Kategoriarkiv: Studieliv

AU Studypedia: Gode råd til før og efter eksamen

Mange studerende terper lige nu på livet løs og forbereder sig på semesterets sidste præstationer. Men husker du at lytte til din krop undervejs i eksamensperioden og at forholde dig aktivt til dine eksaminer efter de er overstået? Studypedia deler her fire af deres bedste råd til, hvordan man kommer godt igennem eksamensperioden.

Respektér din arbejdsrytme

Er dit koncentrationsniveau i bund kl. 13? Så vær tro mod dig selv og undgå at kaste dig over de sværeste dele af pensum eller den opgave, du er i gang med. Brug i stedet tiden på at lave noget mindre mentalt hårdt arbejde eller at tage en pause. Hvis du giver din hjerne ro midt på dagen, kan du måske få endnu mere ud af timerne om formiddagen og eftermiddagen.

Du kan med fordel dele dagen ind i to zoner efter dit mentale overskud, og så fordele arbejdsopgaverne derefter. Så sikrer du også, at du ikke spilder din effektive tid på de lettere dele. Mange har eksempelvis nemmere ved at koncentrere sig og gå i dybden om formiddagen og udføre mere praktiske eller håndgribelige opgaver om eftermiddagen. Hvis det lyder bekendt, kan du tilrettelægge morgenen til at skrive eller læse og eksempelvis rette korrektur om eftermiddagen.

Husk din krop

Matematisk kantine laver vanedannende skærekager, men hurtigt sukker til hjernen giver ikke koncentration på den lange bane. Sørg derfor for også at få rigtig mad, godt med vand og regelmæssige pauser. Og brug gerne pauserne på at være aktiv. Tag din læsemakker i armen eller en god podcast i ørene og gå en tur, eller bind skoene og løb ud i naturen, hvis dit hoved begynder at hænge. Frisk luft og bevægelse giver et boost til både krop og hoved.

Stop op 

Det er vigtigt at stoppe op og mærke efter, hvordan du har det. Ender du fx på sociale medier, hver gang du egentlig burde læse? Og sover du dårligt eller er trist i løbet af dine studiedage? Hvis din hverdag ikke fungerer for dig, så husk at stoppe op og forhold dig til det. Hvis du bare hjerner igennem uden at respektere, at der er noget, der ikke fungerer, så kan du blive unødvendig drænet og få mindre ud af dine studietimer. Prøv at skrive ned, hvordan du har det og reflektér over konkrete idéer til at ændre det. Snak med dine medstuderende eller din studievejleder, så de kan give dig inputs, så du kan finde den rette vej igen.

Et godt tip er også at downloade Studenterrådgivningens gratis selvhjælpsapp “Eksamenshjælp”, som er udviklet til studerende, der oplever nervøsitet før eksamen, har svært ved at strukturere deres tid eller falde til ro om natten. Find appen via linket her.

Evaluér efter eksamen

Mange glemmer det, for ja, det er både fristende og fuldt fortjent at klappe skærmen i og springe ud i sommerferien efter sidste endt eksamen. Men næste semester står på lur, og inden vi ved af det, er det eksamensperiode igen. Til den tid er det ikke sikkert, at du kan huske, hvad der konkret fungerede og ikke fungerede til sidste eksamen. Sæt derfor gerne ti minutter af i løbet af en dag eller to efter din eksamen til at samle op på og notere dine strategier og deres effekt:

  • Hvad fungerede særlig godt?
  • Hvad vil du ændre til næste gang? 

Hvis det ikke gik, som du havde håbet på, så kom ud med ærgrelsen til en studiekammerat og kontakt eventuelt din underviser for feedback. Det er dog ikke sikkert, at din underviser har mulighed for at give individuelt feedback, men det er forsøget værd. Du skal dog huske, at alle eksamensoplevelser giver en læring med sig, som du kan bruge til at forbedre dine evner – uanset om resultatet blev, som du havde drømt om.

Artiklen er skrevet af redaktionen bag AU Studypedia, som er et online studieværktøj, der guider studerende omkring den akademiske side af studielivet. Siden indeholder en række studierelevante ressourcer, herunder videoer, metoder, idéer og gode råd fra eksperter på studieområdet. Gå til studypedia.au.dk for at se mere.

Foto: AU Studypedia

Motivér dig selv i dit online studiearbejde

Den online undervisningssituation udfordrer de studerende på Aarhus Universitet – særligt, når det kommer til at opretholde studiemotivationen. Det viser en undersøgelse af de studerendes oplevelse med online studiearbejde. Her guider vi til, hvordan du gennem forskellige metoder kan tage ejerskab over din motivation og genfinde din indre drivkraft til at studere. Artiklen er skrevet af AU Studypedia.

