeringen igen, hvis jeg ønskede at overspringshandle. (Ja, jeg har en rygrad, som en regnorm. Døm mig bare. Jeg er svag). Derfor blokerer jeg nu sociale medier, streamingtjenester og nyhedshjemmesider ved hjælp af en tidsblokering. Jeg bruger simpelthen et program på computeren, som kan blokere alt vanedannende. Det smarte er, at denne blokering ikke kan fjernes igen, når den er startede. Man sætter blot en tidsmængde, f.eks. 3 timer, og først når disse tre timer er gået, kan man tilgå siderne igen. Selv det at genstarte sin computer fjerner ikke blokeringen. Denne mulighed er virkelig det eneste, som virkelig kan tvinge mig til at lave noget. Den er guld værd i læseferien.

Mac: SelfControl

Windows/Mac: ColdTurkey

Premium versionen af ’Cold Turkey’ kan også blokere videospil og programmer på computeren. Dette kan være en hjælp til de spilafhængige.

Tricks til din telefon

Fjern din telefon

Fjern telefonen fra det rum du sidder i. Out of sight, out of mind.

Fjern vanedannende applikationer

En god måde at stoppe ens uendelige scrolling er ved at fjerne de vanedannende applikationer. Har du ikke Facebook, Instagram eller tredje på den telefon, så er en hovedløs tilgang til dem svær. Ved at du manuelt skal gå ind og downloade applikationerne, når du ønsker at bruge dem, gør, at du bliver mere herre over, hvornår og hvordan du vil bruge dem. Dette lindrer min brug af Instragram. Det eneste problem er, at jeg glemmer at slette applikationerne igen og så tilgår jeg den bare hovedløst senere. Denne løsning er god, hvis man husker at slette tingene igen.

Forest

Bekæmp vanedannende applikationer med træer! Denne fine applikation fungerer ligeså Pomodoro teknikken. Man indstiller en tidsnedtælling, og man kan ikke bruge sin telefon i det tidsrum. Når tiden starter, bliver et træ plantet inde i applikationen. Dette træ vokser under tidsnedtællingen og er færdiggroet, når tiden er forbi. Prøver man at bruge sin telefon før tiden er gået, så vil dette lille virtuelle træ dø. I princippet er den en hyggelig lille applikation, som vil nudge dig til at lægge din telefon fra dig. Med tiden vil du få groet en lille virtuel skov, som enten vil være grøn og levende eller stort set død. Det afhænger lidt af, hvor god du er til at koncentrere dig.

Apple App Store: Forest

Google Play: Forest

Blokering

Er du håbløs afhængig af din telefon; så sæt blokering på din telefon. Der er flere applikationer på Apples App Store og Google Play, som hævder at kunne blokere applikationer og hjemmesider i en tidsperiode. Lidt ligesom programmerne fra tidligere. Jeg har ingen anbefalinger her, men de er der og skal nok virke. IPhonebruger kan blokere hjemmesider eller sætte tidsbegrænsninger på sine applikationer i under ’Skærmtid’ i indstillingerne. Derved kan man nemmere styre sit forbrug. Hvis du er helt håbløs som jeg, så få din ven eller rumbo sætte en kode på blokering og/eller tidsbegrænsning. Så kan du ikke selv fjerne det igen.

Har du brug for mere ekstreme metoder?

Unfollow everything

’Unfollow Everything’ er en Google Chome udvidelse, som gør lige præcist hvad den lover. Den går ind og fjerner din følgning af alt og alle på Facebook. Du beholder dine venner og medlemskaber af grupper, men du følger dem ikke længere. Derfor vil der være intet newsfeed på din Facebook startside. Intet på startsiden, ingen uendelig scrolling. (Dog kan man stadig ende med at impuls tjekke hjemmesiden konstant; jeg snakker af erfaring…)

Link: Unfollow Everything

Pomodoro teknikken

Brug Pomodoro teknikken. Det virker. Vi har en artikel om det.

