Kategoriarkiv: Studieliv

Corona: Hvordan har udvekslingsstudenterne det under pandemien?

For udvekslingsstudenter er hjemve og ensomhed ikke helt uvante følelser. De kan opstå, når man opholder sig i en anden kultur over længere tid.  Disse følelser kan være forfærdelige at gå rundt med, og bliver nemt forstærket under højtider og i usædvanlige situationer

Som alle ved, så står verdenen i en ekstraordinær situation, så hvordan takler  udvekslingsstudenter denne situation?

Jeg har taget kontakt til tre af AU’s internationale udvekslingsstudenter for at høre om, hvilke overvejelser de gør sig om at rejse hjem, hvordan de takler isolationen, og hvordan de får adgang til regeringens information. Udvekslingsstudenterne jeg har snakket med hedder Godchapun Sikka fra Thailand, Camilla Cellari fra Italien og Myrian Bendjema fra Frankring.

Camilla Cellari overvejede i starten at tage hjem, men hun valgte alligevel at blive, da situationen i Italien er forfærdelig og langt værre end situationen her i Danmark. Hun vurderede, at det nok var langt mere sikkert at blive her. Dog bekymrer hun sig meget for sine gamle bedsteforældre, som er i risikogruppen.

Myrian Bendjema fortæller mig, at han er en af de 15 ud af 200 udvekslingsstudenter fra Frankrig, som har valgt at blive. De mange franskmænd valgte at tage hjem i løbet af de første dage af Danmarks nedlukning. Dog valgte Myrian Bendjema at blive, da han vurderede at trods sit afsavn til sin familie, så ville det være mere sikkert at blive i Danmark end at rejse hjem. Ifølge Myrian Bendjema, så er det en god ting, at restriktionerne her i Danmark ikke er ligeså strenge, som de er i Frankrig. Her er mere roligt, og der er større mulighed for at opholde sig udenfor, hvilket Myrian Bendjema værdsætter.

Godchapun Sikka har ingen tanker om at forlade landet. Både hendes hjemland Thailand og Danmark gør, hvad de kan for at holde styr på situationen. Hun føler sig dog meget deprimeret over, at hendes udvekslingssemester er blevet så påvirket, og at intet vil gå som planlagt.

Fanget i egen lejlighed 

Camilla Cellari og Myrian Bendjema deler Gochapuns Sikka følelse. De havde glædet sig meget til deres ophold her i Danmark, og at de føler sig frustreret og triste over, at verdenssituationen har udviklet sig, som den har gjort. Camilla Cellari beskriver følelserne sådan:

Being an exchange student should be the best experience in your life as a university student. Being an exchange student during the Coronavirus pandemic can be the most challenging experience ever. You leave your home full of hopes, you expect great adventures and lot of time to spend with friends, and you actually end up with (at least) a month of self isolation”.

Foråret 2020 skulle altså være en af de mest fantastiske oplevelser i Camilla Cellaries liv, men i stedet er hun og mange andre udvekslingsstudenter endt som fanger i egen lejlighed. Så mens vi andre studerende brokker os over kapsejladsen ikke bliver til noget, sidder udvekslingsstudenterne og drømmer om de oplevelser, som de havde håbet at få i løbet af semesteret. Oplevelser som var enestående og ikke blot kan oplevelses næste år.

Ligesom danskerne så gør udvekslingsstudenterne også, hvad de kan for at modvirke ensomheden og isolationsfølelsen. For eksempel bruger de teknologiens kommunikationsmuligheder og tager gåture med god afstand.

Godchapun Sikka fortæller, at både hendes danske venner og vennerne hjemmefra prøver at opmuntre hende, hvilket gør alt mere overkommeligt. Myrian Bendjema snakker jævnligt med sine venner i Frankrig og går den samme tur i skoven med de samme venner. Camilla Cellari derimod er taknemlig for, at hun bor sammen med tre andre udvekslingsstudenter, da hun så har nogle at snakke med under isolationen. Ligesom alle andre i Danmark, så står de sammen – hver for sig.

På jagt efter information på engelsk

Men i modsætning til størstedelen af befolkningen i Danmark, så snakker ingen af de tre udvekslingsstudenter dansk. Så hver gang der har været pressemøde og andre vigtige informationer fra myndighederne, så har Godchapun Sikka, Camilla Cellari  og Myrian Bendjema været nødsaget til at søge informationerne andetsteds. Dette sker for eksempel i grupper på Facebook og Whatsapp, hvor nogen har oversat informationerne til engelsk. Denne søgen efter information var i starten lidt problematisk, men de tre studerende har fundet en god rutine til at få fingrene i informationerne. For eksempel bruger Camilla Cellari ’The Copenhagen Post’, da siden giver en jævnlig og grundig update. Camilla Cellari påpeger desuden, at det er nemt at komme til informationerne, da alle danskere snakker engelsk.

Det er udfordrende at være udvekslingsstudent grundet alle komplikationerne forbundet med pandemien. Disse tre udvekslingsstudenter valgte at blive i landet.  Under omstændighederne har de det godt, men de får ikke det fantastiske ophold, som de have glædet sig til. Forhåbentligt ender deres udveksling alligevel med at være en positiv oplevelse.

How to: Gruppearbejde

Ååh vi kender det alle sammen. Den der tidskrævende opgave ingen rigtig gider at lave, men som jo skal afleveres. Og så er det en gruppeopgave. Det kræver ekstra planlægning med flere personer, og nu skal ens pædagogiske færdigheder stå sine mål – for et vigtigt element er, at alle i gruppen har det godt og føler sig som en betydningsfuld brik i opgave-puslespillet.

Der kan hurtigt opstå problemer i gruppearbejdet. En føler ikke, at andre arbejder nok og er tilstrækkeligt forberedt. En anden synes, at én i gruppen bestemmer for meget. En tredje møder ikke op som aftalt, og en fjerde er helt uenig i, hvordan opgaven skal løses. Det kan være hårdt arbejde, at få det hele til at spille. Det er ikke en overraskelse, da vi alle (heldigvis) er forskellige. Det er dog vigtigt at kunne arbejde sammen med forskellige mennesker både under studiet, men også på arbejdsmarkedet. Derfor får du her nogle råd til det gode gruppearbejde.

Adizes ledelsesroller

Man kan blive god til gruppearbejde ved at være opmærksom på, hvilken type man er i en gruppe. I en gruppe er der altid forskellige typer af ledelsesroller. Professoren Ichak Adizes har defineret dem som:

Producenten

Producenten vil have noget for hånden. Her skrider arbejdet frem og deadlines overholdes. Producenten har et stort drive og trives bedst med, at der sker noget. De kan dog være meget utålmodige og have svært ved at uddelegere opgaver.

Administratoren

Administratoren har styr på tingene og har det store overblik. Personen ved, hvor meget der skal være færdigt hvornår, for at nå helt i mål inden deadline. Her er systemer og regler i høj kurs, og personen har ofte gode analytiske evner. Kreativitet og nytænkning kan dog være en udfordring.

Entreprenøren

Entreprenøren er gruppens iværksætter. Fuld af ideer og løsningsforslag, stiller kritiske spørgsmål til arbejdsmetoder og rejser ofte debat. Personen er risikovillig og vedholdende. Ofte har entreprenøren mange bolde i luften, og det kan derfor ske, at personen kommer til at springe fra ide til ide.

Integratoren

Integratoren er opmærksom på alle i gruppen. Personen sørger for alle kommer til orde og at alle har det godt. Integratoren vil være optaget af at løse konflikter og skabe et godt fællesskab. Dog kan denne ledertype hurtigt vende på en tallerken, hvis stemningen er for det, og integratoren kan derfor ofte blive en medløber.

HVEM ER DU? Tag en detaljeret test på engelsk her og find ud af, hvem lige præcis du er.

Gruppeaftale

Nu har du måske fundet ud af, at du er mere én type frem for en anden. Og med stor sandsynlighed vil der i din studiegruppe være nogle af de andre typer. Derfor kan det være en god ide at lave en gruppeaftale. Det lyder nok lidt formelt og lidt striks – nogle får måske et træt flashback til første uge på studiet – men en gruppekontakt gør, at man får talt nogle ting igennem, som kan forhindre, at der opstår uenigheder. Omdrejningspunktet for en gruppeaftale er at forventningsafstemme! Et fint ord jeg personligt selv lærte, da jeg skulle på sommerferie med tre veninder. Og hvordan gør du så det? Der er især tre emner, I kan tage en snak om:

  • Snak om de generelle arbejdsregler: Møde- og arbejdstider og arbejdssted(er). Pauser, hvor mange og hvor ofte er okay? Hvordan skal omgangstonen i gruppen være? Hvordan skal afslutningen af en opgave foregå?
  • Snak om det faglige samarbejde: Hvad er vigtigt, når I skal samarbejde? Tænk på jer selv og hinanden i en ”professionel” kontekst – I behøver ikke elske hinanden og se X Factor sammen hver fredag. Hvilke krav stiller I til hinanden om forberedelse, deadlines osv.? Hvordan vil I udnytte gruppen fagligt? Hvad er jeres individuelle og fælles mål og ambitioner?
  • Aftal hvordan I løser konflikter, hvis de skulle opstå. Man ved jo aldrig! Tal om, hvad der kan give konflikt i jeres gruppe og overvej løsninger. Stemmer I om det, eller snakker I jer til rette?

