STUDENTS AT RISK INITIATIVET

Illustration: Studenterrådet AU

Der skal værnes om den akademiske frihed. Derfor har der siden 2019 været etableret et Scholars At Risk på alle danske universiteter. Der findes flere udsatte akademikere eller videnskabeligt personale, som af forskellige årsager kan være truet.
Scholars at Risk giver derfor tilbud om korttidsansættelser på de danske universiteter, kaldet asyl-positioner, for de ”scholars”, som har været tvunget til at flygte.
(https://www.scholarsatrisk.org/protection/).

Et sådan program burde også gælde for udsatte studerende.
Derfor har Danske Studerendes Fællesråd (DSF), som Studenterrådet ved Aarhus Universitet er en del af, forslået et Students At Risk-program, som allerede findes i bl.a. Norge.
Det har delvist samme formål, med at tilbyde studiepladser og økonomisk understøttelse til studerende, som grundet udøvelse af menneskerettighedsaktivisme er i fare for ikke at
kunne gennemføre deres uddannelse. Dette program har DSF arbejdet for at få indført på nationalt plan gennem Regeringen, men desværre uden succes endnu.

Set i lyset af den nuværende situation er dette initiativ kun blevet vigtigere for Studenterrådet. Derfor har vi både gennem vores samarbejde i DSF samt lokale initiativer presset på for, at der skal være et system som kan værne om og favne studerende, som har måtte flygte. De er studerende, og de bør kunne fortsætte deres studier på de danske universiteter.

Derfor kæmper vi i Studenterrådet for en udvidelse af Student At Risk programmet, så det også kan understøtte studerende fra krigsramte områder.
I Studenterrådet håber vi, at presset på universiteterne kan
føre til, at Student At Risk programmet bliver fuldt implementeret på alle universiteterne. Der er intet universitet uden de
studerende, så lad os værne om studerende – ligemeget hvor de er fra.

Del med dine venner...Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInPin on PinterestEmail this to someonePrint this page