Læs artiklen her: Pomodoro teknikken: Den altfavnende metode til mere produktivitet

Tanker fra en rusuge uden rus

Studiestart og alkohol går hånd i hånd. Vi danskere har mange traditioner for studiestart, og en af de helt klare forventninger til hvad en rusuge skal indeholde, er alkohol. Vi er tre nye studerende som så frem til rusugen, der viste sig at blive anderledes end forventet. Vores corona-restriktive rusuge har fået os til at overveje, om den traditionelle rusuge har et alkoholproblem. For vi mener ikke nødvendigvis, at alkohol er vigtigt for studiestarten. Inden du dømmer os som asociale amøber med landsforræderiske tendenser, så lad os forklare.

 

I år brød coronaen med de faste traditioner, og der var ingen alkohol fra 8-16. Vi må indrømme, at selvom vi havde glædet os til at feste, så var vi faktisk nogle der, i det skjulte, følte en lille bitte lettelse ovenpå alle de ting vi havde hørt om rusugen inden. Og vi tør godt påstå, at vi ikke var de eneste, der var lettede.

En god rusuge

Vores rusuge forløb faktisk rigtig godt. Især på grund af vores tutores store indsats, for at vi skulle få så god en studiestart som muligt. Dagene bestod blandt andet af speed-dating, biograffilm og orienteringsløb. Programmet sluttede klokken 16 hver dag, og ugen var officielt alkoholfri, men det var den naturligvis ikke helt alligevel. Ofte tog vi ud og drak et par øl sammen, efter dagens program. Det var en vellykket uge, som faktisk ledte op til en genovervejelse af de traditionelle rammer for rusugen.

 

Mængden af genstande og antallet af timer du kan holde den kørende, er normalt succeskriterierne for en rusuge. Man kan fristes til at sige, at ugen kan måle sig med en uge på Roskilde Festival. Du må overleve hver introdag med tømmermænd og ingen søvn, og så fortsætte festen. En medstuderende på tredje semester beskriver rusugen som “den fysisk hårdeste og mest udmattende uge i mit liv. Panodilerne var fast inventar i tasken”.  Selvom det, for nogen, kan være fedt at give den fuld smadder, og drikke sig hjerneblæst i en hel uge med sine nye medstuderende, kan det også være hårdt for andre.

Socialt pres

Udover den fysiske udfordring ved introugen er der også et socialt pres, for at drikke alkohol. Man vil gerne fremstå sjov og festlig, og mange tager det som en selvfølge, at man skal drikke sig godt fuld ligesom alle andre. Nu tænker du måske – jamen, man behøver jo ikke at drikke, hvis man ikke har lyst. Faktum er bare, at jo, det gør man faktisk, hvis man ikke vil fremstå kedelig, svag eller socialt akavet.

Dit indtag af alkohol under introugen har nemlig skræmmende stor betydning for dit videre studieliv. En undersøgelse fra EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, har påvist at studerende, som ikke drikker under studiestarten, generelt føler sig dårligere socialt integrerede på studiet, og dermed faktisk også har højere frafaldsrisiko. Hvis ikke man følte sig presset til at drikke alkohol før, så gør man det i hvert fald nu. Og man skal have en usædvanligt høj grad af selvværd, hvis man tør stå ved, at man ikke vil drikke. Til jer der kan – bare vi var flere, der turde! Det er så indgroet i den danske kultur, at det altid hjælper med en øl i hånden, når man skal lære nye mennesker at kende – den idé kan føles nærmest umulig at bryde med.

Socialiserer vi bedst når vi er fulde?

Kan det virkelig passe at vi ikke kan lære hinanden at kende uden alkohol i blodet? Mange kender nok følelsen af, at man bliver lidt en anden udgave af sig selv, når man er fuld. Når man så møder op om mandagen til undervisning, føler man så, at man oprigtigt kender hinanden? Vi vil gerne stille spørgsmålstegn ved den tese, at vi socialiserer bedst, når vi er fulde og opfører os åndssvagt, for det er måske ikke den mest optimale måde, for mange af os, at møde nye mennesker på. Alkoholens centrale rolle under studiestarten er ikke altid lige inkluderende for alle. Den kan selvfølgelig være med til at løfte humøret, og gøre én mere afslappet omkring nye mennesker, men for andre kan alkoholen virke unødvendig.