Til sidst skriv jeres gruppeaftale ned, så har I et lille A4-bibel-ark, som I altid kan læne jer op ad.

I kan løbende køre en pædagogisk status over, hvordan I synes, det hele går. Hvad fungerer, og hvad fungerer ikke? Her kan I få luft for nogle tanker, uden at de andre i gruppen tænker, at du er Debbie Downer.

Og husk, alle typer er lige vigtige i et gruppearbejde, og det er et fælles ansvar at få samarbejdet til at fungere – det er ikke altid ”de andres skyld”. You give and you take. Og sidste råd, husk hyggepauser og drømmekage – masser af drømmekage.

 

RÅD TIL GODE GRUPPEVANER

-Respekter hinandens forskelligheder

-Overhold aftaler

-Aftal, hvordan I træffer beslutninger

-Diskuter jeres forventninger

-Tillad problemsnak (og hyggesnak!)

-Vær ærlige med hinanden

-Lyt og vær åben overfor andres input

-Reflekter over gruppearbejdet og dig selv

Corona: Respektér den lukkede dør – nu og altid

Jeg er nok ikke den eneste, som er lidt bekymret for, at skulle være buret inde med min bedre halvdel i 14 dage. Om man bor sammen med sin kæreste, en veninde eller en helt tredje, kan det være en stor mundfuld. Jeg har derfor samlet fem gode råd til, hvordan du kommer ud af denne tid med kærligheden til din roomie i behold.

 

1.Kommuniker

Når man bor sammen med et andet menneske, må man forvente, at man er forskellig. Det er ikke sikkert at dit behov, er din roomies behov. For at undgå unødvendige misforståelser er kommunikation key.

Lad os tage udgangspunkt i en situation: Du vil gerne have støvsuget tre gange om ugen, men kan fornemme, at din roomie ikke har samme behov. I har boet sammen i seks måneder, og igår spurgte din roomie dig for første gang om, hvor støvsugeren står. Her skal du være den rummelige person! I stedet for at blive sur over, at din roomie ALDRIG støvsuger, så spørg, om I kan skiftes til at støvsuge. Kommuniker, for eksempel ved at lave en plan over fællesarealerne.

 

2. Hav respekt for den lukkede dør

Denne frase er vigtigere end nogensinde før, nu hvor du er spærret inde med din roomie alle døgnets timer. Især hvis du ligesom jeg er rygende ekstrovert, og din roomie ikke nødvendigvis er det. Hvis din roomie er introverte, så trænger han eller hun højst sandsynligt til space, og det er en lukket dør et signal for.

Jeg har selv lidt svært ved at forstå, hvis min kæreste lige skal ha’ lidt tid for sig selv, for så betyder det vel, at han har brug for en pause fra mig? Det ved jeg jo godt ikke passer, og derfor forsøger jeg at respektere, at vi er forskellige. Han har brug for tid alene, selvom jeg ikke har det. Så for nu og altid: respekter en lukket dør!

 

3. Gør ting hver for sig

Hvis du bestemmer dig for at gå en tur, så har du noget at se frem til, som du er alene om. Og tag så hjem og fortæl din roomie om alle dem, du så nede i Rema, der hamstrede gær. Så har I noget at snakke om de næste ti minutter.

Brug desuden din gårtur til at ringe din veninde op, så I kan udveksle historier om roomie-småskænderier. Når du hører, at din veninde og hendes roomie er uvenner over, hvem der tog den sidste mælk til havregrynene, kan det være dit eget skænderi om fjernbetjeningen bliver sat i perspektiv.

 

4. Tæl til 2000

Det skal jeg huske mig selv på mange gange inden for de næste 14 dage. Det er vildt presset at leve så tæt sammen på meget få kvadratmeter, derfor må vi være lidt ekstra overbærende de her dage. Lad tvivlen komme din roomie til gode. Måske fik din roomie ikke lige gjort badeværelset rent i dag – I har 14 dage endnu!

Stol på, at det nok skal blive gjort. Måske ikke lige, når du vil have det ordnet, men når din roomie har tid og lyst. Kan du huske, hvordan det var, da du boede hjemme og dine forældre kom hjem fra arbejde og skældte ud, fordi du ikke havde fået tømt opvaskeren? Hele dagen havde du tænkt: ’’Jeg tømmer den opvaskemaskine, når jeg ligeee har set det her afsnit’’ og pludselig var dagen gået. Det er nok noget ala det, din roomie har tænkt. Så gør som dine forældre; skæld lidt ud, men lad være med at bære nag over, at tingene ikke bliver gjort i dit tempo.

 

5. Skab struktur

Jeg holder personligt meget af struktur og er kæmpe planlægger. Elsker to-do-lister og at se, at jeg får lavet noget. Derfor tænkte jeg straks: ’’Vi skal have en lockdown-to-do-liste herhjemme’’. Jeg luftede for min kæreste, at jeg godt kunne tænke mig at få gjort hovedrent, ryddet op i skabe og skuffer og jeg kunne blive ved. Min kæreste svarede: ’’Jeg har faktisk også en ting, jeg gerne vil her under lockdown’’. Det synes jeg var super, og jeg var spændt på at høre, hvad det var. Han fortsatte: ’’Jeg vil gerne oprette en karriere med Ipswich og se, om jeg kan få dem i Champions League. I FIFA’’. Moralen af historien er, at vi er forskellige og at struktur kan se ud på forskellige måder. Du må simpelthen støtte op om din samlevers mål om at tage et hold til Champions League i FIFA. Så støtter han forhåbentlig også op om hovedrengøringen.

Hvis det går helt galt: opdigt en ekstra beboer og skyld al jeres vrede på den person. “For helvede Karen, har du glemt opvasken?”

Lockdown: Her skal du møde dine venner virtuelt

  1. Danmarks største Hjemme-Fredagsbar

Var det noget med en virtuel fredagsbar? I fredags afholdte den nydannede Facebook-side Danmarks største Hjemme-Fredagsbar deres første virtuelle fredagsbar, for alle danskere der sad hjemme i stuen. Arrangementet bød både på en lille koncert, nogle lær-hinanden-at-kende sessioner og en masse “SKÅL”! Vi kan kun forestille os, at begivenheden finder sted igen næste fredag. Hvis du mest af alt savner dine egne venner, er der jo masser af mulighed for, at i sætter en aften af til at mødes over Skype, Zoom eller Facetime med en øl i hånden.

 

  1. Coronakoncerter

Koncerter? Men er det ikke sådan noget med en masse mennesker tæt samlet? – Ikke nødvendigvis. Fredag aften gav Dizzy Miss Lizzy en online koncert. De er langtfra de eneste. På hjemmesiden med det fængende navn “Corona Koncerter” bliver der tilbudt en lang række koncerter. Skulle du have været med til den netop aflyste Spotfestival? Så har du mulighed for at se en af kunstnerne fra deres plakat, når Lydmor spiller søndag kl. 20. Koncerterne kan både nydes med en kold øl om aftenen eller genses til en omgang rengøring næste formiddag

 

  1. Dansk mad med Umut

Tidligere bagedystdeltagere og andre kendis kokke laver nu livesessioner, hvor de hjælper dig med at blive ekspert i køkkenet. Så kan du jo passende vise dine nye evner frem for vennerne til en hyggelig aften, når lockdown er slut. Lær hvordan man laver ægte dansk mad med Umut, bag med Annemette Voss eller har du børn, kan du stå i køkkenet med Morten Resen. Har du desuden problemer med den surdej, vi anbefalede dig at lave i sidste uge, kan du følge med i, hvordan Micki takler den svære dej.

