The Big Short – I’m So Bored

  • af

Tekst: Vassili Stroganov

Det kan godt være at The Big Short er en utrolig betydningsfuld film, og at det er vigtigt at forstå hvad der egentlig udløste den globale finanskrise, men at lave en to timers lang spillefilm om emnet, er så ambitiøst, at det tangerer det dumdristige. Denne film beviser én gang for alle, at det er umuligt at lave en underholdende film om noget så tørt som økonomi og det kriseramte boligmarked. Selvom filmens instruktør Adam McKay gør alt for, at man ikke skal falde i søvn under filmen, ved blandt andet at lade den ualmindelig hotte og uimodståelige Margot Robbie forklare os hvad et subprime-lån er, imens hun nyder et dejligt boblebad og drikker et glas champagne, er selv et så visuelt nydeligt trick som dette ikke nok til at redde filmen fra at være farveløs, flad og til en vis grad anstrengende. Instruktøren prøver at peppe filmen op med andre kendis-cameos, og forsøger sig også med en del humor, men intet lader til at kunne skære igennem den tunge sky af grå økonomi kombineret med kedsomhed som hænger over hele filmen. Desuden er de kendis-cameos et tydeligt tegn på en desperat, uprofessionel og billig måde at bringe lidt underholdning ind i filmen.

Det skal dog siges at The Big Short trods alt er en af de mindst kedsommelige spillefilm, der er lavet omkring finanskrisen, og er kun overgået af filmene Margin Call og 99 Homes. Uanset hvad bør du se denne film, for selv om den er fyldt med komplicerede tekniske begreber om det finansielle marked, så er filmens pointe en sand lærestreg, og noget vi alle kan lære af, men dette sker kun hvis du kan formå at holde dig vågen igennem hele filmen. Et godt råd er altid at have en kop kaffe ved siden af sig, når man ser denne film. Et andet godt råd, som er værd at tage med, hvis du ikke vil være forvirret igennem store dele af filmen, er at læse lidt op på økonomiske termer som collateralized debt obligations (COD’s), liquidities, tranches, triple A obligationer, ISDA aftaler og swaps. Det er dog muligt at nyde dele af filmen, selv om man ikke forstår noget som helst om økonomi. Der er nemlig situationer, hvor historien bliver fortalt gennem karakterernes tydelige reaktioner og følelser.

Man skulle ikke tro det, men The Big Short er instrueret af den samme person der står bag Anchor Man filmene og Step Brothers, Adam McKay. Rollelisten i denne film er et sandt dream team, hvor hovedrollerne spilles af Christian Bale, Ryan Gosling, Steve Carell og Brad Pitt. Filmen fik premiere i Danmark den 28. januar. Allerede nu er The Big Short nomineret til 5 Oscars, bla. for best picture og best director. Det skal blive spændende at se hvor mange statuetter filmen vinder, hvis den overhovedet vinder nogle. Med fantastiske film som The Revenant, som er nomineret til 12 Oscars, er konkurrencen benhård, og her kan The Big Short meget vel ”fall short of the Oscars”.

Kort fortalt er The Big Short den sande historie om 4 finansielle analytikere, der arbejder i Wall Street området i New York. Historien foregår i årene op til den globale finanskrise i 2007, og det er netop i disse år, at de 4 analytikere finder ud af, at der er en finanskrise på vej. De opdager at de store banker snyder folk for enorme summer, ved at udskrive utrolig ringe, men samtidig meget komplicerede lån, som folk hverken kunne forstå, eller betale tilbage. Her beslutter de 4 analytikere, at det er nok, og går nu imod det Amerikanske finansmarked og de grådige banker. Dette bliver starten på en ægte kamp for retfærdighed.

The Big Short forsøger så ihærdigt at skære det tunge emne ud i pap for os der ikke er økonomer, at filmens tone til tider nærmest bliver hånlig, og man føler sig lidt som en tumpe. Nogle af de virkemidler, som filmen bruger til at forklare det finansielle marked, er kun med til at skabe mere forvirring. Hvis vi nu vender tilbage til boblebadscenen med Margot Robbie, så er instruktørens pointe at fange seerens opmærksomhed, så man automatisk vil begynde at lytte til hvad hun siger, og ikke tænke på alt mulig andet. Desværre for filmen, har dette en selvmodsigende effekt. I det sekund man ser hende i boblebadet, er man temmelig ligeglad med de subprime-lån, som hun forsøger at fortælle os om. Det er ikke nemt at lave en film om finanskrisen, men The Big Short må siges at være en af de få, som man faktisk kan holde ud at se, hvis bare man har lidt kaffe til rådighed. The Big Short er absolut en af de tungeste film, jeg nogensinde har set, og aldrig har jeg følt mig så træt efter en film. Jeg var fuldstændig udmattet efter to timers økonomisk dialog, en dialog der gav mig en mild hovedpine og lidt kvalme – en meget passende reaktion til de grådige bankmænd og kvinders ”too big to fail” mentalitet, og hvordan de udnyttede uskyldige mennesker. Som konsekvens af krisen mistede millioner af mennesker deres job og over en million husstande mistede deres hjem.

Til sidst må jeg bare sige, at The Big Short er en særdeles ambitiøs film, der prøver at være både klog, sjov, dramatisk og realistisk på en og samme gang. Dette må siges ikke at lykkes for filmen, hvor det hele minder lidt om et kaotisk maraton, hvor folk løber i alle mulige forskellige retninger i stedet for at holde sig til ruten. Man ser tydeligt, at instruktøren ikke helt selv ved hvad han vil med filmen. Det eneste i denne film der er på verdensklasseniveau og har et reelt Oscar-potentiale, er Christian Bale’s og Steve Carells unikke præstationer, samt filmens gode pointe om, at grådighed aldrig kan betale sig og, at det kan føre til alvorlige konsekvenser. Dette er de eneste to grunde til, at jeg giver denne film 6/10 stjerner, og det er slet ikke dårligt for en fundamentalt kedelig film om finanskrisen, et emne der er mere tørt end Sahara-ørkenen.

Del med dine venner...Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInPin on PinterestEmail this to someonePrint this page