Når alt dette er sagt, så savnede vi selvfølgelig en sjov fest om fredagen til at slutte en vellykket uge af på. Og den fest venter stadig! … Til engang når det er mere sikkert.

Plakatstormen har ramt AU i nat

Billede 1: Nat i universitetsparken

Klokken er kvart i tolv søndag aften. De gule bygninger, der som regel er fyldt med undervisere og studerende, er tomme. Og mørke. Det er, når man kun har set dem i dagslys, svært at forestille sig, der kan være så stille. Kun er der ænderne, der svømmer rundt et sted nede i søen, og få læsesale og gange tæt ved samfundsfagenes kantine lyser op. Enkelte går frem og tilbage derinde. Det er en frivillig fra én af de tre foreninger, der stiller op til valg. Netop statskundskab, er et af de studier med størst engagement i valget. Stemmeprocenten lå sidste år på omkring 50 procent. Den generelle stemmeprocent var 13,8 procent. Naturligt er samfundsfag et af de steder, der er størst kamp om plakatpladserne.

Billede 2: Valgplakater for Studenterrådet

Inden stormen, mødes de forskellige foreninger. Udover at de mødes for at fordele deres mandskab og gøre plakater klar, handler det for alle tre foreninger om at gøre det hyggeligt. Der bliver spillet spil, spist pizza eller suppe, og som klokken runder tolv, står de klar med plakater og tape, og snart hænger de tre forskelligfarvede plakater ved siden af hinanden på enhver væg i rummet vi står i.

Den orange er Studenterrådets. Delfinen snakker med Anders Mengers, som stiller op til statsrådet, mens han – i et jævnt og roligt tempo – trækker tapen hen over hvert hjørne.

”Jeg stiller op, fordi, jeg synes, det er interessant. Universitetet er en kæmpe stor institution. Det er en demokratisk institution. Det er vigtigt, de studerende har noget at sige. Vi kan gøre meget. Vi prøver at repræsentere alle studerende. I morgen holder vi for eksempel brokkedag, hvor vi lytter til de studerende og tager deres problemer med videre til Studienævnet eller Akademisk Råd.”

På trods af det dramatiske navn, plakatstorm, foregår ophængningen fredeligt og uden spidse albuer. Flere fra forskellige foreninger kender hinanden på tværs og bøvler side om side med at tapen falder af, eller at koffeinindsprøjtningen, er ved at fortage sig. Gennemgående er også ønsket om indflydelse. Dem der stiller op, vil gøre en forskel, gøre universitetet bedre, og derfor engagerer de sig.

Billede 3: Stormen er i gang

Nicolai Toxverd stiller op for Konservative Studerende, dem med de blå plakater. Han frygter, de studerende mister interessen i valget. En ændring i måden, man stemmer på, gør, at man ikke længere stemmer to studerende ind i bestyrelsen, og da Studenterrådet er den største parti-organisation med flest ressourcer, er de favoritter til den post. Det stopper ham ikke fra at stille op: ”Der er også studienævnet, hvor man har en effekt på sin studieretning, og akademisk råd på fakultetet. Hvis man overgiver sig, vinder man aldrig en post. Derudover er det dejligt at komme og tale med folk. Vi går alle på universitetet og vil gerne gøre det bedre. I sidste ende vil vi alle det samme. Vi er bare uenige om, hvordan vi skal nå derhen.”

Væggene ligner mere en trefarvet is end sit gode, gamle, gule jeg, men hvis man spørger, hvornår de er færdige, lyder svaret med et gab i baggrunden: ”Når der ikke er flere plakater.”

Frit Forum med de hvide plakater stiller også op, og som man kan læse, og som Kenneth Koustrup fortalte, trækker de sig ikke fra valget: ”Vi kan tydeligt se fra sidste valg, at det kan betale sig. Vi får ting gennemført. For eksempel er der kommet mindre papir på universitetet.” Ligesom Nicolai Toxverd fra Konservative Studerende er Kenneth med i en studenterforening, fordi han gerne vil gøre universitetet bedre. Frit Forum har ifølge ham ”nogle gode mærkesager og gode socialdemokratiske værdier.”