 

  1. Stram Op med Fitness World

Selvom fitnesscentrene officielt er lukket ned, er der stadig muligheder for at træne – hvad end det er en løbetur i det fri (med afstand til andre) eller en omgang youtubeyoga. Der er nok at give sig i kast med. Men måske er du også en af dem, der savner styrketræning og holdtræning? I så fald har Fitness World nu også lavet deres holdtimer online tilgængeligt for alle. Indtil videre har der været holdene ”Puls Styrke”, ”Hatha yoga” og ”Abattack”. Se med i morgen søndag kl. 10 for en omgang ”Stram op” her.

 

  1. Hapiness-challenge

Der er intet, der kan binde os sammen som en god udfordring. Hop med på bølgen, hvor man lærer at jonglere toiletpapir, del et barndomsbillede eller udfordre din egen fysik. For eksempel med en daglig udfordring fra Nordic Race. Hvis du ikke er til træning, jonglering eller børnebilleder, er der tusindevis af udfordringer på nettet, som du (og dine venner) kan bruge som inspiration den kommende tid. Se eksempelvis denne Hapiness-challenge eller minimalism-challenge fra Pinterest. Det er bare om at komme igang!

Lockdown: “Det er for nemt at anlægge en ‘der er også tid til at studere i morgen’-mentalitet”

Philip Vejby Aalund Kristensen læser Jura på 8. semester på Aarhus Universitet. Han sad sammen med sin mormor, foran tv’et med en småkage i hånden, og så All England-turneringen, da statsminister Mette Frederiksen for en lille uge siden gik på skærmen og lukkede Danmark ned. Det ene øjeblik levede Philip i lykkelig uvidenhed om lockdown, det næste sad han febrilsk og prøvede at finde svar på, om han skulle til sin skatteretsforelæsning kl. 8 næste morgen. Det skal han og tusindevis af andre studerende ikke de næste mange dage. Hvordan indretter man sin nye hverdag som studerende? Det deler tre deres bud på lige her.

 

Hvordan strukturerer du at studere under lockdown?

Philip Vejby Aalund Kristensen, Jura 8. sem: “Jeg forsøger så vidt muligt at indrette studiearbejdet som en almindelig arbejdsdag. Jeg går i gang mellem kl. 8 og 9 og siger tak for i dag omkring 16-tiden. Frokostpausen er oftest lidt længere end en halv time, men heldigvis er den også betalt, når man er på SU.”

Andreas Skøien Bjerring, Idrætsvidenskab 2. sem: “Jeg vil ikke påstå, at jeg strukturerer dagen i forholdet til at studere. Jeg læser mest, når lysten er der, fordi tiden ikke er noget problem. Jeg studerer kun i det fag, som vi skal til eksamen i om to uger. Derudover har vi mange praktiske fag på idræt, som er svære at lave selvstudie i for eksempel dans og atletik.”

Tobias Tetsche Olesen, Erhvervsøkonomi 6. sem: “Jeg fortsætter med at arbejde på eksamen hjemmefra, og følger den oline-undervisning, der bliver sat i gang. Derudover skal jeg omstrukturere min bachelor, fordi case-virksomheden er lukket, og jeg kan ikke interviewe folk ansigt til ansigt.”

 

Hvad er udfordrende ved at være studerende under lockdown?

Andreas: “Den manglende sparring med undervisere og medstuderende er en udfordring. Personligt kan jeg godt lide at snakke om teorien, da det hjælper med forståelsen. Dertil er jeg vant til at lave alle mulige andre ting herhjemme modsat på campus, hvor man er i en atmosfære, hvor det handler om at studere. Det kræver en mental omstilling.”

Tobias: “Onlineundervisning er ikke optimalt. Derudover er det lidt sværere at holde skruen i vandet herhjemme, når man sidder alene og nemt kan komme til at se TV eller lignende.”

Philip: “Det er for nemt at blive komfortabel og anlægge en ”der er også tid til at studere i morgen”-mentalitet.”

 

Hvad er positivt ved at være studerende under lockdown?

Philip: “Følelsen af at man har fået fri. Selvom det er en ren illusion.”

Tobias: “At man kan sidde hjemme og arbejde. Selvom det er svært at holde fokus.”

 

Hvad skulle du have lavet lige nu, hvis universitetet ikke havde været lukket?

Philip: “Jeg ville lyve, hvis jeg skrev, at så havde jeg siddet på læsesalen fra kl 8-16. Bortset fra at jeg ikke skal møde til undervisning, ser mit program ikke væsentlig anderledes ud. Jurastudiet er i forvejen en form for selvvalgt hjemmekarantæne, men vi kalder det bare ”at studere” i stedet.”

Andreas: “Jeg skulle have læst til eksamen, hvilket jeg gør alligevel.”

  

Har du nogle gode råd til andre studerende i den kommende tid?

Philip: “Hold afstand og bliv hjemme hvis du er syg!”

Andreas: “Flyt studiet væk fra dit eget værelse (medmindre du føler dig syg, følg altid myndighedernes retningslinjer). Du kan for eksempel sætte dig i køkkenet, dine forældres hus, kælderen eller udenfor hvis vejret er godt. Ræk ud til undervisere, medstuderende og bekendte.”

Læs også: ”“Otte aktiviteter du kan fordrive tiden med”

Corona: Otte aktiviteter du kan fordrive tiden med

1. Læs foran (eller bagud)

 

Som universitetsstuderende har du helt sikkert rigtig meget læsning. Lur mig, om du ikke har sprunget en enkelt pensumtekst over i ny og næ. Nu er tiden til, at du kan få indhentet det tabte og få skrevet noter i særklasse. Hvis du derimod føler dig helt overbevist om, at du er Danmarks bedste studerende, der læser hele pensum, så er det nu, du kan bibeholde den titel. Grib chancen for at læse alt den supplerende litteratur, som ingen har tid til at læse ellers.

 

2. Lær at hækle eller strikke

 

Et eller andet sted i min underbevidsthed, så har jeg en lille drøm om at være en af dem, der sidder og strikker eller hækler til forelæsningen – det ser jo vildt afslappende ud! MEN jeg har simpelthen ikke tålmodigheden til det. Det kan 14 dages lukning af universitetet måske lave om på. Hvis du ligesom mig har en lille drøm om at hækle dine egne klimavenlige vatrondeller, så er det nu, du skal i gang. Du må væbne dig med tålmodighed og dernæst kaste dig ud i lære at hækle eller strikke evt. ved hjælp af de mange YouTube-videoer, der findes derude.

 

3. Lav en surdej

 

Alle elsker en god surdejsbolle, men de færreste mestre surdejskunsten. Som mange andre gode ting i livet, så kræver en surdej tålmodighed og vedligeholdelse. Det har du minsandten tiden til nu. Lav din egen surdej med: 200 gram hvedemel og 2 deciliter vand. Lad den stå i 1-4 dage og komme til livs, og derefter kan du nemt bage en god portion boller. Så er du fri for at komme ned i Hamstre-Helvedet i supermarkedet og kan i stedet nyde dine hjemmebagte surdejsboller i fred og ro.

 

4. Læg puslespil

 

De første dage af lockdown er jeg sikker på, at du selv ved, hvad du skal. Har man ikke altid en 3-4 serier, man er bagud med? Men når Netflix er udtømt, og du stirrer tomt ind i skærmen, så må du underholde dig selv på gammeldagsmanér. Her er et puslespil genialt. Butikkerne har stadig åbent, og du kan nemt få fat i et puslespil med mange brikker. Det er bare at smutte ned i Bog og Idé og købe sådan en fætter. Underholdning til de næste 14 dage.

 

5. Gode gamle Sims eller andre computerspil

 

Hvis du er studerende og læser med, så har du helt sikkert en computer. Det vil sige, at du kan spille en masse fede spil på den. Selv har jeg tænkt mig at hente gode gamle Sims her under lockdown, så jeg kan få mine simmere til at leve det fede liv, jeg lige for øjeblikket ikke selv kan udleve. Hvis man ikke er til Sims, så kunne man spille CS og måske afholde et lan-party, hvor man sidder hver for sig, så er man både social, mens man tager sine forbehold for corona – win!

 

6. Frem med træningsmåtten

 

Den krop passer jo ikke sig selv. Som det ser ud nu, lukker de fleste fitnesscentre, så den form for motion er udelukket. Vi lever heldigvis i et digitaliseret samfund, hvor vi kan få vores egen personlige træner på YouTube. Du kan nemt finde en træningsvideo, hvis du bare søger home-workout, så kan du stadig nå at blive sommerklar trods nedlukninger af fitnesscentre.

Selv er jeg ret glad for at dyrke yoga med inspiration fra YouTube. Her kan jeg især anbefale Yoga With Adriene, som nice and slowly guider dig igennem den form for yoga, du har lyst til at dyrke i dag.

