Gode råd til en mindre stresset studietid

Føler du dig af og til presset pga. dit studie? – så er du slet ikke alene, tværtimod. Stress er desværre efterhånden så udbredt, at op mod hver femte adspurgte AU-studerende, i de seneste to studiemiljøundersøgelser, rapporterer at de ”altid” eller ”ofte” oplever stærke stresssymptomer i forbindelse med deres studie i dagligdagen. (Studiemiljørapport 2017, 2021). Du kan heldigvis selv gøre rigtigt meget for at forebygge stress, og hertil har AU Studypedia en række gode råd.

Motivation er nøglen

Føler du dig presset og mangler motivation, så kan du risikere at din studietid bliver en lang og sej kamp. Heldigvis er gode råd her gratis, og der er meget du selv kan gøre, for at fremme din motivation. Motivation varierer fra person til person på tværs af tid og sted og er en tilstand, der giver os energi i vores aktiviteter og handlinger. Motivation kommer ikke af sig selv, og du bliver ofte nødt til at gøre noget aktivt for at motivere dig selv. Studietiden kan til tider virke uoverskuelig og frustrerende og det handler om hvordan studietiden kan give mening for dig. Tænk over, hvordan du kan få lyst til at udføre de studierelaterede opgaver, som ikke altid lige appellerer til din egen interesse. Det kan måske hjælpe dig at tænke på din studietid som en forberedelse til resten af dit liv. Når du kommer ud på arbejdsmarkedet, skal du bruge den viden, og de kompetencer, du har opnået på dit studie. Selv de ting, der i løbet af din studietid virker irrelevant eller mindre spændende, er også med til at forbedre din forståelse for fagligheden og dine akademiske kompetencer. Derfor, er det vigtigt at du studerer for at lære, og ikke bare for at få en god karakter til eksamen.

Undgå at undgå overspringshandler

Nej, det er ikke en slåfejl – overspringshandlinger er naturlige og kan faktisk være nyttige, og det anbefales at benytte sig af dem!  Det kræver selvfølgelig selvkontrol og at du ikke lader dem tage overhånd. Din hjerne kan ikke præstere optimalt hele tiden og overspringshandlingen kan derfor være et velfortjent pusterum til hjernen, hvor du giver den lov til at holde en pause og lade op. Når du vender tilbage til studiearbejdet, kan du endda opleve, at du får nye ideer og bedre kan koncentrere dig. Her er et par gode råd til at konstruktivt overspringshandle:

  • Sæt tid af til at overspringshandle: Sæt en alarm til 30 min, hvor du skal koncentrere dig om dit arbejde. Sæt derefter 10 min af til at overspringshandle. Gentag herefter.
  • Brug overspringshandling som en belønning: Sæt nogle konkrete mål for dagen, eksempelvis en lille to-do-liste. Hver gang du når et mål, kan du belønne dig selv med en overspringshandling.

Styrk din selvkontrol

Nogle studerende udskyder meget af deres studiearbejde indtil en stor deadline presser sig på, fx en eksamen. Når studiearbejdet udskydes til sidste mulige øjeblik, kan det skabe en følelse af panik, hvor man står overfor en stor arbejdsbyrde, hvilket kan skabe følelsen af stress og et stort pres. Her er selvkontrol nøglen, som du kan styrke ved hjælp af følgende:

  • Tænk på dit studie som et arbejde: På denne måde er det nemmere at være disciplineret i løbet af din arbejdsdag og holde fri fra studiet med god samvittighed sidst på dagen
  • Synliggør dine arbejdsopgaver: På den måde kan du se din fremgang og din vej mod målet. Dette kan du fx gøre ved at lave en prioriteret tjekliste.
  • Lav deadlines: Du kan eksempelvis sætte enten løbende små deadlines eller få og større deadlines

Læs mere om motivation, overspringshandlinger og selvkontrol på AU Studypedia: https://studypedia.au.dk/studievaner/studiemotivation/

Strukturér din tid

At strukturere din tid handler først og fremmest om at lære at prioritere og planlægge. Når du planlægger din tid, er det vigtigt at være realistisk med, hvad du kan nå og spørge dig selv, hvad der er vigtigst at nå i mål med. Ved at strukturere din tid kan du også få mere plads til aktiviteter ved siden af studiet, hvilket også kan styrke din motivation.

Laver du en ugeplan? – hvis ikke, så kan det i høj grad anbefales. Ved at lave en ugeplan får du et meget bedre overblik over din tid. Når du bruger en ugeplan, kan du afsætte tid til undervisning, forberedelsestid, gruppearbejde, studiejob og diverse fritidsaktiviteter. Dette kan hjælpe dig til bedre at overskue din tid og sætte din læsning og forberedelse i system. Samtidig kan det hjælpe dig til at undgå, at din studietid og fritid flyder sammen og dermed give dig en følelse af stress. Her er et par gode råd, til hvordan du laver en velfungerende ugeplan:

  • Lav et fast mønster: Ved at lave et fast mønster i din hverdag får du opbygget nogle vaner og rutiner. HUSK også tid til pauser, dit sociale liv, studiejob osv.
  • Koordinér med andre: Det kan være tidsoptimerende at samarbejde med din studiegruppe om jeres forberedelse til undervisningen.
  • Vær realistisk: Pas på du ikke overbelaster din plan. Planlæg din uge, så du er sikker på, at du kan nå det hele.
  • Prioritér og sæt mål: Planlæg de vigtigste aktiviteter først på dagen, og gå direkte i gang med dem. På denne måde får du hurtigt gennemført noget, som vil styrke din motivation.

Du kan læse mere om hvordan du kan strukturere din tid her: https://studypedia.au.dk/studievaner/strukturer-din-tid

Vær godt forberedt

Hvad er god forberedelse? – God forberedelse indebærer ikke kun at læse teksterne eller løse de opgaver, som underviser har bedt dig om. Den gode forberedelse handler ligeledes om at tage ejerskab over din læring og arbejde bevidst med det du læser, samt at reflektere over hvordan du tilegner dig viden. Allerede inden semesterstart, kan du gøre dig selv en tjeneste og læse studieordningen. På den måde har du en klar ide om, hvad der forventes af dig og hvad du selv kan forvente. Det samme gælder inden en undervisning, hvor det vil være en fordel at orientere dig i emnet på forhånd. Ofte består studiet af at læse meget litteratur eller udføre opgaver, hvilket kan være svært at nå i en travl hverdag. Det vil gøre forberedelsen nemmere, hvis du allerede har en grundlæggende forståelse for emnet. Forberedelsen kan fx bestå af at google emner og begreber eller ved at se forklarende YouTube-videoer

Læs mere om den gode forberedelse her: https://studypedia.au.dk/haandter-pensum/den-gode-forberedelse

Ovenstående er blot et udpluk af de mange gode råd på AU Studypedia som forhåbentligt kan hjælpe dig til en mindre stresset studietid. Læs også mere om hvordan du kan håndtere stress på Styrk dit studieliv.

Har du mistanke om, at du har stress og akut brug for hjælp, anbefaler vi, at du kontakter en eller flere af nedenstående:

Del med dine venner...Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInPin on PinterestEmail this to someonePrint this page