Billede 1: Wordcloud over de studerendes svar på spørgsmålet ”Hvad er især udfordrende ved dit online studiearbejde”. Kilde https://studypedia.au.dk/online-studiearbejde/ 

Universitetets omlægning til fjernundervisning har betydet, at forelæsnings- og læsesalene er blevet skiftet ud med hjemmekontoret, de hyggelige læsegruppemøder er rykket online, og alenetiden foran skærmen er øget markant. For de studerende har disse nye rammer bragt særligt én udfordring med sig: Opretholdelse af studiemotivation. Det viser en undersøgelse af de studerendes oplevelser af online studiearbejde, som redaktionen bag AU Studypedia foretog i foråret 2020. 

Årsagen til den svækkede motivation

De studerende peger på særligt to årsager til, at det er blevet sværere at samle sig om studiearbejdet og holde det faglige fokus under nedlukningen: Den manglende struktur på hverdagen og den begrænsede kontakt til de øvrige studerende. En studerende uddyber:

“Jeg har kun 3 online forelæsninger om ugen, og de ligger alle sammen senere på dagen, så jeg kan i princippet sove så længe, jeg vil. Jeg står derfor nærmest aldrig op kl. 7 og går i gang kl. 8, som jeg gjorde før. Selvom jeg godt kan se, at det ville være bedre for min produktivitet,” fortæller han.

En anden studerende forklarer ligeledes, hvordan de løsere rammer om hverdagens studiearbejde gør det sværere at opretholde motivationen:

“Jeg har fået mere tid til at læse og lave mine opgaver nu, men i stedet for at bruge tiden på at forstå stoffet bedre, så ender jeg tit med bare at udskyde det, for jeg har jo altid tid igen i morgen. Så det tager mig egentlig bare længere tid at få tingene gjort nu,” forklarer hun.

Ud over den manglende struktur peger flere af de studerende på ensomheden og den begrænsede kontakt til de andre studerende og underviserne som værende demotiverende i forhold til at få studiearbejde gjort:

“Jeg savner at være sammen med de andre på holdet både i pauserne men også i selve undervisningen, når vi fx skal diskutere noget fagligt. Normalt plejede deres interesse for stoffet ligesom at smitte, men det gør det ikke rigtigt gennem en skærm. Dog er vi i min studiegruppe ret gode til at mødes online enten lige før eller efter en undervisning, så vi lige kan få vendt dagens emne og få snakket lidt om, hvordan vi går og har det,” siger en studerende

Det er ikke underligt, at flere studerende oplever mangel på motivation som følge af de nye omstændigheder. Motivation kan nemlig være skiftende på tværs af tid og situationer, og til tider kan det føles som om, at man slet ikke har kontrol over sin egen motivation. Men det er heldigvis ikke tilfældet. Der findes nemlig flere forskellige måder, du kan tage ejerskab over din egen motivation på, og nogle af dem handler om at drage nytte af de positive sider, der er ved situationen.

Studerende værdsætter den øgede fleksibilitet 

De studerende oplever flere kvaliteter ved det online studiearbejde. Særligt fremhæves den øgede fleksibilitet, pauser og ro.

Billede 2: Wordcloud over de studerendes svar på spørgsmålet ”Hvad fungerer især godt i dit online studiearbejde”. Kilde https://studypedia.au.dk/online-studiearbejde/ 

Ved at acceptere de anderledes rammer for studiearbejdet, kan du drage nytte af nogle af de fordele, der kommer hermed. Eksempelvis giver den online undervisningssituation dig mulighed for selv at skabe den hverdag, netop du har behov for. Nedenfor giver vi konkrete eksempler på, hvordan du som studerende kan tage ejerskab over din egen motivation ved blandt andet at drage nytte af den øgede fleksibilitet, muligheden for at tage pauser, når det passer dig samt for at benytte gruppearbejde over zoom til at til at motivere dig selv og de andre i gruppen til at komme igennem det faglige stof. 

Sådan får du ejerskab over din motivation 

Der findes flere måder, du kan tage ejerskab over din motivation på. En af dem er ved at styrke din selvkontrol ved hjælp af deadlines og strukturering af din online hverdag. En af dem er at synliggøre din udvikling ved brug af post-its, og en tredje er ved at aftale online møder med din studiegruppe, så I alle holdes ansvarlige for at få studiearbejdet klaret. Her guider vi dig til, hvordan du bruger de tre metoder.

Skab selvkontrol med deadlines

Hvis du oplever, at der bliver kortere mellem overspringshandlingerne og at det bliver sværere at finde fagligt fokus, kan det være en god idé at sætte deadlines og strukturere din tid ved hjælp af et ugeskema.

