Kategoriarkiv: Studiestart

Bliver der en rusuge i år? Cheftutorer fra Uddannelsesvidenskab og Idéhistorie giver deres bud

 

UPDATE: AU har netop meldt ud, at studiestarten bliver fysisk. Læs mere sidst i artiklen.

Der hersker ret stor forvirring om introugen. Ved i, hvad der kommer til at ske?

Marica: Der kommer hele tiden nye opdateringer, som er lidt svære at følge med i. Ingen ved jo, hvordan coronasmitten udvikler sig. Vi ved for eksempel heller ikke helt i dag, seks dage før studiestarten, hvad vi kan forvente i næste uge. Det er frustrerende, men vi må bare planlægge ud fra de restriktioner vi allerede har fået, og så se hvad der sker. Når det så er sagt, kan jeg godt undre mig over at studiestarten ikke er et emne som regeringen snakker om, så universiteterne har en klar idé om hvad de kan gøre. Der er ret vigtigt at de nye studerende får en god og god tryg studiestart, og regeringen burde tage stilling til de mange tusind studerende, der starter i disse uger, synes jeg.

Marie: Ja, det er ikke nemt at finde rundt i universet af mailkorrespondancer, restriktioner og tidsplaner, men vi tager en dag ad gangen og forsøger at dække os ind, hvad angår alle scenarier. Jeg kan kun sige, at vi lige nu (på idéhistorie og filosofi, red.) regner med at kunne afvikle ugen med en kombination af digitalt og fysisk fremmøde, men arbejder også på programmer, der kører 100% digitalt.
Vi venter også på udmeldingerne, så tror desværre ikke vi kan gøre folk meget klogere. Vi kender ikke selv helt svarene. Men selvfølgelig gør vi vores bedste for at studiestarten bliver så god og informationsrig som mulig.

Har i nogle backup-planer for hvad der skal ske hvis det hele slet og ret bliver aflyst?

Marica: Vi har som cheftutorer lavet et ”Plan B”-program, der er 100% digitalt. Hvis det bliver aktuelt, har vi dog planer om at få de fleste af vores sociale aktiviteter planlagt i løbet af efteråret. Vi har for eksempel ”Den store dannelsesrejse” og nogle aftenhygge-arrangementer med fællesspisning, som vi tænker kan blive arrangeret en weekend i den nærmeste fremtid, så de nye studerende ikke bliver snydt.

Marie: Vi har ikke lagt noget fast endnu, men vi ønsker at følge op på de forskellige sociale områder, når situationen er til det. Efter egen mening så er studiestarten en betydningsfuld ting, som betyder meget for éns liv på universitetet, og derfor vil vi gøre vores bedste for at prioritere det i den kommende tid.

Hvordan har det påvirket jeres egne forberedelser til det kommende semester?

Marie: Det er en super godt spørgsmål. Jeg håber selvfølgelig ikke at det kommer til at påvirke mit kommende semester. Jeg starter selv på tilvalg i år og føler mig derfor lidt som en af de nye, der gik ind i det med en masse forventninger om socialt samvær og fremmøde, men må også selv fortsætte på online undervisning og med en skærm imellem kommende studiekammerater.
Det føles dog lidt som at være gået ind til noget og nu sidder i lidt noget andet. Den følelse, kommer de kommende studerende helt sikkert også til at have, og det er jo ærgerligt. At tro at en digital studiestart kan gøre op for den oplevelse man normalt har, er ganske naivt. Jeg synes AU mangler lidt en anerkendelse af, at studiestart og undervisning bare ikke er det samme, når det foregår digitalt. Jeg har selvfølgelig respekt for folkesundheden og restriktionerne, da de selvfølgelig ikke er hevet ud af ærmet på grundløst område, men det er stadig ærgerligt.

