Spring til indhold
Hjem » Artikler » Aarhus hidden gems

Aarhus hidden gems

Ny i byen? Usikker på hvad du skal tage dig til når undervisningen slutter, studiegruppen er taget hjem, du har læst alt på pensumlisten og opkaldet til mor er klaret? Fortvivl ej. Jeg betror dig med stor glæde: Du står på skuldrene af giganter. Studerende der er gået forud for dig, som har været alene før dig, har kedet sig før dig og som har været finkæmmet Aarhus for de små gems til adspredelse og fornøjelse – gems som de har været år om at opdage, og som nu bliver serveret på et sølvfad for dig. I mangel på plads, får I her et ultra kort pitch, men gå ind på vores netavis for at finde mere udførlige beskrivelser af hver enkelt og find mange mange flere – vi vil løbende opdatere de bedste gems.

Godsbanen

Godsbanen er Aarhus’ kreative gigahub. Et 10.500 m2 stort kulturproduktionscenter i Aarhus K med toplækre faciliteter, værksteder, spillesteder, teaterscener og meget mere. Og det bedste er, at du er inviteret med i legen! Cafe, gårdgave, et kæmpe skråtag med smuk udsigt over Aarhus, utallige åbne værksteder for tekstil, smykker, træ, metal, 3D-print og meget mere – meget af det til fri afbenyttelse, andet for en dagspris på 35 kr. Godsbanen har ca. 400 events om året – du kan opleve udstillinger, scenekunst, oplæsninger, foredrag, koncerter, markeder, workshops mm.

Pris: Gratis/betalt

Ancha

Gør noget vildt: Bliv sejler! Ancha er de studerendes sejlklub hvis eksistens er gået de flestes næse forbi. Medlemskab er sunshine billigt og åbner Aarhus fra en helt ny kant!

Sejlklub for alle studerende med fællesskabet i fokus! I praksis betyder det at vi sejler en masse i vores fine Elliott 6M’s og arrangerer diverse events, som fx fællesspisning, weekendture til Samsø eller Tunø og fester. Vi holder til i Marselisborg Havn. Vi ses!

Pris: Éngangsbeløb på 1000 kr. og et årligt kontingent på 400 kr.

Surfline

Aarhus er en kystby, og hvad er mere oplagt end at tage hul på en vandsport. Udover fed vandsport, har surfline også en hang loose vibe i og omkring deres klublokaler nedenfor Trøjborg på havnen.

Surf Agency

Vi er en større surfklub med et tæt fællesskab i Aarhus C. Du kan tage ud på meditative ture på vandet, deltage i diverse klubtræninger eller komme og hænge ud i vores lækre klubhus over en øl og snakke med andre medlemmer. Det er et internationalt miljø spredt over alle aldre og den diversitet holder vi meget af. Hang loose til vi ses! 🤙🤙

Domen

Er du fra landet? Så er du også bekendt med forsamlingshuset. Domen, den kuppelformede konstruktion yderst på molen ved Navitas, er et moderne forsamlingshus med fokus på fællesskab, samskabelse og fede events åbent for alle!
​​Domen er et fælles bylivshus for hele Aarhus: Et samlende sted med fokus på fællesskab, samskabelse og bæredygtig (by)udvikling.

Domen er åbent for alle og drives i fællesskab og i tæt samarbejde mellem brugerne af stedet og kommunen og lægger hus til alt fra foredrag og workshops til koncerter og samtalecaféer. Tage en studiebog med og kig forbi anytime!

Pris: Gratis

Aarhus vinterbadeklub

Dette er bare én ud af 3-4 vinterbadeklubber, men den med kortest venteliste (hvis nogen) og den der er mest centralt placeret. To saunaer, meditations sessioner, foredrag, saunagus og meget, meget mere.

Placeret centralt midt i byen danner klubben en perfekt kulisse om vinterbadning, hvor man samtidig mærker byens puls. Vi bader i Havnebadets runde bassin og har adgang til to saunaer, toiletter og omklædningsrum. Klubben tilbyder et godt fællesskab og et hav af aktiviteter som saunagus, meditation, foredrag og sociale arrangementer.

Pris: 600 kr. om året

Hot yoga

Alle kender yoga. Det her er yoga på sterioder. En yogaform du næsten kun finder i Aarhus og København. Det er mindst ét besøg værd. For din sundhed. For en nyopdagelse af din krops formåen.

Hot Yoga Aarhus er et opvarmet yogastudie i Aarhus midtby, hvor der tilbydes Bikram Yoga, Hot Yin Yoga, HIIT interval træning og Hot Heat Therapy. Alle vores hold er velegnede til begyndere såvel som trænede, unge såvel som ældre, og holdene undervises på engelsk.

Der er 15% rabat for studerende!

ARoS

Få ved det, men den store kolos midt i Aarhus er en true hidden gem for studerende og meget mere end “bare” et Kunstmuseum. Som årskortindehaver får du adgang til en skøn læsesal, ferniseringer, alle udstillinger, fordele i andre kulturinstitutioner, rabat i caféen og invitationer til eksklusive arrangementer. And guess what? Du må tage en ven med gratis. Og så er det Absurd billigt.

Pris: 220/året

Voxhall

Ét ud af flere ultra hippe music venues i Aarhus der hvert år kan præsenterer helt store internationale navne for publikum. Du kan også blive frivillig og indgå i et super fedt fællesskab med musikken i centrum!

Aarhus’ C’s spillested VoxHall er et live music venue der primært bevæger sig inden for genrerne; Heavy, Rock og Urban. VoxHall samarbejder med såvel lokale som nationale kræfter med henblik på at præsentere de mest interessante bands og kunstnere fra ind- og udland. På VoxHall har vi omkring 50 unge frivillige. Vil du være med, så send os en ansøgning!

Aarhus Filmværksted

Går du med en filmdrøm i maven, men mangler stedet/fællesskabet/udstyret til at realisere den? Presenting; Aarhus Filmværksted! Et kreativt ressourcerigt hub for alle filminteresserede.

Vi støtter unge filmtalenter, der brænder for at lave film. Vi støtter omkring 40 filmprojekter  om året med kontanter, udstyr, klippefaciliteter og udbyder workshops med fokus på at udvikle filmfaglige kompetencer. Kig uforpligtende forbi Filmbyen 11A, stuen!

Pris: Gratis

Yo Studios

YO STUDIOS er et kanon yoga- og meditations center mm. når du trænger en pause fra studiebøgerne og lange dage på læsesalen og har brug for kropslig og sindslig aflastning.

YO STUDIOS er dit fristed, når du trænger til at bevæge kroppen og få en pause fra studiebøgerne og lange dage på læsesalen. Prøv kræfter med alt fra dans, yoga og pilates til styrke- og konditionstræning, der med garanti giver dig smil på læben og sved på panden. Vi glæder os til at se dig i YO!

Pris: 349/mdr (billigere med en ven)

Salsa for sjov

Har du en u-udviklet dansemus gemt i dig, så snyd ikke dig selv for at kigge forbi! Her mødes en masse studerende – fra begynder til ekspert – på dansegulvet en gang om ugen.

Kom og lær salsa i byens sjoveste dansefællesskab. Hos Salsa for Sjov tilbyder vi undervisning i salsa på fire niveauer, og ALLE kan være – også jer, som aldrig har prøvet at danse før. Vi starter nye hold i september 2022. Vores begyndersæson med 9 undervisningsgange koster 450 kr. Læs mere på salsaforsjov.dk

Del med dine venner...Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInPin on PinterestEmail this to someonePrint this page