 

7. Rent hjem studerende-edition

 

Den her er kedelig, men I kender selv, hvor tilfredsstillende det er, når hele lejligheden bare skinner og alt står snorelige. Sådan en stor rengøring står sjældent højest på prioriteringslisten i vores travle hverdag, men mon ikke du kan få klemt den ind de næste 14 dage? Jeg snakker ikke bare en overfladisk støvsugning. Her snakker vi altså den helt store forårsrengøring af køleskab, fryser, ovn, mikroovn, sortering i dit tøjskab, tørre alle fodlister, rense afløb, pudse vinduer, støve alt af og støvsuge dine madrasser. Hvis du er i tvivl om, hvor ofte du faktisk skal gøre rent, så tjek den her hjemmeside ud, og lad den være en rettesnor for din store forårsrengøring: https://www.idenyt.dk/rengoring/ovrigt/huskelisten-her-skal-du-gore-rent-hver-dag-hver-uge-hver-maned/.

 

8. Hjemme-hygge-aften med lækker mad

 

Vi må ikke glemme hyggen, selvom den i en periode er tvunget til at udspille sig i vores eget hjem. På trods af at fredagsbarer og restauranter måske holder lukket den næste tid, så kan man sagtens have det sjovt og hygge sig. Smut ned i supermarkedet og køb nogle flasker vin, bag et lækkert surdejsbrød med den surdej, du selvfølgelig har lavet efter at have læst denne artikel, tænd nogle stearinlys, skru op for musikken og hyg on!

 

Det var otte gode råd fra Delfinen. Slutteligt vil jeg bare sige, at vi altid har så skide travlt, og at vi måske kan bruge den her lockdown til noget positivt. Til at komme helt ned i gear, mærke efter og komme foran med det tabte.

Indtil vi igen ses på universitetet, så vask jeres hænder, lad være med at hamstre og pas på hinanden!

Valentinsdag Guide

Klap dådyr i Dyrehaven:

Skal jeres date være fyldt med idyl og god gammel dansk romantik, så tag en tur i dyrehaven! Det er det perfekte datested både for nyforelskede og dem, som er i et længerevarende forhold. Forestil dig, hvordan din udkårne og du vil komme til at gå blandt træer og bambier, mens I snakker om livets finurligheder. Det eneste tidspunkt, hvor det ikke er muligt at holde hinanden i hånden, er, når I skal give en gulerod til et dådyr. Den vidunderlige oplevelse af at fodre og klappe et dådyr vil få kærligheden til at brænde. Dyrehaven er for kærligheden, hvad sprit er for et bål!

 

Fredagsbar

Pris: Varierende.
Er en klassisk valentinsdate umulig, fordi din udkårne og du endnu er på det stadie, hvor I blot sender små smil til hinanden i læsesalen eller i kantinen? Så har Delfinen stadig en ”date” mulighed til jer! Udnyt at det er fredag og tag på en fredagsbar. Spontant at invitere én person ud kan ofte være for offensivt, men at byde dem på en øl fredag aften i en vilkårlig fredagsbar er mere casual og mindre skræmmende for begge parter. Så forelsk jer i hinandens øjne over en øl! Skulle kemien mod forventning ikke indtræffe, så kan du jo altid flygte over til din egen fredagsbar og de af dine studiekammerater, som også er single.

 

Aarhus Boulder

Hvis både du og din udkårne er til sport og motion, så er en date i Aarhus Boulder en fremragende ide! Bouldering er klatringsform, hvor man klatrer op til en 4-5 meters højde uden reb. Aktiviteten er sjov og sikker for alle uanset klatreniveau og erfaring. På denne date vil I kunne være fysisk aktive sammen, men stadig have rig muligheden for at have dybere samtaler og intens øjenkontakt mellem jeres klatring. Derudover så er der også masser af mulighed for at tjekke hinanden ud, når I klatrer, hvilket selvfølgelig ikke er en dårlig ting.

 

Café Englen

Pris: Lad det ikke blive til en vane.
Er du til en klassisk café-date, anbefaler vi Café Englen. I hyggelige bohéme-rammer (her kan scores intellektuelle point!) serveres der både kaffe, øl og lækre caféretter til priser, der er høje nok til ikke at virke nærig, men ikke så høje at de ruinerer en SU. Menukortet er ikke det helt store slaraffenland, hvis man er vegetar – har man derimod intet imod kød, kan både oksetataren og engleburgeren varmt anbefales. Caféen ligger tilmed i latinerkvarteret, der ubetinget må være Århus’ mest romantiske område.

 

Gå en tur i skoven

Holder vejret tørt, kan i trække i vintertøjet og nyde den smukke vinternatur i Riis skov – herunder endda muligheden for noget så smukt som en havudsigt. Modsat dyrehaven kommer i nok til at kunne være lidt mere alene – og det behøver jo slet ikke være skidt. Det bliver nok en smule koldt, men så må man jo varme hinanden lidt.

 

Tag til koncert!

Pris: < 200 kr.
Er både du og din date musikelskere, og har i det begge stramt med smalltalk, så skal i tage til en af de koncerter, der løber af stablen på Valentines day. Redaktionen anbefaler FOOL-koncerten på Voxhall, hvor du og din udkårne kan slå jer løs, danse, kysse og kramme under koncertlysenes skær og musikkens magiske dunken. Musik binder os sammen, så tag den med du allerhelst vil bindes fast til. 

 

Bestyrelsesarbejdet på AU – i øjenhøjde

Strategi

Strategi, strategi, strategi – dette har været et gennemgående emne på bestyrelsesmøderne i 2019. I december kunne vi så vedtage den endelige Strategi 2025, som er AU’s overordnede strategi og pejlemærke de næste fem år. Vi skal for eksempel udvikle uddannelser af højeste internationale kvalitet og bidrage til samfundets udvikling og velfærd. Det lyder måske lidt flyvsk, men disse overskrifter dækker over mere konkrete tiltag, som eksempelvis udvikling af studiestarten og indsatser for et godt studiemiljø. 

I løbet af efteråret var Strategi 2025 i høring, hvor blandt andet studenterorganisationer, studienævn og akademiske råd kom med inputs til, hvilket universitet AU skal være i fremtiden. På den måde fik mange studerende mulighed for indflydelse. I de mange høringssvar blev det blandt andet understreget, at klima skal stå mere fremtrædende, og at ligestilling og diversitet ikke kun er vigtigt blandt ansatte, men også blandt studerende. I bestyrelsen tog vi positivt imod begge dele og mange andre inputs og integrerede det i den færdige strategi, som du kan finde her

Strategi 2025 er ikke den eneste strategi, der har været på dagsordenen. I bestyrelsen har vi godkendt et udkast til Aarhus Universitets Klimastrategi. Det langsigtede mål er, at AU skal være CO2-neutral i 2040. Netop i disse uger er klimastrategien i høring. Vi glæder os til at høre, hvad resten af AU synes om den og til forhåbentligt at vedtage klimastrategien til april, så vi kan få sat skub i den grønne omstilling på AU.

 

Økonomi

Indrømmet, økonomi er måske ikke det mest sindsoprivende emne at diske op med. Men vi kommer ikke udenom det, for det er centralt i bestyrelsens arbejde og en forudsætning for vores universitet. 


Bestyrelsen har det overordnede ansvar for AU’s økonomi. Derfor følger vi hele året igennem med i, hvordan økonomien udvikler sig, og på bestyrelsesmødet i december vedtog vi budgettet for 2020. Det var en øvelse præget af usikkerhed i år, fordi finanslovsforhandlingerne trak ud. Størstedelen af AU’s aktiviteter finansieres af finanslovstilskuddet fra staten. Selvom forhandlingerne trak ud, var de værd at vente på. Universiteterne får blandt andet en pose penge per studerende, der gennemfører 60 ECTS-point. Det så længe ud til, at vi ville få 5.000 kroner mindre per studerende på en række samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser sammenlignet med de foregående år. Med rundt regnet 15.000 studerende på disse uddannelser, ville AU altså gå glip af cirka 75 millioner kroner. Det ville have gjort et betydeligt indhug i AU’s økonomi, som vi ville kunne mærke negativt på uddannelseskvaliteten på alle fakulteter. Det undgik vi heldigvis.

Derudover kan vi glæde os over, at den såkaldte grønthøster er droppet fra 2020. Grønthøsteren har betydet, at vi siden 2016 har skulle spare to procent årligt på vores uddannelser. Så hvis du synes, der er blevet mindre vejledning, færre valgfag eller billigere eksamensformer på dit studie de seneste år, er det sandsynligt, at det bunder i grønthøsteren. Den er vi heldigvis sluppet af med. Men – for der er et men – de midler, vi har sparet siden 2016 tilbageføres ikke, så vi er ikke på samme niveau som før 2016. Men det tager vi, et skridt ad gangen.

