Hvorfor stemme på Konservative Studerende?

Klokken er 10 om formiddagen, og jeg har sat mig ned i kantinen på Det Kongelige Bibliotek. Her skal jeg møde Mikael Brorson, der stiller op til universitetets bestyrelse for Konservative Studerende. Mikael kommer til tiden, klædt i en velsiddende blazer i klassisk design. Ingen tvivl – Mikael er en ægte konservativ. Vi henter begge en kop kaffe, og interviewet kan gå i gang.

Hvis I skulle komme ind i unibestyrelsen, hvad er så det første I vil arbejde på?

-Noget af det vigtigste for os i KS er at få indført karakterkrav på alle uddannelser. Det vil vi gøre for at løfte det faglige niveau. Der er de seneste år sket en eksplosion i antallet af studerende, hvilket har betydet at det faglige niveau er faldet.

 

Er der sket et målbart fald i fagligt niveau på universitetet?

-Det må være ret indlysende, at når du så drastisk øger mængden af studerende, så får du også en bredere spændvidde i niveau – og det går ud over de dygtigste studerende.

 

På mange af jeres valgplakater har i slogans der hedder; Nej til identitetspolitik og Nej til kønskvoter. Hvis vi starter med identitetspolitikken, så har man jo hørt om en del sager fra Københavns Universitet, men er der nogle konkrete situationer fra Aarhus?

-Jeg har hørt om flere situationer, og også været vidne til flere. Jeg har for eksempel oplevet et fag, der beskæftigede sig med filosofihistorien. Her blev det gjort til et problem, at der ikke var nok kvinder på pensum. Det har jo sine naturlige grunde, i og med at der i filosofihistorien bare var flere mænd, og at der derfor optræder flere mænd i pensum. Så der ligger altså helt faglige overvejelser til grund for valget af pensum, og ikke noget ønske om at diskriminere kvinder.
-Jeg mener af samme grund, at identitetspolitikken er en af de største trusler mod vores forskningsfrihed, og for så vidt også ytringsfrihed. Det er helt afgørende at vi sikrer, at identitetspolitikken ikke får et ben til jorden på AU. Så det er også en præventiv mærkesag.

 

Men kan der ikke være ganske faglige grunde til at have flere kvinder på pensum?

Jo – sagtens. Der kan være helt fine faglige grunde til. At ville undersøge eksempelvis filosofihistorien ud fra et kønsligt perspektiv. Men det må være op til den enkelte underviser. Det må og skal være faglige overvejelser, der ligger til grund – aldrig identitetspolitiske.

 

En anden af jeres mærkesager er Nej til kønskvoter. Er der nogle steder på AU, hvor kønskvoter er blevet indført?

-Ikke så vidt jeg ved, nej. Til gengæld har vores rektor udtalt, at hvis der ikke bliver rettet op på den skævhed i køn, der er når man ansætter forskere, så var han villig til at indføre kønskvoter. Vi går ind for ligestilling – og derfor skal man naturligvis ikke stilles ringere på baggrund af sit køn til en jobsamtale.

 

Og det sidste politiske; Hvad mener I om de seneste lempelser af fremdriftsreformen, der er kommet igennem studenterpolitisk? Havde I gjort det samme?

-Jeg er heller ikke fan af fremdriftsreformen. Den gør universitetet til en pølsefabrik, der ensretter studerende og presser dem igennem en uddannelse, uden egentlig tid til faglig fordybelse. Men jeg kan godt forstå, at når der skal gå så mange på universitetet, så bliver de nødt til at komme igennem hurtigt. Så hvis vi fik færre til at gå på universitetet, ville det også rent faktisk være muligt, måske endda at fjerne fremdriftsreformen helt. Jeg havde gjort det samme som der er gjort, men det går hånd i hånd med at man sænker antallet af studerende.

 

Konservative Studerende er unægteligt underdogs til det kommende valg. For to år siden blev der tilmed indført et nyt valgsystem til universitetets bestyrelse, der betyder at man frem for at vælge to studerende ind på en gang, nu vælger én ad gangen. Der var en del utilfredshed med det dengang – mon der stadig er det i dag?

For det første er jeg bekymret for den demokratiske repræsentation – studenterrådet har det med ofte at få mange stemmer på særligt Arts. Så for det andet bliver det svært, at få studerende ind fra andre fakulteter. Derudover er det, fra et politisk perspektiv, et problem at det nærmest er umuligt for andre end Studenterrådet at komme ind. Så er det altså kun majoriteten der får lov at blive hørt.

 

Der var jo også en høring i sin tid – den svarede hverken Konservative Studerende eller Frit Forum på. Hvordan kan det være?

Vi er jo ikke en organisation, der har den samme størrelse og den samme mængde kræfter, som Studenterrådet har. Vi har kun frivillige kræfter. Vi prioriterer derfor primært politiske og sociale arrangementer. Så falder en sådan type høring nemt under radaren. Til gengæld er vi og Frit Forum, i fuld gang med at få ændret de regler, så vi kommer tilbage til det gamle.

 

Kan man nogle gange komme til at føle at det ikke er umagen værd, når man er så stor underdog i forhold til Studenterrådet?

Det synes jeg ikke. Men man kan selvfølgelig godt føle sig en smule modløs til tider. Studenterrådet får også meget mere støtte end vi og Frit Forum får. Så kan man godt føle at det er op ad bakke. Men nej, vi giver ikke op – vi kæmper videre.

Hvorfor stemme på Frit Forum?

Genvælg vagthunden, siger en plakat, på glasdøren ud til solgården, med en skævt smilende Alexander, der giver et kækt nik med hovedet. Rundt om trappen kommer han gående, iført et hvidt mundbind med teksten ”Frit Forum”. Vi bevæger os ned ad uendeligt lange gange, bag de gule mure i juridisk fakultet, og finder et ledigt grupperum. Frit Forum, foreningens mærkesager, og det, de allerede har udarbejdet, er samtalens fokus. Hvis du ikke forstår univalget, har vi lavet en anden artikel med en helt basic indføring i universitetsvalget, hvor vi taler med Peter, fra Studenterrådet, der giver en 101 til universitetsvalgkampen.

De omstridte bestyrelsesposter

Alexander Küster læser statskundskab på 7. Semester, og er kampagneleder for Frit Forum på universitetsvalget. Hans beskrivelse af Frit Forum er, at det er en generelt venstreorienteret studenterforening på Aarhus Universitet, som stiller op til universitetsvalget. De har lige nu tre pladser i tre forskellige organer; Studienævnet på Statskundskab, Akademisk Råd på Arts og Akademisk Råd på BSS, hvor han selv sidder.

I stiller også op til bestyrelsen, ikke?

– Ja, men det er dog lidt sværere.

Reglerne for de to bestyrelsesposter er, efter en beslutning i AU’s bestyrelse, blevet lavet om, så de bliver valgt ind på 2 års mandater. Dermed bliver de forskudt, så der vælges én om året.

 

Hvordan bliver det sværere? Er det ikke bare hvert andet år i stedet for hvert år?

– Det bliver sværere, fordi førhen var det sådan at man havde to pladser på én gang. Det vil sige at med mindre én liste fik 66 % af stemmerne, så havde andre lister mulighed for at få den. Det betyder selvfølgelig, at når der er færre pladser pr gang, er det sværere for mindre lister at få nogen ind. Vi prøver meget hardcore at få bestyrelsen, fra universitetet, til at ændre de regler, og det har vi oppe lige nu. Vi mener ikke at det er retfærdigt, at alle os lidt mindre lister kontra Studenterrådet på den måde bliver udelukket i den demokratiske proces.

 

Et grønnere AU med mere plads og bedre forhold

Frit Forum har grundlæggende tre mærkesager til universitetsvalget. To af mærkesagerne er bedre fysiske rammer på AU, herunder bedre handikapforhold for studerende i campus’ gamle, umoderne bygninger, og fair forhold for studerende, f.eks. bedre digital undervisning, et bedre klagesystem og anonyme dispensationsansøgninger.

Når jeg spørger, hvilken der er deres vigtigste mærkesag, lyder svaret:

– Uhh. Jeg tror, det er den grønne, fordi vi har så meget vi kan lave om på AU. Nu skal jeg ikke sidde og rose mig selv, men jeg har, som akademisk rådsmedlem på BSS, været med til at sikre at vi får mere elektronisk pensum og mindre brug af papir. Det, tror jeg, vil være en kæmpe gave for AU at vi går i den retning, så vi ikke skal sidde med 3-4 kompendier pr. semester, da vi synes at det både er spild af papir og tid, at skulle printe ud. Det bliver også nemmere for de studerende at finde rundt i. Også ift. AU campus 2.0 planen skal der laves om på en masse gamle bygninger, og vi går meget op i, at det bliver klimavenligt. Så det er nok hovedkernen i universitetsvalgkampen for os, men der er så mange emner, som betyder noget for de studerende.

 

En af mange plakater fortæller i tre korte formuleringer, hvad Frit Forum hidtil har fået udrettet, f.eks. bedre eksamensforhold. Jeg spørger Alexander, hvordan det er gået til uden bestyrelsesposter:

– Man kan gøre meget igennem akademisk råd og studienævnet. Os tre repræsentanter, som er på plakaterne, har fået mange resultater ind indtil videre, bl.a. har Kirstine Haurum, der stiller op til genvalg til studienævnet på Statskundskab, sikret et bedre pensum i forhold til mikro- og makroøkonomi. Med en bestyrelsespost kan vi selvfølgelig gøre endnu mere, men vi vil gerne vise de studerende, som stemte på FF sidste gang, at de skaffede os tre repræsentanter og gjorde en stor forskel for de studerendes hverdag. Vi håber, de studerende, vil give os et år mere i de organer.