Ved at sætte løbende eller større deadlines undgår du, at arbejdet ophober sig og danner en stor arbejdsbyrde lige op til en vigtig dato, eksempelvis eksamen. Om du vælger at sætte mange små deadlines fordelt ud over ugen og semesteret, eller om du sætter fx to større deadlines afhænger af den type af studiearbejde, du sidder med og hvad, der fungerer bedst for dig. Når du har sat dine deadlines, kan du sætte dem ind i din kalender eller et ugeskema, så du holder dig selv ansvarlig og ikke glemmer dem. Du kan også bruge skemaet til at strukturere din online studietid efter, hvornår du oplever at være mest effektiv og koncentreret. Er det om formiddagen, om eftermiddagen eller måske om aftenen? Med de nye rammer om studiearbejdet har du rig mulighed for at planlægge tiden på netop den måde, der passer dig og din arbejdsrytme bedst. Du kan downloade et ugeskema via linket under billedet.. 

Billede 3: Ugeskema til strukturering af tid og deadlines. Kilde https://studypedia.au.dk/studievaner/studiemotivation/ 

Track din progression med post-it-metoden

Post-it-metoden foregår ved, at du gør dine opgaver målbare og holder styr på din progression ved hjælp af post-its. Metoden fungerer motiverende ved, at den rent visuelt viser dig, hvor langt du er kommet med det arbejde, du har planlagt for dagen eller ugen. Når du tracker din progression på den måde, skaber det en umiddelbar følelse af udvikling og tilfredsstillelse, hvilket er et positivt miljø at arbejde i. Du kan eventuelt lave en række post-its for hver dag, så du har synlige mål for dagen og har noget konkret at gå i gang med fra morgenstunden. Samtidig hjælper det til at gøre arbejdet mere overskueligt. 

Her kan du se, hvordan du bruger metoden:

Billede 4: Eksempel på brug af post-it-metoden. 

Kilde https://studypedia.au.dk/studievaner/studiemotivation/ 

Afhold daglige videomøder med din studiegruppe

Hvis du savner kontakten til de andre studerende og føler, at du kun har dig selv til at stå til ansvar for i forhold til at få dit studiearbejde gjort, så kan det være en fordel at aftale daglige videomøder med din studiegruppe. Husk at du som studerende på AU har gratis adgang til den professionelle version af Zoom uden tidsbegrænsning. I kan i studiegruppen aftale et bestemt mødetidspunkt på dagen, fx kl. 11, så I alle kan nå at lave noget studiearbejde inden mødet, som I så kan vende til selve mødet. Aftal også gerne, hvad I hver især skal have nået inden næste møde. I eksamensperioder kan I så mødes endnu oftere, fx til et fælles morgenmøde, hvor I ‘checker in’ og får sat hinanden godt i gang, og så igen senere til et eftermiddagsmøde, hvor I følger op på dagens arbejde. På den måde motiverer I hinanden til at komme igennem det faglige stof. Det kan også være en god idé at gøre plads til hyggelige pauser sammen, fx fælles frokost eller morgenkaffe, så I får fornemmelsen af ikke at være helt socialt distanceret fra hinanden. 

Aftaler I at mødes dagligt eller flere gange ugentligt, så husk at afstemme jeres forventninger til møderne. Dette fremhæver en af de studerende også som et centralt kriterium for et godt online samarbejde: 

 “Hvor ofte mødes man, hvornår og hvor længe? Skal Zoom køre i baggrunden, mens der arbejdes, eller skal arbejdet uddelegeres og så mødes man, når man hver især er færdige? Det synes jeg, er vigtigt at aftale på forhånd,” fortæller hun.

Udover forventningsafstemning er det også centralt for det gode online samarbejde, at I alle bidrager til at skabe en god, online mødekultur. Det kan I gøre ved at sikre god lyd og begrænse baggrundsstøj under møderne, fx ved at bruge headset og mikrofon. Aftal også gerne, at alle tænder for webcamet, så I kan se hinanden. Det giver en fornemmelse af øjenkontakt og nærvær. Derudover kan det fungere godt at skærmdele, hvis du fx skal forklare en pointe, der relaterer til en konkret model, teori eller andet på din skærm. På den måde bliver det nemmere for de andre at følge med og forstå. 

Mangler du flere råd til, hvordan du kan håndtere udfordringerne og drage nytte af fordelene ved den online undervisningssituation, kan du læse mere på studypedia.au.dk. 

Befri dig selv fra digitale distraheringer

Hvis du har set ”The Social Dialemma” på Netflix, vil du helt sikkert forstå, hvorfor jeg i flere år har været modstander af sociale medier. De er roden til alt ondt. Men jeg har beholdt alle mine sociale medier, fordi det gør kommunikationen med venner og bekendte nemmere. På trods af min negative holdning til dem, så er jeg dybt afhængig. Jeg kan ikke få nok. Det går ud over mit liv. Jeg scroller og scroller. Min tommelfinger er den mest veltrænede del på min krop. Jeg har en misbruger, og de sociale medier er mit drug. Det samme gælder Youtube og streamingtjenester som Netflix. Starter jeg først med at se ’bare’ en enkelt ting, så er jeg dømt til at bruge flere timer på det.

