Spring til indhold
Hjem » Artikler » Gyserguide

Gyserguide

  • af

 

gyser_spøelse

Gysergenren har haft det svært i de seneste årtier, hvor de fleste gode gyserfilm er fra før 90’erne. Hvis man kigger på forskellige toplister med tidens bedste gyserfilm, ser man hurtigt, at der de sidste 20 år ikke er blevet produceret særlig mange gysere med ægte kvalitet. Dog har 2014 været et af de bedre år for gysergenren. Jeg har kigget i hitlisterne og fundet to nye skud på stammen og to sikre klassikere.

Tekst: Vassili Stroganov

Babadook

Lad os starte med australske Babadook fra 2014, som er en af de bedste gysere, jeg har set de sidste par år. Den er både intelligent, uhyggelig, spændende og mystisk samtidig med, at skuespillerne gør det helt fantastisk. Det er ikke bare endnu en ”slasher film” med blod over det hele. Babadook er en psykologisk gyser-thriller, der sætter sig i baghovedet og dukker op, når man lukker øjnene. Babadook er en historie om en mor og hendes ustyrlige barn, der kæmper med sorg og depression efter at have mistet faren i en fatal bilulykke på dagen, hvor sønnen bliver født. En dag læser moren en godnathistorie for sin søn som hedder ”Mr. Babadook”. Den handler om et mystisk monster med en sort hat, der kommer ind i huset, hvis man lader det komme ind. Herefter bliver alt et sandt mareridt for den stakkels familie. Der er bestemt en sammenhæng mellem sorg, depression og monsteret. Filmen er noget dybere end bare en ”monster film”. På en gyserskala fra 1-10 græskar giver jeg denne film 9/10 græskar.

 

Under the Skin

Det andet gyselige mesterværk fra 2014 er Under The Skin, som har den smukke og talentfulde Scarlett Johansson i hovedrollen. Jeg kunne hurtigt bekræfte, at filmens titel var meget passende, for denne film gik lige ”under huden” på mig, og jeg kunne kun se den som en ægte gyser. Helt basalt handler filmen om en alien, Scarlett Johansson, som er kommet til Jorden for at finde en partner. Filmen forgår i Skotland, hvor kvinden, som i virkeligheden er en alien, forfører ensomme mænd. I denne proces begynder hun at opdage nye sider af sig selv. Måden, historien bliver fortalt på, er helt enestående og så speciel, at man gennem hele filmen sidder og tænker: ”Hvad er det her?” Den abstrakte og unikke fortællestil er så langt væk fra det traditionelle. Man tror næsten, at man ser en David Lynch film. Derfor er denne film bestemt ikke for alle, da man enten elsker eller hader den. Jeg synes Under The Skin var genial, og selvom der var meget, jeg ikke forstod, så var det tydeligt for mig, at en af hovedtemaerne i filmen er hvordan menneskeheden ser på skønhed, og hvordan vi tit er meget overfladiske, når det kommer til skønhed. Filmen handler om, at den virkelige skønhed ligger i det indre (Under The Skin) og ikke i det ydre. Under The Skin er en vidunderlig, mystisk og magisk film, som jeg også giver 9/10 græskar på gyserskalaen.

 

Forhåbentlig bliver 2015 et endnu bedre år for gysergenren, hvor der kommer flere gysere med den enorme ambition og kvalitet, som både Babadook og Under The Skin har. Jeg tror, at den uhyggelige genre langsomt er på vej tilbage efter mange års skuffelser. Hvis der kommer flere nye dygtige filmskabere, som Jennifer Kent, der skabte Babadook som sin første film, så har gysere en meget lys fremtid foran sig.

Men nok om fremtiden. Lad os nu tage tidsmaskinen tilbage til den tid, hvor gysere var bedst, og folk besvimede i biografen, fordi de aldrig havde set lignende rædsler.

 

The Exorcist

Det er netop en af de film, der fik mange til at besvime af skræk. Det er en film, som man ikke kan komme udenom, når man snakker om gyserfilm, nemlig The Exorcist fra 1973. Denne film bør man have set mindst en gang i sit liv, selv hvis man normalt ikke er til gyserfilm. Den er så genialt lavet, skrevet og instrueret, at dette ikke bare er en film, men et filmisk kunstværk. Udover at have vundet en Oscar for bedste manuskript, så har The Exorcist etableret sig som en af de bedste og mest uhyggelige gyserfilm gennem tiderne. Selvom denne film er fra 70’erne, kan den stadig skræmme en fra vid og sans i dag i 2015. Filmen handler om en pige, som bliver besat af en dæmon, hvorefter hendes mor henter hjælp i form af to præster, der er villige til at foretage en eksorcisme. Gennem hele filmen er der en spænding og en atmosfære, der gør, at det er umuligt ikke at blive bange. Kombinationen af den gribende historie og det fantastiske skuespil fra Ellen Burstyn, der spiller moren og Linda Blair, der spiller den besatte datter, giver denne film noget helt specielt. Linda Blair er perfekt til rollen som den besatte pige. Selv før hun bliver besat, er der noget mystisk og uhyggeligt over hende. En af mine favoritscener i filmen og noget af det mest uhyggelige for mig var, da hun besat kravler ned ad trappen som en krabbe eller edderkop. Det var noget af et gys. The Exorcist er den ultimative gyser, og jeg giver den derfor 10/10 græskar på gyserskalaen.

 

The Shining (Ondskabens hotel)

Den anden klassiske gyser, jeg har valgt, er i min verden den eneste gyser, der kommer tæt på det niveau, som The Exorcist har. Her tænker jeg selvfølgelig på The Shining, der bestemt er en bedre film end The Exorcist generelt set, hvor imod The Exorcist er en bedre gyserfilm. Der er dog ikke langt mellem de to i gyseruniverset, og for mig er The Shining den næstbedste gyserfilm nogensinde. Det interessante ved The Shining er, at der er utallige symboler, gemte budskaber og forskellige fortolkningsmåder. Hvis man lægger mærke til de helt små detaljer, kan man se, at et af de gemte underbudskaber har noget at gøre med Appolo 11’s månelanding. Man kan blive ved med at analysere den her film, og selv efter at have set den ti gange, kan man stadig finde nye detaljer og elementer i den. Uanset hvor mange gange jeg ser filmen, bliver jeg altid skrækslagen over Jack Nicholsons rolle og den måde, hvorpå han langsomt igennem filmen bliver mere og mere sindssyg. Sammen med sin familie flytter han ind i et bjerghotel, der hedder Overlook, hvor hans job er at være opsynsmand gennem vinteren. Det er her, at hans tilstand begynder at blive værre, og han bliver en trussel for familien. Deres eneste håb er den lille dreng, som har en mystisk evne til at ”skinne”, hvilket er en form for telepatisk kommunikation. Selv Shelly Duvalls (moren i filmen) elendige skuespil kan ikke påvirke denne film, fordi den er så stærk i alle andre aspekter, såsom i selve historien, musikken, Jack Nicholsons skuespil og i hele mystikken i filmen. Jeg giver denne film 9½/10 græskar på gyserskalaen.

 

Dette er min gyserguide, og hvis du er en ægte gyserfan som mig, så er disse fire film lige noget for dig! Se dem!