 

Besøg af de akademiske råd

Bestyrelsen er den øverste myndighed på universitetet, men for at udfylde den rolle er det vigtigt at have fingeren på pulsen, om hvad der sker rundt omkring på AU. Dette nødvendige kig i maskinrummet får jeg selv gennem Studenterrådet og fagrådene på de enkelte institutter og studier. I bestyrelsen fik vi på bestyrelsesmødet i december besøg af formændene for de akademiske råd, som fortalte, hvad der rører sig på fakulteterne. Der sidder studerende med i alle de akademiske råd, så også her har studerende noget at skulle have sagt. Min opfordring er derfor: Engager dig i dit lokale fagråd og stil op til Studienævn og Akademisk Råd. Sådan opnår du indflydelse på din hverdag og dit studie.

Er det virkelig det hele, tænker du måske? Selvfølgelig ikke. Bestyrelsen har mange andre emner på dagsordenen. Hvis du har spørgsmål eller bare har lyst til at høre mere om bestyrelsesarbejdet, må du altid skrive til mig på ditte@sr.au.dk

 

Fakta:

– Universitetsbestyrelsen er den øverste myndighed på universitetet.

– Der er 11 medlemmer i universitetsbestyrelsen. To af dem er studerende, to er videnskabelige medarbejdere, én er teknisk-administrativ medarbejder, mens seks er eksterne medlemmer, der ikke har deres daglige gang på universitetet.

– Bestyrelsen beskæftiger sig i særlig grad med to emner, nemlig strategi og økonomi.

 

Rejs på SU: Sådan sparer du penge på rejsen 

  1. Bestil i god tid

At rejse verden tynd og være på SU går sjældent hånd i hånd, men er du i god tid og er du god til at planlægge, så kan det alligevel godt lade sig gøre at finde billige rejser. Ofte kan man spare en del penge på at finde flybilletter lang tid i forvejen. Samtidig er der også større chance for at finde en speciel og autentisk AirBnB, da disse ellers hurtig bliver revet væk.

 

  1.        Rejs til billige lande

Ofte er flybilletterne det dyreste ved at rejse, i hvert fald hvis man skal et godt stykke væk fra Danmark, men det er værd at overveje, hvilke priser der er i det land, man gerne vil rejse til. Fx er det dyrt at flyve til Asien eller Østeuropa, men det er super billigt at leve dernede. På den måde sparer du faktisk næsten penge, fordi du skulle jo også have haft mad og drikke, hvis du bare lå hjemme i din seng og så netflix – i Asien koster det bare det halve!

 

  1.        Lej din lejlighed ud, mens du er væk

Hvis du har smadret sparegrisen og endegyldigt bestemt dig for at tage afsted på ferie, hvorfor så ikke tjene lidt penge, mens du er væk? Lej din lejlighed på AirBnB, selv hvis det bare er for en weekend, så kan du tjene en god slat penge, som du kan bruge på store øl på rejsen!

 

  1.        Pak let

Hvis du flyver med et lavprisselsskab, så er der ikke de gebyrer i verden, som de ikke kan finde på at bede dig betale for – heriblandt bagage. Hvis du blot skal på en forlænget weekend, så kan du sagtens spare nogle penge på at dele en kuffert med en af dine medrejsende.

 

  1.        Afbudsrejser

Hvis du ikke er den store planlægger og ikke helt ved, hvornår du lige kan flette en ferie ind i kalenderen, så kan du faktisk godt finde billige rejser i form af pakkerejser eller andre rejsetilbud. Sommetider skal du blot være lidt fleksibel, i forhold til hvilken lufthavn du skal rejse fra – selv her kan du finde orange-billetter på DSB eller billige flixbus-billetter som studerende.

 

  1.        Undgå lufthavnsmad og drikke

Alle der har været i en lufthavn før, er faldet i lufthavnsmadsfælden. Man tager hjemmefra i god tro og overbevist om, at så dyrt er mad heller ikke i lufthavnen – men det er det. Før du er gået om bord på flyet er du hurtigt kommet af med 100-150 kr. Medbring dine egne snacks, bland en pose slik fredag, når det er på tilbud, og hav en drikkedunk med, som du kan fylde op gratis i lufthavnen. Det er at rejse på budget!

 

  1. Rejsespejder

Hvis du ikke allerede har hørt om Rejsespejder, så er det på tide! Rejsespejder er din bedste ven, når det kommer til at finde billige rejser. Hjemmesiden fungerer sådan, at den løbende finder både hotel og fly til billige penge. Der er altid gode tilbud til mange gode destinationer, og ofte er der givet flere bud på både hotel og fly – samtidig er der flere datoer at vælge imellem, som de også har fundet.

Det kan godt virke en smule uoverskueligt som studerende at tage ud og rejse. Det kan synes som en stor udgift, men hvis man betaler hotel i en måned, fly i næste og til sidst bare mangler de omkostninger, der er, når du er afsted, så er det faktisk ret overskueligt. I sidste ende betaler det sig, fordi man får ladet batterierne op, får sat livet i perspektiv, og nogle gange glæder man sig endda helt til at komme hjem til sin hverdag og skolebøgerne igen!

Få et bedre forhold til alkohol – med Folkesundhed Aarhus

I Danmark har vi tradition for at drikke meget og starte tidligt. Faktisk drikker mere end en femtedel af danskerne mere end Sundhedsstyrelsens højrisikogrænser, og af dem ønsker 1 ud 3 danskere faktisk at drikke mindre, dog synes de, at det kan være svært at sige nej til alkohol. Derfor tilbyder Folkesundhed forebyggende samtaler og kurser til alle, der ønsker at se nærmere på deres alkoholforbrug.

Folkesundhed Aarhus oplever, at flere unge og studerende kontakter dem, fordi de synes, at alkohol fylder meget i deres omgangskreds. De unge giver også udtryk for, at de tit synes, at de får en bedre aften, hvis folk ikke drikker sig fulde.

Sundhedsmedarbejder Dorte Nissen fra Folkesundhed Aarhus fortæller, at vi i Danmark har en kultur, ”der kalder på, at vi tør snakke om de her ting og snakke om, at mange unge faktisk ønsker det anderledes og gerne vil have hjælp til, hvordan de griber det an.”

De forebyggende samtaler og kurser er gratis, og er helt anonyme for alle uanset alder. Det eneste man skal gøre er, at kontakte Folkesundhed Aarhus og sige, at man gerne vil have en snak.

 

At acceptere, at man har et problem

En af de unge, som har benyttet sig af de gratis samtaler hos Folkesundhed Aarhus er 23-årige Jonas, som studerer på Aarhus Universitet. Han kontaktede Folkesundhed Aarhus, fordi han alt for tit oplevede at drikke så meget, at han fik blackouts og blandt andet ikke kunne huske, hvordan han var kommet hjem fra byen.

”Jeg har desværre en tendens til at drikke meget, som også har været problemet i det. Det er også mit problem, det er noget personligt for mig. Jeg har noget genetisk, som måske gør, at jeg har svært ved at styre det,” som Jonas fortæller. Hans ’wake-up call’ kom, da hans kæreste og venner tog fat i ham og sagde, at de var bekymrede for, hvor meget han drak. Uden dem er Jonas heller ikke sikker på, at han ville have indset, at han drak for meget. ”Så var jeg måske bare fortsat,” fortæller han.

Derefter tog Jonas kontakt til lægen, som henviste ham til Folkesundhed Aarhus og deres forebyggende tilbud. I sit forløb hos Folkesundhed Aarhus var noget af det sværeste for Jonas helt sikkert at acceptere, at han havde et problem.

”Det er bare et voldsomt label at få. Der kan jeg huske, at jeg selv var sådan ’fuck, det er virkeligt’.”

 

Hvad er et alkoholproblem?

Lige præcis dét at acceptere, at man måske har brug for hjælp, er også en vigtig – men svær – del af det forebyggende tilbud. For som Dorte Nissen spørger, ”hvornår har man egentlig et problem med alkohol?”

Det er et spørgsmål, som de møder ofte hos Folkesundhed Aarhus, og de anerkender, at alkoholproblemer kan være svære at definere.  ”Men,” som Dorte Nissen siger, ”hos os siger vi, at når nogen finder noget problematisk relateret til et alkoholindtag – uanset hvor ofte, hvor meget, hvordan og så videre – så ER det et alkoholproblem.”