Oplever du det samme? At de sociale medier og streamingtjenester gør det sværere at koncentrere sig. Måske er dit drug nyhedsmedier? Hvis du har problemer, så kan jeg hjælpe dig. Disse følgende muligheder er nogle af dem, som jeg bruger til at hjælpe mig med at holde mit misbrug i skak. Der er generelle tips og mere ekstreme tricks; både til telefonen og computeren. Nogle er mere ekstreme end andre. Men ekstreme situationer kræver ekstreme løsninger.

Tricks til din pc

Nudge

Nudge er en Google Chrome udvidelse, som kan nudge dig til at stoppe din sociale medie scrolling, mens den sker. Udvidelsen kan gøre det både sværere at tilgå selvvalgte hjemmesider. Derudover kan den også gemme/fjerne bestemte områder af hjemmesider, hvilke kan gøre dem mindre vanedannende. F.eks. kan den gemme dit newsfeed på Facebook eller fjerne kolonnen med anbefalede videoer på Youtube. Det kan være en kæmpe hjælp, hvis man selv besidder en lille selvdisciplin og blot har brug for at blive nudget ud af sine overspringshandlinger. Dette kræver dog, at du bruger Google Chome

Link: Nudge

Blokering

Hvis du er en mere ekstrem misbruger, så kan det hjælp at blokere hjemmesider, så du ikke kan tilgå dem. Her har du et par muligheder. Du kan blokere den gennem terminalen eller direkte i din browser. Nemt, hurtigt, smertefrit. Men denne løsning gør det også nemt at fjerne blokeringen igen. Da jeg førhen blokerede Facebook og Youtube på denne måde, ville jeg bare fjerne blokeringen igen, hvis jeg ønskede at overspringshandle. (Ja, jeg har en rygrad, som en regnorm. Døm mig bare. Jeg er svag). Derfor blokerer jeg nu sociale medier, streamingtjenester og nyhedshjemmesider ved hjælp af en tidsblokering. Jeg bruger simpelthen et program på computeren, som kan blokere alt vanedannende. Det smarte er, at denne blokering ikke kan fjernes igen, når den er startede. Man sætter blot en tidsmængde, f.eks. 3 timer, og først når disse tre timer er gået, kan man tilgå siderne igen. Selv det at genstarte sin computer fjerner ikke blokeringen. Denne mulighed er virkelig det eneste, som virkelig kan tvinge mig til at lave noget. Den er guld værd i læseferien.

Mac: SelfControl

Windows/Mac: ColdTurkey

Premium versionen af ’Cold Turkey’ kan også blokere videospil og programmer på computeren. Dette kan være en hjælp til de spilafhængige.

Tricks til din telefon

Fjern din telefon

Fjern telefonen fra det rum du sidder i. Out of sight, out of mind.

Fjern vanedannende applikationer

En god måde at stoppe ens uendelige scrolling er ved at fjerne de vanedannende applikationer. Har du ikke Facebook, Instagram eller tredje på den telefon, så er en hovedløs tilgang til dem svær. Ved at du manuelt skal gå ind og downloade applikationerne, når du ønsker at bruge dem, gør, at du bliver mere herre over, hvornår og hvordan du vil bruge dem. Dette lindrer min brug af Instragram. Det eneste problem er, at jeg glemmer at slette applikationerne igen og så tilgår jeg den bare hovedløst senere. Denne løsning er god, hvis man husker at slette tingene igen.

Forest

Bekæmp vanedannende applikationer med træer! Denne fine applikation fungerer ligeså Pomodoro teknikken. Man indstiller en tidsnedtælling, og man kan ikke bruge sin telefon i det tidsrum. Når tiden starter, bliver et træ plantet inde i applikationen. Dette træ vokser under tidsnedtællingen og er færdiggroet, når tiden er forbi. Prøver man at bruge sin telefon før tiden er gået, så vil dette lille virtuelle træ dø. I princippet er den en hyggelig lille applikation, som vil nudge dig til at lægge din telefon fra dig. Med tiden vil du få groet en lille virtuel skov, som enten vil være grøn og levende eller stort set død. Det afhænger lidt af, hvor god du er til at koncentrere dig.

