Skal du ud og se et Skt. Hans bål i aften?

Nogle har allerede fået sommerferie, og andre kæmper med at holde hovedet oven vande gennem de sidste eksamener. Men for alle gælder det nok, at det kan være et hyggeligt afbræk, at komme ud og nyde en sommeraften i Aarhus.

I aften, onsdag d. 23. juni, er særligt oplagt, for mange steder i byen er der planlagt bål, båltaler, snobrød – og du er velkommen. Vi har udvalgt et par arrangementer til jer her:

Bellevue Strand er der gjort op til flere bål klar.

I Tivoli Friheden er der et Skt. Hans arrangement med flere bål og båltale v. Jacob Bundsgaard.

Et børnevenligt arrangement finder du ved Brabrand Sø, hvor der er tombola, fiskedam og spejderaktiviteter også.

I Beboernes Hus i ø-gaderne er der også et Skt. Hans arrangement ”for fred”. Det er fra k. 19-23.

Der er også Skt. Hans på Kirkefælleden ved Langenæs. Arrangementet starter kl. 18.

I Modelparken i Egå er der også et arrangement, hvor heksen kl. 19 bliver fragtet til bålet. Det kræver billet at være med her.

Foran Lystrup Kirke er der midsommerfest med Skt. Hans-bål. Her tændes der op i grillen kl. 19, hvor du kan lave din medbragte mad.

Nu tænker du måske: hvorfor er det egentlig, at jeg skal tage ud og se et bål i aften.

Jo, nu skal du høre:

Sankt Hans har navn efter Johannes Døberen (ham, som døbte Jesus). Det er hans fødselsdag vi fejrer, for han er, jf. Lukasevangeliget, sat til at være født et halvt år før Jesus. Den kvikke læser bemærker nok, at det først er d. 24. juni, altså i morgen, hvor der er 6 måneder til juleaften. Den nordiske tradition er, ligesom juleaften, at vi fejrer højtider dagen før – fuldstændig ligesom med juleaften.

Sankthansaften har dog også meget tilfælles med Valborgsaften d. 20. april, som er en hedensk, før-kristen fest, hvor man tændte bål (for ikke at blive overlistet af underjordiske kræfter). Man regner med, at kristne missionærer fortolkede de gamle skikke og brugte dem til at tjene kristendommen – og Skt. Hans-bålet kan meget vel være et eksempel herpå.

Del med dine venner...Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInPin on PinterestEmail this to someonePrint this page