 

Den ærlige underdog

Da jeg spørger, hvad den største forskel på Frit Forum og Studenterrådet er, lyder et dybt suk fra Alexander, ”Studenterrådet…”, og han overvejer lidt, inden han svarer:

– Jeg vil sige, den største forskel er, at vi er den eneste liste, der er til venstre for midten. Studenterrådet påstår i hvert fald udadtil, at de er en apolitisk fagforening for studerende, hvilket, jeg selv vil mene, ikke er rigtigt overhovedet. Vi er den eneste erklærede politiske forening, vi har klare principper og retninger for hvad vi vil, og det er vi stolte af. Studenterrådet må stå ved de holdninger, de nu engang har, og det mener jeg ikke, at de indtil videre har gjort.

 

Ekstern blåstempling

Jeg har hørt et rygte om, at der er blevet åbnet op for, at i som liste må få støtte fra folk udefra, f.eks. Jakob Bundsgaard. Er det noget i kunne overveje at gøre, og er det ikke problematisk?

– Det er ikke noget nyt, sådan har det altid været, lyder svaret først og fremmest.

(Jeg havde efterfølgende en snak med Anne Snell, formand for Frit Forum, som tydeliggjorde, at der aldrig har været et forbud mod at få hjælp udefra til universitetsvalgkampagner. For nylig tog de tre foreninger op til revision, om det skulle ændres, hvilket de besluttede at lade være med)

Alexander uddyber, tydeligt overrasket over spørgsmålet, at Studenterrådet tidligere har fået en institutleder til at vise en video, som støttede Studenterrådet, til en forelæsning i et auditorie.

– For nogle år siden blev der lavet en video med Jacob Bundsgaard, som støttede os, så det er ikke noget nyt, eller noget som vi har fundet på. Det er der desuden ikke planer for i år. Jeg synes det er meget mere grotesk at inddrage ansatte fra universitetet, lyder det afslutningsvist.

 

I har tidligere haft et valgforbund med Konservative Studerende. Har i også det i år?

– Nej, det har vi ikke. Vi mener ikke vi kan stå inde for mange af de ting som KS står for, og derfor kan vi ikke lave et valgforbund med dem. Vi kan sagtens samarbejde, men vi kan ikke være i valgforbund med dem, fordi vores prioriteter er anderledes fra deres.

På vej ud af døren, får jeg en forklaring på titlen vagthunden: Alexander, er den, der kværner igennem en masse bilag, har styr på de hardcore trivselsfacts og forsvarer de studerendes ydre rammer: fysisk undervisning med plads til alle.

.

De kommende dage vil Delfinen udgive artiklerne ‘Hvorfor stemme på Studenterrådet?’ og ‘Hvorfor stemme på Konservative Studerende?’, hvor vi interviewer Anders Weis og Mikael Brorson, så følg endelig med på Facebook og Instagram, hvor vi giver lyd om nye artikler.

Man kan læse mere om Frit Forums mærkesager på AU’s hjemmeside, hvor man også kan læse om de to andre foreninger. I år sender universitetsledelsen desuden mails ud til samtlige studerende med bl.a. Alexanders yndige ansigt (citat Alexander), og en masse anden viden om Frit Forum og de andre studenterorganisationer. Valgplakaterne pryder desuden det meste af BSS og Arts. Mandag til torsdag er der valg, og her vil alle kandidater være at finde i de fleste store kantiner på AU. Her kan du få fingrene i en stofmaske fra Frit Forum, og selvfølgelig en snak.

 

 

Universitetsvalget 101: her får din stemme indflydelse

Vi har allieret os med Peter Stormbjerg, der ved noget, så vi kan give dig en kort indføring i hvad din stemme betyder. Peter sidder i Studenterrådets forretningsudvalg og støtter dermed Studenterrådet i valgkampen. Ved siden af, er Peter også næstformand i studienævnet på Statskundskab.

 

Hej Peter, hvad går universitetsvalgkampen ud på?

Hej Delfinen. Der er tre ting, man stemmer til. Studienævnet, som er lokalt, Akademisk Råd, som er på fakultetsniveau, og Universitetsbestyrelsen, som er for hele universitetet.

 

Peter fra Studenterrådets forretningsudvalg. Foto: Andreas FriisPeter fra Studenterrådets forretningsudvalg. Foto: Andreas Friis

Hvad stemmer man om til Studienævnet?

Studienævnet tilrettelægger din specifikke uddannelse lokalt. De vælger hvilke fag du skal have og hvordan eksaminerne skal være. De varetager også dispensationer, altså om folk skal blive på studiet eller ej, samt coronarelaterede spørgsmål såsom mulighed for at afholde fysisk eller digital undervisning. Her sidder fire studerende og fire ansatte, der er professorer. Her er derfor stemmelighed mellem studerende og ansatte, og det giver de studerende stor magt her. Derfor er det vigtigt som minimum at stemme her.

 

Hvad med Akademisk Råd?

Der er fem Akademiske Råd, som ligger på hvert fakultet: BSS, Arts, Health, Nat og Tech. De rådgiver dekanen, som er chefen på fakultetet. Det kan være rådgivning om akademiske og økonomiske spørgsmål, såsom studiepladser og klimastrategier, der kommer i høring med Rådet. Det er alt hvad der foregår på fakultetsniveau. Rådet har dog ikke beslutningskompetence, men vi bliver hørt, fordi vi repræsenterer så stor en gruppe.

 

Og hvad så med Universitetsbestyrelsen?

Det er den øverste myndighed på universitetet, med Connie Hedegaard som formand. Det er dem, der fyrer og ansætter rektor, bestemmer de overordnede strategier på universitetet, og gennemgår overordnet økonomi. Det er mega fedt, at vi, som studerende, har to pladser i bestyrelsen! Det gør at vi kan få indflydelse over hele universitetet. Man er faktisk over rektor.

 

Hvem stiller op til universitetsvalget?

Tre organisationer. Konservative Studerende, Frit Forum og Studenterrådet.

 

Hvor finder man kandidaterne?

De præsenterer sig inde på AU’s valgside, hvor man også skal ind og stemme [Vi linker til den nederst i artiklen]. Find organisationerne på campus – de har valgboder i alle de største kantiner på Arts og BSS i denne uge, indtil torsdag, som er sidste chance for at stemme.

 

Følg med i valget hele ugen

I løbet af ugen vil vi, her på Delfinen, lægge tre artikler op, hvor vi interviewer en kandidat fra hver af de tre studenterpolitiske organisationer.

Her stemmer du: https://e-vote.dk/

Her kan du læse mere om kandidaterne:  https://studerende.au.dk/valg-paa-au-studenterorganisationer/

 

 

NOVEMBERGUIDE TIL AARHUS

9. til 12./11: Husk at give din stemme til univalget 2020

Det vigtigste, du skal gøre i din november er selvfølgelig at stemme til Univalget den 9.-12. november. Du har som studerende indflydelse på, hvordan Aarhus Universitet skal gøre tingene, så grib den indflydelse. Delfinen vil løbende skrive om univalget de næste par uger.

 

Der er masser af foredrag på Zoom

Noget af det allermest coronasikre du kan foretage dig er, som Dronning Margrethe opfordrede os alle til i foråret, at blive hjemme. Men hvad skal man lave derhjemme? Hvordan skal vi opfylde vores sociale behov? Svaret er som altid Zoom. Der er nemlig masser af muligheder for at tage til online foredrag i november. Her er et par gode bud:

 

4/11: Fake, News eller Fake News? Med lektor i nordisk sprog og litteratur Simona Zetterberg

Bliv klogere på Fake News i corona-kontekst med dette foredrag af lektor Simona Zetterberg. Fake news er særligt interessante i krisetider som den nuværende, og der vil blive snakket om både satire og nyhedsjournalistik. Så hvis du har en lille journalist i maven, eller bare er interesseret i, hvordan du kan blive mere kritisk overfor nyhederne og verden omkring dig, så skriv dig op til dette foredrag.

 

 

11/11: Religion i krise(r) med professor i religionsvidenskab Lene Kühle

Til dette foredrag skal det handle om religion i forskellige kontekster, hvor der hurtigt skal omstilles til en ny situation – det kan både være i disse dage, hvor religiøse bygninger lukker ned, men det kan også være i situationer, hvor lande sekulariseres hurtigt, eller hvor religion eller bestemte religioner fra den ene til den anden dag forbydes. Bliv klogere på religiøst beredskab og krishåndtering med professor Lene Kühle.

 

17/11: Tilblivelsen af det moderne menneske med legendariske Eske Willerslev

Den ene halvdel af de sagnomspundne brødre Willerslev, DNA-forskeren Eske, vil til dette spændende foredrag tage dig igennem menneskets historie – med de nye briller, som molekylærbiologien har tilladt os at tage på. Det er nemlig begyndt at vise sig, at menneskets historie er langt mere dynamisk end vi hidtil har troet – vores gener har måske mere at gøre med nylige begivenheder end vi troede. Kom og hør mere – om ikke andet, så for at opleve en vaskeægte rockstjerne i dansk naturvdenskab.

