Spring til indhold
Hjem » Artikler » Musikanmeldelse: Bad Meets Evil – Hell: The Sequel

Musikanmeldelse: Bad Meets Evil – Hell: The Sequel

BAD MEETS EVIL
HELL: THE SEQUEL
(Universal)
Er udkommet

Bedømmelse: 3/6

Anmeldt af Søren Rømer

Når man sætter sig for at skulle vurdere Eminem og Royce da 5’9”s fælles udspil, Hell: The Sequel, bliver man som anmelder sat i lidt af et dilemma. For skal man vurdere albummet som den hardcore rap-plade, de to lyrikere selv mener at have skabt, eller skal man bedømme albummet som det kommercielle hip pop det i virkeligheden er? For Bad Meets Evil, som duoen har valgt at kalde sig med henvisning til deres første kollaboration på Eminems The Slim Shady LP, leverer en gedigen gang ordsmederi, men for langt størstedelen af pladen bliver det akkompagneret af en gang ufarlig og intetsigende lydsuppe, som produceren Mr. Porter for halvdelen af skivens vedkommende har haft ansvaret for. Enkelte steder bliver der skruet lidt op for banger-potentialet, eksempelvis med det Havoc-producerede åbningsnummer “Welcome 2 Hell”, men overordnet er det ikke produktionerne, der bærer Bad Meets Evil. Men så er det da også ganske belejligt, at både Eminem og Royce er ganske habile tekstforfattere, og fraser som ”on my way to the front door takin’ the scenic route to avoid this chick with a lace front lookin’ like Venus’ and Serena’s hoofs / I’m just saying, them chicks got horse asses, they been attractive / hope when they see me they don’t slap me with they tennis rackets” får unægtelig en til at trække på smilebåndet. Og det er, når humoren bliver bragt i fokus, at det fungerer, imens det modsat efterhånden bliver lidt trættende at høre om Detroit-duoens badass livsstil. For når alt kommer til alt, så kan man rappe om vold, druk og hor alt det man vil, men når førstesinglen har et omkvæd, hvor poppens nye pretty-boy Bruno Mars synger om ”a sky full of lighters”, så kan man bare ikke rigtig tage det så skide seriøst.