Dagens mand er uoriginal, men god nok

Anmeldt af: Astrid Gjørup

 

Teaterstykket Jægerne er skrevet af Anders Valentinus Dam og Lars Danmark, og det er instrueret af Anders Valentinus Dam og Morten Lund. Medvirkende i stykket er Anders Valentinus Dam, Lars Danmark og Rasmus Reiersen, og det er produceret af teatergruppen Teater O og spiller på Teateret Svalegangen i perioden 17. September til 1. Oktober 2016.

Jægerne handler om tre mænd, som er taget på overlevelsestur i skoven, for at finde frem til den indre drengerøv og vildmand, som måske er gået lidt tabt i hverdagens moderne samfund. Der skal ikke være mere pjat med ris-kiks og økologiske urteoste, nu vil de tre venner klare sig i  bedste ’Nak og Æd’ stil, med det mad de finder i skoven, og de dyr de selv kan skyde. Med sig på turen har de hønen Leif, som de tre mænd har en slags fælles forældremyndig over.
Mens de tre mænd venter i skoven, på at byttet skal komme frem, diskuteres der på må og få om hvad der er galt med mænd nu til dags, og hvordan det hele egentlig burde være. Gennem betroelser til hinanden og til hønen Leif går det langsomt op for de tre venner at det der med at komme tilbage til sin indre viking måske ikke er så nemt, som man lige skulle tro. Og da sulten og dagligdagens bekymringer begynder at stige de tre mænd til hovedet, begynder virkelighedsfornemmelsen og medmenneskeligheden også langsomt at forsvinde. Til sidst er det meste af empatien mellem de tre venner gået tabt, og selvom de nærmer sig en mental tilstand passende for en hardcore viking, så er de tre mænd ikke blevet klogere på, hvordan en mand skal defineres eller hvem de selv er.  

Jægerne er meget humoristisk, og har en let tilgang til mange af de tunge emner der diskuteres mellem karakterne. Stilen er meget ’pik og patter’ og drengerøvsagtig, hvilket står i god kontrast til den alvorlige tone, som især karakteren Ernst ligger for dagsordenen. Det er ikke en historie, hvor der sker det helt store, men man er med hele tiden, og bliver såmænd også underholdt af blandingen mellem det komiske og tragiske.  Dog er det ikke en historie eller karakterer som kommer ind under huden på en, og man kan godt savne fornemmelsen af en rød tråd i handlingen. Samtidig kan man godt synes, at karaktererne er lidt for klichefyldte og uoriginale. Eksempelvis karakteren Joseph som altid er bange og småynkelig, fordi han har været i et mangeårigt ægteskab med en dominerende hustru. Og man bliver også lidt forvirret over hvad stykket egentlig handler om, for man tror først, det er en historie om identitet, men der bliver diskuteret mange brede samfundskritiske emner, hvor man ikke helt kan se, hvorfor det er relevant i forhold til resten af handlingen.  Der bliver nemlig ikke rigtigt gået i dybden med nogle af problemstillingerne, og der bliver ikke rigtigt udtryk nogle holdninger, man kan tage stilling til. Det bliver bare gjort klart, at der er mange problemer i denne verden, og man kunne måske godt have ønsket at stykket havde sat spørgsmålstegn ved, hvordan mange af de nævnte problemstillinger kan have påvirket de forskellige karakterer.       

Alt i alt mangler stykket lidt originalitet og fokus, dog er det underholdende 90 min. og man er med det meste af vejen.  Man skal bruge sin SU på at se det, hvis man gerne vil se noget, der belyser samfundskritiske emner på en let drengerøvsagtig måde.

Del med dine venner...Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInPin on PinterestEmail this to someonePrint this page