 

Oplevelser i virkeligheden

Du bliver skør i hovedet, hvis du bliver i den samme lejlighed i en måned.  Så tag ud og få noget frisk luft. Her er et par events, du kan opleve udenfor dit eget hjem.

 7/11: Fernisering på Fairbar

Tag ud og se noget kunst. Fairbar holder fernisering med kunstneren Stine Guld. Guld er kunsthistoriestuderende, og eksperimenterer med sine linoleumstryk på træsnit med både traditionelt håndværk og mere moderne formsprog.

Så tag ned og støt en upcoming kunstner og drik samtidig en af de lækre øl, der serveres dernede. Det er gratis at komme ind, men selvfølgelig ikke gratis at drikke øl.

 

14/11: Poesiaften på Fairbar

Skriver du poesi? Ønsker du at fremføre din poesi? Eller holder du bare meget af poesi? Så tag til denne open mic-aften, hvor poeter har mulighed for at krænge deres sjæl ud for et lyttende publikum i Fairbars behagelige omgivelser. Som nævnt har Fairbar et glimrende udvalg af mellem-pricey øl, så tag en poesielskende ven under armen og sip en god IPA mens i lytter til poesi. Det er gratis og starter kl 19:30.

 

 

 

Befri dig selv fra digitale distraheringer

Hvis du har set ”The Social Dialemma” på Netflix, vil du helt sikkert forstå, hvorfor jeg i flere år har været modstander af sociale medier. De er roden til alt ondt. Men jeg har beholdt alle mine sociale medier, fordi det gør kommunikationen med venner og bekendte nemmere. På trods af min negative holdning til dem, så er jeg dybt afhængig. Jeg kan ikke få nok. Det går ud over mit liv. Jeg scroller og scroller. Min tommelfinger er den mest veltrænede del på min krop. Jeg har en misbruger, og de sociale medier er mit drug. Det samme gælder Youtube og streamingtjenester som Netflix. Starter jeg først med at se ’bare’ en enkelt ting, så er jeg dømt til at bruge flere timer på det.

Oplever du det samme? At de sociale medier og streamingtjenester gør det sværere at koncentrere sig. Måske er dit drug nyhedsmedier? Hvis du har problemer, så kan jeg hjælpe dig. Disse følgende muligheder er nogle af dem, som jeg bruger til at hjælpe mig med at holde mit misbrug i skak. Der er generelle tips og mere ekstreme tricks; både til telefonen og computeren. Nogle er mere ekstreme end andre. Men ekstreme situationer kræver ekstreme løsninger.

Tricks til din pc

Nudge

Nudge er en Google Chrome udvidelse, som kan nudge dig til at stoppe din sociale medie scrolling, mens den sker. Udvidelsen kan gøre det både sværere at tilgå selvvalgte hjemmesider. Derudover kan den også gemme/fjerne bestemte områder af hjemmesider, hvilke kan gøre dem mindre vanedannende. F.eks. kan den gemme dit newsfeed på Facebook eller fjerne kolonnen med anbefalede videoer på Youtube. Det kan være en kæmpe hjælp, hvis man selv besidder en lille selvdisciplin og blot har brug for at blive nudget ud af sine overspringshandlinger. Dette kræver dog, at du bruger Google Chome

Link: Nudge

Blokering

Hvis du er en mere ekstrem misbruger, så kan det hjælp at blokere hjemmesider, så du ikke kan tilgå dem. Her har du et par muligheder. Du kan blokere den gennem terminalen eller direkte i din browser. Nemt, hurtigt, smertefrit. Men denne løsning gør det også nemt at fjerne blokeringen igen. Da jeg førhen blokerede Facebook og Youtube på denne måde, ville jeg bare fjerne blokeringen igen, hvis jeg ønskede at overspringshandle. (Ja, jeg har en rygrad, som en regnorm. Døm mig bare. Jeg er svag). Derfor blokerer jeg nu sociale medier, streamingtjenester og nyhedshjemmesider ved hjælp af en tidsblokering. Jeg bruger simpelthen et program på computeren, som kan blokere alt vanedannende. Det smarte er, at denne blokering ikke kan fjernes igen, når den er startede. Man sætter blot en tidsmængde, f.eks. 3 timer, og først når disse tre timer er gået, kan man tilgå siderne igen. Selv det at genstarte sin computer fjerner ikke blokeringen. Denne mulighed er virkelig det eneste, som virkelig kan tvinge mig til at lave noget. Den er guld værd i læseferien.

Mac: SelfControl

Windows/Mac: ColdTurkey

Premium versionen af ’Cold Turkey’ kan også blokere videospil og programmer på computeren. Dette kan være en hjælp til de spilafhængige.

Tricks til din telefon

Fjern din telefon

Fjern telefonen fra det rum du sidder i. Out of sight, out of mind.

Fjern vanedannende applikationer

En god måde at stoppe ens uendelige scrolling er ved at fjerne de vanedannende applikationer. Har du ikke Facebook, Instagram eller tredje på den telefon, så er en hovedløs tilgang til dem svær. Ved at du manuelt skal gå ind og downloade applikationerne, når du ønsker at bruge dem, gør, at du bliver mere herre over, hvornår og hvordan du vil bruge dem. Dette lindrer min brug af Instragram. Det eneste problem er, at jeg glemmer at slette applikationerne igen og så tilgår jeg den bare hovedløst senere. Denne løsning er god, hvis man husker at slette tingene igen.

Forest

Bekæmp vanedannende applikationer med træer! Denne fine applikation fungerer ligeså Pomodoro teknikken. Man indstiller en tidsnedtælling, og man kan ikke bruge sin telefon i det tidsrum. Når tiden starter, bliver et træ plantet inde i applikationen. Dette træ vokser under tidsnedtællingen og er færdiggroet, når tiden er forbi. Prøver man at bruge sin telefon før tiden er gået, så vil dette lille virtuelle træ dø. I princippet er den en hyggelig lille applikation, som vil nudge dig til at lægge din telefon fra dig. Med tiden vil du få groet en lille virtuel skov, som enten vil være grøn og levende eller stort set død. Det afhænger lidt af, hvor god du er til at koncentrere dig.

Apple App Store: Forest

Google Play: Forest

Blokering

Er du håbløs afhængig af din telefon; så sæt blokering på din telefon. Der er flere applikationer på Apples App Store og Google Play, som hævder at kunne blokere applikationer og hjemmesider i en tidsperiode. Lidt ligesom programmerne fra tidligere. Jeg har ingen anbefalinger her, men de er der og skal nok virke. IPhonebruger kan blokere hjemmesider eller sætte tidsbegrænsninger på sine applikationer i under ’Skærmtid’ i indstillingerne. Derved kan man nemmere styre sit forbrug. Hvis du er helt håbløs som jeg, så få din ven eller rumbo sætte en kode på blokering og/eller tidsbegrænsning. Så kan du ikke selv fjerne det igen.

Har du brug for mere ekstreme metoder?

Unfollow everything

’Unfollow Everything’ er en Google Chome udvidelse, som gør lige præcist hvad den lover. Den går ind og fjerner din følgning af alt og alle på Facebook. Du beholder dine venner og medlemskaber af grupper, men du følger dem ikke længere. Derfor vil der være intet newsfeed på din Facebook startside. Intet på startsiden, ingen uendelig scrolling. (Dog kan man stadig ende med at impuls tjekke hjemmesiden konstant; jeg snakker af erfaring…)

Link: Unfollow Everything

Pomodoro teknikken

Brug Pomodoro teknikken. Det virker. Vi har en artikel om det.

Læs artiklen her: Pomodoro teknikken: Den altfavnende metode til mere produktivitet

Tanker fra en rusuge uden rus

Studiestart og alkohol går hånd i hånd. Vi danskere har mange traditioner for studiestart, og en af de helt klare forventninger til hvad en rusuge skal indeholde, er alkohol. Vi er tre nye studerende som så frem til rusugen, der viste sig at blive anderledes end forventet. Vores corona-restriktive rusuge har fået os til at overveje, om den traditionelle rusuge har et alkoholproblem. For vi mener ikke nødvendigvis, at alkohol er vigtigt for studiestarten. Inden du dømmer os som asociale amøber med landsforræderiske tendenser, så lad os forklare.

 

I år brød coronaen med de faste traditioner, og der var ingen alkohol fra 8-16. Vi må indrømme, at selvom vi havde glædet os til at feste, så var vi faktisk nogle der, i det skjulte, følte en lille bitte lettelse ovenpå alle de ting vi havde hørt om rusugen inden. Og vi tør godt påstå, at vi ikke var de eneste, der var lettede.

En god rusuge

Vores rusuge forløb faktisk rigtig godt. Især på grund af vores tutores store indsats, for at vi skulle få så god en studiestart som muligt. Dagene bestod blandt andet af speed-dating, biograffilm og orienteringsløb. Programmet sluttede klokken 16 hver dag, og ugen var officielt alkoholfri, men det var den naturligvis ikke helt alligevel. Ofte tog vi ud og drak et par øl sammen, efter dagens program. Det var en vellykket uge, som faktisk ledte op til en genovervejelse af de traditionelle rammer for rusugen.