Marica: Jeg føler faktisk jeg har glemt min egen semesterstart lidt med alt den planlægning. Så den har jeg ikke så godt styr på. Og det er en del mere frustrerende at arbejde som tutor. Jeg kan mærke at motivationen falder, og der skal et større stykke arbejde til for at motivere mine medtutorer.

Har i nogle gode råd til de nye studerende? — Hvad kan man gøre selv, for at få en god start på studiet?

Marie: Det er svært at give gode råd, som ikke kan fremstå en smule irriterende på nuværende tidspunkt — men jeg vil da helt sikkert sige til de nye, at jeg håber de kan holde humøret oppe, og huske på at det forhåbentligt ikke er for evigt. Vi på idéhistorie skal i hvert fald nok tage revanche på senere tidspunkt , det lover jeg!

Marica: Hold humøret oppe! Ik’ bekymre jer for meget. I skal nok få lov til at møde jeres medstuderende — om det så bliver helt digital eller semi-digital studiestart. Jeg kan godt forstå, at det er lidt usikkert og forvirrende, men I må gå den næste uge i møde med en god portion optimisme. Tutorerne er klar på at stå mere digitalt til rådighed i den kommende tid, så I må endelig skrive!

UPDATE: Mens denne artikel blev redigeret, meldte AU ud, at den fysiske studiestart bliver til noget. Find nyheden på Aarhus Universitets facebookside

Vi nåede at få en kommentar fra Marica med

Marica: Jeg er glad! Det betyder virkelig meget, at vi får lov til at vise dit nye studerende rundt fysisk, og ikke skal forsøge at “ryste sammen” socialt på zoom eller give digitale rundvisninger. Det tror jeg er meget vigtigt og det er godt, at ministeriet prioriterer at holde fast i en fysisk studiestart. Det er selvfølgelig også kun muligt, fordi universitetet har lavet så mange forbehold og restriktioner, og vi er derfor endt ud med et program, hvor vi forsvarligt godt kan være på uni fysisk. Vi glæder os!

Pomodoro teknikken: Den altfavnende metode til mere produktivitet

Som regel er dét at begynde, den sværeste del af en opgave, fordi man laver den ene overspringshandling efter den anden. Man siger til sig selv: ”Jeg skal have læst disse 30 sider inden i morgen”. Men i stedet for at gå i gang, skal man liiiiiige se en Youtube video, læse en artikel på Politiken eller noget helt tredje. To timer senere er man endnu ikke gået i gang, og man står tilbage med dårlig samvittighed. En mulig løsning på overspringshandlinger som disse er Pomodoro teknikken.

Pomodoro teknikken er en produktivitetsmetode, hvor man bryder sin opgave ned i intervaller. Ideen er, at man sætter et stopur på et vilkårligt minutantal og tvinger sig til at arbejde fokuseret, indtil stopuret ringer. Når stopuret ringer, stopper man arbejdet og tager en velfortjent pause. Derefter sætter man igen et stopur og begynder forfra. Det er super simpelt og effektivt! Den klassiske minutlænge for Pomodoro teknikken er 25 minutters arbejde og fem minutters pause. Men man kan sagtens gøre arbejdsintervallerne eller pauselængderne længere, hvis man ikke kan koncentrere sig så langt tid ad gangen eller føler, at en fem minutters pause er for kort. Derfor er Pomodoro teknikken også fleksibel. Man kommer i gang med ens planlagte opgave, og så kan man i pausen mellem arbejdsintervallerne se en Youtube video med god samvittighed.

