Kategoriarkiv: Valg

Hvad studenterdemokratiet har gjort for dig

Vores repræsentanter i universitetets bestyrelse har for nyligt fået en lempelse af fremdriftsreformen igennem. Det skulle efter sigende være en stor bedrift, men hvad betyder det for vores dagligdag som studerende? Ingen ved det – kun ungdomspolitikere og dem fra statskundskab, der er de samme mennesker. Vi har undersøgt sagen, og her får du derfor en kort genfortælling af hvad reformen indebærer.

Lempelse af fremdriftsreformen

Kort fortalt, så forsøgte politikere i 2013, at finde en måde hvorpå de kunne få studerende hurtige ud på den anden side af universitetets gule mure. Resultatet var en række ”uddannelses-motiverende” tiltag, som blev vedtaget i 2013.

Fremdriftsreformen er senere hen, blevet revurderet en hel del, fordi der kom en forfærdelig mængde statistik, som politikerne ikke ville have på sig. Fremdriftsreformen lever stadig, men lempelser i 2016 har betydet at ikke alle universiteter bliver påtvunget den. Vores studenterrepræsentanter i universitetsbestyrelsen fik, i sidste uge, indflydelse på beslutningen om yderligere lempelser af kravene til de studerende.

Ét af kravene fra fremdriftsreformen er studieaktivitetskravet. Dette krav dikterer, at studerende skal bestå mindst 45 ECTS-point pr. semester. Det har repræsentanterne i universitetsbestyrelsen, i en længere periode, presset på for at få afskaffet. De to nuværende studenter-repræsentanter i bestyrelsen, Ditte og Hannah-Louise, kommer begge fra studenterrådet, der har været imod reformen fra start af. Det har været en lang proces, men endelig har de studerende fået indflydelse på reformen. Uden studerende i bestyrelsen, var dette nok næppe sket. Gennem dem, har de studerende fået muligheden for at bringe afskaffelsen af fremdriftsreformen på dagsorden på AU.

Bestyrelsens beslutninger påvirker hverdagen

Helt kort, så påvirker det altså vores hverdag at der er studenterrepræsentanter i bestyrelsen. Vi skal, som studerende, ikke længere skræmmes af fratagelsen af SU, hvis vi ikke er aktive nok på studiet eller vælger at fokusere på vores studiejob, i en periode.

Denne artikel er ikke tiltænkt som propaganda for Studenterrådet, men snarere som eksempel, på hvordan dit studieliv bliver påvirket af din stemme til universitetsvalget. Det kunne lige så vel have været Frit Forum eller Konservative Studerende, som havde påvirket din hverdag. Det vigtigste er bare, at de kan. Dét synes altså ikke ligegyldigt, hvorvidt om du stemmer det ene eller andet, da det tydeligvis kommer til at påvirke dit studieliv. Jeg opfordrer alle studerende på AU til at afsætte et par minutter til at få stemt.

Her kan du sætte dit kryds

 

Hvorfor stemme på Studenterrådet?

Delfinen har talt med Anders Weis, valgansvarlig hos Studenterrådet.

Hvad er det første I vil prøve at gennemføre efter valget?

 – Det kan være svært at nævne lige nøjagtigt én ting, der skal ordnes som det første. Det handler meget om, hvad der er momentum for. Men hvis der er én ting, jeg vil fremhæve, så må det være bedre kommunikation. Vi var mange studerende, der følte der var en meget mangelfuld kommunikation mellem universitetets ledelse og de studerende.

Og hvorfor er det så, at det lige er studenterrådet man skal stemme på, frem for de andre?

 – Først og fremmest skal man jo gøre det, hvis man er enig i vores politik. Men andre grund til at stemme på os er, at vi har det nødvendige mandskab, ekspertise og organisering til rent faktisk at få gennemført de ting, vi ønsker. Kender man os, ved man at vi ikke bare er det centrale Studenterråd, men også alle de mindre fagråd, rundt omkring på universitetet, der kender deres egen hverdag og repræsenteres ved deres egne studerende. Vi er meget bredere funderet, og det betyder også at vi ikke har et bestemt politisk grundlag – vi betragter os langt mere som en interesseorganisation.

Men kan det så ikke blive svært at finde rundt i, hvad Studenterrådet mener? Studerende kan jo have mange forskellige meninger om hvad der er i deres interesse…

– Ikke nødvendigvis – det er jo ikke fordi vi hele tiden skifter holdning. Det år, jeg har siddet med nu, har det i hvert fald været min oplevelse at retningen har været stabil. Vi har jo også vores fællesmøder, hvor de lokale fagråd kommer og er med til at lægge linjen – blandt andet hvad vi er gået til valg på.

Og hvad er I gået til valg på?

– Fire ting. For det første, bedre kommunikation, som vi snakkede om tidligere. For det andet, at vi skal være et mere bæredygtigt universitet. For det tredje, fokus på kvalitet i uddannelsen. Til sidst, trivsel i uddannelsen – udover corona, så handler det om sikring af diversitet og plads til alle studerende.

Sikring af diversitet og plads til alle studerende.. Hvordan vil I konkret gennemføre det?

– Der er flere tiltag, som man kan læse om på vores hjemmeside. Men jeg vil nok fremhæve forebyggelse og ansvarlig håndtering af seksuelle krænkelser, samt at vi fra Studenterrådet allerede har søsat et par trivselsprojekter, såsom en ‘buddy-ordning’,  der er en form for mentorsystem, som lige nu er i en prøveperiode på Erhvervsjura.”

Og fokus på faglighed? Hvad mener I konkret her?

– Vi har den generelle holdning, at beslutningskompetencerne her skal ligge hos de lokale fagråd – det giver ikke mening, at os på Arts eller BSS skal gå ind og diktere hvad der er faglighed på Science eller Health. Derfor har vi jo også i mange år haft det motto, at ’de bedste beslutninger træffes lokalt’. Netop derfor har vi også opstillet mange kandidater til de forskellige studienævn, fra de lokale fagråd.

Det lyder næsten som om I synes valgene til studienævn er vigtigere end valget til unibestyrelsen?

– Det ved jeg ikke helt om jeg vil sige. Generelt vil jeg nok sige at Unibestyrelsen er det vigtigste, men jeg vil bestemt ikke underdrive vigtigheden af studienævn og akademisk råd. Det er jo heller ikke unibestyrelsen, der skal tage beslutninger om hvad der er bedst for fagligheden på de enkelte fakulteter. De er vigtige på hver sin måde.

Et nyt valgsystem

For to år siden blev der indført et nyt valgsystem til universitetets bestyrelse. Det betyder at man frem for at vælge to studerende ind på en gang, nu vælger én ad gangen. Der var en del utilfredshed med det dengang, og stadig i dag.

Giver valgsystemet ikke Studenterrådet en unfair fordel?

– Der er flere ting, der skal vægtes når man kigger på den nye model. Jeg kan godt følge argumentet, om at den gamle model giver bedre mulighed for at udfordre mandat nr 2  men jeg synes der er andre ting, der er vigtigere. Det giver en konstant og stabil erfaring blandt de to studerende i unibestyrelsen, når man vælger én ad gangen. Der vil altid sidde én valgt med et års erfaring i unibestyrelsen. Det betyder, at de har mere knowhow omkring det at sidde der, men også at den nyvalgte hurtigere kan lære ’gamet’ at kende. Det er enormt vigtigt, når man skal sidde og lægge arm med de andre i universitetets ledelse.

Føler du det giver jer en unfair fordel, at være den store liste med det store budget og det store mandskab?

– Der er flere ting i det. For det første kan jeg ikke se, at det skulle være en unfair fordel, at vi har flere frivillige, der vil kæmpe for os. Det viser bare, at vi favner bredere. I forhold til penge, tror jeg altså ikke rigtig på, at vi har flere penge end de andre. Det er første gang i år, at vi har udendørsplakater – de andre har haft det i flere år. Og hvis man kigger rundt på universitetet, så har de andre mindst lige så mange plakater som os. Jeg kan slet ikke se, at det er på den måde, vi skulle være de store. De har også nogle helt andre netværk, som vi ikke har.