 

Mængden af genstande og antallet af timer du kan holde den kørende, er normalt succeskriterierne for en rusuge. Man kan fristes til at sige, at ugen kan måle sig med en uge på Roskilde Festival. Du må overleve hver introdag med tømmermænd og ingen søvn, og så fortsætte festen. En medstuderende på tredje semester beskriver rusugen som “den fysisk hårdeste og mest udmattende uge i mit liv. Panodilerne var fast inventar i tasken”.  Selvom det, for nogen, kan være fedt at give den fuld smadder, og drikke sig hjerneblæst i en hel uge med sine nye medstuderende, kan det også være hårdt for andre.

Socialt pres

Udover den fysiske udfordring ved introugen er der også et socialt pres, for at drikke alkohol. Man vil gerne fremstå sjov og festlig, og mange tager det som en selvfølge, at man skal drikke sig godt fuld ligesom alle andre. Nu tænker du måske – jamen, man behøver jo ikke at drikke, hvis man ikke har lyst. Faktum er bare, at jo, det gør man faktisk, hvis man ikke vil fremstå kedelig, svag eller socialt akavet.

Dit indtag af alkohol under introugen har nemlig skræmmende stor betydning for dit videre studieliv. En undersøgelse fra EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, har påvist at studerende, som ikke drikker under studiestarten, generelt føler sig dårligere socialt integrerede på studiet, og dermed faktisk også har højere frafaldsrisiko. Hvis ikke man følte sig presset til at drikke alkohol før, så gør man det i hvert fald nu. Og man skal have en usædvanligt høj grad af selvværd, hvis man tør stå ved, at man ikke vil drikke. Til jer der kan – bare vi var flere, der turde! Det er så indgroet i den danske kultur, at det altid hjælper med en øl i hånden, når man skal lære nye mennesker at kende – den idé kan føles nærmest umulig at bryde med.

Socialiserer vi bedst når vi er fulde?

Kan det virkelig passe at vi ikke kan lære hinanden at kende uden alkohol i blodet? Mange kender nok følelsen af, at man bliver lidt en anden udgave af sig selv, når man er fuld. Når man så møder op om mandagen til undervisning, føler man så, at man oprigtigt kender hinanden? Vi vil gerne stille spørgsmålstegn ved den tese, at vi socialiserer bedst, når vi er fulde og opfører os åndssvagt, for det er måske ikke den mest optimale måde, for mange af os, at møde nye mennesker på. Alkoholens centrale rolle under studiestarten er ikke altid lige inkluderende for alle. Den kan selvfølgelig være med til at løfte humøret, og gøre én mere afslappet omkring nye mennesker, men for andre kan alkoholen virke unødvendig.

Når alt dette er sagt, så savnede vi selvfølgelig en sjov fest om fredagen til at slutte en vellykket uge af på. Og den fest venter stadig! … Til engang når det er mere sikkert.

Plakatstormen har ramt AU i nat

Billede 1: Nat i universitetsparken

Klokken er kvart i tolv søndag aften. De gule bygninger, der som regel er fyldt med undervisere og studerende, er tomme. Og mørke. Det er, når man kun har set dem i dagslys, svært at forestille sig, der kan være så stille. Kun er der ænderne, der svømmer rundt et sted nede i søen, og få læsesale og gange tæt ved samfundsfagenes kantine lyser op. Enkelte går frem og tilbage derinde. Det er en frivillig fra én af de tre foreninger, der stiller op til valg. Netop statskundskab, er et af de studier med størst engagement i valget. Stemmeprocenten lå sidste år på omkring 50 procent. Den generelle stemmeprocent var 13,8 procent. Naturligt er samfundsfag et af de steder, der er størst kamp om plakatpladserne.

Billede 2: Valgplakater for Studenterrådet

Inden stormen, mødes de forskellige foreninger. Udover at de mødes for at fordele deres mandskab og gøre plakater klar, handler det for alle tre foreninger om at gøre det hyggeligt. Der bliver spillet spil, spist pizza eller suppe, og som klokken runder tolv, står de klar med plakater og tape, og snart hænger de tre forskelligfarvede plakater ved siden af hinanden på enhver væg i rummet vi står i.

Den orange er Studenterrådets. Delfinen snakker med Anders Mengers, som stiller op til statsrådet, mens han – i et jævnt og roligt tempo – trækker tapen hen over hvert hjørne.

”Jeg stiller op, fordi, jeg synes, det er interessant. Universitetet er en kæmpe stor institution. Det er en demokratisk institution. Det er vigtigt, de studerende har noget at sige. Vi kan gøre meget. Vi prøver at repræsentere alle studerende. I morgen holder vi for eksempel brokkedag, hvor vi lytter til de studerende og tager deres problemer med videre til Studienævnet eller Akademisk Råd.”

På trods af det dramatiske navn, plakatstorm, foregår ophængningen fredeligt og uden spidse albuer. Flere fra forskellige foreninger kender hinanden på tværs og bøvler side om side med at tapen falder af, eller at koffeinindsprøjtningen, er ved at fortage sig. Gennemgående er også ønsket om indflydelse. Dem der stiller op, vil gøre en forskel, gøre universitetet bedre, og derfor engagerer de sig.

Billede 3: Stormen er i gang

Nicolai Toxverd stiller op for Konservative Studerende, dem med de blå plakater. Han frygter, de studerende mister interessen i valget. En ændring i måden, man stemmer på, gør, at man ikke længere stemmer to studerende ind i bestyrelsen, og da Studenterrådet er den største parti-organisation med flest ressourcer, er de favoritter til den post. Det stopper ham ikke fra at stille op: ”Der er også studienævnet, hvor man har en effekt på sin studieretning, og akademisk råd på fakultetet. Hvis man overgiver sig, vinder man aldrig en post. Derudover er det dejligt at komme og tale med folk. Vi går alle på universitetet og vil gerne gøre det bedre. I sidste ende vil vi alle det samme. Vi er bare uenige om, hvordan vi skal nå derhen.”

Væggene ligner mere en trefarvet is end sit gode, gamle, gule jeg, men hvis man spørger, hvornår de er færdige, lyder svaret med et gab i baggrunden: ”Når der ikke er flere plakater.”

Frit Forum med de hvide plakater stiller også op, og som man kan læse, og som Kenneth Koustrup fortalte, trækker de sig ikke fra valget: ”Vi kan tydeligt se fra sidste valg, at det kan betale sig. Vi får ting gennemført. For eksempel er der kommet mindre papir på universitetet.” Ligesom Nicolai Toxverd fra Konservative Studerende er Kenneth med i en studenterforening, fordi han gerne vil gøre universitetet bedre. Frit Forum har ifølge ham ”nogle gode mærkesager og gode socialdemokratiske værdier.”

Humanister: Hvor er arbejdsmarkedet i undervisningen?

Vi ved godt, at universitetet handler om at lære og om almen dannelse, men er målet i sidste ende ikke at få os i arbejde? Vi er to skribenter, Johanne og Amanda, og vi er netop begyndt på kandidatuddannelsen i Retorik. Efterhånden som arbejdsmarkedet kommer tættere på, er vi ved at blive til to frustrerede humanister, der ikke kan se koblingen mellem undervisningen og det efterfølgende arbejdsmarked.

 

Vi har begge en bachelor i Nordisk Sprog og Litteratur, og vi er også begge begyndt på en kandidat i Retorik med et håb om at opnå flere færdigheder, der kan bruges på arbejdsmarkedet. Begge har vi nemlig gået på Aarhus Universitet i tre år uden nogensinde at have hørt ordet arbejdsmarked. Det har været tilforladeligt, fordi karrieren dengang lå langt ude i fremtiden. Nu spidser tingene til, og vi bliver mere og mere nervøse, for at kandidaten bliver yderligere to års uddannelse, der fornægter at målet er at komme i job.

 

Vi hører gang på gang politikerne sige, at studerende skal få sig et relevant studiejob, men burde en 5-årig uddannelse ikke klæde os på til det arbejde, der kommer bagefter? Selvom vi begge har relevante studiejobs, som vi er glade for, så ville vi elske, at det ikke var her, vi primært skulle lære de arbejdsrelevante værktøjer.

 

Kommunikation, kultur og innovation er ikke fortidslevn, og erhvervslivet viser, at de områder, som de humanistiske uddannelser beskæftiger sig med, er yderst relevante og brugbare. Vores mening er derfor ikke, at vores uddannelse er irrelevant eller ubrugelig — men koblingen med erhvervslivet mangler.

 

Hvor er redskaberne?

Hvor mange forelæsninger ville det tage at lære os, hvordan vi laver et SoMe post, en Facebook-annonce, et nyhedsbrev eller en simpel SEO-analyse? Og kunne man evt. have droppet endnu en Aristoteles-forelæsning for at lære nogle simple redskaber koblet til arbejdslivet? Især taget i betragtning af at kommunikation og formidling er de mest dominerende arbejdsopgaver for en færdiguddannet humanist.
Er det da fuldstændig vanvittigt at forestille sig, at humaniora og arbejdsmarkedet faktisk godt kan hænge sammen?