Humanister: Hvor er arbejdsmarkedet i undervisningen?

Vi ved godt, at universitetet handler om at lære og om almen dannelse, men er målet i sidste ende ikke at få os i arbejde? Vi er to skribenter, Johanne og Amanda, og vi er netop begyndt på kandidatuddannelsen i Retorik. Efterhånden som arbejdsmarkedet kommer tættere på, er vi ved at blive til to frustrerede humanister, der ikke kan se koblingen mellem undervisningen og det efterfølgende arbejdsmarked.

 

Vi har begge en bachelor i Nordisk Sprog og Litteratur, og vi er også begge begyndt på en kandidat i Retorik med et håb om at opnå flere færdigheder, der kan bruges på arbejdsmarkedet. Begge har vi nemlig gået på Aarhus Universitet i tre år uden nogensinde at have hørt ordet arbejdsmarked. Det har været tilforladeligt, fordi karrieren dengang lå langt ude i fremtiden. Nu spidser tingene til, og vi bliver mere og mere nervøse, for at kandidaten bliver yderligere to års uddannelse, der fornægter at målet er at komme i job.

 

Vi hører gang på gang politikerne sige, at studerende skal få sig et relevant studiejob, men burde en 5-årig uddannelse ikke klæde os på til det arbejde, der kommer bagefter? Selvom vi begge har relevante studiejobs, som vi er glade for, så ville vi elske, at det ikke var her, vi primært skulle lære de arbejdsrelevante værktøjer.

 

Kommunikation, kultur og innovation er ikke fortidslevn, og erhvervslivet viser, at de områder, som de humanistiske uddannelser beskæftiger sig med, er yderst relevante og brugbare. Vores mening er derfor ikke, at vores uddannelse er irrelevant eller ubrugelig — men koblingen med erhvervslivet mangler.

 

Hvor er redskaberne?

Hvor mange forelæsninger ville det tage at lære os, hvordan vi laver et SoMe post, en Facebook-annonce, et nyhedsbrev eller en simpel SEO-analyse? Og kunne man evt. have droppet endnu en Aristoteles-forelæsning for at lære nogle simple redskaber koblet til arbejdslivet? Især taget i betragtning af at kommunikation og formidling er de mest dominerende arbejdsopgaver for en færdiguddannet humanist.
Er det da fuldstændig vanvittigt at forestille sig, at humaniora og arbejdsmarkedet faktisk godt kan hænge sammen?

 

Vi kunne næsten være fristede til at tænke, om vores undervisere, uanset hvor kompetente de så er, overhovedet har prøvet kræfter med det arbejdsmarked, der hersker uden for Aarhus Universitets gule mure. Vi tænker at en simpel løsning kunne være at invitere gæsteforelæsere fra erhvervslivet. Måske endda nogle, der har samme uddannelsesbaggrund, og som kan berette om hvordan de har benyttet den viden, de har tilegnet sig på uni.
Gennem vores eget uddannelsesforløb, har vi aldrig fået koblet vores nyopdagede viden til noget brugbart i en virksomhed, og vi sidder lidt tilbage med en følelse af, at vi har en masse viden, som vi bare ikke ved hvordan vi skal bruge. Fx har vi aldrig hørt vendinger som ‘’det her kan I også støde på ude på arbejdsmarkedet’’ eller ‘’sådan her bruger I det i en virksomhed’’. Vi har svært ved at forestille os en BSS’er, der ikke har hørt de vendinger.

 

Vi forstår, at de uddannelser vi har valgt er bredde og teoretiske. Vi er heller ikke i tvivl om, at vi har lært noget. Vi er bare i tvivl om, hvordan det skal bruges. Det er lidt tabubelagt at indrømme, at vi er i tvivl om hvordan vi skal bruge vores uddannelse. Specielt fordi vi i flere år har måttet forsvare vores position som humanister. Vi er dog af den overbevisning, at vi langt fra er alene med følelsen, og for at ændre undervisningen bliver vi nødt til at være kritiske overfor den.