.

Og således slutter tredje og sidste interview, i rækken af interviews med de store studenterorganisationer. Husk at stemme til univalget, du kan nå det endnu. Det vigtige er ikke hvem du stemmer på, blot at du får stemt.

 

 

Hvorfor stemme på Konservative Studerende?

Klokken er 10 om formiddagen, og jeg har sat mig ned i kantinen på Det Kongelige Bibliotek. Her skal jeg møde Mikael Brorson, der stiller op til universitetets bestyrelse for Konservative Studerende. Mikael kommer til tiden, klædt i en velsiddende blazer i klassisk design. Ingen tvivl – Mikael er en ægte konservativ. Vi henter begge en kop kaffe, og interviewet kan gå i gang.

Hvis I skulle komme ind i unibestyrelsen, hvad er så det første I vil arbejde på?

-Noget af det vigtigste for os i KS er at få indført karakterkrav på alle uddannelser. Det vil vi gøre for at løfte det faglige niveau. Der er de seneste år sket en eksplosion i antallet af studerende, hvilket har betydet at det faglige niveau er faldet.

 

Er der sket et målbart fald i fagligt niveau på universitetet?

-Det må være ret indlysende, at når du så drastisk øger mængden af studerende, så får du også en bredere spændvidde i niveau – og det går ud over de dygtigste studerende.

 

På mange af jeres valgplakater har i slogans der hedder; Nej til identitetspolitik og Nej til kønskvoter. Hvis vi starter med identitetspolitikken, så har man jo hørt om en del sager fra Københavns Universitet, men er der nogle konkrete situationer fra Aarhus?

-Jeg har hørt om flere situationer, og også været vidne til flere. Jeg har for eksempel oplevet et fag, der beskæftigede sig med filosofihistorien. Her blev det gjort til et problem, at der ikke var nok kvinder på pensum. Det har jo sine naturlige grunde, i og med at der i filosofihistorien bare var flere mænd, og at der derfor optræder flere mænd i pensum. Så der ligger altså helt faglige overvejelser til grund for valget af pensum, og ikke noget ønske om at diskriminere kvinder.
-Jeg mener af samme grund, at identitetspolitikken er en af de største trusler mod vores forskningsfrihed, og for så vidt også ytringsfrihed. Det er helt afgørende at vi sikrer, at identitetspolitikken ikke får et ben til jorden på AU. Så det er også en præventiv mærkesag.

 

Men kan der ikke være ganske faglige grunde til at have flere kvinder på pensum?

Jo – sagtens. Der kan være helt fine faglige grunde til. At ville undersøge eksempelvis filosofihistorien ud fra et kønsligt perspektiv. Men det må være op til den enkelte underviser. Det må og skal være faglige overvejelser, der ligger til grund – aldrig identitetspolitiske.

 

En anden af jeres mærkesager er Nej til kønskvoter. Er der nogle steder på AU, hvor kønskvoter er blevet indført?

-Ikke så vidt jeg ved, nej. Til gengæld har vores rektor udtalt, at hvis der ikke bliver rettet op på den skævhed i køn, der er når man ansætter forskere, så var han villig til at indføre kønskvoter. Vi går ind for ligestilling – og derfor skal man naturligvis ikke stilles ringere på baggrund af sit køn til en jobsamtale.

 

Og det sidste politiske; Hvad mener I om de seneste lempelser af fremdriftsreformen, der er kommet igennem studenterpolitisk? Havde I gjort det samme?

-Jeg er heller ikke fan af fremdriftsreformen. Den gør universitetet til en pølsefabrik, der ensretter studerende og presser dem igennem en uddannelse, uden egentlig tid til faglig fordybelse. Men jeg kan godt forstå, at når der skal gå så mange på universitetet, så bliver de nødt til at komme igennem hurtigt. Så hvis vi fik færre til at gå på universitetet, ville det også rent faktisk være muligt, måske endda at fjerne fremdriftsreformen helt. Jeg havde gjort det samme som der er gjort, men det går hånd i hånd med at man sænker antallet af studerende.

 

Konservative Studerende er unægteligt underdogs til det kommende valg. For to år siden blev der tilmed indført et nyt valgsystem til universitetets bestyrelse, der betyder at man frem for at vælge to studerende ind på en gang, nu vælger én ad gangen. Der var en del utilfredshed med det dengang – mon der stadig er det i dag?

For det første er jeg bekymret for den demokratiske repræsentation – studenterrådet har det med ofte at få mange stemmer på særligt Arts. Så for det andet bliver det svært, at få studerende ind fra andre fakulteter. Derudover er det, fra et politisk perspektiv, et problem at det nærmest er umuligt for andre end Studenterrådet at komme ind. Så er det altså kun majoriteten der får lov at blive hørt.

 

Der var jo også en høring i sin tid – den svarede hverken Konservative Studerende eller Frit Forum på. Hvordan kan det være?

Vi er jo ikke en organisation, der har den samme størrelse og den samme mængde kræfter, som Studenterrådet har. Vi har kun frivillige kræfter. Vi prioriterer derfor primært politiske og sociale arrangementer. Så falder en sådan type høring nemt under radaren. Til gengæld er vi og Frit Forum, i fuld gang med at få ændret de regler, så vi kommer tilbage til det gamle.

 

Kan man nogle gange komme til at føle at det ikke er umagen værd, når man er så stor underdog i forhold til Studenterrådet?

Det synes jeg ikke. Men man kan selvfølgelig godt føle sig en smule modløs til tider. Studenterrådet får også meget mere støtte end vi og Frit Forum får. Så kan man godt føle at det er op ad bakke. Men nej, vi giver ikke op – vi kæmper videre.

Hvorfor stemme på Frit Forum?

Genvælg vagthunden, siger en plakat, på glasdøren ud til solgården, med en skævt smilende Alexander, der giver et kækt nik med hovedet. Rundt om trappen kommer han gående, iført et hvidt mundbind med teksten ”Frit Forum”. Vi bevæger os ned ad uendeligt lange gange, bag de gule mure i juridisk fakultet, og finder et ledigt grupperum. Frit Forum, foreningens mærkesager, og det, de allerede har udarbejdet, er samtalens fokus. Hvis du ikke forstår univalget, har vi lavet en anden artikel med en helt basic indføring i universitetsvalget, hvor vi taler med Peter, fra Studenterrådet, der giver en 101 til universitetsvalgkampen.

De omstridte bestyrelsesposter

Alexander Küster læser statskundskab på 7. Semester, og er kampagneleder for Frit Forum på universitetsvalget. Hans beskrivelse af Frit Forum er, at det er en generelt venstreorienteret studenterforening på Aarhus Universitet, som stiller op til universitetsvalget. De har lige nu tre pladser i tre forskellige organer; Studienævnet på Statskundskab, Akademisk Råd på Arts og Akademisk Råd på BSS, hvor han selv sidder.

I stiller også op til bestyrelsen, ikke?

– Ja, men det er dog lidt sværere.

Reglerne for de to bestyrelsesposter er, efter en beslutning i AU’s bestyrelse, blevet lavet om, så de bliver valgt ind på 2 års mandater. Dermed bliver de forskudt, så der vælges én om året.

 

Hvordan bliver det sværere? Er det ikke bare hvert andet år i stedet for hvert år?

– Det bliver sværere, fordi førhen var det sådan at man havde to pladser på én gang. Det vil sige at med mindre én liste fik 66 % af stemmerne, så havde andre lister mulighed for at få den. Det betyder selvfølgelig, at når der er færre pladser pr gang, er det sværere for mindre lister at få nogen ind. Vi prøver meget hardcore at få bestyrelsen, fra universitetet, til at ændre de regler, og det har vi oppe lige nu. Vi mener ikke at det er retfærdigt, at alle os lidt mindre lister kontra Studenterrådet på den måde bliver udelukket i den demokratiske proces.