 

Vi kunne næsten være fristede til at tænke, om vores undervisere, uanset hvor kompetente de så er, overhovedet har prøvet kræfter med det arbejdsmarked, der hersker uden for Aarhus Universitets gule mure. Vi tænker at en simpel løsning kunne være at invitere gæsteforelæsere fra erhvervslivet. Måske endda nogle, der har samme uddannelsesbaggrund, og som kan berette om hvordan de har benyttet den viden, de har tilegnet sig på uni.
Gennem vores eget uddannelsesforløb, har vi aldrig fået koblet vores nyopdagede viden til noget brugbart i en virksomhed, og vi sidder lidt tilbage med en følelse af, at vi har en masse viden, som vi bare ikke ved hvordan vi skal bruge. Fx har vi aldrig hørt vendinger som ‘’det her kan I også støde på ude på arbejdsmarkedet’’ eller ‘’sådan her bruger I det i en virksomhed’’. Vi har svært ved at forestille os en BSS’er, der ikke har hørt de vendinger.

 

Vi forstår, at de uddannelser vi har valgt er bredde og teoretiske. Vi er heller ikke i tvivl om, at vi har lært noget. Vi er bare i tvivl om, hvordan det skal bruges. Det er lidt tabubelagt at indrømme, at vi er i tvivl om hvordan vi skal bruge vores uddannelse. Specielt fordi vi i flere år har måttet forsvare vores position som humanister. Vi er dog af den overbevisning, at vi langt fra er alene med følelsen, og for at ændre undervisningen bliver vi nødt til at være kritiske overfor den.

 

Skulle vi så have læst på Erhvervsakadamiet, fordi vi savner det erhvervsfaglige aspekt? Det håber vi ikke. Vi håber og tror nemlig, at humaniora og erhvervslivet sagtens kan forenes. Faktisk mener vi, at de to har brug for hinanden.
Vi oplever desværre bare, at undervisningen fejler i at vise os hvordan.

 

 

 

 

OKTOBERGUIDE TIL AARHUS

 6/10: Åbent redaktionsmøde på Delfinen

Tid: 19 Lokation: Studenterrådet Hak i SU’en: Gratis

Jeg vil som det første slå et slag for Delfinens redaktionsmøder. Du kan nemlig komme og se, om du har mod på at være med. Du kan prøve dine kræfter af som skribent, illustrator eller fotograf. Det er både hyggeligt og lærerigt! Skriv til vores redaktør før du kommer, så er det perfekt. Mødet bliver muligvis over zoom. Kontakt os, og vi holder dig opdateret.

 

7/10: Pandemisk horror – livestream med horrorforsker Mathias Clasen

Tid: 19-20:15 Lokation: Hjemme foran computeren Hak i SU’en: Gratis

Har du set alle horrorfilm på Netflix, og elsker du generelt bare alt uhygge, så er dette event noget for dig. Horrorforsker ved Aarhus Universitet, Mathias Clasen, vil fortælle om menneskets fascination af skræk og rædsel. Det hele vil foregå via streaming, og det eneste, du skal gøre, er at tilmelde dig. Tryk på titlen ovenover og læs mere.

 

10/10: Tøjbytte-event på fairbar

Tid: 14 Lokation: fairbar Hak i SU’en: Gratis

Genbrug er en klassiker og sparer dig en masse penge. Dog er dette event endnu mere genialt. Her giver du det tøj, du alligevel ikke bruger, væk – men til gengæld må du også tage noget, som du kan lide – helt gratis.

 

Hele uge 42: Halloween i Friheden

Tid: 10/10 – 18/10 fra kl. 11 Lokation: Tivoli Friheden Hak i SU’en: 140 kr.

Oktober er lig med Halloween. Og det er den også i Tivoli Friheden. Der kan du nemlig i hele uge 42 få en (u)hyggelig dag med din familie eller gode venner. Der er altid god stemning i forlystelsesparken, og er den gode stemning ikke heeelt nok, kan du købe et turbånd og prøve alle de sjove forlystelser. Det koster 135 kr.

 

17/10: Aarhus Øl-Festival – Øl-smagning

Tid: 12 Lokation: Scandinavian Center Hak i SU’en: 325 kr.

Er du vild med øl, så er dette lige noget for dig. Jeg ved godt, det er en noget anden pris, end det du er vant til at betale i fredagsbaren. Til gengæld kan du til Aarhus Øl-festival smage øl i hele fire timer. Derudover er det en oplagt begivenhed, til en halvsnalret, sjov oplevelse med vennerne.

 

20/10: Litteratur og klimakrise

Tid: 16-18 Lokation: Kakofoni i Nobelparken Hak i SU’en: Gratis

Foredragsforeningen Kakofoni, som har tilknytning til Nordisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet, afholder denne måned semesterets første arrangement. Det handler om noget så relevant som klimakrisen – i litteraturen. Derfor kommer to klimaaktivistiske forfatter, Lars Skinnebach og Charlotte Weitze. De vil blandt andet tale om litteraturens rolle i klimakrisen. Så er du til litteratur eller blot går op i klimaet, så bør du tjekke dette arrangement ud.

 

26/10: Musik Bingo

Tid: 20-22 Lokation: Guldhornene Hak i SU’en: Gratis

Så er mandagen reddet! Du kan nemlig mandag d. 26. oktober tage til musik bingo på Guldhornene. Det er helt sikkert mere festligt end det bingospil, vi er vant til. Så vil du starte ugen godt ud, så tag dine venner under armen og smut forbi – det kan være, du er heldig at vinde en af de mange præmier.

Der er nogen der spiller Quidditch i uniparken. A’ hva’?

Quidditch er baseret på det sporten fra Harry Potter-universet, men åbenbart kan man gå til det lige her i uniparken. Træningen kan hverken tilbyde dig en flyvende kost, runde briller eller lyn i panden, men meget af det originale spil er faktisk uforandret. De jordiske sportsgrene, der minder mest om quidditch, er fodbold, håndbold og rugby — så det kan med garanti give dig højere puls end din læseplan.

Allerede efter to minutter af vores besøg hos Aarhus Owls i Uniparken, er vi ikke i tvivl om at spillet er hårdt, som én lang intervaltræning. For at kunne være med i det højtflyvende niveau på banen, må spillerne have hurtige fødder, undgå bolde og passe på de ivrige kontaktspillere på banen.

 

Mest for mugglere

De fleste magikere på holdet Aarhus Owls, er studerende. Quidditch er en mix-sport, hvor spillerne på banen altid består af både af mænd og kvinder.

Én af kvinderne er Winnie, der studerer biologi. Winnie fortæller os, at hun var gået død i håndbold og manglede noget nyt til at holde kroppen i gang, og derfor startede hun på quidditchholdet.

En anden spiller, Casper, der læser til ingeniør, giver os nogenlunde samme historie. Han fortæller os, at han før quidditch, havde prøvet mange forskellige sportsgrene, uden at blive vild med nogen af dem. Heldigvis kendte Casper trænerens bror og blev overtalt af træneren, Mikkel, til at starte.

 

Vi kan godt forstå at Casper lod sig overtale, for træneren har en uimodståelig karisma og en tydelig glæde for den her alternative sport. Mikkel, er freelance street-artist og kommer fra amerikansk fodbold-baggrund. Da en dårlig skulder gjorde at han ikke kunne holde til amerikansk fodbold længere, skulle han finde en sport, hvor han stadig kunne få lov til at tackle nogle folk på banen, på en lidt mere rolig måde. Som de andres historier, var det også meget tilfældigt, at han fandt quidditch, men efter sporten kom flyvende ind i hans liv, har han trænet et hold i udlandet og nu også holdet i uniparken i tre år.

Nogle af spillerne på holdet var i starten en smule skeptiske over for at spille quidditch uden flyvende koste, men trods denne skepsis synes de alle det er virkelig fedt nu.

Hvordan fanger de det gyldne lyn?

Reglerne er fyldt med ord fra Hogwarts, så hold tungen lige i munden. Hvert hold består af tre chasers, to beaters, en keeper og en seeker. En chasers’ opgave er at score mål med bolden, der hedder en quaffle. For at score, så skal quafflen igennem en af de tre ringe, der står på hver side af banen. For at få dette til at ske, må bolden ikke bare kastes og afleveres, men den må også sparkes. Udover at score, så skal spillerne også forhindre modstanderen i dette, og må de gøre ved hjælp af tacklinger. Alle spillere spiller med en pind mellem benene.

Keeperen (det som Harry Potter var) hjælper sit hold, og derudover har han også til opgave at beskytte ringene, og han har det specielle privilegie, at i målzonen, må han ikke tackles.

Hvis dette ikke var nok bolde at holde i luften, så er der i spillet også bludgers, som kun en beater må anvende. Denne bold bruger de som en stikbold til at slå en spiller af kosten. Bliver en spiller ramt af bludger, så skal spilleren smide sin kost, løbe ned og røre sit eget mål, og løbe tilbage til sin kost for igen at være med igen.

Efter 17 minutters spil bliver det gyldne lyn introduceret, og her bliver spillet intenst. Det gyldne lyn er en rigtig person, der hurtigt løber ind på banen. Hængende, dinglende ud fra hans shorts, er den lille bold som spillerne skal fange. De gyldne lyns eneste mål her i livet er, at ingen af de to seekere fanger hans bold mellem benene. Når det gyldne lyn er fanget, slutter spillet, og holdet med flest point vinder.

Det er sådan quidditch foregår udenfor Hogwarts.

Vil du spille med?

Klubben tager med glæde imod nye spillere på holdet. De træner hver tirsdag klokken 16.30-18.30 i uniparken nær Steno. Har du spørgsmål, kan du skrive til Mikkel på deres facebookside her.

