Spring til indhold
Hjem » Artikler » Anmeldelse af Studenterhusets øl: Ud i det blå med en Breezer-bajer i hånden

Anmeldelse af Studenterhusets øl: Ud i det blå med en Breezer-bajer i hånden

Illustration: Emma Sanko

Redaktionen på Delfinen har virkelig været ude på dybt vand. Vi har givet os selv vores måske sværeste opgave til dags dato, nemlig at finde en forårsfrisk øl, som smager af Breezer. Det har vi gjort for alle jer cider-drikkere derude, som både er godt trætte af al den snak om special-øl og frustrerede over det, mildest talt, skuffende udbud af cidere på det danske marked

Duvel

Belgian Strong Golden Ale

Første øl på listen må siges at være lidt af en nedtur sammenlignet med Breezer-standarder. Den var ikke en favorit blandt redaktionens cider-tilhængere, på grund af dens kraftige lugt af øl og stærke bitterhed. Øldrikkerne var dog vilde med Duvel, fordi den har høje procenter på trods af, at den samtidig er en relativt let øl.

Procent: 8,5

Bitterhed: ****

Fruity: (minus) *

Overall: 🐬

Lost in Mango

Pilsner – German

Det er ikke smagen af øl, der karakteriserer ’Lost in Mango’, på trods af den meget ølagtige lugt. Efter sigende skulle den have et hint af mango smag, men hvorvidt den har det, er der delte meninger om på redaktionen. Der er dog bred enighed om, at øllen, i en absolut nødssituation, er et godt alternativ til en Breezer.

Procent: 4,5%

Bitterhed: ****

Fruity: ***

Overall: 🐬🐬🐬

Elvis Juice

IPA – American

Det er smagen af grapefrugt, der får denne øl til at skille sig ud fra mængden, og derudover, at den efter sigende skulle være verdens eneste CO2 neutrale øl. Redaktionen vurderer den ikke til at være cider worthy, men dens seje navn høster alligevel stjerner ind.

Procent: 5,1%

Bitterhed: ****

Fruity: **

Overall: 🐬🐬🐬

Longboard Island Lager 

Lager – Pale

Redaktionen blev overraskede over den fremtrædende smag af ingenting, som karakteriserer en ’Longobard Island Lager’ til trods for dens sprudlende ydre og ikoniske lugt af gummi. En breezer er det ikke, men det er en fremragende øl til nybegynderen. For den mere erfarne øldrikker, er denne øl en ren skuffelse.

Procent: 4,6%

Bitterhed: **

Fruity: *

Overall: 🐬🐬

Framboise

Lambic

På Breezer skalaen er Framboise helt i top! Øllen byder på en syrlig smag af hindbær og må siges næsten at være mere fruity end selv den bedste cider. På redaktionen er vi enige om, at det er en særdeles fremragende øl for både øl- og cider-lovers.

Procent: 2,5%

Bitterhed: *

Fruity: *****

Overall: 🐬🐬🐬🐬🐬

Stone Buenaveza Salt & Lime Lager

Lager – American Light

Selvom det er en relativt lys øl med nogle gode bobler, scorer Stone Buenaveza Salt & Lime Lager

heller ikke mange points på Breezer skalaen. Trods et vanvittigt sejt design på dåsen, så var smagen hverken i top hos øldrikkerne eller breezertilhængerne.

Procent: 4,7%

Bitterhed: **

Fruity: *

Overall:🐬🐬


Del med dine venner...Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInPin on PinterestEmail this to someonePrint this page