 

Et grønnere AU med mere plads og bedre forhold

Frit Forum har grundlæggende tre mærkesager til universitetsvalget. To af mærkesagerne er bedre fysiske rammer på AU, herunder bedre handikapforhold for studerende i campus’ gamle, umoderne bygninger, og fair forhold for studerende, f.eks. bedre digital undervisning, et bedre klagesystem og anonyme dispensationsansøgninger.

Når jeg spørger, hvilken der er deres vigtigste mærkesag, lyder svaret:

– Uhh. Jeg tror, det er den grønne, fordi vi har så meget vi kan lave om på AU. Nu skal jeg ikke sidde og rose mig selv, men jeg har, som akademisk rådsmedlem på BSS, været med til at sikre at vi får mere elektronisk pensum og mindre brug af papir. Det, tror jeg, vil være en kæmpe gave for AU at vi går i den retning, så vi ikke skal sidde med 3-4 kompendier pr. semester, da vi synes at det både er spild af papir og tid, at skulle printe ud. Det bliver også nemmere for de studerende at finde rundt i. Også ift. AU campus 2.0 planen skal der laves om på en masse gamle bygninger, og vi går meget op i, at det bliver klimavenligt. Så det er nok hovedkernen i universitetsvalgkampen for os, men der er så mange emner, som betyder noget for de studerende.

 

En af mange plakater fortæller i tre korte formuleringer, hvad Frit Forum hidtil har fået udrettet, f.eks. bedre eksamensforhold. Jeg spørger Alexander, hvordan det er gået til uden bestyrelsesposter:

– Man kan gøre meget igennem akademisk råd og studienævnet. Os tre repræsentanter, som er på plakaterne, har fået mange resultater ind indtil videre, bl.a. har Kirstine Haurum, der stiller op til genvalg til studienævnet på Statskundskab, sikret et bedre pensum i forhold til mikro- og makroøkonomi. Med en bestyrelsespost kan vi selvfølgelig gøre endnu mere, men vi vil gerne vise de studerende, som stemte på FF sidste gang, at de skaffede os tre repræsentanter og gjorde en stor forskel for de studerendes hverdag. Vi håber, de studerende, vil give os et år mere i de organer.

 

Den ærlige underdog

Da jeg spørger, hvad den største forskel på Frit Forum og Studenterrådet er, lyder et dybt suk fra Alexander, ”Studenterrådet…”, og han overvejer lidt, inden han svarer:

– Jeg vil sige, den største forskel er, at vi er den eneste liste, der er til venstre for midten. Studenterrådet påstår i hvert fald udadtil, at de er en apolitisk fagforening for studerende, hvilket, jeg selv vil mene, ikke er rigtigt overhovedet. Vi er den eneste erklærede politiske forening, vi har klare principper og retninger for hvad vi vil, og det er vi stolte af. Studenterrådet må stå ved de holdninger, de nu engang har, og det mener jeg ikke, at de indtil videre har gjort.

 

Ekstern blåstempling

Jeg har hørt et rygte om, at der er blevet åbnet op for, at i som liste må få støtte fra folk udefra, f.eks. Jakob Bundsgaard. Er det noget i kunne overveje at gøre, og er det ikke problematisk?

– Det er ikke noget nyt, sådan har det altid været, lyder svaret først og fremmest.

(Jeg havde efterfølgende en snak med Anne Snell, formand for Frit Forum, som tydeliggjorde, at der aldrig har været et forbud mod at få hjælp udefra til universitetsvalgkampagner. For nylig tog de tre foreninger op til revision, om det skulle ændres, hvilket de besluttede at lade være med)

Alexander uddyber, tydeligt overrasket over spørgsmålet, at Studenterrådet tidligere har fået en institutleder til at vise en video, som støttede Studenterrådet, til en forelæsning i et auditorie.

– For nogle år siden blev der lavet en video med Jacob Bundsgaard, som støttede os, så det er ikke noget nyt, eller noget som vi har fundet på. Det er der desuden ikke planer for i år. Jeg synes det er meget mere grotesk at inddrage ansatte fra universitetet, lyder det afslutningsvist.

 

I har tidligere haft et valgforbund med Konservative Studerende. Har i også det i år?

– Nej, det har vi ikke. Vi mener ikke vi kan stå inde for mange af de ting som KS står for, og derfor kan vi ikke lave et valgforbund med dem. Vi kan sagtens samarbejde, men vi kan ikke være i valgforbund med dem, fordi vores prioriteter er anderledes fra deres.

På vej ud af døren, får jeg en forklaring på titlen vagthunden: Alexander, er den, der kværner igennem en masse bilag, har styr på de hardcore trivselsfacts og forsvarer de studerendes ydre rammer: fysisk undervisning med plads til alle.

.

De kommende dage vil Delfinen udgive artiklerne ‘Hvorfor stemme på Studenterrådet?’ og ‘Hvorfor stemme på Konservative Studerende?’, hvor vi interviewer Anders Weis og Mikael Brorson, så følg endelig med på Facebook og Instagram, hvor vi giver lyd om nye artikler.

Man kan læse mere om Frit Forums mærkesager på AU’s hjemmeside, hvor man også kan læse om de to andre foreninger. I år sender universitetsledelsen desuden mails ud til samtlige studerende med bl.a. Alexanders yndige ansigt (citat Alexander), og en masse anden viden om Frit Forum og de andre studenterorganisationer. Valgplakaterne pryder desuden det meste af BSS og Arts. Mandag til torsdag er der valg, og her vil alle kandidater være at finde i de fleste store kantiner på AU. Her kan du få fingrene i en stofmaske fra Frit Forum, og selvfølgelig en snak.

 

 

Universitetsvalget 101: her får din stemme indflydelse

Vi har allieret os med Peter Stormbjerg, der ved noget, så vi kan give dig en kort indføring i hvad din stemme betyder. Peter sidder i Studenterrådets forretningsudvalg og støtter dermed Studenterrådet i valgkampen. Ved siden af, er Peter også næstformand i studienævnet på Statskundskab.

 

Hej Peter, hvad går universitetsvalgkampen ud på?

Hej Delfinen. Der er tre ting, man stemmer til. Studienævnet, som er lokalt, Akademisk Råd, som er på fakultetsniveau, og Universitetsbestyrelsen, som er for hele universitetet.

 

Peter fra Studenterrådets forretningsudvalg. Foto: Andreas FriisPeter fra Studenterrådets forretningsudvalg. Foto: Andreas Friis

Hvad stemmer man om til Studienævnet?

Studienævnet tilrettelægger din specifikke uddannelse lokalt. De vælger hvilke fag du skal have og hvordan eksaminerne skal være. De varetager også dispensationer, altså om folk skal blive på studiet eller ej, samt coronarelaterede spørgsmål såsom mulighed for at afholde fysisk eller digital undervisning. Her sidder fire studerende og fire ansatte, der er professorer. Her er derfor stemmelighed mellem studerende og ansatte, og det giver de studerende stor magt her. Derfor er det vigtigt som minimum at stemme her.

 

Hvad med Akademisk Råd?

Der er fem Akademiske Råd, som ligger på hvert fakultet: BSS, Arts, Health, Nat og Tech. De rådgiver dekanen, som er chefen på fakultetet. Det kan være rådgivning om akademiske og økonomiske spørgsmål, såsom studiepladser og klimastrategier, der kommer i høring med Rådet. Det er alt hvad der foregår på fakultetsniveau. Rådet har dog ikke beslutningskompetence, men vi bliver hørt, fordi vi repræsenterer så stor en gruppe.

 

Og hvad så med Universitetsbestyrelsen?

Det er den øverste myndighed på universitetet, med Connie Hedegaard som formand. Det er dem, der fyrer og ansætter rektor, bestemmer de overordnede strategier på universitetet, og gennemgår overordnet økonomi. Det er mega fedt, at vi, som studerende, har to pladser i bestyrelsen! Det gør at vi kan få indflydelse over hele universitetet. Man er faktisk over rektor.

 

Hvem stiller op til universitetsvalget?

Tre organisationer. Konservative Studerende, Frit Forum og Studenterrådet.