 

Vidste du, at Kapsejladsen 2020 HAR fundet sted?

Du sidder i et sommerhus lang væk, i din småkedelige lejlighed, eller måske er du nede at få en tidlig torsdagsøl med vennerne – alt imens årets Kapsejlads finder sted i de vante grønne rammer i Universitetsparken. Du ved det bare ikke, og du er desværre ikke inviteret i år.

Den 23. juli blev Kapsejlads 2020 afholdt. For very important people only. I alt havde kun 84 mennesker fornøjelsen af at heppe i Uniparken, mens vi andre måtte blive hjemme under coronaens betingelser. Et deltagerantal der næsten ikke er til at forstå, når de bakkede plæner normalt huser op mod 30.000 tiljublende studerende. ÆV, har jeg lyst til at sige.

En af de heldige, der fik en bid af stemningen, er Marie Dahl Jørgensen. Hun læser folkesundhedsvidenskab og er en del af studiets festforening, SIFFOS. Derfor var hun inviteret til den ellers ”hemmelige” Kapsejlads. Trods en noget ualmindelig Kapsejlads, fortæller hun, at ølstafetten i det store hele trods alt var, som vi kender den.

”Kapsejladsen var meget anderledes i år. Men selve sejladsen var i store træk ikke anderledes end normalt. Udover at pagajerne skulle sprittes af, og dommerne bar mundbind og handsker,” siger Marie og tilføjer, at essensen i, at de forskellige studier skulle kæmpe mod hinanden i en form for ølstafet, bestod.

Trods to officielle aflysninger, gav Aarhus Universitet alligevel mulighed for, at den 30. Kapsejlads i rækken, traditionen tro, kunne finde sted. Forholdene var dog skærpede og det foregik med masser af håndsprit, mundbind, handsker, og med inddelte områder til de deltagende festforeninger.

Inden stafetten fik foreningerne ikke lang tid til at forberede sig, og nogle havde endda svært ved at stille med et helt hold, fordi Kapsejladsen blev afholdt midt i sommerferien, fortæller Marie og uddyber:

”Det var med meget kort varsel, at det blev udmeldt, hvornår Kapsejladsen skulle finde sted. Derfor havde foreningerne ikke i samme grad trænet i månederne op til. I SIFFOS havde ingen trænet siden den 11. marts, hvor landet blev lukket ned. Niveauet var derfor et andet, men det gjorde bestemt ikke noget.”

Usædvanlige omstændigheder eller ej — vinderen af Det Gyldne Bækken skulle kåres. I år løb Umbilicus (Umbi), festforeningen på medicin, med sejren. De dystede i finalen mod ØF, Økonomisk Forening og FUT, Ingeniørernes FestUdvalgeT. Heldigvis blev det hele filmet, så vi alle kan se Kapsejladsen 2020 hjemme i stuen, og dermed også se den underholdende og intense finale igen og igen.

Manden, der først rammer kajakken i sidste og afgørende runde, har FUT stående med store hvide bogstaver på ryggen. Hele stafetten igennem har de været lige efter Umbi, der satte føringen fra start. FUT er også den første til at kaste den sidste øl i sig, men efter snurrerunden er den pink medicinertrøje igen foran og rammer kajakken først. Pagajen kaster vandet til alle sider og på et splitsekund har medicinernes kajak ramt bredden som den første, og jublen bryder ud blandt de fem Umbi-sejlere. Medicinerne tager sejren i år.

Det er tydeligt på videoen, at glæden over at vinde Det Gyldne Bækken hjem til sit studie er stor. Det er dog sandsynligt, at festen ikke helt blev, som foreningerne og mange af os studerende kender den. Ingen konferencier, ingen kunster, ingen samarbejdspartnere og sidst men ikke mindst — ingen tilskuere. Tilskuerne er ellers en betydningsfuld del af Kapsejladsen og stemningen i Uniparken.

”En stor del af Kapsejladsen er stemningen, der starter klokken 2 om natten og varer gennem hele morgenen, hvor alle sidder og sumper, indtil dagen går i gang, og en lille minifestival starter. Alt dette var taget væk i år, og det gik udover de studerende, der ikke er med i en af foreningerne,” siger Marie. Hun fremhæver dog, at stemningen internt i festforeningen var helt fantastisk.

”Fællesskabsfølelsen, da studievennerne skulle kæmpe mod rivalerne fra de andre studier, kunne ikke tages fra os, og kampgejsten var derfor stadig helt i top hos os,” fortæller hun.

Måske sad du, som jeg, uvidende på sommerferie i Vestjylland, kedede dig med at lave ingenting eller noget helt tredje. Alt imens en af de største traditioner på Aarhus Universitet blev afviklet. Ikke desto mindre blev Kapsejladsen 2020 afholdt, og vinderen blev kåret. Så kæmpe tillykke til Umbi!

Vi må glæde os endnu endnu mere til 2021 og Kapsejlads nummer 31.

Har du lyst til at se Kapsejladsen 2020 (corona-edition, kan man kalde den), kan du se videoen lige her.

 

Billede: Atmos Photography

 

Billeder: Atmos Photography

 

Eventguide: September

X-Ray Fashion

Hver dag indtil d. 5. september – Klokken 13:00-15:00 – Teatret Svalegangen – Gratis

Oplev tøjproduktion gennem VR! Forestillingen er en 15 minutters virtual realityrejse ind i modeindustrien. Oplev hvordan industrien sætter penge over moral, mennesker og miljø. VR-installationen blev hyldet på Venedig Filmfestival og er nu sat op her i Aarhus.  Kræver booking.

Emberfest – éndagsfestival på Ungdomskulturhuset

5. september – Klokken 12:00-23:00 – Gratis

Ember Music Collective er en ny musikforening i Aarhus, og de inviterer til deres allerførste festival! Festivalen vil foregå i foreningens baghave i det nye Ungdomskulturhus i Aarhus C. Der vil være bar og et fremragende musikprogram bestående af 8 acts. Se al information om coronasikkerhed og festivallen på facebookbegivenheden ’Emberfest – éndagsfestival i Aarhus C’.

SUP Around Aarhus

6. september – Klokken 11:30-14:00 – 150 kr

Er du ligesom så mange andre hoppet på SUP-bølgen? Sailing Aarhus har planlagt et hyggeligt arrangement, hvor du og dine SUP-venner kan sejle rundt på en 5 kilomenter lang route, som runder de fede hjørner af Aarhus. Efter turen er der både servering af pølser på molen og lodtrækningspræmier. Tilmelding sker på www.sailing-aarhus.dk.

Filmen ‘Sphere’ på Kunsthal Aarhus

18. september – Klokken 20:30-23:30 – Kunsthal Aarhus – Gratis

Kunsthal Aarhus viser en række film i løbet af efteråret. Hver film har en tematisk vinkling på de aktuelle udstillinger på Kunsthal Aarhus. Den 18/09 vises filmen ’Sphere’ som er en psykologisk thriller og science-fictionfilm fra 1998. Arrangementet er gratis og derfor en oplagt mulighed for studerende at komme forbi og se både kunsthallen samt en fremragende film. Filmen bliver vist under åben himmel, så kast en tyk sweater over skuldrene, et tæppe i muleposen og kom ned til Kunsthal Aarhus

Paneldebat om ligestilling og virksomhedsstrategi på Kvindemuseet

 23. september – Klokken 17:00-19:00 – Kvindemuseet – Gratis

Kom til paneldebat om mangfoldighed og ligestilling på Kvindemuseet. VIA University College og Dansk Industri inviterer til debat i ligestilling i praksis og som strategi i virksomhederne. Kom og vær med til en spændende aften, hvor du vil opnå større kendskab til den aktuelle ligestillingsdebat og dine egne holdninger til dén. Mere information kan findes på Facebookbegivenheden ’Ligestilling som samfunds- og virksomhedsstrategi’.

Delfinens skriveworkshop – Journalistik 101

23. september – Klokken 18:00 – 21:00 –  Studenterhuset – Gratis

Delfinen holder skriveworkshop endnu engang! Sidste gang var en succes, og succeser skal gentages. Temaet for denne skriveworkshop vil være ’Journalistik 101’. Arrangementet er perfekt, hvis man leger med tanken om at skrive journalistisk. Skriveworkshoppen er samtidig en introaften til magasinet Delfinen, hvor du vil blive klædt på til at udgive artikler sammen med os.

 

Kunsten at fejre Pride hjemme i stuen

Serier

Har du lyst til at fejre Pride med en rolig seriedag på sofaen? Så har vi tre gode forslag til dig; den eftertænksomme, den morsomme og den afslappende serie.

Queer Eye

Queer Eye er en realityserie, hvor fem homoseksuelle mænd, kaldet The Fab 5, tager ud til en udvalgt person, som grundet livets knubs holder sig tilbage fra at være sit bedste jeg. Hver af mændene i The Fab 5 er ekspert på hver deres livsstilsområde. De er ikke kun eksperter i tøj og frisure, de klassiske elementer i en make-over. Nej, der er også en ekspert indenfor madlavning, indretning og coaching. Det er særligt her Queer Eye bliver en serie ulig nogle make-over programmer, jeg før har set. Serien fokuserer ligeså meget (hvis ikke mere) på den indre forandring, som den ydre. Hver af afsnittene kommer ned i de mest sårbare og følsomme dele af livet (selvfølgelig på den der meget amerikanske ‘følelserne uden på tøjet’-måde). Hvert afsnit er en følelsesmæssig rutsjetur, som bliver hængende i én — længe efter afsnittet er ovre. En fantastisk serie, der virkelig ender med at blive en øjenåbner.