I bund og grund lyder Pomodoro teknikken fremragende og altomfavnende. Dog bruger jeg personligt ikke teknikken til alle opgaver. Der er nemlig fordele og ulemper ved teknikken, og disse kan veksle fra person til person, da alle ikke arbejder på samme måde. En studiefordel er, at teknikken kan hjælpe én igennem opgaveskrivningen. Jeg elsker Pomodoro metode, når jeg skal skrive opgaver. Her sikrer den, at jeg ikke bare sidder og scroller på de sociale medier. Det er ofte svært at formulere de faglige opgaver, og derfor kan teknikken være en hjælp til at holde fokus på opgaverne længe nok til, at man finder på brugbare sætninger. Man kan simpelthen tvinge kreativiteten frem med teknikken. Men trangen kan også være en ulempe i andre henseender. Jeg bruger aldrig Pomodoro metoden, når jeg skal læse faglige tekster. Teknikken får mig i gang med at læse, men hvis jeg skal tvinge mig selv til læse mit pensum, så får jeg intet ud af det. Læser jeg under tvang, husker jeg intet af det, jeg læser. For mit vedkommende bliver læsningen nødt til at være lystbaseret, og derfor er Pomodoro teknikken uhensigtsmæssig for mig at bruge til pensumlæsningen.

Alt i alt kan man sige, at Pomodoro teknikken objektivt set er fremragende og kan bruges til alle opgaver. Men vi er alle forskellige. Nogen vil finde teknikken forfærdelig at bruge i opgaveskrivningsprocessen, mens den kan være essentiel for andres opgaveskrivning. Nogen vil hade teknikken, når de skal gøre rent, fordi rengøringen bare skal overstås så hurtigt som muligt, og pauser blot vil forlænge rengøringens sluttidspunkt. Andre vil elske den, fordi rengøringen kan deles op i intervaller, og metoden sikrer, at man ikke laver unødvendige overspringshandlinger under arbejdet.

Tag og prøv teknikken næste gang rengøringen skal ordnes, eller når du skal læse første del af pensum næste semester! Måske kan teknikken revolutionere din måde at arbejde på.

Er du interesseret i at læse mere om Pomodoro teknikken, så klik her.

Studiestart: Gode råd studerende ville ønske, de havde fået

Sug i maven, svedige håndflader og nervøse blikke, der spejler sig i mange tilsvarende. Det ene øjeblik målrettede blikke, det andet øjeblik forvirrede. Studiestart er en blandet oplevelse, og snart står flere tusinde nye studerende på Aarhus Universitet overfor den erfaring. Det bliver både fantastisk, spændende, udfordrende men også ukendt for de fleste. Derfor giver redaktionen sammen med andre studerende gode råd, de ville ønske, de havde fået, da de selv startede på universitetet.

Du behøver ikke sige ja til ALT i starten – du skal nok få venner

Måske har du haft mange tanker om den første tid på studiet, særligt omkring det sociale. Og den famøse rusuge har nok heller ikke undsluppet dine tanker. Som ny studerende kan man godt tænke, at man skal opleve alt, og man i hvert fald ikke skal være den, der misser et arrangement. Du skal dog ikke være bange for at sige nej til hverken pubcrawl, madaftener eller filmarrangement. Er der for meget fart på, eller er der noget, du ikke har overskud til, så sig nej tak og vær klar til dagen efter. Det er helt okay, og det efterlader dig ikke alene og uden venner. Du skal nok få venner på studiet, og fester og arrangementer skal der nok komme flere af.

Få et studiejob

Måske har du altid været vant til at have et job ved siden af skolen, måske har du ikke. Men en ting er helt sikkert; hvis du har overskuddet og drivet, så er et studiejob en god ide. Det giver godt på CV’et – det kan blive dit hemmelige våben i jobræset – og så er det godt for din indre livsnyder. Med en husleje i Aarhus er der ikke meget tilbage af SU’en. Derfor kan en ekstra indtægt gøre, at du nemmere kan forsøde livet lidt. Du vil ikke som det første se røde tal på kontoen for dit indre øje, når du bestiller øl nummer to. De ekstra penge vil give dig enormt meget frihed.

Hvis du til gengæld ikke har mod på et studiejob, er det også vigtigt at understrege, at det ikke gør dig mindre sej eller mindre ”overskudsstuderende”. Det kan være vigtigt at blive mindet om.