 

Hvor finder man kandidaterne?

De præsenterer sig inde på AU’s valgside, hvor man også skal ind og stemme [Vi linker til den nederst i artiklen]. Find organisationerne på campus – de har valgboder i alle de største kantiner på Arts og BSS i denne uge, indtil torsdag, som er sidste chance for at stemme.

 

Følg med i valget hele ugen

I løbet af ugen vil vi, her på Delfinen, lægge tre artikler op, hvor vi interviewer en kandidat fra hver af de tre studenterpolitiske organisationer.

Her stemmer du: https://e-vote.dk/

Her kan du læse mere om kandidaterne:  https://studerende.au.dk/valg-paa-au-studenterorganisationer/

 

 

Plakatstormen har ramt AU i nat

Billede 1: Nat i universitetsparken

Klokken er kvart i tolv søndag aften. De gule bygninger, der som regel er fyldt med undervisere og studerende, er tomme. Og mørke. Det er, når man kun har set dem i dagslys, svært at forestille sig, der kan være så stille. Kun er der ænderne, der svømmer rundt et sted nede i søen, og få læsesale og gange tæt ved samfundsfagenes kantine lyser op. Enkelte går frem og tilbage derinde. Det er en frivillig fra én af de tre foreninger, der stiller op til valg. Netop statskundskab, er et af de studier med størst engagement i valget. Stemmeprocenten lå sidste år på omkring 50 procent. Den generelle stemmeprocent var 13,8 procent. Naturligt er samfundsfag et af de steder, der er størst kamp om plakatpladserne.

Billede 2: Valgplakater for Studenterrådet

Inden stormen, mødes de forskellige foreninger. Udover at de mødes for at fordele deres mandskab og gøre plakater klar, handler det for alle tre foreninger om at gøre det hyggeligt. Der bliver spillet spil, spist pizza eller suppe, og som klokken runder tolv, står de klar med plakater og tape, og snart hænger de tre forskelligfarvede plakater ved siden af hinanden på enhver væg i rummet vi står i.

Den orange er Studenterrådets. Delfinen snakker med Anders Mengers, som stiller op til statsrådet, mens han – i et jævnt og roligt tempo – trækker tapen hen over hvert hjørne.

”Jeg stiller op, fordi, jeg synes, det er interessant. Universitetet er en kæmpe stor institution. Det er en demokratisk institution. Det er vigtigt, de studerende har noget at sige. Vi kan gøre meget. Vi prøver at repræsentere alle studerende. I morgen holder vi for eksempel brokkedag, hvor vi lytter til de studerende og tager deres problemer med videre til Studienævnet eller Akademisk Råd.”

På trods af det dramatiske navn, plakatstorm, foregår ophængningen fredeligt og uden spidse albuer. Flere fra forskellige foreninger kender hinanden på tværs og bøvler side om side med at tapen falder af, eller at koffeinindsprøjtningen, er ved at fortage sig. Gennemgående er også ønsket om indflydelse. Dem der stiller op, vil gøre en forskel, gøre universitetet bedre, og derfor engagerer de sig.

Billede 3: Stormen er i gang

Nicolai Toxverd stiller op for Konservative Studerende, dem med de blå plakater. Han frygter, de studerende mister interessen i valget. En ændring i måden, man stemmer på, gør, at man ikke længere stemmer to studerende ind i bestyrelsen, og da Studenterrådet er den største parti-organisation med flest ressourcer, er de favoritter til den post. Det stopper ham ikke fra at stille op: ”Der er også studienævnet, hvor man har en effekt på sin studieretning, og akademisk råd på fakultetet. Hvis man overgiver sig, vinder man aldrig en post. Derudover er det dejligt at komme og tale med folk. Vi går alle på universitetet og vil gerne gøre det bedre. I sidste ende vil vi alle det samme. Vi er bare uenige om, hvordan vi skal nå derhen.”

Væggene ligner mere en trefarvet is end sit gode, gamle, gule jeg, men hvis man spørger, hvornår de er færdige, lyder svaret med et gab i baggrunden: ”Når der ikke er flere plakater.”

Frit Forum med de hvide plakater stiller også op, og som man kan læse, og som Kenneth Koustrup fortalte, trækker de sig ikke fra valget: ”Vi kan tydeligt se fra sidste valg, at det kan betale sig. Vi får ting gennemført. For eksempel er der kommet mindre papir på universitetet.” Ligesom Nicolai Toxverd fra Konservative Studerende er Kenneth med i en studenterforening, fordi han gerne vil gøre universitetet bedre. Frit Forum har ifølge ham ”nogle gode mærkesager og gode socialdemokratiske værdier.”

Syv gode grunde til at stemme til universitetsvalget

Du har måske bemærket det. Campus er klistret til med valgplakater, kantinerne er fyldt med valgboder, og du har allerede nu drukket alt for meget valgbodskaffe. Kort sagt – det er igen tid til årets universitetsvalg. Men hvorfor er det nu liiiige, at det er en god idé at stemme? 

 

1. Du ved bedst

Du er ekspert i din hverdag. Ved universitetsvalget kan du stemme både til dit lokale studienævn, Akademisk Råd på dit fakultet og Aarhus Universitets bestyrelse. De er alle organer, hvor studenterrepræsentanter er med til at tage vigtige beslutninger om din hverdag på studiet. For at de valgte kan repræsentere dig og dine holdninger, er det vigtigt, at du stemmer. På den måde opnår du også lokal repræsentation for lige netop DIG som studerende. 

 

2. Indflydelse må ikke tages for givet

Det er ikke selvsagt, at vi bliver inddraget i processer, der påvirker vores hverdag – vi skal ofte råbe op. At blive hørt er en ret, vi har tilkæmpet os siden Studenteroprøret i 1968, og vi har kæmpet for den lige siden. Derfor må vi ikke tage vores indflydelse for givet, og en stemme er et klart signal om, at vi værner om og kæmper for de studerendes medindflydelse. 

 

3. Et stærkt signal

Universitetsvalget er vi studerendes mulighed for at vise, at vores studier og indflydelse betyder noget for os. Jo flere der stemmer, jo mere tyngde er der i de valgte studerendes argumenter. Med en høj stemmeprocent sender vi altså et stærkt signal til ledelsen om, at vi kræver gode forhold.

 

4. Gratis kaffe

Kunne du også godt bruge en kop varm kaffe her i efterårskulden? Heldigvis har en masse driftige fagrådsfolk opstillet valgboder rundt omkring på campus, hvor du både kan få information om valget, hjælp til at finde valghjemmesiden og en kop gratis kaffe med på vejen.

 

5. Det er nemt at stemme

Glem alt om de udskældte sofavælgere. Til universitetsvalget stemmer du på nettet, så bliv bare hjemme i sofaen, og klik dig ind på www.e-vote.dk. Det er ikke så svært. 

 

6. Lær dit lokale fagråd at kende

Ved universitetsvalget er fagrådene særligt synlige – de laver måske valgplakater, står i valgboder eller opstiller studerende til dit studienævn. Når du stemmer, er det samtidig en oplagt mulighed for at lære dit fagråd bedre at kende. De kæmper for dine interesser gennem hele året, så det er bestemt værd at undersøge nærmere.

 

7. Gør noget ved dit brok

Går du også af og til og lader dig irritere over det ene eller det andet på studiet? Universitetsvalget er din mulighed for at gribe til handling. Her vælger du studerende til at repræsentere dig og de problemstillinger, du går og tænker over i din hverdag på studiet. Og husk – det er lettere og bedre at brokke sig, når man har forsøgt at gøre noget ved det.

 

Stem her og læs mere om hvad du stemmer til her.

Univalget er grønt! Men hvad betyder det egentlig?

Plakaterne taler deres entydige sprog: Univalget i år er grønt. Men hvorfor har særligt Studenterrådet og Frit Forum valgt at gå den grønne vej i år? Er det blot en nem måde at kapitalisere på en vælgerskare, der ikke ved noget om studenterpolitik, eller ligger der reel substans bag kampagnerne? Kan man overhovedet føre grøn politik på et universitet? Delfinen har spurgt de tre store lister om deres mærkesager på det grønne område.