RuPauls Drag Race

En amerikansk realityserie om mænd, der udøver Drag og kæmper i diverse konkurrencer. RuPauls Drag Race er en serie som mange nok kender, men som ikke nødvendigvis falder i alles smag. Jeg skal da også være ærlig at sige, at jeg skal være i et bestemt humør, for at kunne se på de mange Drags’ overdrevne evne til at skabe skandaler, skænderier og drama ud af ingenting. I sidste ende, er det en utrolig sjov serie, hvis man er til den slags. Serien er ikke nødvendigvis det bedste eksempel på at lære mere om Dragqueens, da de i RuPauls Drag Race ofte fremstår overdrevet karikerede, men til tider indeholder serien dog sine få eftertænksomme og følsomme øjeblikke. Dét man i stedet kan tage med sig fra serien er ideen om, at køn er en menneskeskabt illusion. Serien viser dig at det kan være sjovt at give slip på samfundets ciskønnede normer, og at det er muligt at lege med vores maskuline og feminine sider.

Modern family

En af mine absolut yndlingssitcoms, Modern family, er en af de serier, jeg egentlig kan glemme tilhører LGBTQ-kategorien på Netflix. I serien følger vi tre familier, hvor en af familierne er det homoseksuelle par  og deres adopterede vietnamesiske datter. Fordi de tre familiers hverdagsliv får lige meget skærmtid, skiller det homoseksuelle par sig ikke ud fra de to andre heteroseksuelle familier, og hvilket gør at serien på sin vis med til at normalisere regnbuefamilien. Mitchell og Cameron har dog også sine problemer grundet deres seksualitet, og det er i høj grad med til at skildre de moderne udfordringer, som det kan føre med sig at være homoseksuel. Mændenes fædre har accepteret sønnernes seksualitet, men bliver gang på gang sat på prøve i mødet med det uvante. Parret møder flere gange spørgsmålet om hvem der så er ”kvinden” i forholdet, samtidig med at de selv må finde ud af rollen som fædre for et fælles barn. En fantastisk sitcom, hvis du bare har brug for at slappe af, mens du stadig får et indblik i regnbuefamiliens liv.

Bøger

Har du lyst til at dykke lidt dybere ned i emnet og lære mere om LGBT+ miljøet og de udfordringer, som miljøet også kan rumme? Så har vi tre gode forslag til bøger med fiktion, fakta og det derimellem.

Call me by your name

Call me by your name er André Acimans fiktive roman, om den italienske teenagedreng Elios forelskelse i Oliver — en amerikansk fyr midt i tyverne, der arbejder for Elios far, hen over sommeren. Efterhånden som Elio kæmper med sin forelskelse, erfarer han, at Oliver måske har det på samme måde. Bogen er både et blik ind i den unge teenageforelskelse, det grænsesøgende sind og mest af alt lidenskaben mellem to mennesker. Det er dog også en eftertænksom og vemodig bog, om at uanset hvor smuk kærligheden kan være, er den til tider svær at forene med det virkelige liv. Desuden er bogen også blevet filmatiseret, og jeg synes at filmen Call me by your name er ligeså fantastisk som bogen.

Kønsballade

Hvis du læser eller har læst på nærmest hvilken som helst humaniorauddannelse, har du nok stødt på Judith Butler og hendes værk Kønsballade (Gender Trouble). Værket, der udkom første gang i 1990, har været en stor inspiration for diverse køn- og queerteorier. Butler beskæftiger sig særligt med ideen om køn som en social konstruktion. Således sætter hun ord på den banebrydende ide, om at køn er noget vi i nogen grad performer — og dermed at vores væremåde ikke nødvendigvis er bestemt af vores biologiske køn. Ønsker du derfor at blive lidt klogere på hele debatten, om hvad køn er, og hvorfor vi bruger køn til at forstå os selv, er Butler et godt sted at starte.

Den, der lever stille

Den, der lever stille er den prisvindende autofiktive roman om Leonora Christina Skovs opvækst og hendes søgen efter sig selv. Da Leonora endelig flytter hjemmefra, kaster hun sig ud i romantiske relationer til kvinder — en side af sig selv hun har undertrykt i barndommen. Leonoras nyfundne seksualitet er dog ikke uden problemer. Hendes forældre nægter at acceptere hende, for den hun er. Det fører Leonora ind i en længere kamp i forståelsen af sig selv — for hvad er egentlig vigtigst? Hendes forældres kærlighed eller retten til at være sig selv? Jeg synes det er en meget lærerig og virkelighedstro roman om at finde sig selv, når man samtidig forsøger at rette sig efter andres forventninger til én.

Sange

Har du egentlig bare lyst til at fejre Pride med en god sang i bussen eller derhjemme, så har vi tre gode sange, du kan skråle med på.

Girls like girls

I sangen Girls like girls af Hayley Kiyoko bliver det at piger kan lide piger sidestillet med drenge, der kan lide piger, og sangen forsøger netop derfor at sætte den lesbiske seksualitet på lige fod med den heteroseksuelle. Sangen udfordrer særligt de mænd, som føler at deres seksuelle domæne bliver overtaget af uvedkommende kvinder. Sangen får også et særligt smukt udtryk, når det kobles med musikvideoen, hvor to veninder undervejs i videoen opdager deres tiltrækning til hinanden. Det ender dog “galt” da den ene piges fyr opdager det.

Born this way

Den kendte klassiker Born This way af Lady Gaga er efterhånden ved at kunne kalde sig en ”LGBTQ Anthem”. Sangen, der flere gange gentager ”I was born this way”, handler om, at man ikke kan flygte fra den, man er, så man kan lige så godt være sit fulde jeg – uanset hvem det så end måtte være. Sangen akkompagneres desuden af en musikvideo så kreativ, at sangen i sig selv nærmest bliver et kunstværk, som kun Lady Gaga kan formå det.

Same love

Same love Af Macklemore, Ryan Lewis og Mary Lambert må nok siges at være en af de mest rammende sange, om de mange modstridende komplekser, der findes i vores samfund (eller nok nærmere det amerikanske samfund), når det kommer til LGBTQ miljøet. Hver linje har en eftertænksom pointe, og jeg vil derfor foreslå at høre sangen med teksten ved siden af. En fantastisk sang der med fordel kan høres igen og igen.

Vil du gøre noget?

Ønsker du selv at være mere inddraget i LGBT+ miljøet i Aarhus, så bliv en del af miljøet i LGBT+HUSET.

Bliver der en rusuge i år? Cheftutorer fra Uddannelsesvidenskab og Idéhistorie giver deres bud

 

UPDATE: AU har netop meldt ud, at studiestarten bliver fysisk. Læs mere sidst i artiklen.

Der hersker ret stor forvirring om introugen. Ved i, hvad der kommer til at ske?

Marica: Der kommer hele tiden nye opdateringer, som er lidt svære at følge med i. Ingen ved jo, hvordan coronasmitten udvikler sig. Vi ved for eksempel heller ikke helt i dag, seks dage før studiestarten, hvad vi kan forvente i næste uge. Det er frustrerende, men vi må bare planlægge ud fra de restriktioner vi allerede har fået, og så se hvad der sker. Når det så er sagt, kan jeg godt undre mig over at studiestarten ikke er et emne som regeringen snakker om, så universiteterne har en klar idé om hvad de kan gøre. Der er ret vigtigt at de nye studerende får en god og god tryg studiestart, og regeringen burde tage stilling til de mange tusind studerende, der starter i disse uger, synes jeg.

Marie: Ja, det er ikke nemt at finde rundt i universet af mailkorrespondancer, restriktioner og tidsplaner, men vi tager en dag ad gangen og forsøger at dække os ind, hvad angår alle scenarier. Jeg kan kun sige, at vi lige nu (på idéhistorie og filosofi, red.) regner med at kunne afvikle ugen med en kombination af digitalt og fysisk fremmøde, men arbejder også på programmer, der kører 100% digitalt.
Vi venter også på udmeldingerne, så tror desværre ikke vi kan gøre folk meget klogere. Vi kender ikke selv helt svarene. Men selvfølgelig gør vi vores bedste for at studiestarten bliver så god og informationsrig som mulig.

Har i nogle backup-planer for hvad der skal ske hvis det hele slet og ret bliver aflyst?

Marica: Vi har som cheftutorer lavet et ”Plan B”-program, der er 100% digitalt. Hvis det bliver aktuelt, har vi dog planer om at få de fleste af vores sociale aktiviteter planlagt i løbet af efteråret. Vi har for eksempel ”Den store dannelsesrejse” og nogle aftenhygge-arrangementer med fællesspisning, som vi tænker kan blive arrangeret en weekend i den nærmeste fremtid, så de nye studerende ikke bliver snydt.

Marie: Vi har ikke lagt noget fast endnu, men vi ønsker at følge op på de forskellige sociale områder, når situationen er til det. Efter egen mening så er studiestarten en betydningsfuld ting, som betyder meget for éns liv på universitetet, og derfor vil vi gøre vores bedste for at prioritere det i den kommende tid.