Omdirigeret ’dropud.nu.’ Den hurtigste vej til STADS.

Nej, vi råder dig ikke til at droppe ud. Dette er bare et vaskeægte tech-tip, fra en filosofistuderende. Så har I også hørt det med! Dette er faktisk et genialt råd. STADS er en af de mange hjemmesider, som du som ny studerende skal lære at kende og skal bruge igennem hele dit studie. Det er Aarhus Universitets studieadministrative system, hvor du bland andet skal tilmelde dig undervisning og eksamen, og hvor du kan se dine beståede fag og karakterer. Dog er der bare lige det, at det kan være en jungle at komme derind. Du skal igennem flere veje og logge ind cirka 100 gange for til sidst at ende det rigtige sted. Selvom det nok ikke bliver dit største problem som universitetsstuderende, så er det bare lidt irriterende og bøvlet. Derfor vil dette råd spare dig en masse tid. Dropud.nu fører dig direkte ind på STADS. Uden kringlede veje. Selvfølgelig skal du ikke foretage dig noget under udmeldelse, men nu er du i hvert fald inde på hjemmesiden og kan derfra gøre, hvad du kom der for. Tjekke resultater, undervisning eller hente din indskrivning, når du skal have studierabat i biografen.

Køb bogpakken brugt fremfor at takke ja til den nye til 100.000 kr. …..

Ja okay, en bogpakke eller diverse bøger koster nok ikke 100.000, men det kan løbe op, når du skal købe nye bøger semester efter semester. Så et fornuftigt råd er derfor at købe brugte bøger. Rigtig mange studerende sælger nemlig deres bøger, når de er færdige med deres fag, og de bøger er selvfølgelig meget billigere. Der findes mange Facebook-sider til dette formål alt efter studie, og det er er bare med at blive medlem fra start. Så tjek siderne med bogsalg eller måske DBA, før du pludselig har brugt hele dit madbudget på SAXO. Måske er du endda heldig, at der er skrevet et par gode noter på siderne i de brugte bøger.

Spørg ældre studerende

Har du nogle spørgsmål eller undrer du dig over studieordningen, pensum eller noget tredje, så er det ikke kun studievejlederen, du kan spørge. Listen af spørgsmål, der kan dukke op i studietiden, er lang, og du vil helt sikkert have en masse overvejelser. Er instruktortimerne brugbare? Hvilke bøger er særligt gode at have? Hvad er tilvalgsfag, og hvad skal jeg overveje i den forbindelse? De fleste ældre studerende vil altid gerne hjælpe og svare på spørgsmål. Det kan også være, hvis du for eksempel har spørgsmål om, hvordan specifikke kurser eller måske specifikke forelæsere er. De ældre studerende har prøvet det, du skal igennem nu, og kan derfor trække på deres egne erfaringer og give dig et råd eller to med på vejen.

Det er ok ikke at læse alt! Men vær bevidst omkring, hvad du læser og hvad du ikke læser

På universitetet er pensum og dermed læsemængden oftest enorm stor, og derfor er det usandsynligt, at du kan nå at læse ALT. Og det er helt okay! Find derfor ud af, hvad der giver mest mening og er mest vigtigt at få læst. Det kan være primærtekster, du prioriterer, eller for eksempel hvis du har en underviser, der ikke går i dybden med teksterne, men forklarer en masse andet, så er det en god ide at prioritere teksterne fra pensum, i modsætning til en underviser, der forklarer teksterne i dybden med PowerPoints og noter – så kan du i de fag, måske nøjes med at komme til forelæsningerne og tage noter der. Et ekstra råd her er også at bruge dine medstuderende. I kan sammen uddelegere, hvem der læser hvad og skriver noter til. På den måde hjælper I hinanden med at nå lidt mere af pensum. Jeg har tidligere skrevet en artikel om gruppearbejde, og hvordan man får det bedste ud af det. Den kan du læse her.