SOS: Eksamen!

Illustration: Simone N. Hvilsted

En af Delfinens illustratorer, Tine Eltved, har været til flere eksamener end de fleste. Derfor har vi på redaktionen udråbt hende til eksamensekspert. Her hjælper hun dig med at knække koden til den gode eksamensperiode, så de næste par måneder kan blive så behagelige som muligt

Eksamentiden kan være en problematisk blanding af frygten for det ukendte, den gode gamle præstationsangst og tabet af ens faste rutine. Alt i alt ikke den sundeste cocktail. Netop derfor er der mange, som i den kommende tid vil mærke søvnbesvær, katastrofetanker eller fysiske symptomer som hovedpine, fysisk uro og ondt i maven. Sund kost, motion og positive tanker kan gøre meget, og eksamens-perioden varer heldigvis ikke for evigt – så det vil dine problemer heller ikke. Men det kan stadig betale sig at tage sine forholdsregler, så de næste måneder bliver så smertefrie som muligt.

Hvornår skal jeg begynde at forberede mig på eksamen?”

For mange er eksamen ikke noget, man tænker på, før man absolut skal. Men det er en skam! For efter de første par undervisningsgange kan du allerede begynde at danne dig et overblik over, hvilken slags eksamen du skal til, og hvad du skal kunne. På den måde kan du fra starten tilrettelægge dine noter efter det, der er vigtigst. Det gør det også lettere at vurdere, hvornår i forelæsningen man passende kan tage en lille Facebook-pause (du hørte det ikke fra mig!). Det kan være svært at overskue at gå i gang så tidligt, fordi det let kan føles som ekstra arbejde, men det er det bare ikke. Faktisk sparer du både tid og energi, når du ved, hvad du skal kigge efter i læseplanen og i forelæserens PowerPoints, og hvad du kan springe over med god samvittighed.

Det sagt, er det mere til frustration end til gavn at starte inden undervisningen er begyndt. Så travlt har du heller ikke.

Hvordan skal jeg læse op til eksamen?”

Det kan virke logisk nok at genlæse litteraturen igen og igen i håbet om, at noget vil sætte sig fast, men oftere vil det være langt mere givende, og også hurtigere, kun at beskæftige sig med det, du kommer op i. Se i din kursusbeskrivelse eller spørg din forelæser. Her er et par eksempler:

I fag med meget teori, kan det give mening at fokusere på, hvad forelæseren har valgt at fremhæve ved de enkelte teoretikere eller teorier. Er der noget, de ikke har nævnt, er det nok ikke vigtigt. Hvis eksamen går ud på at analysere eller oversætte tekster, kan det være bedre at fokusere på at bearbejde de kilder, du får. Så kan du fokusere på at knytte de relevante teorier og begreber til teksten.

Måske vil du opdage, at forelæsningerne er ustrukturerede eller af dårlig kvalitet. Det gør det svært at vide, hvad man skal lægge vægt på. Her kan man blive nødt til at fokusere lidt ekstra på fagets grundbog og kopiere bogens struktur og fokus. Vær ikke bange for at prioritere det, som vil komme dig mest til gavn i sidste ende.

Hvordan ved jeg, om min forberedelse er god nok?”

Følelsen af ikke at være tilstrækkeligt forberedt kan være voldsomt angstprovokerende. Noget, der kan hjælpe, er at danne et overblik over fagets mindstekrav – og så tjekke om du opfylder dem. Det kan du gøre ved at lytte til forelæserens råd, tjekke kursusbeskrivelsen, finde gamle opgaver på nettet eller måske opsøge en ældre studerende, som allerede har været igennem faget. Det er umuligt at vide præcis, hvordan du vil blive vurderet til eksamen, men hvis du har tjekket, at du opfylder mindstekravene, skal du i det mindste ikke bekymre dig om reeksamen.

Jeg kan ikke tænke på andet end eksamen…”

Der er både et før og et efter, når det kommer til eksamen. Så pas på med at indsnævre dit perspektiv til, at eksamen er hele din fortid, nutid og fremtid. Husk dig selv på, hvad du har opnået i løbet af året. Selv hvis du har en dårlig dag på eksamensdagen, betyder det jo ikke, at du ikke har lært en hel masse. Og kig endelig også fremad! Lav for eksempel planer om noget, du kan glæde dig til efter eksamen. Mind dig selv om, at livet går videre.

Hvis jeg dumper, kan jeg lige så godt droppe ud!”

Gør dig selv en tjeneste og se på reeksamen som en naturlig del af studielivet i stedet for en falliterklæring. Ofte vil man til reeksamen have mere tid til at forberede sig, haft tid til at slappe af og generelt være langt bedre stillet end sidst man var oppe. Nogle vælger endda slet ikke at gå op til den første eksamen, fordi de gerne vil have mere luft i eksamensperioden!

ALT er galt”

Hvad er det præcis, som skræmmer dig? Er det selve eksamen? Er det det, din underviser, dine venner eller dine forældre vil tænke om dig, hvis du ikke lever op til forventningerne? Eller er det, at du ikke føler dig god nok?

Eksamensfrygt kan dække over mange forskellige stressfaktorer. At få et overblik kan gøre det lettere at mindske frygten, fordi du kan håndtere ét problem ad gangen. Den absolut bedste strategi, når det kommer til ting, man er bange for, er ironisk nok at forestille sig det allerværste, der kan ske – og så lave en konkret plan for, hvordan du kan håndtere situationen, hvis det sker. Bare det at italesætte din frygt kan få den til at virke helt absurd. For selvfølgelig glemmer du ikke at tage bukser på, og det er nu engang usandsynligt, at eksaminator aktivt vil forsøge at få dig til at græde. Men selv hvis det sker, har du nu en plan, og du ved, at du nok skal komme igennem alligevel.

Del med dine venner...Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInPin on PinterestEmail this to someonePrint this page