 

Skulle vi så have læst på Erhvervsakadamiet, fordi vi savner det erhvervsfaglige aspekt? Det håber vi ikke. Vi håber og tror nemlig, at humaniora og erhvervslivet sagtens kan forenes. Faktisk mener vi, at de to har brug for hinanden.
Vi oplever desværre bare, at undervisningen fejler i at vise os hvordan.

 

 

 

 

OKTOBERGUIDE TIL AARHUS

 6/10: Åbent redaktionsmøde på Delfinen

Tid: 19 Lokation: Studenterrådet Hak i SU’en: Gratis

Jeg vil som det første slå et slag for Delfinens redaktionsmøder. Du kan nemlig komme og se, om du har mod på at være med. Du kan prøve dine kræfter af som skribent, illustrator eller fotograf. Det er både hyggeligt og lærerigt! Skriv til vores redaktør før du kommer, så er det perfekt. Mødet bliver muligvis over zoom. Kontakt os, og vi holder dig opdateret.

 

7/10: Pandemisk horror – livestream med horrorforsker Mathias Clasen

Tid: 19-20:15 Lokation: Hjemme foran computeren Hak i SU’en: Gratis

Har du set alle horrorfilm på Netflix, og elsker du generelt bare alt uhygge, så er dette event noget for dig. Horrorforsker ved Aarhus Universitet, Mathias Clasen, vil fortælle om menneskets fascination af skræk og rædsel. Det hele vil foregå via streaming, og det eneste, du skal gøre, er at tilmelde dig. Tryk på titlen ovenover og læs mere.

 

10/10: Tøjbytte-event på fairbar

Tid: 14 Lokation: fairbar Hak i SU’en: Gratis

Genbrug er en klassiker og sparer dig en masse penge. Dog er dette event endnu mere genialt. Her giver du det tøj, du alligevel ikke bruger, væk – men til gengæld må du også tage noget, som du kan lide – helt gratis.

 

Hele uge 42: Halloween i Friheden

Tid: 10/10 – 18/10 fra kl. 11 Lokation: Tivoli Friheden Hak i SU’en: 140 kr.

Oktober er lig med Halloween. Og det er den også i Tivoli Friheden. Der kan du nemlig i hele uge 42 få en (u)hyggelig dag med din familie eller gode venner. Der er altid god stemning i forlystelsesparken, og er den gode stemning ikke heeelt nok, kan du købe et turbånd og prøve alle de sjove forlystelser. Det koster 135 kr.

 

17/10: Aarhus Øl-Festival – Øl-smagning

Tid: 12 Lokation: Scandinavian Center Hak i SU’en: 325 kr.

Er du vild med øl, så er dette lige noget for dig. Jeg ved godt, det er en noget anden pris, end det du er vant til at betale i fredagsbaren. Til gengæld kan du til Aarhus Øl-festival smage øl i hele fire timer. Derudover er det en oplagt begivenhed, til en halvsnalret, sjov oplevelse med vennerne.

 

20/10: Litteratur og klimakrise

Tid: 16-18 Lokation: Kakofoni i Nobelparken Hak i SU’en: Gratis

Foredragsforeningen Kakofoni, som har tilknytning til Nordisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet, afholder denne måned semesterets første arrangement. Det handler om noget så relevant som klimakrisen – i litteraturen. Derfor kommer to klimaaktivistiske forfatter, Lars Skinnebach og Charlotte Weitze. De vil blandt andet tale om litteraturens rolle i klimakrisen. Så er du til litteratur eller blot går op i klimaet, så bør du tjekke dette arrangement ud.

 

26/10: Musik Bingo

Tid: 20-22 Lokation: Guldhornene Hak i SU’en: Gratis

Så er mandagen reddet! Du kan nemlig mandag d. 26. oktober tage til musik bingo på Guldhornene. Det er helt sikkert mere festligt end det bingospil, vi er vant til. Så vil du starte ugen godt ud, så tag dine venner under armen og smut forbi – det kan være, du er heldig at vinde en af de mange præmier.

Der er nogen der spiller Quidditch i uniparken. A’ hva’?

