Tekst: Vassili Stroganov
Det er ikke nemt at lave en god gyserfilm, der virkelig skræmmer én fra vid og sans, og desværre bliver der lavet virkelig mange dårlige gyserfilm, der er med til at give genren et dårligt omdømme. Heldigvis er der dog film som den nye Blair Witch Project, som bare hedder Blair Witch, der giver genren lidt af respekten tilbage. Det er op til disse film at holde gyserfilmsbranchen i live. Der er noget helt simpelt ved Blair Witch, der er essentielt for gyserfilm, og som vi gyserfans så godt kan lide, nemlig det, at den er så realistisk, i hvert fald til en vis udstrækning. Man kan nemt leve sig ind i, at en gruppe unge mennesker går ind i en skov i jagten på at finde noget overnaturligt og dokumentere det på film. Bare det at skulle overnatte i en skov er uhyggeligt nok i sig selv, og hvis man så lægger noget overnaturligt og farligt oven i, så har man opskriften på en rigtig god gyserfilm. Skovens mørke, de mystiske lyde og det, at man på ingen måde kan regne ud, hvad der kommer til at ske lige om lidt, er det, der er så simpelt og samtidig så genialt ved Blair Witch. Lever denne film op til de store forventninger, som mange har fra den originale kultklassiker og the Godfather til alle ”found footage” film, nemlig The Blair Witch Project fra 1999? Svaret er: både ja og nej, og begrundelsen kommer lidt senere i den endelige analyse. Først skal vi kigge lidt nærmere på, hvem der står bag filmen, hvem der er med i filmen, og hvad filmen egentlig handler om.
Denne nye Blair Witch film er instrueret af Adam Wingard, som er kendt for den anerkendte gyserfilm, You Are Next, og filmen, The Guest, som også var en succes. Hovedrollerne i Blair Witch spilles af mindre kendte navne såsom James Allen McCune, Callie Hernandez, Brandon Scott og Valorie Curry. Selvom vi ikke rigtig er bekendt med navnene, så er der bestemt intet i vejen med skuespillet i denne film, på nær et par småting i mindre vigtige scener, såsom scenen, hvor Brandon Scott skal slå et telt op i skoven, og bare fordi det ikke lige lykkes for ham, så går han helt amok og sviner teltet til med ”the f-word”. Der står sikkert i manuskriptet, at han skal blive vred i situationen osv, men den måde han gør det på virker uægte og ”over the top”. Dette er dog bare en mindre detalje, og ellers er skuespillet helt i top, især i de vigtige scener i den sidste fjerdedel af filmen. Blair Witch fik premiere i Danmark den 15. september.
Selvom denne film er den tredje i rækken af Blair Witch film, så har Blair Witch anno 2016 intet at gøre med Blair Witch 2: The Book of Shadows fra år 2000, da Book of Shadows ikke regnes for at være en officiel del af ”The Blair Witch Franchise”. Dette skyldes, at de folk og det kreative team der stod for den originale film fra 1999 ikke havde nogen indflydelse på ”the final cut” af The Book of Shadows filmen, og derfor blev denne film heller ikke godkendt af de originale skabere af Blair Witch fra 1999. Så når man ser Blair Witch 2016, er det som om, at der kun er en anden film, og det er den fra 1999. Dette er egentlig meget godt, for The Book of Shadows var noget værre sjusk.
Kort fortalt handler Blair Witch 2016 om James, som er broren til Heather, der forsvandt ude i skoven nær landsbyen Burkittsville i staten Maryland for 20 år siden i den første film, og aldrig er blevet fundet. James ser en video på Youtube af noget ”found footage”, og selvom det er svært at se, hvad der foregår i videoen, så er James helt sikker på, at det er hans søsters video, fra da hun forsvandt. James overtaler tre af sine venner til at tage med ham til Burkittsville for at finde hans søster, og de opsøger straks dem, der uploader videoen til Youtube. Dette er nogen lokale fra den lille landsby, og de påstår, at de fandt ”the footage” i skoven nær Burkittsville. Der er nu kun en ting at gøre, og det er at tage en helt masse kamera udstyr med sig ind i den forheksede og at lede efter Heather. Det siges, at den farlige Blair Witch bor i denne skov, men James og de andre er ikke bange for, hvad der sikkert bare er en gammel skrøne. Det skal senere vise sig, at de unge mennesker tog grueligt fejl, for dette skulle blive begyndelsen på et sandt mareridt. Nu er der ingen vej tilbage.
