Kender du typen? Delfinen har snakket med kollektivisterne Camilla og Oskari, og hørt hvorfor de har valgt at bo i kollektiv

Hvad er det egentligt, der spiller ind i beslutningen, når vi går på boligjagt? Studerende bor vidt forskelligt og hver har sin egen idé om den gode bolig. Nu kommer sommeren, som er den tid hvor absolut flest flytter. Her kommer første interview i en serie af fire, hvor vi spørger ind til hvorfor folk bor som de gør. Artiklen kan også læses i Studenterhåndbogen 2021, der udkommer på uni i samarbejde med Studenterrådet i det ny semester efter sommerferien.

Skrevet af Frederik Walther Løth og Mathias Randel
Grafik af Tine Eltved

Medvirkende i interviewet:

Camilla Brokholm Pedersen
  • 26 år
  • Læser Teologi på 8. semester
  • Husleje: 2000 kr
Oskari Tourmaa
  • 23 år
  • læser Elektronik (Diplomingeniøruddannelsen)
  • Husleje: 2000 kr
Hvorfor har I valgt at bo i kollektiv?

Oskari: Jeg ville opgradere det sociale niveau i hjemmet. Når man bor i et kollektiv, er man lidt ’forced’ til at komme ud af sin skal”. 

Camilla: Normalt skal man tage lidt større initiativ for at være sammen med folk – her er det serveret hver dag.

Fordele ved at bo i kollektiv

Oskari: En af de ting, Oskari vil fremhæve, er initiativet i kollektivet”: ”Man får en lille idé, og så bliver den løftet op. Vi har f.eks. bygget et hønsehus, og jeg har købt et orgel i en genbrugsbutik – den slags ting. Der er et fællesskab om fede ideer.

Camilla: Man opbygger hinanden. F.eks. når nogen siger ’det her kunne være noget for dig’ bliver ens kendetegn mere konstituerede. Den personlighed, vi hver især har, bliver gjort mere tydelig i mødet med de andres personligheder.” siger hun. ”Man vokser ret meget sammen. I starten brugte jeg meget energi på at falde til rette. Når man er det bliver det også familie-agtigt. Der er intet pres på, man kan være sig selv.” tilføjer hun.

Ulemper ved at bo i kollektiv

Camilla: ”Det kan hurtigt gribe om sig at lave aktiviteter sammen. Det føles nogle gange rigtigt at prioritere fællesskabet over studiet – andre gange er det omvendt.”

Del med dine venner...Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInPin on PinterestEmail this to someonePrint this page