Fænomenet humor er ekstremt bredt, har mange forskellige definitioner og kan studeres og analyseres ud fra en masse forskellige fagområder. En ting er forskerne mere eller mindre enige om og det er at humor giver os en balance, spiller en stor rolle i vores sociale udvikling samt trivsel og giver os en følelse af wellness.
Tekst: Vassili Stroganov Foto: Lars Kruse
Selv om ordet humor virker til at være meget simpelt, så er selve fænomenet humor noget bredere og mere komplekst end som sådan. Selve ordet humor kommer fra oldgræsk og betyder kropsvæske, noget der er forbundet med vores største følelser. I det gamle Grækenland havde man noget indenfor lægevidenskaben der hed humoral, som vedrørte legemsvæsker og her skulle der være balance i mellem de 4 væsker, som man troede at mennesket bestod af. Hvis den balance ikke var der, så kunne man være sangviniker eller man kunne være melankolsk. Derimod hvis der var balance i mellem de 4 væsker, så havde man humor. Man mente altså at humor havde en eller anden forbindelse med balancen i mennesket og at vi alle har brug for humor i forhold til at være i balance. En anden teori, der hentyder til at humor giver os en balance, er Sigmund Freud’s Relief Theory, som påstår at humor og latter en mekanisme der hjælper os til, at komme af med stress og på den måde får os til, at komme i balance.
Siden Freud har der ikke været meget dokumenteret humorforskning, lige indtil omkring 1990’erne, hvor man for alvor begyndte, at forske i fænomenet. Her har nogen humorforskere defineret humor til at være evnen til at opfatte noget som morsomt, et resultat af en helt bestemt kognitiv proces, der får en til at grine eller have det sjovt. Der er dog mange forskellige definitioner og måder, man kan se humor på. Trods definitionerne, er det stort set umuligt, at sætte humor på formel eller ind i et bestemt skema. Først og fremmest er det vigtigt at notere sig, at der er mange forskellige former for humor, som hver især har sine egne unikke træk. Nogle former for humor kan være stærkt knyttet til det kropslige, mens andre former kan være mere knyttet til det intellektuelle. Humorforskere er meget uenige om, hvor mange forskellige typer af humor der er. Nogen mener, at der er 10 forskellige former, mens andre mener at der er over 20 forskellige former for humor. De mange former for humor kan studeres fra mange forskellige fag og vinkler, da fænomenet humor er enormt tværfagligt.
Humor på mange niveauer
Humor kan studeres ud fra psykologi, sociologi, litteratur, etnografi, antropologi, sprog, gelotologi samt andre fagområder. En af de ting, der er så fascinerende ved humor, er at det kan bruges om så mange forskellige fænomener, som f. eks: at lave sjov, at have let ved at more sig og grine ad forskellige ting, og det at have en humoristisk sans. Humor er også en vigtig del af vores udvikling og sociale egenskaber fra vi er helt små. Tidligere lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet, Hans Vejleskov har i mange år forsket i humor i forbindelse med børns udvikling, og her har bla. børns sociale forståelse været i fokus. Det at humor er så fagligt bredt et emne, er en væsentlig grund til at Hans Vejleskov valgte at beskæftige sig med netop dette emne:
”For mig har det nok betydet mest, at humor er et tværfagligt emne, det er specifikt menneskeligt og det hører også hjemme under disciplinen social kognition, dvs. hvordan børn udvikler sig med hensyn til at opfatte og forstå menneskelige og sociale forhold, hvilket jeg har arbejdet en del med. Der kræves jo f. eks en vis forståelse af andre for at afgøre, om noget de siger, er for sjov eller alvorligt ment, eller for at fornemme, om den man er sammen med, vil synes, at en vittighed er morsom”, fortæller Hans Vejleskov og fortsætter:
”Jeg selv har ikke lavet meget empirisk forskning på dette område, men i forbindelse med observationer af det sproglige samspil under leg, har jeg konstateret, at mange børn ret tidligt kan ’fange’ noget, der er uudtalt eller implicit, noget der ’ligger i luften’ – herunder om det en anden gør eller siger, er ment ’for sjov’”, siger Hans Vejleskov og konkluderer, at social intellekt er noget, der udvikles allerede fra en meget tidlig alder. Den sociale intellekt er netop den vi bruger mest når vi skal bruge og forstå humor og i det hele taget til at forstå andre mennesker. Professor på Institut for Kommunikation og Kultur, Henrik Skov Nielsen mener at netop det sociale element spiller en stor rolle inden for humor:
”Jeg synes rigtig tit, at humor har at gøre med venskaber og med fællesskaber. Den bedste humor er mulig med nogen, man kender utrolig godt og meget vanskelig over for nogen, man ikke kender særligt godt, fordi jo mere præcis humoren er, jo sjovere er den for dem, der er en del af det fællesskab, den er irammesat af”, siger Henrik Skov Nielsen, der blandt andet underviser i et tværfagligt fag om humor på kandidatniveau på Aarhus Universitet, der hedder Humor – Current Research Topics. Henrik Skov Nielsen er enig med de mange humorforskerer, om at humor meget ofte ikke kan sættes på formel, dog er der enkelte steder, hvor man kan se nogle mønstre og små tendenser. Et af de steder, hvor humor næsten altid er efterspurgt, er hos en kæreste eller partner:
”Man ved jo også fra undersøgelser, at humor måske er den mest efterspurgte egenskab ved en partner. Det er jo sjældent, at nogen nævner 5 ting, de ønsker sig i en partner, hvor humor ikke er en af dem, og nogen gange er det endda den vigtigste. Det viser noget om, hvor afgørende vi føler, at humor er for vores wellness. Mange vil nok sige, at det er en afgørende form for lykkefølelse”, siger Henrik Skov Nielsen.