Apple App Store: Forest

Google Play: Forest

Blokering

Er du håbløs afhængig af din telefon; så sæt blokering på din telefon. Der er flere applikationer på Apples App Store og Google Play, som hævder at kunne blokere applikationer og hjemmesider i en tidsperiode. Lidt ligesom programmerne fra tidligere. Jeg har ingen anbefalinger her, men de er der og skal nok virke. IPhonebruger kan blokere hjemmesider eller sætte tidsbegrænsninger på sine applikationer i under ’Skærmtid’ i indstillingerne. Derved kan man nemmere styre sit forbrug. Hvis du er helt håbløs som jeg, så få din ven eller rumbo sætte en kode på blokering og/eller tidsbegrænsning. Så kan du ikke selv fjerne det igen.

Har du brug for mere ekstreme metoder?

Unfollow everything

’Unfollow Everything’ er en Google Chome udvidelse, som gør lige præcist hvad den lover. Den går ind og fjerner din følgning af alt og alle på Facebook. Du beholder dine venner og medlemskaber af grupper, men du følger dem ikke længere. Derfor vil der være intet newsfeed på din Facebook startside. Intet på startsiden, ingen uendelig scrolling. (Dog kan man stadig ende med at impuls tjekke hjemmesiden konstant; jeg snakker af erfaring…)

Link: Unfollow Everything

Pomodoro teknikken

Brug Pomodoro teknikken. Det virker. Vi har en artikel om det.

Læs artiklen her: Pomodoro teknikken: Den altfavnende metode til mere produktivitet

Der er nogen der spiller Quidditch i uniparken. A’ hva’?

Quidditch er baseret på det sporten fra Harry Potter-universet, men åbenbart kan man gå til det lige her i uniparken. Træningen kan hverken tilbyde dig en flyvende kost, runde briller eller lyn i panden, men meget af det originale spil er faktisk uforandret. De jordiske sportsgrene, der minder mest om quidditch, er fodbold, håndbold og rugby — så det kan med garanti give dig højere puls end din læseplan.

Allerede efter to minutter af vores besøg hos Aarhus Owls i Uniparken, er vi ikke i tvivl om at spillet er hårdt, som én lang intervaltræning. For at kunne være med i det højtflyvende niveau på banen, må spillerne have hurtige fødder, undgå bolde og passe på de ivrige kontaktspillere på banen.

 

Mest for mugglere

De fleste magikere på holdet Aarhus Owls, er studerende. Quidditch er en mix-sport, hvor spillerne på banen altid består af både af mænd og kvinder.

Én af kvinderne er Winnie, der studerer biologi. Winnie fortæller os, at hun var gået død i håndbold og manglede noget nyt til at holde kroppen i gang, og derfor startede hun på quidditchholdet.

En anden spiller, Casper, der læser til ingeniør, giver os nogenlunde samme historie. Han fortæller os, at han før quidditch, havde prøvet mange forskellige sportsgrene, uden at blive vild med nogen af dem. Heldigvis kendte Casper trænerens bror og blev overtalt af træneren, Mikkel, til at starte.

 

Vi kan godt forstå at Casper lod sig overtale, for træneren har en uimodståelig karisma og en tydelig glæde for den her alternative sport. Mikkel, er freelance street-artist og kommer fra amerikansk fodbold-baggrund. Da en dårlig skulder gjorde at han ikke kunne holde til amerikansk fodbold længere, skulle han finde en sport, hvor han stadig kunne få lov til at tackle nogle folk på banen, på en lidt mere rolig måde. Som de andres historier, var det også meget tilfældigt, at han fandt quidditch, men efter sporten kom flyvende ind i hans liv, har han trænet et hold i udlandet og nu også holdet i uniparken i tre år.

Nogle af spillerne på holdet var i starten en smule skeptiske over for at spille quidditch uden flyvende koste, men trods denne skepsis synes de alle det er virkelig fedt nu.

Hvordan fanger de det gyldne lyn?

Reglerne er fyldt med ord fra Hogwarts, så hold tungen lige i munden. Hvert hold består af tre chasers, to beaters, en keeper og en seeker. En chasers’ opgave er at score mål med bolden, der hedder en quaffle. For at score, så skal quafflen igennem en af de tre ringe, der står på hver side af banen. For at få dette til at ske, må bolden ikke bare kastes og afleveres, men den må også sparkes. Udover at score, så skal spillerne også forhindre modstanderen i dette, og må de gøre ved hjælp af tacklinger. Alle spillere spiller med en pind mellem benene.

Keeperen (det som Harry Potter var) hjælper sit hold, og derudover har han også til opgave at beskytte ringene, og han har det specielle privilegie, at i målzonen, må han ikke tackles.

Hvis dette ikke var nok bolde at holde i luften, så er der i spillet også bludgers, som kun en beater må anvende. Denne bold bruger de som en stikbold til at slå en spiller af kosten. Bliver en spiller ramt af bludger, så skal spilleren smide sin kost, løbe ned og røre sit eget mål, og løbe tilbage til sin kost for igen at være med igen.

