Spring til indhold
Hjem » Artikler » Professor har tang på krogen

Professor har tang på krogen

Antropologi Food Festival3

Det er de færreste danskere, der serverer tang til kartoflerne, men sådan kommer det ikke til at se ud i fremtiden, hvis det står til Ole G. Mouritsen, der er Professor og centerleder på Memphys Centret ved Syddansk Universitet. Han står på Food Festival i ‘Smag for Livet’-teltet, som han deler med Institut for Antropologi ved Aarhus Universitet, og han deler ud af sin enorme viden omkring tang og alger.

– Jeg har i mange år været interesseret i det japanske køkken, og mange danskere kender jo maki-ruller, der er papirtynde blade, der er lavet af en tang-art, så min fascination kom af en råvare i et fremmedartet køkken, som er stort set ukendt i det vestlige køkken, siger Ole G. Mouritsen.

Producenterne bruger allerede tang i de fødevarer, vi køber hver eneste dag, men den rene råvare ses kun i asiatiske specialbutikker.

– I vores del af verden, bruger vi det kun som tykner i produkter som yoghurt og juice, hvor forbrugerne ikke er klar over, at der er tang i. Jeg vil gerne åbne øjnene for, at der en uudnyttet fødevareressource, men min mission er lige så meget at gøre opmærksom på, at det smager godt. Hvis det er fremmedartet, er mange skeptiske, men det er vores opgave i ’Smag for Livet’ at tage denne udfordring op, og få folk til at smage på noget, de ikke har smagt før, siger Ole G. Mouritsen.

tang er hjernemad

– Hvis folk går en tur på Tangkrogen og kigger ned, så vil de rynke på næsen, for tang lugter ikke godt, når det bliver nedbrudt. Jeg plejer at sammenligne det med, hvis man aldrig har spist æbler før og går en tur i en æblehave, hvor der ligger rådne æbler på jorden. Så ville man aldrig finde på at spise æbler. Man skal spise frisk tang fra rent vand, og det tang vi har med her på Food Festival er fra noget af verdens reneste vand på Island. Så det er bare at komme i gang, siger han.

Og der er flere gode grunde til at tage ham på ordet. Tang er fuld af vigtige næringsstoffer, og så indeholder de næsten ingen kalorier. Alt efter hvilken art, man spiser, kan tang indeholde mere protein end sojabønner, og så er mineral-indholdet mere end ti gange så højt som planter dyrket på landjorden.

– Tang og alger er selve kilden til de flerumættede fedtstoffer, omega 3 og omega 6, som vi normalt siger vi skal have fra fisk og skaldyr, men fiskene kan heller ikke selv lave dem. Det er essentielle fedtstoffer for mennesket, som vi ikke selv kan danne. Nervesystemet er pakket med de her fedtstoffer, så det er derfor, man siger, at tang er hjernemad. Jeg bruger tang hver dag. Det er ikke noget, man bruger som en hovedret, men jeg bruger det som tilbehør. Den nemmeste måde er, at bruge det i stedet for salt, hvor man bruger tang-pulver eller granulat, siger Ole G. Mouritsen.

Han påpeger også, at tang og alger er den mest bæredygtige måde at få proteiner på, da råstofsforbruget er langt lavere i forhold til for eksempel grise og køer.

– Vi har masser af det. Hvis vi skal snakke bæredygtighed, og hvor der er mest organisk produktion på jorden, så er algeriget langt det største. Det er også der, vi får vores ilt fra, siger Ole G. Mouritsen.

Se udsendelsen: Tang i menneskets tjeneste (Danskernes Akademi)

 

Del med dine venner...Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInPin on PinterestEmail this to someonePrint this page