Jonas anbefaler, at man snakker med sine venner eller familie om det, hvis man føler, at man har et alkoholproblem. Han opfordrer til at spørge sine venner, hvordan de vurderer ens alkoholforbrug, hvis man er i tvivl:

”Hvis du føler, du har et problem, så start med at snakke med en, du virkelig har nært.”

 

Snak om det og bryd tabuet

Generelt har Jonas været meget åben omkring sine samtaler hos Folkesundhed Aarhus. ”Det tror jeg, det er virkelig godt,” fortæller han, ”at gå ud og snakke med folk om det. Det kan jo også påvirke andre til at sige ’sådan har jeg det egentlig også’. Det ved man jo aldrig.”

For ham har det været svært, men også meget befriende at folk i hans omgangskreds har været helt klar over, at han har nedsat sit alkoholforbrug. Det har hjulpet til, at de har haft en åben dialog om det. ”Der har jeg valgt at være åben omkring det,” fortæller han, ”fordi jeg tror, det hjælper meget.”

Jonas har haft i alt tre samtaler hos Folkesundhed Aarhus, hvor han har arbejdet med, hvordan han for eksempel skal håndtere alkohol i sociale situationer. For ham er det vigtigt ikke at gøre alkohol til fjenden, men i stedet at sætte nogle realistiske grænser.

For Jonas handler det også meget om balance. ”Man kan hurtigt skuffe sig selv, hvis man bare går og siger, at nu må jeg aldrig drikke igen. Og så drikker man igen. Så man skal i stedet sætte sig nogle realistiske mål fra starten.”

Folkesundhed har også meget fokus på at aftabuisere alkoholproblemer ved at tale om det. ”Vi ved, at det kan være svært at tale med andre, hvis man har – eller er pårørende til en med – et alkoholproblem,” som Dorte Nissen fortæller. ”Det vil vi gerne lave om på.”

 

For meget?

I Danmark har vi som sagt kultur for at drikke meget, og danske unge har en topplacering, når det kommer til at drikke allermest, hvilket Dorte Nissen ikke ligger skjul på, at hun finder problematisk. ”Vi formoder, at den øgede tilstrømning til vores tilbud godt kunne være et tegn på, at vores tilbud kunne være en vej til at blive klogere på, hvordan man griber sit eget opgør med ungdommens drukkultur an,” fortæller hun.

Jonas medgiver også, at der tit er alkohol involveret i sociale arrangementer på især universitetet. ”Det [at drikke] er en kæmpe del af kulturen,” fortæller han, ”og man bliver tit også påvirket til det, tror jeg også, hvor man måske ikke har lyst og overvejer at gå hjem, men så er der en, der siger ’jeg gir lige en øl mere’ eller ’skal vi ikke tage et shot’ og så fortsætter det bare.”

Han synes samtidig, at fredagsbarer på diverse fakulteter på universitetet er en god ting. ”Jeg synes, det er fedt med fredagsbarer, og jeg er også fortaler for det, og jeg har også været med på hyttetur.” Han anerkender dog, at det måske godt kan blive for meget. ”Men jo, det kan godt være, at alkohol bliver involveret for tit. Der er jo mange arrangementer med det.”

Hans råd er at snakke med andre og kontakte for eksempel Folkesundhed Aarhus, hvis man føler, at man har et for stort alkoholforbrug.  ”Snak med nogen om det og søg hjælp. Hvis det alligevel bare er en snak, det skal handle om,” siger han og understreger, at han har været rigtig glad for sine samtaler hos Folkesundhed, som han føler, at han altid kan tage kontakt til igen, hvis han får brug for det.

 

Hvis man er i tvivl om, hvorvidt man har et skadeligt forbrug af alkohol, kan man tage en test inde på Folkesundheds hjemmeside, hvor man også kan læse mere om deres forebyggende tilbud. Man kan også ringe til alkoholteamet på telefon: 41857761.

Nytårsfortsæt du faktisk kan overholde

 

Nytårsfortsæt: Jeg vil på en andet date, end jeg før har prøvet.

Et af de mest populære nytårsfortsæt er målet om at få en kæreste. Selvom dette selvfølgelig ikke er urealistisk, kræver det, at man tør vove sig ud i det ukendte. Vi har derfor i stedet lavet et nytårsfortsæt, der hedder, at man skal date på en alternativ måde. Eksempelvis ved at blive sat op af en ven til en blind date, spørge en sød person ud ved sin lokale købmand, prøve speeddating eller noget helt fjerde.
Samtidig åbner nytårsforsættet også op for, at alle dem der allerede er i et forhold skal prøve noget nyt som eksempelvis paintball, escaperoom, klatring, tivoli eller en anden date, som de ikke har prøvet før.

Nytårsfortsæt: Jeg vil begynde på en ny serie.

Selvom de fleste nytårsfortsæt ofte handler om at tabe sig eller træne mere, foreslår vi også et nytårsfortsæt i den helt anden grøft. Hvor mange gange har du ikke fået anbefalet en serie, som du altid har haft intentionen om at se, men i stedet besluttede du dig for at gense din yndlingsserie. Dette kan du nu lave om på ved at begynde på en serie, som du længe har overvejet.

Nytårsfortsæt: Jeg vil læse mere skønlitteratur.

I forlængelse af forrige nytårsfortsæt har mange ofte intentionen om at sætte sig til at læse, men ender alt for ofte med at sætte sig foran TV’et i stedet. Og lad os være ærlige, når man i forvejen læser meget på universitetet, er det hårdt at hanke op i sig selv i hverdagen. En ide til at få læst mere kan derfor være at vente med den tykke roman til ferien og i stedet læse novelle- og digtsamlinger i hverdagen alt efter smag og behag. På den måde kan man sætte sig selv det mål at læse en novelle eller et digt hver uge. En anden mulighed er at høre lydbøger, der passer godt sammen med vores næste nytårsfortsæt.

Nytårsfortsæt: Jeg vil dyrke mere motion.

Ja, det er det nytårsfortsæt, som 99% af os lover os selv hver eneste år. Problemet for mange er dog, at det er alt for bredt. Spørg i stedet dig selv, hvilken type motion du godt kan lide. Det er ikke nødvendigvis det rigtige for alle at pumpe jern i et fitnesscenter. Bør du i stedet melde dig ind i en svømmeklub, begynde til fodbold eller starte til ridning udenfor midtbyen. Ikke alene får du dyrket motion, der gør dig glad, men du har også mulighed for at møde nye mennesker. Eller er du mere til at løbe alene, så sæt nogle mål. Hvor langt vil du kunne løbe i januar, februar og så videre? Og husk, en gåtur med en lydbog er også motion.

Nytårsfortsæt: Jeg vil løbende opdatere mine nytårsfortsæt.

I det hele taget er nytårsfortsæt en lidt fjollet tradition. Det hjælper os til at se områder, hvor vi gerne vil forandre og forbedre os selv, og dette er i sig selv fantastisk. Men grunden til at vores nytårsfortsæt ofte går i vasken er fordi, at vi forandrer os over de 12 måneder, som et år varer. Og heldigvis for det. Vi foreslår i stedet, at du løbende sætter dig selv nogle mål. Dit eneste faktiske nytårsfortsæt kan derfor i stedet være at bestemme dig for, at du en gang hver tredje måned, hver måned eller hver uge, sætter dig ned og laver de faktiske fortsæt, som du er i stand til at overholde, i takt med at du forandrer og forbedrer dig selv. På den måde undgår du at skuffe dig selv og kan forhåbentlig se tilbage på et fantastisk år til næste nytår.

 

Her fra Delfinen ønsker vi jer alle et godt nytår, husk at passe på jer selv, også ses vi i det nye år.

Ensomhed er et livsvilkår. Vi bærer alle på den

Efterårsferien ligger netop bag, os og med den har mange studerende sikkert bøjet sig forover, hvilet hænderne på knæene og trukket vejret i lange, dybe åndedrag. Engang i september omvæltede nye omgivelser den hverdag, som de nye studerende før kendte til. Siden har de befundet sig i en orkan af indtryk, nye omgivelser, nye ansigter, nye bekendtskaber og mange af dem. Alt er nyt. Og det kan være svært at finde tid til det hele, tid til at finde venner. En undersøgelse, der udkom i slutningen af 2018 viser, at halvdelen af førsteårsstuderende ofte eller en gang i mellem føler sig isoleret fra andre.