Frit Forums spidskandidat, Martin Uhrenholt, udtaler:

”Vi går til valg med et mål om at gøre Aarhus Universitet mere grønt og bæredygtigt. Det gør vi, da vi står over for vores tids største udfordring – nemlig klimaforandringerne. Vi mener, at Aarhus Universitet, som en af Nordens førende forsknings- og læringsanstalter, har et medansvar i at trække vores samfund i den rigtige retning. Det vil vi gerne bidrage til kommer til at ske i endnu højere grad.”

Studenterrådet mener ligesom Frit Forum at AU skal være grønt. Hanna-Louise Schou Nielsen spidskandidat til AUs bestyrelse, udtaler:

”Det er vigtigt at Aarhus Universitet som samfundsbærende institution er sit ansvar bevidst og tager del i at løse klimakrisen. Det gør vi både gennem uddannelse og forskning inden for området og gennem den måde universitetet drives på. Vi følger og tager aktivt del i universitetets arbejde med bæredygtighedsstrategien og arbejder for, at bæredygtighed ikke blot skal være en strategi, der kan vedtages for sig. Den skal være et fundament i alle dele af universitetets virke.”

Sidste store liste, Konservative Studenter, har modsat Frit Forum og Studenterrådet ikke prydet deres plakater med grønne budskaber. Kandidat Mikael Brorson udtaler: ”Konservative Studenter er det eneste grønne parti til universitetsvalget. Det er vi, fordi vi anerkender, at det bedste bidrag, vi som universitet kan give til at bekæmpe klimaforandringerne, er høj faglighed og kvalitet i vores studier og forskning. Den eneste vej til at løse klimaproblemerne er forskning, som kan tilbyde billigere og bedre energi. Derfor fokuserer Konservative Studenter ensidigt på faglighed og forskning.”

Der lader altså ikke til at være tvivl om engagementet hos kandidaterne – ej heller dem uden de grønne budskaber på plakaterne. Men hvad ligger egentlig bag denne tendens? I sommers havde vi også to såkaldte klimavalg – europaparlamentsvalget og folketingsvalget. Greta Thunberg har på et år opbygget en enorm klimabevægelse, som blandt andet findes i Danmark i form af bl.a. Den Grønne Studenterbevægelse, Extinction Rebellion og Fridays for Future. Klimaet er utvivlsomt et allestedsnærværende emne i de unges verden. Er det denne grønne bølge univalget rider på? Delfinen har bedt om en kommentar fra professor i Statskundskab på AU, Christoffer Green-Pedersen, om hvorfor vi ser den grønne bølge og hvad grøn studenterpolitik egentlig er for en størrelse. Han udtaler:

”Det lægger sig i høj grad i slipstrømmen af de to valg i sommer (EP-valget og FT-valget). Samtidig kan man sige, at det ikke altid er helt åbenlyst, hvad man skal brande sig på som kandidat til univalget. Alligevel er der flere grunde til at man kan føre grønne dagsordener på universitetsniveau – der er problemstillinger i forhold til rejser, hvordan kan selve universitetet gøres mere grønt osv. Det ender dog i høj grad med at være en meget national dagsorden, hvor det med al respekt kan være svært at differentiere de forskellige kandidater.”

Uanset om det er valgflæsk eller reel politik, er en ting sikkert: Den grønne bølge har ramt Aarhus Universitet. Det bliver spændende at følge med i, om det i denne kontekst er en lige så vigtig faktor for de studerende, som det var til valgene i sommer.

 

Grønne mærkesager

Studenterrådet

  • Alle udbudsaftaler skal leve op til relevante kriterier for bæredygtighed
  • Færre flyrejser
  • Bedre affaldssortering

Frit Forum

  • Oprettelse af et tværfagligt klimaforskningsinstitut
  • Mindre papirspild
  • Stop for brug af plastik i kantinerne

Konservative Studerende

  • Entydigt fokus på faglighed og forskning, der kan tilbyde billigere og bedre energi

 

VOXPOP: Universitetsvalg på Fuglesangs Allé

Mathias studerer Økonomi på 3. semester

Har du tid til at svare på et par spørgsmål vedrørende universitetsvalget?

”Yes det passer helt fint.”

Ved du at det er der?

”Ja det ved, fordi der hænger en masse plakater rundt omkring. Der hænger rigtig mange.”

Har du tænkt dig at stemme?

”Ja det har jeg. Det er vigtigt at deltage i demokratiet. Så at alle kan være repræsenteret.”

Har du et bud på hvad der kunne øge interessen for det?

”Måske gøre det klarere, hvad de forskellige partier mener. Det eneste man ser det er plakaterne. Der mangler noget oplysning og sådan. Det kunne være fedt med en begivenhed, hvor man ligesom kunne få mere styr på det.”

 

Jens Jakob studerer også Økonomi på 3. semester

Ved du at der er universitetsvalg d. 11-14 november?

Ja, det er jeg klar over pga. valgplakaterne.

Har du tænkt dig at stemme?

”Ja det har jeg, men jeg ved ærligt talt ikke så meget om det.”

Hvad tror du der skal til for at øge interessen omkring valget?

”Godt spørgsmål. Mere information og oplysning kunne være en start.”

 

Caroline studerer HA på første semester

Ved du at der er universitetsvalg d. 11-14 september?

”Ja, på grund af alle de plakater der hænger rundt omkring. Ellers ikke rigtigt.”

Har du tænkt dig at stemme?

”Jeg ved faktisk ikke noget om hvor eller hvordan man stemmer. Så jeg ved faktisk ikke om jeg stemmer. Lige der savner jeg også lidt oplysning.”

Nu er du selv lidt inde på det, men hvad tror du kunne øge interessen for valget?

”Ja generelt nogle arrangementer vedrørende universitetsvalget kunne være givende. Ellers er det svært lige at finde rundt i.”

 

Frederik læser Politik og Økonomi på 3. semester

Ved du at der er universitetsvalg d. 11-14 september?

”Ja – der er jo plakater over det hele.”

Har du så tænkt dig at stemme?

”Ja det tror jeg da. Men det er egentlig ikke noget jeg går så meget op i.”

Hvad tror du der skal til for at øge interessen omkring valget?

”Jeg tror en begivenhed eller en konference eller sådan noget kunne være en god idé. Måske kunne de også bruge de sociale medier til at komme ud.”

 

Nanna læser HA på første semester

Ved du at der er universitetsvalg d. 11-14 september?

”Ja det ved jeg på grund af alle plakaterne.”

Har du tænkt dig at stemme?

”Jeg ved faktisk ikke helt hvordan det fungerer eller hvordan man stemmer. Så jeg er ikke helt sikker.”

Hvad tror du kunne øge interessen for valget?

”Der mangler virkelig noget oplysning omkring valget, fordi ellers har man ikke en chance for at finde ud af, hvad det går ud på.”

 

Hermed kan vi konkludere, at den sitrende spænding og fint pyntede spisesal ikke skyldtes universitetsvalget. Faktisk er det kun plakaterne der bidrager til oplysning om valget på BSS. Flere påpeger, at de rent praktisk slet ikke er klar over hvordan de stemmer, mens der er bred enighed om, at der mangler grundlæggende information om hvad valget egentlig omhandler.

VOXPOP: Universitetsvalg i Samfundsfaglig Kantine

Gustav studerer Statskundskab på 3. semester

Ved du at der er valg den 11-14 november?

”Ja (griner og kigger sig omkring på alle valgplakaterne).

Har du hørt om det gennem andet end valgplakaterne?

”Nej, det har jeg faktisk ikke.”

Har du tænkt dig at stemme i år?

”Ja det har jeg. Jeg læser statskundskab, så jeg føler næsten det er min pligt.”

Hvad tror du der skulle til for at øge interessen for universitetsvalget?