Efter 17 minutters spil bliver det gyldne lyn introduceret, og her bliver spillet intenst. Det gyldne lyn er en rigtig person, der hurtigt løber ind på banen. Hængende, dinglende ud fra hans shorts, er den lille bold som spillerne skal fange. De gyldne lyns eneste mål her i livet er, at ingen af de to seekere fanger hans bold mellem benene. Når det gyldne lyn er fanget, slutter spillet, og holdet med flest point vinder.

Det er sådan quidditch foregår udenfor Hogwarts.

Vil du spille med?

Klubben tager med glæde imod nye spillere på holdet. De træner hver tirsdag klokken 16.30-18.30 i uniparken nær Steno. Har du spørgsmål, kan du skrive til Mikkel på deres facebookside her.

 

Bliver der en rusuge i år? Cheftutorer fra Uddannelsesvidenskab og Idéhistorie giver deres bud

 

UPDATE: AU har netop meldt ud, at studiestarten bliver fysisk. Læs mere sidst i artiklen.

Der hersker ret stor forvirring om introugen. Ved i, hvad der kommer til at ske?

Marica: Der kommer hele tiden nye opdateringer, som er lidt svære at følge med i. Ingen ved jo, hvordan coronasmitten udvikler sig. Vi ved for eksempel heller ikke helt i dag, seks dage før studiestarten, hvad vi kan forvente i næste uge. Det er frustrerende, men vi må bare planlægge ud fra de restriktioner vi allerede har fået, og så se hvad der sker. Når det så er sagt, kan jeg godt undre mig over at studiestarten ikke er et emne som regeringen snakker om, så universiteterne har en klar idé om hvad de kan gøre. Der er ret vigtigt at de nye studerende får en god og god tryg studiestart, og regeringen burde tage stilling til de mange tusind studerende, der starter i disse uger, synes jeg.

Marie: Ja, det er ikke nemt at finde rundt i universet af mailkorrespondancer, restriktioner og tidsplaner, men vi tager en dag ad gangen og forsøger at dække os ind, hvad angår alle scenarier. Jeg kan kun sige, at vi lige nu (på idéhistorie og filosofi, red.) regner med at kunne afvikle ugen med en kombination af digitalt og fysisk fremmøde, men arbejder også på programmer, der kører 100% digitalt.
Vi venter også på udmeldingerne, så tror desværre ikke vi kan gøre folk meget klogere. Vi kender ikke selv helt svarene. Men selvfølgelig gør vi vores bedste for at studiestarten bliver så god og informationsrig som mulig.

Har i nogle backup-planer for hvad der skal ske hvis det hele slet og ret bliver aflyst?

Marica: Vi har som cheftutorer lavet et ”Plan B”-program, der er 100% digitalt. Hvis det bliver aktuelt, har vi dog planer om at få de fleste af vores sociale aktiviteter planlagt i løbet af efteråret. Vi har for eksempel ”Den store dannelsesrejse” og nogle aftenhygge-arrangementer med fællesspisning, som vi tænker kan blive arrangeret en weekend i den nærmeste fremtid, så de nye studerende ikke bliver snydt.

Marie: Vi har ikke lagt noget fast endnu, men vi ønsker at følge op på de forskellige sociale områder, når situationen er til det. Efter egen mening så er studiestarten en betydningsfuld ting, som betyder meget for éns liv på universitetet, og derfor vil vi gøre vores bedste for at prioritere det i den kommende tid.

Hvordan har det påvirket jeres egne forberedelser til det kommende semester?

Marie: Det er en super godt spørgsmål. Jeg håber selvfølgelig ikke at det kommer til at påvirke mit kommende semester. Jeg starter selv på tilvalg i år og føler mig derfor lidt som en af de nye, der gik ind i det med en masse forventninger om socialt samvær og fremmøde, men må også selv fortsætte på online undervisning og med en skærm imellem kommende studiekammerater.
Det føles dog lidt som at være gået ind til noget og nu sidder i lidt noget andet. Den følelse, kommer de kommende studerende helt sikkert også til at have, og det er jo ærgerligt. At tro at en digital studiestart kan gøre op for den oplevelse man normalt har, er ganske naivt. Jeg synes AU mangler lidt en anerkendelse af, at studiestart og undervisning bare ikke er det samme, når det foregår digitalt. Jeg har selvfølgelig respekt for folkesundheden og restriktionerne, da de selvfølgelig ikke er hevet ud af ærmet på grundløst område, men det er stadig ærgerligt.

Marica: Jeg føler faktisk jeg har glemt min egen semesterstart lidt med alt den planlægning. Så den har jeg ikke så godt styr på. Og det er en del mere frustrerende at arbejde som tutor. Jeg kan mærke at motivationen falder, og der skal et større stykke arbejde til for at motivere mine medtutorer.