Hvordan har det påvirket jeres egne forberedelser til det kommende semester?

Marie: Det er en super godt spørgsmål. Jeg håber selvfølgelig ikke at det kommer til at påvirke mit kommende semester. Jeg starter selv på tilvalg i år og føler mig derfor lidt som en af de nye, der gik ind i det med en masse forventninger om socialt samvær og fremmøde, men må også selv fortsætte på online undervisning og med en skærm imellem kommende studiekammerater.
Det føles dog lidt som at være gået ind til noget og nu sidder i lidt noget andet. Den følelse, kommer de kommende studerende helt sikkert også til at have, og det er jo ærgerligt. At tro at en digital studiestart kan gøre op for den oplevelse man normalt har, er ganske naivt. Jeg synes AU mangler lidt en anerkendelse af, at studiestart og undervisning bare ikke er det samme, når det foregår digitalt. Jeg har selvfølgelig respekt for folkesundheden og restriktionerne, da de selvfølgelig ikke er hevet ud af ærmet på grundløst område, men det er stadig ærgerligt.

Marica: Jeg føler faktisk jeg har glemt min egen semesterstart lidt med alt den planlægning. Så den har jeg ikke så godt styr på. Og det er en del mere frustrerende at arbejde som tutor. Jeg kan mærke at motivationen falder, og der skal et større stykke arbejde til for at motivere mine medtutorer.

Har i nogle gode råd til de nye studerende? — Hvad kan man gøre selv, for at få en god start på studiet?

Marie: Det er svært at give gode råd, som ikke kan fremstå en smule irriterende på nuværende tidspunkt — men jeg vil da helt sikkert sige til de nye, at jeg håber de kan holde humøret oppe, og huske på at det forhåbentligt ikke er for evigt. Vi på idéhistorie skal i hvert fald nok tage revanche på senere tidspunkt , det lover jeg!

Marica: Hold humøret oppe! Ik’ bekymre jer for meget. I skal nok få lov til at møde jeres medstuderende — om det så bliver helt digital eller semi-digital studiestart. Jeg kan godt forstå, at det er lidt usikkert og forvirrende, men I må gå den næste uge i møde med en god portion optimisme. Tutorerne er klar på at stå mere digitalt til rådighed i den kommende tid, så I må endelig skrive!

UPDATE: Mens denne artikel blev redigeret, meldte AU ud, at den fysiske studiestart bliver til noget. Find nyheden på Aarhus Universitets facebookside

Vi nåede at få en kommentar fra Marica med

Marica: Jeg er glad! Det betyder virkelig meget, at vi får lov til at vise dit nye studerende rundt fysisk, og ikke skal forsøge at “ryste sammen” socialt på zoom eller give digitale rundvisninger. Det tror jeg er meget vigtigt og det er godt, at ministeriet prioriterer at holde fast i en fysisk studiestart. Det er selvfølgelig også kun muligt, fordi universitetet har lavet så mange forbehold og restriktioner, og vi er derfor endt ud med et program, hvor vi forsvarligt godt kan være på uni fysisk. Vi glæder os!

Turen går til Thyborøn

Selv kan jeg ikke huske, at jeg nogensinde har holdt ferie i Danmark og havde du spurgt mig for to måneder siden, om jeg glædede mig til at bruge hele sommeren herhjemme, ville jeg nok have brudt grædende sammen ved tanken om at skulle undvære min sædvanlige tan på stranden i Sydeuropa.

Så er det heldigt at Thyborøn både har en Palmehave, et surfcenter og et livreddertårn, der har seriøse baywatch-vibes over sig. Her er en turistguide til min hjemstavnsby, som jeg gennem denne sommer er blevet hemmeligt forelsket i.
På trods af Thyborøns forholdsvis lave indbyggertal på under 2000 personer, så er der faktisk utrolig mange ting at give sig til.

Æ’ Haw

Top prioritet, når du er i Thyborøn, er helt sikkert havet. Byen er omringet af vand på alle sider. Man har derfor fundet på betegnelser for at kunne skille alt det vand fra hinanden. Det er derfor, at der i Thyborøn både Æ’ Strand og Æ’ Haw.

Hvis det er godt vejr, skal du gå til Æ’ Strand. Her kan du ligge i læ for blæsten, da der er sat læhegn op i form af grantræer. 

Hvis det er dårligt vejr, skal du gå til Æ’ Haw og blive blæst igennem og se alle de bunkere, som tyskerne i sin tid byggede i Thyborøn. 

Man kan også få meget tid til at gå ved at gå en tur rundt om havnen, hvor man kan være heldig at se fiskekuttere komme ind og losse deres fisk af og bare være en del af den stemning, der virkelig kun findes i små fiskersamfund.

Den bedste Fish ‘n’ Chips

Du kan ikke tage til Thyborøn uden at smage på den lækre og friske fisk, som de fleste restauranter tilbyder. Min personlige favorit er dog Fiskehallen, hvor jeg helt klart vil anbefale deres Fish ‘n’ Chips. Her får du en virkelig god Fish ‘n’ Chips i hjemmelavet øldej og hjemmerørt tartarsauce, til bare 98 kroner. Det giver ikke et kæmpe hak i SUen og er alle pengene værd!

Hvis du gerne vil spise fisk, men ikke rigtig synes, at du kan forsvare at spise ude på en SU, så er et alternativ at købe frisk fisk ved Æ’ Fiskebutik, som ligger ned til havnen. Tager du maden med ned til vandet, så får du både udsigt og god mad! Hvis du er i Æ’ Fiskebutik bliver du nødt til at smage deres fiskefrikadeller (som faktisk er lavet på min bedstefars opskrift). Jeg ikke har fået bedre fiskefrikadeller noget andet sted i Danmark!

Er du stadig sulten, må du ikke snyde dig selv for en is fra Fjams og Kugler. Navnet kommer egentlig af, at os fra Thyborøn altid har kaldet guf for Fjams. Det er der nogle sjove Thyborønboer, der har lavet en isbutik ud af og nu kan du få Æ’ Guffer (en is med to kugler) og et godt grin for bare 35 kroner.

Du kan også tage på…

Sælsafari

Du kan tage på Sælsafari. Her kommer du rundt med en lille båd, hvor der er en guide med, der fortæller lidt om Thyborøn og sejler dig hen til en lille ø, hvor der vildt mange sæler.

Puchmaxi Tour

Er du til fart over feltet, så kan du komme på en guidet Puchmaxi Tour gennem Thyborøn.

Seawar Museum

Hvis du er historiestuderende eller blot er historisk interesseret, så er der et krigsmuseum kaldet SeaWar Museum, som er virkelig sejt og oplysende.

Jyllandsakvariet

Jyllandsakvariet er helt sikkert er interessant for en biologistuderende eller for dig, der bare elsker livet under vand.

Kystcentret

Oplevelsescentret Kystcenteret  giver dig et indblik i havets kræfter og den natur som Thyborøn er omgivet af. Centeret er faktisk vildt sjovt og lærerigt, selv for voksne, og man kan sagtens få mange timer til at gå der.

Sneglehuset

I den anden ende af byen finder man Sneglehuset, som er et ekstremt smukt hus dekoreret med muslinger.

Thyborøn Surfcenter

Tæt på Sneglehuset finder du også Thyborøn Surfcenter, hvor du kan prøve kræfter med surfing i det vilde Vesterhaw.

Genbrugsguld-tur

Hvis du har nogle penge, der brænder i lommen, kan du besøge den hyggelige lille gågade eller tage på genbrugsjagt i byens store genbrug. Her kan man virkelig gøre nogle fund!

Værtshus

Dagen bør sluttes af med en øl eller ti på et af byens to værtshuse: Æ’ Kanal og Ankerpladsen. Her er helt andre priser end du ser ved Åen i Aarhus og du er garanteret et blik eller to fra de lokale, som helt sikkert gerne vil fortælle dig en historie eller to!

Ruten til Thyborøn

Thyborøn ligger som et perfekt stop på en Tour de Vestjylland tur. Ovenover Thyborøn kan du besøge Klitmøller og Hanstholm, hvorefter du kan tage til Thyborøn og fortsætte længere mod syd til Søndervig og Hvidesande. Mit bedste tip til at komme til Thyborøn er derfor: Lån en bil! 

Hvis det ikke kan lade sig gøre, så kan man forholdsvis ofte få Orangebilletter Aarhus-Struer. Når du så ankommer til Struer, kan du tage en bus til Lemvig. Og herfra bliver det sjovt. Hvis du tager bussen, får du nemlig æren af at køre med VLTJ, som du måske kender fra sangen vi alle har danset til på Heidis og til efterskole-festerne. En tur med VLTJ er en tur gennem det vilde vesten og det er helt klart en del af oplevelsen, når du rejser til Thyborøn.

Nyfundet kærlighed til Danmark

Thyborøn adskiller sig fra mange andre ferieområder, fordi her er så meget lokalt liv og personlighed. Du kan som gæst i Thyborøn følge med på sidelinjen, mens byens fiskeri går sin gang, sladderen går på havnen, historierne bliver fortalt på værtshuset og vinden rusker i klitterne. Byen har en charme, som jeg ikke mener, at du finder mange andre steder.
Tænk at der skulle en global pandemi til før jeg blev forelsket på ny i min egen hjemby. Besøger du Thyborøn, ved jeg, at du også bliver forelsket!