”Vi har lært på Statskundskab, at det kan øge vælgerdeltagelsen hvis man offentliggør statistikker over steder, hvor folk ikke stemmer. Den der skam, der følger med over ikke at stemme. Så kunne man prøve at illustrere stemmeprocenten for de forskellige fakulteter. Se om det ville have en positiv effekt på stemmeprocenten. Derudover kunne man selvfølgelig også bare oplyse meget mere. Vise hvad de eksempelvis har opnået.”



Andreas studerer også statskundskab på 3. semester.

Ved du at der er universitetsvalg d. 11-14 november?

”Ja – plakaterne er svære at undgå.”

Har du tænkt dig at stemme?

”Ja, men har slet ikke sat mig ind i det endnu. Aner ikke hvem jeg vil stemme på og sådan. Stemte ikke sidste år, men i år har jeg tænkt mig at stemme.”

Har du nogle bud på hvad der kunne øge interessen?

”Jamen udover plakaterne, så synes jeg ikke rigtig der er noget oplysning. Der er selvfølgelig deres stande og sådan, men ellers hører man ikke ret meget om det. Man hører ikke rigtig imellem valgene, hvad der egentlig foregår og hvad man egentlig får ud af de her udvalg. Jeg savner mere opmærksomhed på processen mens de sidder. Det er jo det, som skal trække nogle til. Så ved man ligesom hvad man får indflydelse på og hvad der foregår.”

 

Studerende på 5. semester fra Økonomi og Politik

Ved I at der er universitetsvalg d. 11-14 november?

”Ja det ved vi godt. Der er jo plastret til med plakater over det hele.”

Haha ja, så er det også svært at undgå. Har i så tænkt jer at stemme?

”Nej, jeg stemmer af principielle årsager ikke på noget jeg ikke ved noget som helst om. Jeg savner virkelig oplysning. Jeg savner at høre noget mere om det.”

Nu er i lidt selv inde på det, men hvad kunne i forestille jer der skulle ske for at folk stemte noget mere?

”Virkelig bare god gammeldags oplysning. Vi hører intet om det, og vi aner ikke hvad det går ud på. Man har ikke nogen fornemmelse for, hvad ens stemme betyder. Oplysning ville være gavnende for den lave stemmeprocent.”

 

Birgit studerer Statskundskab på 5. semester

Ved du at der er universitetsvalg d. 11-14 november?

”Ja. Det er svært at undgå hernede.”

Har du tænkt dig at stemme?

”Ja det har jeg, selvom det ikke betyder meget for mig.”

Hvad tror du der skulle til for at øge interessen for universitetsvalget?

”Måske lidt mere information og oplysning evt. gennem sociale medier.”

 

At den Samfundsfaglige Kantine er en højt prioriteret vælgergruppe, er ikke til at tage fejl af på baggrund af de utallige valgplakater der pryder væggene og vinduerne. Alligevel savner de studerende grundlæggende oplysning og information om, hvad valget egentlig drejer sig om, hvilket ifølge dem er årsagen til den lave stemmeprocent.

VOXPOP: Universitetsvalg på Katrinebjerg

Julia læser bachelor i Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT), hvor hun lige er startet på 1. semester

Ved du, at der er universitetsvalg den 11. – 14. november?

Nej.

Ved du at du faktisk har stemmeret som studerende på AU?

Altså nu hvor du fortæller mig at der er valg, så havde jeg nok regnet med, at når det handler om Aarhus Universitet, så ville jeg da nok havde en stemme. Men jeg vidste ikke at det var her, så i princippet nej.

Har du tænkt dig at stemme i år?

Nej, det tror jeg ikke.

Hvad tror du, at der skal til for at øge interessen for universitetsvalget?

Jeg tror, at hvis der var flere plakater eller der kom nogen og lavede et eller andet oplæg, så man var forberedt på hvad der skulle ske, så kan det da godt være at jeg havde det.

 

Anna læser datalogi og er på sit 3 semester.

Ved du at der er universitetsvalg den 11. – 14. november?

Jeg vidste, at det var ved at være oppe over, men ikke lige præcis hvilken dato.

Hvorfra ved du at der er universitetsvalg?

Jeg tror, at jeg har set en plakat eller et Facebookopslag om det. Måske begge dele.

Har du tænkt dig at stemme i år?

Øh… Jeg har ikke lavet planer om det. Det har ikke været først i mit hoved.

Hvad tror du at der skal til for at øge interessen for universitetsvalget?

Altså, jeg ville gerne have interessen. Det er nok mere det, at der er mange andre ting der fylder.

 

Asger læser Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og er på sit første semester.

Ved du, at der er universitetsvalg den 11. – 14. november?

Jo, jeg har set plakaterne, men jeg vidste ikke, hvad datoerne var.

Hvorfra ved du at der er universitetsvalg?

Det var plakaterne.

Har du tænkt dig at stemme i år?

Ja. Jeg ved ikke på hvad.

Hvad tror du, at der skal til for at øge interessen for universitetsvalget?

Jeg skal lige over nogle afleveringer, og så skal jeg lige sætte mig ind i det. Så skal jeg bare tage mig sammen til det.

 

Kristian læser datalogi og er på sit 3 semester.

Ved du at der er universitetsvalg den 11. – 14. november?

Yes.

Hvorfra ved du at der er universitetsvalg?

Jeg følger med. Ikke lige i Delfinen, men i det andet newsfeed jeg følger med i, som er The Neural Network.

Har du tænkt dig at stemme i år?

Hmm, nej. Det har jeg ikke nok ikke sat mig nok ind i til at gøre.

Hvad tror du at der skal til for at øge interessen for universitetsvalget?

En bredere kollektiv indsats fra Universitet. F.eks. forelæsere som siger, at det her faktisk er vigtigt.

 

Rasmus læser datalogi og er på sit 3 semester.

Ved du at der er universitetsvalg den 11. – 14. november?

Nej, det vidste jeg ikke

Ved du at du faktisk har stemmeret som studerende på AU?

Nej, det vidste jeg faktisk ikke.

Har du tænkt dig at stemme i år?

Nej, jeg har ikke nok tid til at sætte mig ind i det, når det er så tæt på

Hvad tror du at der skal til for at øge interessen for universitetsvalget?

Mere viden omkring det, og hvorfor det er relevant for mig. Jeg kunne forstille mig, at når det nu er universitetsvalg, at det så er relevant. Men det kræver også, at jeg ved, hvorfor det er relevant.

 

Det lader altså til at Universitetsvalget ikke har topprioritet i IT-byen. Ikke engang alle ved, at det er her. Dem, som ved det, føler sig ikke velinformerede nok til at kunne kaste en stemme. De opstillede til valget burde måske komme forbi og sprede ordet til de studerende.

Universitetsvalget – ”a’ hvaffor noget?!”

Hvem kan vi stemme på?

Der skal i år stemmes på kandidater til fire områder, nemlig Aarhus Universitets bestyrelse og Akademisk råd, Ph.d.-udvalg og Studienævn. Allerede her melder spørgsmålene sig, for hvad er overhovedet forskellen på de fire?

AU’s bestyrelse fastlægger alle overordnede retningslinjer og er den højeste myndighed på universitetet. Kort sagt er de den øverste chef her på universitet og består af 11 medlemmer. Af dem skal vi studerende vælge to af medlemmerne.

På hvert fakultet er der et Akademisk Råd, som sikrer at vi studerende og medarbejdere inddrages i diskussioner om faglige forhold. I de akademiske råd sidder både studerende og medarbejdere.

Studienævnene kan både dække over enkelte studier eller flere studier, der minder om hinanden indenfor samme institut. Fælles for dem er deres arbejde indenfor studerendes interesser. Det kan for eksempel være forslag til studieordningsændringer og opfølgning på alle de evalueringer, vi udfylder i løbet af vores studietid. Derudover er det også studienævnene, der behandler sager om blandt andet merit og dispensation i forbindelse med eksamener. Studienævnene kan altså sammenlignes lidt med elevråd.

På hvert fakultet er der ph.d.-udvalg, der står for samarbejdet mellem ph.d.-skolerne og dekanen på de respektive hovedområder. Dette udvalg består både af medarbejdere og ph.d.-studerende og står i spidsen for at varetage de ph.d.-studerendes interesser.