Har i nogle gode råd til de nye studerende? — Hvad kan man gøre selv, for at få en god start på studiet?

Marie: Det er svært at give gode råd, som ikke kan fremstå en smule irriterende på nuværende tidspunkt — men jeg vil da helt sikkert sige til de nye, at jeg håber de kan holde humøret oppe, og huske på at det forhåbentligt ikke er for evigt. Vi på idéhistorie skal i hvert fald nok tage revanche på senere tidspunkt , det lover jeg!

Marica: Hold humøret oppe! Ik’ bekymre jer for meget. I skal nok få lov til at møde jeres medstuderende — om det så bliver helt digital eller semi-digital studiestart. Jeg kan godt forstå, at det er lidt usikkert og forvirrende, men I må gå den næste uge i møde med en god portion optimisme. Tutorerne er klar på at stå mere digitalt til rådighed i den kommende tid, så I må endelig skrive!

UPDATE: Mens denne artikel blev redigeret, meldte AU ud, at den fysiske studiestart bliver til noget. Find nyheden på Aarhus Universitets facebookside

Vi nåede at få en kommentar fra Marica med

Marica: Jeg er glad! Det betyder virkelig meget, at vi får lov til at vise dit nye studerende rundt fysisk, og ikke skal forsøge at “ryste sammen” socialt på zoom eller give digitale rundvisninger. Det tror jeg er meget vigtigt og det er godt, at ministeriet prioriterer at holde fast i en fysisk studiestart. Det er selvfølgelig også kun muligt, fordi universitetet har lavet så mange forbehold og restriktioner, og vi er derfor endt ud med et program, hvor vi forsvarligt godt kan være på uni fysisk. Vi glæder os!

Pomodoro teknikken: Den altfavnende metode til mere produktivitet

Som regel er dét at begynde, den sværeste del af en opgave, fordi man laver den ene overspringshandling efter den anden. Man siger til sig selv: ”Jeg skal have læst disse 30 sider inden i morgen”. Men i stedet for at gå i gang, skal man liiiiiige se en Youtube video, læse en artikel på Politiken eller noget helt tredje. To timer senere er man endnu ikke gået i gang, og man står tilbage med dårlig samvittighed. En mulig løsning på overspringshandlinger som disse er Pomodoro teknikken.

Pomodoro teknikken er en produktivitetsmetode, hvor man bryder sin opgave ned i intervaller. Ideen er, at man sætter et stopur på et vilkårligt minutantal og tvinger sig til at arbejde fokuseret, indtil stopuret ringer. Når stopuret ringer, stopper man arbejdet og tager en velfortjent pause. Derefter sætter man igen et stopur og begynder forfra. Det er super simpelt og effektivt! Den klassiske minutlænge for Pomodoro teknikken er 25 minutters arbejde og fem minutters pause. Men man kan sagtens gøre arbejdsintervallerne eller pauselængderne længere, hvis man ikke kan koncentrere sig så langt tid ad gangen eller føler, at en fem minutters pause er for kort. Derfor er Pomodoro teknikken også fleksibel. Man kommer i gang med ens planlagte opgave, og så kan man i pausen mellem arbejdsintervallerne se en Youtube video med god samvittighed.

I bund og grund lyder Pomodoro teknikken fremragende og altomfavnende. Dog bruger jeg personligt ikke teknikken til alle opgaver. Der er nemlig fordele og ulemper ved teknikken, og disse kan veksle fra person til person, da alle ikke arbejder på samme måde. En studiefordel er, at teknikken kan hjælpe én igennem opgaveskrivningen. Jeg elsker Pomodoro metode, når jeg skal skrive opgaver. Her sikrer den, at jeg ikke bare sidder og scroller på de sociale medier. Det er ofte svært at formulere de faglige opgaver, og derfor kan teknikken være en hjælp til at holde fokus på opgaverne længe nok til, at man finder på brugbare sætninger. Man kan simpelthen tvinge kreativiteten frem med teknikken. Men trangen kan også være en ulempe i andre henseender. Jeg bruger aldrig Pomodoro metoden, når jeg skal læse faglige tekster. Teknikken får mig i gang med at læse, men hvis jeg skal tvinge mig selv til læse mit pensum, så får jeg intet ud af det. Læser jeg under tvang, husker jeg intet af det, jeg læser. For mit vedkommende bliver læsningen nødt til at være lystbaseret, og derfor er Pomodoro teknikken uhensigtsmæssig for mig at bruge til pensumlæsningen.