Quidditch er baseret på det sporten fra Harry Potter-universet, men åbenbart kan man gå til det lige her i uniparken. Træningen kan hverken tilbyde dig en flyvende kost, runde briller eller lyn i panden, men meget af det originale spil er faktisk uforandret. De jordiske sportsgrene, der minder mest om quidditch, er fodbold, håndbold og rugby — så det kan med garanti give dig højere puls end din læseplan.

Allerede efter to minutter af vores besøg hos Aarhus Owls i Uniparken, er vi ikke i tvivl om at spillet er hårdt, som én lang intervaltræning. For at kunne være med i det højtflyvende niveau på banen, må spillerne have hurtige fødder, undgå bolde og passe på de ivrige kontaktspillere på banen.

 

Mest for mugglere

De fleste magikere på holdet Aarhus Owls, er studerende. Quidditch er en mix-sport, hvor spillerne på banen altid består af både af mænd og kvinder.

Én af kvinderne er Winnie, der studerer biologi. Winnie fortæller os, at hun var gået død i håndbold og manglede noget nyt til at holde kroppen i gang, og derfor startede hun på quidditchholdet.

En anden spiller, Casper, der læser til ingeniør, giver os nogenlunde samme historie. Han fortæller os, at han før quidditch, havde prøvet mange forskellige sportsgrene, uden at blive vild med nogen af dem. Heldigvis kendte Casper trænerens bror og blev overtalt af træneren, Mikkel, til at starte.

 

Vi kan godt forstå at Casper lod sig overtale, for træneren har en uimodståelig karisma og en tydelig glæde for den her alternative sport. Mikkel, er freelance street-artist og kommer fra amerikansk fodbold-baggrund. Da en dårlig skulder gjorde at han ikke kunne holde til amerikansk fodbold længere, skulle han finde en sport, hvor han stadig kunne få lov til at tackle nogle folk på banen, på en lidt mere rolig måde. Som de andres historier, var det også meget tilfældigt, at han fandt quidditch, men efter sporten kom flyvende ind i hans liv, har han trænet et hold i udlandet og nu også holdet i uniparken i tre år.

Nogle af spillerne på holdet var i starten en smule skeptiske over for at spille quidditch uden flyvende koste, men trods denne skepsis synes de alle det er virkelig fedt nu.

Hvordan fanger de det gyldne lyn?

Reglerne er fyldt med ord fra Hogwarts, så hold tungen lige i munden. Hvert hold består af tre chasers, to beaters, en keeper og en seeker. En chasers’ opgave er at score mål med bolden, der hedder en quaffle. For at score, så skal quafflen igennem en af de tre ringe, der står på hver side af banen. For at få dette til at ske, må bolden ikke bare kastes og afleveres, men den må også sparkes. Udover at score, så skal spillerne også forhindre modstanderen i dette, og må de gøre ved hjælp af tacklinger. Alle spillere spiller med en pind mellem benene.

Keeperen (det som Harry Potter var) hjælper sit hold, og derudover har han også til opgave at beskytte ringene, og han har det specielle privilegie, at i målzonen, må han ikke tackles.

Hvis dette ikke var nok bolde at holde i luften, så er der i spillet også bludgers, som kun en beater må anvende. Denne bold bruger de som en stikbold til at slå en spiller af kosten. Bliver en spiller ramt af bludger, så skal spilleren smide sin kost, løbe ned og røre sit eget mål, og løbe tilbage til sin kost for igen at være med igen.

Efter 17 minutters spil bliver det gyldne lyn introduceret, og her bliver spillet intenst. Det gyldne lyn er en rigtig person, der hurtigt løber ind på banen. Hængende, dinglende ud fra hans shorts, er den lille bold som spillerne skal fange. De gyldne lyns eneste mål her i livet er, at ingen af de to seekere fanger hans bold mellem benene. Når det gyldne lyn er fanget, slutter spillet, og holdet med flest point vinder.

Det er sådan quidditch foregår udenfor Hogwarts.

Vil du spille med?

Klubben tager med glæde imod nye spillere på holdet. De træner hver tirsdag klokken 16.30-18.30 i uniparken nær Steno. Har du spørgsmål, kan du skrive til Mikkel på deres facebookside her.