Det er sjovere at være sjov sammen med andre
Lektor på Institut for Kommunikation og Kultur, Stefan Kjerkegaard, er helt enig i at det sociale i humor er utrolig vigtigt og at det altid er bedre, når man kan dele et grin med andre mennesker:
”Det er jo sjældent, at man faktisk sidder og griner for sig selv. Det kan man godt gøre, men så skal det også være rigtig sjovt. Man griner normalt ikke højlydt, når man er alene, men i det øjeblik, man deler grinet med nogen, så bliver forløsningen større. Der er en social ting omkring humor, som er vigtig,” fortæller Stefan Kjerkegaard, der også underviser i faget Humor – Current Research Topics her på Aarhus Universitet. Et emne inden for humor, der ikke er current, men som er vigtigt for, at bedre kunne forstå nogle af de nutidige humorteorier og forskningsspørgsmål, er de to klassiske teorier om, hvorfor vi synes forskellige ting er sjove:
”Den ene klassiske teori er, at det der vækker latter er, når noget er inkongruent – når der er ’en indbygget modsætning’, som f. eksempel når en vagabond fra Storm P hedder Alkibiades. Den anden klassiske teori er at det, der vækker latter er, at man føler sig ovenpå, enten fordi man selv har været dygtig eller heldig eller fordi en anden har ’dummet sig’ eller er kommet galt af sted, som f. eks når én kommer hjem fra skiferie med armen i bind eller hvis en glider i en bananskrald”, fortæller Hans Vejleskov. Den første af de to klassiske teorier sætter fokus på et spørgsmål, der netop nu bliver forsket i:
”Den mest dominerende teori inden for humorforskning lige nu, den kalder man inkongruens teori. Inkongruent betyder noget der ikke passer helt sammen – en uoverensstemmelse. Der er selvfølgelig ting der er inkongruente, der ikke nødvendigvis er sjove. Det der er den store gåde, det er spørgsmålet om, hvor meget inkongruens og uoverensstemmelse der skal til, og på hvilken måde, før noget er sjovt? Der skal også være noget andet tilstede, så som timing, nogle konventioner om hvor og hvornår man kan lave en vits osv.”, siger Stefan Kjerkegaard.
Synes du, det er sjovt?
Omvendt kan man argumentere for, at vurderingen om noget er sjovt til en vis grad altid er subjektiv. Det som den ene finder hylende morsomt, det er der en anden, der slet ikke synes er sjovt. Logikken peger på, at der kunne være både noget sandt og falskt i både inkongruensteorien og subjektivitetsargumentet. En anden nyere humorteori er en mere negativ en af slagsen, en teori der udforsker humorens mørke side:
”Det der er ret nyt og meget interessant er, at man har taget fat på at undersøge både børns og voksnes større eller mindre frygt for at blive genstand for latter. Dette er et andet slags personlighedstræk, og der er store både individuelle og kulturelle forskelle. Bemærk, at lige så dejligt det er at more sig og le, lige så ubehageligt er det at blive leet ad. Er man meget bange for det, er man særlig nem at mobbe”, siger Hans Vejleskov.
