Med hovedet i frituren


Mange studerende har et job ved siden af studierne for at få råd til lidt mere ketchup på pastaen og en ekstra øl i fredagsbaren. Nogle er heldige at finde et studierelevant arbejde, men mange tjener også deres penge i ufaglærte job som ekspedition, lagerarbejde eller rengøring. Har du et af de sidste job, får du måske ikke løn under sygdom, selvom du højst sandsynligt er berettiget til det. Der er også risiko for, at du ikke får alle de tillæg, du har krav på.

Af Astrid Elkjær Sørensen
Illustration af Julie Vestergaard Nissen

Når samtalen falder på studiejob, har stort set alle studerende en historie om, hvordan de blev snydt for aftentillæg eller ikke fik udleveret nogen sikkerhedssko, selvom det var dybt uansvarligt at arbejde i de slidte, blå Converse sko.

En af de værre historier er Lasse Pedersens. Det lader ellers til at være det perfekte studiejob, da han blive ansat som latinlærer på Mentiqa, en specialskole for børn med særlig høj IQ. Jobbet er interessant, godt lønnet og meget studierelevant for en klassisk filologistuderende.

”Jeg holdt rigtig meget af mine unger. Selvom det da til tider var et pædagogisk udfordrende job, fordi mange af vores elever havde haft det svært i den almene folkeskole”, siger Lasse Pedersen

Desværre er skolens rektor en langt bedre pædagog og lærer, end hun er administrator. Hun har svært ved at holde styr på elevregisteret og løn- og pensionsindberetninger. Til sidst må hun kaste håndklædet i ringen og sige sit job op. Skolen og dens kommende ledere står tilbage med et stort administrativt rod. Oprydningen slider flere rektorer op, og det kan på mærkes på lærerværelset.

”Den lidt kaotiske situation krævede, at vi alle lagde en ekstra indsats. Noget jeg gerne gjorde, da jeg satte stor pris på mine elever og kollegaer”, fortæller Lasse Pedersen.

Desværre er Lasse og de andres læreres indsats ikke nok, og i januar 2010 går Mentiqa konkurs. Lasse Pedersen må tage afsked med sit studiejob og sine elever efter to et halvt års ansættelse. Et lille plaster på såret er, at han ifølge sin kontrakt har ret til tre måneders løn. Penge, som skolens sidste rektor da også lover Lasse og de andre lærere.

Pengene er forsvundet
En måned efter konkursen har Lasse Pedersen stadig ingenting hørt. Han skriver en mail til sin tidligere chef for at høre, hvornår han kan regne med at få sine penge.  ”Lige om lidt”, lyder det beroligende svar. Lasse Pedersen må dog et halvt år senere konstatere, at hans lønkonto stadig er gabende tom, og at chefen nu slet ikke svarer på mails eller telefonopkald længere. Lønmodtagernes garantifond kan ikke hjælpe, da rektoren er forsvundet med ansættelseskontrakter og timeopgørelser. Fagforeningen er heller ikke en mulighed, da Lasse Pedersen ikke var medlem, da han var ansat på Mentiqa.

Et år efter skolens konkurs hører Lasse fra en tidligere kollega, at konkursboet er gjort op, og at deres tidligere chef selv har fået sin opsigelse plus noget ekstra løn, fordi han åbenbart har været ansat en måned længere end de andre.

”Det var bittert at erfare, at jeg ikke havde fået noget som helst, og han (chefen, red.) havde fået sin fulde opsigelse og mere til. Det er ikke så meget pengene, som det slag i ansigtet det er at opdage, at ens tillid er blevet så groft svigtet”, fortæller Lasse Pedersen

Lasse har senere fundet ud af, at der også er fejl i hans lønsedler. Han mangler flere pensionsindbetalinger fra Mentiqa. Sagen er efterhånden ved at være forældet rent juridisk, men han håber stadig at få nogle af de penge, han til gode, så han kan dække den kassekredit, han var nød til at få oprettet, da han uden varsel mistede sit job.

”I bagklogskabens lys kan jeg godt se, at jeg har været for naiv. Men jeg var kun 21, og meget begejstret for det seje og givende studiejob, så jeg gjorde ikke nok for at sætte mig ind i, hvad det vil sige at være på arbejdsmarkedet”, fortæller Lasse Pedersen

Unge løber ofte ind i alvorlige problemer                 
Efter at have hørt Lasses og flere andres historier, beslutter jeg mig for at undersøge problemet. Derfor sætter jeg mig selv i stævne med fagforeningen HK’s ungdomskonsulent Thomas Juhl. Jeg vil spørge ham, hvordan fagforeningen oplever problemet, og hvad man kan gøre ved det. 

To dage efter, at jeg har henvendt mig, sidder jeg over for Thomas Juhl i et mødelokale med en stor skål småkager og varm kakao foran mig. Thomas Juhl er en karismatisk fyr først i 20’erne, der til daglig arbejder med at få unge ind i fagbevægelsen og med at informere unge om deres rettigheder.  Et arbejde han tydeligvis brænder meget for.

”Det er min klare opfattelse, at de unge løber ind i relativt mange problemer. I min optik består en stor del af problemet også i, at mange ikke kender deres egne rettigheder”, siger han.

Problemet er altså, at vi studerende simpelthen ikke ved, hvad vi har krav på i vores studiejob. Vidste du for eksempel, at langt de fleste studerende, der er beskæftiget inden for ekspedition eller arbejder som receptionist, har ret til løn under sygdom? Jeg vidste det ikke, og det tror jeg ikke, ret mange andre gør. En uvidenhed, der hvert år betyder, at studerende snydes for en masse lønkroner.

Det er et problem, som Thomas Juhl synes, man skal tage meget alvorligt. Kender man ikke reglerne, kan en tre ugers lungebetændelse æde en stor del af den indtægt, man har brug for.

Læs anden del af artiklen her

Del med dine venner...Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInPin on PinterestEmail this to someonePrint this page