Dog skal vi lige tilbage til det vigtige spørgsmål om, hvorvidt denne film nu levede op til de store forventninger, vi alle gik rundt med efter at have set den første film? Som sagt er svaret både ja og nej. Svaret er ja, fordi denne film er en af de få gyserfilm, der faktisk formår at trænge helt ind under huden og gøre én bange. Dette gælder dog hovedsageligt for de sidste 20 minutter af filmen, men er man først bange, så går uhyggen ikke væk igen før om lang tid. Lydene i filmen virker rigtig godt og skaber en utrolig creepy stemning i den mørke skov. Man hører en gren knække og så er man helt oppe på dupperne.
Hvis man lige skal opsummere de positive ting ved Blair Witch, så er de sidste 20 minutter af filmen, lyden i filmen og bestemt også skuespillet i de vigtige scener i filmen rigtig positive og lever alle op til den gamle film, imens slutningen af denne film faktisk formår at overgå den gamle film, i hvert fald på uhyggeskalaen. Det var det positive ved filmen, og de elementer af filmen der levede op til, eller endda, overgik den gamle film.
Nu til det negative og de elementer, der bestemt ikke levede op til den gamle film, og her er det først og fremmest det langsomme tempo i starten af filmen, der trækker ned. Det tager så lang tid for denne film at komme i gang og for alvor at blive uhyggelig, men når den så først bliver uhyggelig, så bliver den virkelig uhyggelig, desværre dog for sent i filmen. Selvfølgelig gik den originale Blair Witch endnu langsommere, og det tog endnu længere tid, før den for alvor blev uhyggelig, men det er klart, for det var jo den første film, så den har lov til at være langsommere. I en to’er skal alting gå hurtigere fra starten af, for der er vi bekendt med den grundlæggende historie om heksen fra Burkittsville skoven, og så vil vi gerne dykke dybere ned i historien. Det kommer vi også, men ikke rigtig før hen mod slutningen af filmen desværre.
Et andet element der mangler i denne film er nytænkning. Bortset fra et nyt dronekamera som hovedpersonerne bruger samt flere hovedpersoner end i den første film, brugen af YouTube og den uhyrlige slutning på filmen, så er story linen næsten den helt samme som i den første film. Der er sådan set ikke noget galt med at spejle sig i den gamle film, for vi elsker jo den gamle Blair Witch, men det betyder ikke, at man kan tillade sig at være så doven med nytænkning, som denne film har været. Der er ikke tale om, at man helt skal genopfinde Blair Witch og lave alting med nye ideer alle steder, men man kunne sagtens have pustet mere nyt og kreativt liv i gyserklassikeren, og gjort den mere alá 2016. En anden ting er de mange jumpscares, som bare er så billige, urealistiske og ødelæggende for filmen. Når man er ude i en mørk skov midt om natten, så er det kun en tåbe, der ville hoppe ud foran et kamera for at skræmme den anden person. En tåbe eller bare en person med virkelig dårlig humor. Man burde mindst halvere de jumpscares, der er i denne film, eller bedre endnu – fjerne dem alle sammen.
Det bedste ved hele filmen er ikke overraskende de sidste 20 minutter, hvor man næsten helt har lyst til at lukke øjnene, for det hele rumler bare sammen i rent kaos. Man er endelig nået til det, man har længtes efter hele filmen, og alle ens forventninger bliver mødt. Slutningen er det hele værd.
Alt i alt er der mere positivt end negativt at sige om denne film, og det er i høj grad på grund af de sidste 20 minutter af filmen, der trækker det hele så meget op, at min bedømmelse for denne film bliver: 7/10 stjerner i stedet for 5/7 stjerner.