Komedien får næsten aldrig en Oscar
Uanset hvad, så er humor et virkelig dybt og enorm spændende fænomen, der inden for nogle fagområder endnu ikke har fået den credit og respekt, som et emne med så stor en relevans for vores trivsel bør have. Research Assistent på Danmarks Institut for Pædagogik ved Aarhus Universitet, Kasper Porsgaard, som også har læst filosofi Aarhus Universitet er enig:
”Inden for filosofien og litteraturens verden har man fokuseret rigtig meget på patos og alvor, tragedier, ulykker, heltedåd og krig i stedet for humor og komedien. Så tragedier har altid haft en højere status end komedier, og det synes jeg er rigtig synd, fordi at komedie er ekstremt dyb når man begynder at tænke over, hvad det er, der gør ting sjove. Det bliver hurtig meget kompliceret,” siger Kasper Porsgaard.
Det samme kan siges, når det kommer til komediefilmgenren. Det er virkelig sjældent at vi ser en komediefilm vinde en Oscar. Normalt er det altid en dramafilm eller endnu en biopic, der løber af med statuetten. Hvordan kan det være? En del af svaret ligger netop i litteraturens og filosofiens verden, men også i vores kultur generelt. I middelalderen havde man hofnarren, som skulle underholde kongen og resten af det fine selskab ved blandt andet at latterliggøre sig selv. Allerede dengang havde man et nedladende syn på komedien og alene navnet hofnar siger en del om respektløsheden omkring jobbet. At skabe en god komediefilm eller stand up, kræver et kolossalt talent og finfølenhed over for publikum og det er langtfra alle, der besidder den egenskab.
Den antropologiske stand up
Lige præcis stand up comedy er en genre som antropolog på Aarhus Universitet, Morten Nielsen har kigget nærmere på og fundet ud af, at der er slående ligheder mellem antropologi og stand up comedy. Sammen med andre antropologer fuldførte han i 2014 et forsøg ved navn The Comedy of Things med inspiration fra stand up comedy:
”I Amerikansk stand up comedy, og i comedy generelt, der udspringer humoren ofte af den overraskende fremstilling af dele, som egentlig hører sammen, men lyder som om de ikke gør det. Det var så netop tanken med dette forsøg at stille spørgsmålet, om der er noget i det, som stand upperen gør, som der faktisk kan have noget væsentligt at sige om, hvordan antropologisk viden skabes og hvad antropologi handler om. Det er ikke alle former for antropologisk videnskab, der er tale om, men visse former,” siger Morten Nielsen og fortsætter:
”Vores formodning er, at der i humoren og i comedy, er et uudforsket materiale, og nogle uudforskede muligheder for at kunne forstå, hvordan vi skaber betydning for hinanden, altså hvordan vi hele tiden udtrækker nogle karakteristika af socialt liv og kombinere det på en utal af måder,” fortæller Morten Nielsen. Dette er endnu et bevis for at humor findes i så mange forskellige aspekter af vores liv og kan bruges til meget mere end man tror. Humor kan være en måde at tænke på.
Når humor bliver magt
En anden måde man kan se på humor, er ved at kigge nærmere på forholdet mellem humor og magt. Stefan Kjerkegaard udtaler:
”Jeg synes, at forholdet mellem humor og magt er ret spændende, altså hvad humor kan bruges til i forhold til magt. Det kan jo virke utroligt stærkt, hvis du går opad mod dem der har magten. Hvis du går opad på magtkurven mod dem, der har magten, så er der næsten ingen grænser for, hvor meget du kan bruge humoren, men hvis du går nedad kan det skabe problemer. Jeg tror det har noget at gøre med nogle strukturer, der er i samfundet. Hvis jeg som lærer gør grin med en studerende, så ville det være helt forkert, men derimod må de studerende gerne lave en revy, der gør grin med os. Det er mere acceptabelt kan man sige. Det er mere legitimt, at bruge den kritiske humor mod dem der har magten.”
En ting er helt sikker omkring humor og det er, at hvis det bliver brugt på den rigtige måde, så stimulerer det os mennesker med positiv energi og nye måder at tænke på. Forskere har konkluderet at humor har positive virkninger på blandt andet helbredelse, livskvalitet, levealder og social popularitet. I Danmark er der blandt andet lavet vellykkede forsøg med, at der jævnligt kommer klovne på besøg på hospitalers børneafdelinger, blandt andet på Skejby sygehus. Selvom humor er et kompliceret fænomen, så er humoren en af vores vigtigste egenskaber, som mennesker og uden den ville livet ikke være det samme. Humor er afgørende for vores wellness. Det er vejen frem.