”Jeg gik selv med en masse forvirringer, spørgsmål, frustrationer og følte, jeg gjorde alting forkert, og alle andre gjorde det meget bedre end mig. Og det er vigtigt at få sat ord på de tanker,” siger Trine Parsberg Madsen, som nu studerer antropologi på 5. semester og fik ideen til podcasten Studieforvirringen.

Det er ikke kun førsteårsstuderende, som oplever ensomhed. Hver ottende studerende kan kategoriseres som ensomme. Det vil sige, at der på et studie som jura sidder 50 ensomme studerende per årgang. Derudover føler 45% af de studerende ofte eller en gang, at de savner nogen at være sammen med.

Studenterpræst Jens Munk fortæller ”Hvis jeg har en samtale med nogen, som har en ensomhed, handler det først om at italesætte den her ensomhed og turde lade den være der. Når du først begynder at blive ensom eller kommer i sorg, gør du egentlig det modsatte af, hvad du burde gøre, nemlig isolerer dig. Du mister overskuddet til at række ud efter nogen. Det bliver som en spiral. Du bliver mere ensom, kobler mere af og trækker dig endnu mere væk.”

Som studerende møder du ind på studiet, lytter til forelæseren eller snakker om en opgave i grupper og tager hjem. Alt der i mellem er op til den enkelte studerende. Det flyder med tilbud som fredagsbarer, fester og caféliv, men det kan være svært at være en del af de mange store, festlige arrangementer, hvor energiniveauet nærmer sig eksplosionspunktet, hvis man allerede føler sig usikker. En undersøgelse fra Dansk Magisterforening peger også i den retning. Et mindsket antal forelæsninger rammer specielt  tilflytterne hårdt. I de få timer, hvor de befinder sig på studiet, taler de måske ikke om andet end opgaver eller undervisning, og det udfordrer mulighederne for at danne en meningsfuld relation.

Studenterpræst Jens Munk inddrager selveste Camus og taler om, at der findes to former for fællesskab ”Der er det, hvor du slutter dig sammen, fordi du vil underholde dig, feste, og det er der ikke noget i vejen med, og så er der den, hvor du har oplevet den grundlæggende ensomhed i at være menneske, og du på den baggrund beslutter at lave noget, der kæmper mod at falde ned i den her ensomhed. Det, synes jeg, er så smukt. Når man opnår de her dybe fællesskaber, begynder man at bygge noget mening op, der fungerer som et værn mod ensomheden.”

“I virkeligheden kan vi ikke eliminere ensomhed. Den er et livsvilkår.”

Universitetet er ikke kun overvældende stort ved første øjekast. Det er stort. Det vrimler med mennesker. Nogle mennesker fungerer bedst i større forsamlinger, mens andre stråler og åbner op i mindre grupper. Syddansk Universitet rev antallet af studerende, der føler sig ensomme, ned fra 17 % til 11 % på to år. Det formåede de ved at inddele flere studerende i studiegrupper. Studiegrupper opfordrer de studerende til at række ud efter hinanden, sparre med hinanden, dele viden og oplevelser, hvilket forstærker følelsen af samhørighed, mens man langsomt begynder at forbinde omsorg og en social mening med sit studie. Alt det, som de studerende lærer, kæder de sammen med det her fællesskab. Det motiverer dem og forhindrer, at de føler sig alene og dropper ud.

”I virkeligheden kan vi ikke eliminere ensomhed. Den er et livsvilkår. Uanset hvad du gør, kan du aldrig fjerne den eller løse den. Ensomheden er der. I stedet for at se den som en fjende, noget man skal kæmpe imod eller skaffe sig af med, burde man omfavne den og sige, at den er et livsvilkår, og alle mennesker har den. Hvorfor ikke være solidariske om at bære det livsvilkår i stedet for at se det som en sygdom, det enkelte menneske har?” udtaler studenterpræst Jens Munk

Vi ser flere og flere påtale ufuldstændigheder på sociale medier, og det hjælper med at ændre opfattelsen af de usynlige udfordringer, som mange kæmper med. Det kan være ensomhed, stress og angst. Den åbne dialog fjerner stigmatiseringen. Og nemlig samtalen er vigtig for at bryde ud af den nedadgående spiral og åbne sig op og række ud efter folk igen. Podcasten Studieforvirringen handler om at begynde på et nyt studie og at dele sine oplevelser på godt og ondt. Den dykker ned i den ærlige oplevelse. De studerende kan bruge det som et medium til at få snakket med sine studiekammerater om de sværere ting og de sjove ting og give dem en følelse af, at de ikke står alene.

”Jeg synes, man skal lytte med, fordi det kan være et afbræk i hverdagen og skabe refleksion omkring sig selv og det at være studerende. Studielivet og ens privatliv er på en måde blandet sammen, så vi kommer også ind på emner, der ikke nødvendigvis har noget med studiet at gøre,” opfordrer Trine Parsberg Madsen.

 

Du kan høre podcasten “Studieforvirringen” på Spotify eller i Apples podcastapp.
Har du brug for nogle at snakke med om ensomhed eller andre udfordringer kan du få fat i studenterpræsterne eller AU Helpline. 

 

Praktik er et godt afbræk fra studiebøgerne

”Mit praktikophold har været enormt givende – både fagligt, personligt og socialt” fortæller Malene Bjørn Dahl, der er tidligere praktikant hos Dentsu Aegis Network i Aarhus. Og det er næppe tilfældigt, at hun netop fremhæver udvikling som en af de mest givende kvaliteter, hun kan tage med sig fra sit praktikophold. For Aarhus Universitets seneste studietrivselsrapport viser nemlig, at mange unge kæmper med problematikker så som ensomhed og stress. Derfor er det vigtigt, at et praktikforløb vægter den personlige udvikling lige så højt som den faglige: ”For os er det vigtigt at se på det hele menneske. Foruden en faglig dygtighed blandt vores praktikanter, så lægger vi også stor vægt på at vores praktikanter tør anerkende, at vi ikke er perfekte mennesker. Et praktikforløb handler både om at lære erhvervslivet at kende, men ikke mindst også sig selv at kende”, fortæller CCO hos Dentsu Aegis Network, Ulrik Petersen.

 

Flere og flere virksomheder laver målrettede praktikforløb

Flere og flere virksomheder laver gennemførte praktikforløb, der er skræddersyet til de studerende, og afliver dermed myten om at praktikanter bare bliver sat til at hente kaffe. Det glæder Pernille Bæk Nielsen, der er projektleder på Dentsu Aegis Networks praktikforløb ’Dentsu Young Guns’:
”I foråret deltog vi i eventen ”Østjyllands bedste praktikvirksomhed” i Studenterhuset. Her oplevede jeg, at flere og flere virksomheder har udarbejdet spændende og lærerige praktikforløb for deres praktikanter. Det synes jeg er helt vildt positivt, så praktikanterne kan få maksimalt ud af deres praktikforløb fra start til slut – også selvom de måske kun er der i fire til seks måneder”.

Pernille tilføjer, at hun i udarbejdningen af Dentsu Aegis Networks praktikforløb ’Young Guns’ har fokus på at tilrettelægge et ambitiøst program med fokus på faglig samt personlig udvikling, hvorfor det er mindst ligeså vigtigt at tilrettelægge personlige og sociale arrangementer, så de studerende lærer sig selv og hinanden bedre at kende.

 

Ikke alene om at være ny

Malene Bjørn Dahl har været enormt glad for sin beslutning om at tage i praktik i mediebranchen: ”Praktikken hos Dentsu har virkelig været en fornøjelse. Jeg har lært helt vildt meget om mig selv, mine behov og interesser, jeg har udviklet mig fagligt og fået indblik i en dynamisk, og for mig helt ukendt, bureauverden. Jeg har gennem praktikperioden fået mulighed for at sparre og samarbejde med en masse kompetente, dygtige mennesker, hvilket både har givet mig gode færdigheder og helt sikkert også nye venskaber, som jeg kan tage med videre.”

Da snakken falder på, hvad Malene især synes var fedt ved sit praktikophold, fremhæver hun det skræddersyede praktikprogram: ”Young Guns-programmet har været meget gennemført og virkelig spændende at være en del af. Det er rart, når man starter et nyt, stort sted at have nogle at dele oplevelser, nye indtryk og erfaringer med. Som en del af Young Guns er man ikke alene om at være ny, hvilket kan være rigtig rart. Programmet har været fyldt med både spændende præsentationer, faglig sparring, store udfordringer og en masse arbejde, men helt sikkert også med smil, sjov og rigtig gode venskaber” fortæller hun.