 

Og hvad stemmer vi om?

Vi stemmer på personer, der brænder for studenterpolitikken på AU. Det er vores mulighed for at vælge, hvem der skal være deres repræsentanter i Akademisk Råd, Studienævn, og muligheden for at vælge hvem der skal sidde på topposterne i AU’s bestyrelse.

 

Hvorfor overhovedet stemme?

Ligesom ved folketings-, regional-, eller Europa-Parlamentsvalg er det vigtigt at stemme. Det er også en afgørende faktor for, hvilke mennesker der skal stå i spidsen for at være vi som studerendes, AU’s eller de ph.d.-studerendes stemmer udadtil. De skal beslutte eksempelvis studieordninger, generelle retningslinjer for universitetet, eller nogle helt andre, men ikke desto mindre, vigtige ting her på AU.

 

Hvornår skal vi stemme?

Valget foregår online fra 11.-14. november. Der kommer mail ud via post.au med link til den virtuelle stemmeseddel og stemmeboks. Så det er bare med at klikke sig ind og sætte dine krydser!

Hvis du vil vide meget mere om valget, så find informationer på www.au.dk/valg, og gør dig (endnu) klogere. Her står alle vigtige datoer i forbindelse med valget og alt andet valgrelateret.

Og så er der vist bare tilbage at ønske alle et rigtig godt valg!

VOXPOP: Universitetsvalg på Kasernen

Victor Hempel-Mydtskov er på 1. semester af kandidaten i Audiodesign efter en bachelor i Æstetik og Kultur.

Ved du at der er universitetsvalg den 11. – 14. november?

“Ja det ved jeg, da jeg set nogle plakater om det.”

Hvorfra ved du at der er universitetsvalg?

“Det er fra plakaterne.”

Har du tænkt dig at stemme i år?

“Ja, det vil jeg faktisk gerne. Nu har jeg gået på universitetet en del år, men der er nogle år, hvor jeg ikke får det gjort alligevel. Så det kræver, at jeg får taget mig sammen til det.”

Hvad tror du at der skal til for at øge interessen for universitetsvalget?

“På et tidspunkt havde vi en fra min klasse, som var engageret. Hun gjorde os opmærksom på, hvorfor det var vigtigt at stemme til valget, som fik mange af os til at stemme. En idé kunne derfor bare være en hurtig og overskuelig guide til valget, fordi mange ikke har overskud til at sætte sig ind i det, så bare det at få nogle nøgleord, det ville nok hjælpe på stemmeprocenten.”

 

Emma Olsen er på 1. semester af kandidaten i Dramaturgi.

Ved du at der er universitetsvalg den 11. – 14. november?

“Ja.”

Hvorfra ved du at der er universitetsvalg?

“Vi er blevet gjort opmærksom på det i undervisningen, og så har jeg set plakaterne.”

Har du tænkt dig at stemme i år?

“Nej, jeg har ikke sat mig ind i det, så jeg har ikke overvejet at gøre det.”

Hvad tror du at der skal til for at øge interessen for universitetsvalget?

“Hvis vi blev konfronteret med valget, mere end vi gør nu. Eksempelvis hvis der kom nogen ud i undervisningslokalet, det ville umiddelbart være mit bedste bud.”

 

Niels Rævdal er på sit 7. semester i uddannelsen Musikvidenskab med tilvalg i Matematik.

Ved du at der er universitetsvalg den 11. – 14. november?

“Ja det ved jeg godt.”

Hvorfra ved du at der er universitetsvalg?

“Jeg kender til universitetsvalget, fordi jeg har gået på universitetet i et stykke tid. Jeg tror, at jeg har set reklamer for det, snakket med mine medstuderende, og på Matematik informerer tutorerne om det på rusforløbet. Jeg ved nok mest om det fra at have informeret andre om det, da jeg selv er tutor. Selve datoerne har jeg fra plakaterne.”

Har du tænkt dig at stemme i år?

“Ja det har jeg.”

Hvad tror du at der skal til for at øge interessen for universitetsvalget?

“Jeg føler ikke, at der er særlig meget på spil ved universitetsvalget, det er i hvert fald ikke min opfattelse. Selvfølgelig har det betydning for dem, som stiller op, men jeg synes ikke, at der sker nogle store forandringer efter valget for os andre. Så hvis forandringerne var mere markante, ville de studerende måske engagere sig.”

 

Florina og Emma er på deres 7. semester i uddannelsen Æstetik og Kultur.

Ved i at der er universitetsvalg den 11. – 14. november?

“Ja vi har lige snakket lidt om det, men vi har ikke sat os så meget ind i det.”

Hvorfra ved i at der er universitetsvalg?

“Det ved vi fra flyers og plakater.”

Har i tænkt jer at stemme i år?

“Jah.. Måske. Vi har snakket lidt om det og undersøgt det en smule.”
“Vi gør det nok, hvis vi husker det.”

Hvad tror i at der skal til for at øge interessen for universitetsvalget?

“Der skal nok være lidt mere fokus på, hvor stor en indflydelse valget har. Jeg tror ikke at alle ved, hvor meget magt dem, der bliver valgt ind, faktisk får.”
“Ja, jeg tror også, at det kræver en større gennemsigtighed, altså hvad får man ud af at stemme. Jeg tænker at det kunne være en mulighed at komme ud i undervisning og informere om det.”
“Ja, det kan godt drukne lidt i det digitale og alle de AU-mails.”

 

De studerende på Kasernen var altså fuldstændig klar over, at der var et valg, som de kunne tage stilling til. De deler dog den holdning, at de ikke er klar over, hvad man egentlig får ud af at stemme, og mener at der bør komme mere fokus på, hvad de kandidater, der bliver valgt ind, faktisk opnår, sådan at de studerende har lyst til at engagere sig i valget.

VOXPOP: Universitetsvalg i Nobelparken

Signe Fæste læser en kandidat i Uddannelsesvidenskab og er lige startet på 1. semester.

Ved du, at der er universitetsvalg den 11. – 14. november?

‘’Ja, jeg ved godt, at det er der, men jeg vidste ikke, at det var de datoer.’’

Hvorfra ved du, at der er universitetsvalg?

‘’Århh, det tror jeg bare, at det er snakken, der lidt er gået. Det er ikke noget, jeg selv har været inde at undersøge, men det er noget, man har hørt om i krogene.’’

Har du tænkt dig at stemme i år?

‘’Det har jeg faktisk ikke taget stilling til, men jeg har stemt én gang før.’’

Hvad tror du, at der skal til for at øge interessen for universitetsvalget?

‘’Måske mere snak om det til forelæsninger, så det bliver gjort klart i en større forsamling, i stedet for at det er noget, man selv skal finde ud af.’’

 

Rebecca Krüger Hansen studerer Japanstudier og er på sit 1. semester

Ved du, at der er universitetsvalg den 11. – 14. november?

‘’Ja.’’

Hvorfra ved du, at der er universitetsvalg?

‘’Jeg fik en mail fra AU.’’

Har du tænkt dig at stemme i år?

‘’Nej. Jeg kender ikke rigtig, hvem folk er, så det er sådan lidt svært at tage stilling til.’’

Hvad tror du, at der skal til for at øge interessen for universitetsvalget?

‘’Man kunne måske have nogle lidt tydeligere informationskilder, så man ved, hvor man skal hen for at høre om de forskellige folk, man kan stemme på. Sådan at man også ved, hvor man skal gå hen, hvis man vil vide mere.’’

 

Peter er på sit 3. semester på kandidaten i religionsvidenskab

Ved du, at der er universitetsvalg den 11. – 14. november?

‘’Jeg har set nogle plakater blive slået op, men jeg var ikke opmærksom på, hvornår det var.’’

Hvorfra ved du, at der er universitetsvalg?

‘’Jeg har set nogle plakater og så har jeg en veninde, der er meget aktiv inden for det, så jeg ved, at det er en ting, der kommer. Men jeg har ikke været så aktiv inden for det her valg, må jeg være ærlig og sige.’’