En stor omvæltning

Det kan dog også være svært at gå fra en tryg hverdag bag universitets mure til en hverdag ude i erhvervslivet: ”Den første tid kunne jeg godt være lidt usikker på min nye hverdag, og hvad en arbejdsplads egentlig forventede af mig som praktikant. Derfor havde jeg i begyndelsen svært ved at slippe arbejdet, når jeg havde fri, fordi jeg bare så gerne ville gøre det så godt som muligt og overholde alle deadlines. Med tiden lærte jeg dog, at man sagtens kunne tage det hele lidt mere afslappet, og det er okay, at alt man leverer ikke er hundrede procent perfekt hver eneste gang”, lyder det fra Malene Bjørn Dahl.

Hun fortæller også, at det i starten af praktikforløbet var lidt en udfordring, at hverdagen gik fra at være meget fleksibel til at være mere fast:
”Fra universitetet var jeg vant til meget selvstudie og en meget fleksibel hverdag. Derfor var det lidt en udfordring pludseligt at have ’et fast arbejde’ med mange timer, hvor man skulle være på. Men jeg fortryder på ingen måde, at jeg valgte praktik. Det var en utrolig god mulighed for at komme ud og prøve kræfter med teori i praksis”, fortæller hun.

Ordene gør det ikke alene – et indblik i Aarhus Universitets strategier

I juni kunne du i Delfinen læse om tre centrale temaer i universitetsbestyrelsen i foråret 2019. En af disse var under overskriften store visioner netop strategi. Det vil vi nu forsøge at give et mere indgående indblik i. Digitalisering, internationalisering og bæredygtighed er nogle af de ord, der i disse år har kendetegnet AU’s strategi – og som du måske har bemærket på dit eget studie.

Hvordan strategisk?

Teknisk set fungerer det sådan, at bestyrelsen hvert år sætter en pose penge af til netop strategiske satsninger. Vi kalder dem universitetsledelsens strategiske midler. Bestyrelsen tager altså et beløb ud af den store ligning og kanaliserer dem over i det område, som AU satser på. Hvis vi eksempelvis gerne ville satse på internationalisering, kunne vi bruge de øremærkede penge til initiativer, der kunne fremme internationaliseringen på universitetet. Det kunne for eksempel være flere samarbejdsuniversiteter, så vi studerende lettere kan komme på udvekslingsophold, og vi kan skabe grobund for flere internationale forskningssamarbejder. Arten af de strategiske satsninger varierer, men nogle af dem har direkte indflydelse på studerendes hverdag. Eksempelvis vedtog bestyrelsen som del af en strategisk satsning, at it i undervisningen skulle styrkes, det såkaldte Educational it (EDU it), og at ingeniørområdet skulle styrkes – både hvad gælder forskning og uddannelse. Så hvis du eksempelvis er begyndt på en af de spritnye ingeniøruddannelser eller har oplevet styrket brug af it i din undervisning, har de strategiske satsninger haft direkte indflydelse på dit studie.

En visionær rettesnor

Strategi er ikke kun penge. Strategi er også ord, der former og giver os en rettesnor for, hvad AU står for, og hvor vi er på vej hen som universitet. Hvilket universitet vil vi have om fem år eller om ti år? Sådan kunne man passende spørge. Netop i disse måneder arbejdes der på AU’s nye overordnede strategi, den såkaldte Strategi 2025. Bestyrelsen godkendte udkastet i juni, indtil d. 24. oktober er strategien i høring og til december godkendes strategien endeligt af bestyrelsen. Med den omfangsrige underoverskrift, Et forskningsintensivt universitet, der stræber efter den højeste, internationale kvalitet og udmærker sig ved at skabe værdi gennem viden, nye erkendelser og samarbejde – bygger bro mellem Danmark og verden, understreges AU’s ambitioner. Vi skal være et dynamisk universitet. Viden skal være i højsædet. Vi skal bidrage med værdi til samfundet. Vi skal have internationalt udsyn, men også vide, hvor vi kommer fra.

Ordene gør det dog ikke alene. Strategierne viser sig ved konkrete tiltag. Disse følger vi op på løbende i bestyrelsen for at se på, om vi skal iværksætte nye tiltag eller justere nogle målsætninger. Først skal Strategi 2025 dog vedtages af bestyrelsen d. 13. december i år. Den kommer til at sætte de overordnede rammer for AU’s prioriteringer de næste fem år.

Bæredygtighedsstrategi

Ikke nok med, at Strategi 2025 er under udarbejdelse i disse måneder, der er også en bæredygtighedsstrategi på trapperne. Bestyrelsen har nemlig besluttet at satse særligt på bæredygtighed, så AU kan bidrage til den grønne omstilling. Derfor arbejdes der også på højtryk på en strategi, der skal gøre AU til et grønnere universitet. Udgangspunktet er bredt, og der er bl.a. set ideer om at reducere energi- og ressourceforbruget i bygningsdriften, reducere CO2-udslippet i forbindelse med transport, at genanvende en større del af AU’s affald og meget. Ideerne er mange og er bl.a. indsamlet på bæredygtighedssteminaret, der blev afholdt i marts og var velbesøgt af både engagerede studerende og medarbejdere, og gennem AU’s bæredygtighedsnetværk (#AUSustainability). Hvad bæredygtighedsstrategien ender med at indebære, ligger dog ikke fast, før den er vedtaget af bestyrelsen d. 2. april 2020, men forhåbentlig vil du inden længe være studerende på et mere bæredygtigt universitet.

Hvad går bæredygtighedsstrategien egentlig ud på? Hvilke strategiske satsninger er der på dit fakultet? Hvordan får jeg indflydelse på strategierne? Strategi er en kompliceret størrelse, og der er mange spørgsmål at stille. Gør det endelig! Vi kan kontaktes på ditte@sr.au.dk og hanna@sr.au.dk. 

Strategi 2025 kommer til at sætte de overordnede rammer for Aarhus Universitets prioriteringer de næste fem år. Strategi 2025 bliver udmøntet gennem seks kerneopgaver:

  1. Grundforskning af høj, international kvalitet
  2. Forskningsbaserede uddannelser af høj, international kvalitet
  3. Bidrag til samfundets udvikling og velfærd
  4. Forskningsbaserede løsninger af samfundsudfordringer
  5. Dimittender til fremtidens arbejdsmarked
  6. Udvikling af forskertalenter og forskningsintegration

Matematisk Kantine med 60 år på bagen

Forleden fejrede Matematisk Kantine 60-års fødselsdag. Delfinen var selvfølgelig med til den store dag, der bød på billig øl og aftensmad. Til at højne stemningen i kantinen spillede bandet Dansetinget op til fest. I sine to sæt formåede bandet at levere gode klassikere som Totos ”Rosanna”, men bød også på en fest med eksempelvis Emil Stabil-hittet ”Allerede is”. Stemningen var da også i top, da nogle få formåede at gøre kantines gulv til et ægte dancefloor. Delfinen fik i pauserne fra musikken en god snak med forskellige studerende, og fandt da hurtigt ud af at Matematisk Kantine er et samlingspunkt for studerende fra mange forskellige studier og af mange forskellige årsager. Vi snakkede med tre studerende, der alle fortalte, hvad Matematisk Kantine betyder for dem.

 

Marie læser Medicin på 4. semester

”Matematisk Kantine er for mig et sted, hvor jeg dagligt udfører mine overspringshandlinger ved at hente en super billig kop kaffe til at hjælpe mig med læsningen. Jeg har endda investeret i en kop, så jeg samtidig er med til at redde miljøet. Tirsdag og torsdag tager jeg også tit en valnødsbolle med derfra, da de smager sindssygt godt. Og det er bare et rart og uformelt sted, hvor der også er stor chance for at støde ind i nogen, som man kender.”

 

Christian læser Datalogi på 5. semester

”Matematisk Kantine er for mig et godt sted lige at hente en kage, når man har lange matematikforelæsninger, og man trænger til et skud sukker til den anden halvdel af forelæsningen. Jeg har både undervisning her i nærheden og oppe på Katrinebjerg, men jeg foretrækker at læse her i området, da nogle dage kan blive lidt lange, også har Matematisk Kantine den fordel, at de, modsat nogle andre kantiner, har åbent om aftenen, hvor man så kan få en billig omgang aftensmad.”

 

Sara læser Diplomingeniør – Kemi på 3. semester

”Til daglig læser jeg oppe på Katrinebjerg, så jeg er her ikke lige så meget, som jeg gerne ville være. I starten af uddannelsen havde vi dog fag hernede, hvor vi ofte brugte kantinen som et sted, hvor vi kunne sidde og arbejde, og det er bare en super hyggelig kantine med god stemning, hvor vi nød den billige kaffe, den gode plads og selvfølgelig deres kage.”