Har du tænkt dig at stemme i år?

‘’Ja, det tænker jeg da, hvis jeg vidste, det var der, så ville jeg stemme hvert fald. Så ja, det går jeg da ud fra.’’

Hvad tror du, at der skal til for at øge interessen for universitetsvalget?

‘’Mere opmærksomhed generelt, men der har også været mange plakater, hvor folk så ikke har stemt alligevel. Der er bare ikke så stor tilslutning til det, fordi folk kan ikke se, hvad det gør for dem. Mere gennemsigtighed generelt.’’

 

Kristian Severin læser en bachelor i Cognitive Science, hvor han lige er startet på 1. semester

Ved du, at der er universitetsvalg den 11. – 14. november?

‘’Alle plakaterne har lidt afsløret det. Vi fik vist også en besked på au-post.’’

Hvorfra ved du, at der er universitetsvalg?

‘’Fra mail og plakater.’’

Har du tænkt dig at stemme i år?

‘’Det har jeg ikke tænkt over, men nu har jeg nok.’’

Hvad tror du, at der skal til for at øge interessen for universitetsvalget?

‘’Jeg må erkende, at jeg ikke har tænkt over valget overhovedet.’’

 

Casper Ingerslev Nielsen. 1. semester på Uddannelsesvidenskab.

Ved du, at der er universitetsvalg den 11. – 14. november?

‘’Jeg har godt set nogle plakater, men jeg kendte ingenting til datoen. Men jeg er oplyst om, at der er noget i hvert fald.’’

Hvorfra ved du, at der er universitetsvalg?

‘’Det er primært plakater, ellers har jeg egentlig ikke hørt noget om det.’’

Har du tænkt dig at stemme i år?

‘’Ja, men jeg føler ikke, at jeg er informeret om, hvor og hvornår jeg skal gøre det. Hvis jeg får stukket det i hånden, så ja. Jeg tror ikke, at jeg selv vil opsøge det.’’

Hvad tror du, at der skal til for at øge interessen for universitetsvalget?

‘’Måske det ville være en god idé, hvis nogle af de her kandidater kom ud til os studerende og fremlægger deres synspunkter, så vi studerende oplever det i vores hverdag andet end bare at se en plakat. Der er ikke taget så meget stilling til at oplyse om, hvem de forskellige mennesker er, og hvad de står for.’’

 

De fem studerende vi talte med i Nobelparken kender altså godt til Universitetsvalget, og det er blandt andet især på grund af den store mængde af plakater, der florerer på stedet. Engagement er dog en anden sag, fordi de studerende tydeligvis ikke ved nok om det praktiske, der vedrører valget.

Mens du skrev eksamen…

Delfinen har snakket med to af de unge folketingskandidater, Anna Brændemose fra Socialistisk Folkeparti og Victoria Drummond Kilpatrick fra Det Konservative Folkeparti for at høre om, hvordan det er at være ung folketingskandidat og for at få et råd eller to til at finde det rigtige sted at sætte sit kryds.

De to kvindelige politikere har flere ting til fælles, selvom de er på hver sin side af midten. De er nemlig begge to studerende på Aarhus Universitet.

Victoria Drummond Kilpatrick (tv) er 23 år og læser teologi på 6. semester. Hendes mærkesager er:
Drop besparelserne på uddannelser, en ambitiøse klimapolitik og mere frihed og ansvar tilbage til borgerne.
Victoria har været politisk aktiv siden 2011, hvor hun meldte sig ind i KU, Konservativ Ungdom.

Anna Brændemose (th) på 25 år studerer statskundskab. Hendes mærkesager er investering i uddannelse, afskaffelse af kontanthjælpsloftet og forlængelse af reklamationsretten for at undgå at så meget elektronik smides ud. Hun har været interesseret i politik lige siden folkeskole- og gymnasietiden.

Begge kandidater er enige om, at man skal stoppe med at spare på uddannelser. Anna Brændemose påpeger, at ”uddannelse er en forudsætning for, at vi kan skabe lige muligheder for alle. Derfor skal vi sikre, at alle mennesker får mulighed for at uddanne sig, og at vi har gode uddannelser. I dag er vores uddannelsessystem desværre præget af nedskæringer som forringer kvaliteten”.

Victoria Drummond Kilpatrick kæmper også for at droppe uddannelsesbesparelserne, selvom Konservative faktisk har været med til at indføre de besparelser: ”Jeg valgte så at stille op til Folketinget, fordi jeg følte, at jeg også kunne bidrage med noget. Mit parti har blandt andet været med til at skære i uddannelser, hvilket jeg har været meget imod. Det er for eksempel noget jeg gerne vil ændre på, hvis jeg kommer ind.” Der kan sagtens være forskellige holdninger i et parti, og det er derfor ikke uvæsentligt hvilken kandidat man stemmer på.

Kun lidt over en tredjedel af de siddende medlemmer i Folketinget er kvinder. Tillige er gennemsnitsalderen for folketingsmedlemmerne 45 år. De to unge Aarhus-kandidater er altså væsentligt yngre end gennemsnittet. Men det er ikke noget, der hæmmer dem. Victoria Drummond Kilpatrick forklarer: ”Jeg tænker ikke rigtigt over, at der er en aldersforskel og det med at jeg er ung. Jeg har kun fået enkelte kommentar på, at jeg er for ung, men det ignorerer jeg bare. Jeg synes, at det er vigtigt vi holder fast i, at vi lever i et demokrati og alle, uanset baggrund og alder har ret til at stille op.” Hun supplerer ”Jeg har nogle andre syn end de ældre netop fordi jeg er ung. Så kan jeg bidrage med at sørge for, at de unge også bliver hørt.”

Anne Brændemose er af samme opfattelse. Hun fortæller, at hun ”oplever mange positive tilkendegivelser fra folk, som synes, at det er fedt, at jeg stiller op”. Hun mener også, at det er vigtigt at der er unge folketingskandidater. Som hun påpeger: ”Jeg kan bidrage med et ungt perspektiv. Som studerende har jeg et stort kendskab til vores uddannelsessystem, og jeg ved hvordan nedskæringerne, fremdriftsreformen og uddannelsesloftet har været med til at forringe kvaliteten af vores uddannelser og presse de unge i uddannelsessystemet.”

Som ung vælger kan det godt være svært at finde ud af hvilket af ’plakatsmilene’ man skal sætte kryds ved, når man står i stemmeboksen den 5. juni. Der er historisk mange partier at stemme på til dette valg, og dermed også flere partiprogrammer, valgløfter og værdier at forholde sig til. En måde at finde ud af, hvem man er mest enig med, er ved at tage diverse kandidattest på nettet. Men der er også andre måder.
Victoria Drummond Kilpatrick ser kandidattestene som en god måde at finde ud af, hvem man kan stemme på. Hun råder dog til at tage flere end én. Hun råder til at man ”tager til vælgermøder, møder kandidaterne og skriver mails til kandidater.”

Anna Brændemose mener, at debatarrangementer er et godt sted at møde kandidaterne: ”Her får man muligheden for at høre nogle flere kandidater og synspunkter, og ofte vil der være tid efter debatterne til, at man kan stille kandidaterne flere spørgsmål, hvis der er noget man gerne vil høre mere om.” Til debatarrangementer møder man ikke kun holdninger, man er enig i, og det kan også være med til at styrke ens holdninger.

Endnu en ting den lyserøde og den grønne folketingskandidat er enige om er, at det er vigtigt at de unge stemmer. ”De unges holdninger er vigtige og rigtige. De skal stole på, at de godt kan finde frem til, hvem der er den rigtige for dem at sætte kryds ved,” fortæller Anna Brændemose og Victoria Drummond Kilpatrick stemmer i: ”Ligesom alle andre skal unge huske at stemme, så de kan blive hørt”.

Hermed en opfodring til at du får kæmpet dig ned til stemmeboksene den 5. juni. Held og lykke med at finde den rigtige kandidat, og godt valg!