Alt i alt kan man sige, at Pomodoro teknikken objektivt set er fremragende og kan bruges til alle opgaver. Men vi er alle forskellige. Nogen vil finde teknikken forfærdelig at bruge i opgaveskrivningsprocessen, mens den kan være essentiel for andres opgaveskrivning. Nogen vil hade teknikken, når de skal gøre rent, fordi rengøringen bare skal overstås så hurtigt som muligt, og pauser blot vil forlænge rengøringens sluttidspunkt. Andre vil elske den, fordi rengøringen kan deles op i intervaller, og metoden sikrer, at man ikke laver unødvendige overspringshandlinger under arbejdet.

Tag og prøv teknikken næste gang rengøringen skal ordnes, eller når du skal læse første del af pensum næste semester! Måske kan teknikken revolutionere din måde at arbejde på.

Er du interesseret i at læse mere om Pomodoro teknikken, så klik her.

Studiestart: Gode råd studerende ville ønske, de havde fået

Sug i maven, svedige håndflader og nervøse blikke, der spejler sig i mange tilsvarende. Det ene øjeblik målrettede blikke, det andet øjeblik forvirrede. Studiestart er en blandet oplevelse, og snart står flere tusinde nye studerende på Aarhus Universitet overfor den erfaring. Det bliver både fantastisk, spændende, udfordrende men også ukendt for de fleste. Derfor giver redaktionen sammen med andre studerende gode råd, de ville ønske, de havde fået, da de selv startede på universitetet.

Du behøver ikke sige ja til ALT i starten – du skal nok få venner

Måske har du haft mange tanker om den første tid på studiet, særligt omkring det sociale. Og den famøse rusuge har nok heller ikke undsluppet dine tanker. Som ny studerende kan man godt tænke, at man skal opleve alt, og man i hvert fald ikke skal være den, der misser et arrangement. Du skal dog ikke være bange for at sige nej til hverken pubcrawl, madaftener eller filmarrangement. Er der for meget fart på, eller er der noget, du ikke har overskud til, så sig nej tak og vær klar til dagen efter. Det er helt okay, og det efterlader dig ikke alene og uden venner. Du skal nok få venner på studiet, og fester og arrangementer skal der nok komme flere af.

Få et studiejob

Måske har du altid været vant til at have et job ved siden af skolen, måske har du ikke. Men en ting er helt sikkert; hvis du har overskuddet og drivet, så er et studiejob en god ide. Det giver godt på CV’et – det kan blive dit hemmelige våben i jobræset – og så er det godt for din indre livsnyder. Med en husleje i Aarhus er der ikke meget tilbage af SU’en. Derfor kan en ekstra indtægt gøre, at du nemmere kan forsøde livet lidt. Du vil ikke som det første se røde tal på kontoen for dit indre øje, når du bestiller øl nummer to. De ekstra penge vil give dig enormt meget frihed.

Hvis du til gengæld ikke har mod på et studiejob, er det også vigtigt at understrege, at det ikke gør dig mindre sej eller mindre ”overskudsstuderende”. Det kan være vigtigt at blive mindet om.

Omdirigeret ’dropud.nu.’ Den hurtigste vej til STADS.

Nej, vi råder dig ikke til at droppe ud. Dette er bare et vaskeægte tech-tip, fra en filosofistuderende. Så har I også hørt det med! Dette er faktisk et genialt råd. STADS er en af de mange hjemmesider, som du som ny studerende skal lære at kende og skal bruge igennem hele dit studie. Det er Aarhus Universitets studieadministrative system, hvor du bland andet skal tilmelde dig undervisning og eksamen, og hvor du kan se dine beståede fag og karakterer. Dog er der bare lige det, at det kan være en jungle at komme derind. Du skal igennem flere veje og logge ind cirka 100 gange for til sidst at ende det rigtige sted. Selvom det nok ikke bliver dit største problem som universitetsstuderende, så er det bare lidt irriterende og bøvlet. Derfor vil dette råd spare dig en masse tid. Dropud.nu fører dig direkte ind på STADS. Uden kringlede veje. Selvfølgelig skal du ikke foretage dig noget under udmeldelse, men nu er du i hvert fald inde på hjemmesiden og kan derfra gøre, hvad du kom der for. Tjekke resultater, undervisning eller hente din indskrivning, når du skal have studierabat i biografen.

Køb bogpakken brugt fremfor at takke ja til den nye til 100.000 kr. …..

Ja okay, en bogpakke eller diverse bøger koster nok ikke 100.000, men det kan løbe op, når du skal købe nye bøger semester efter semester. Så et fornuftigt råd er derfor at købe brugte bøger. Rigtig mange studerende sælger nemlig deres bøger, når de er færdige med deres fag, og de bøger er selvfølgelig meget billigere. Der findes mange Facebook-sider til dette formål alt efter studie, og det er er bare med at blive medlem fra start. Så tjek siderne med bogsalg eller måske DBA, før du pludselig har brugt hele dit madbudget på SAXO. Måske er du endda heldig, at der er skrevet et par gode noter på siderne i de brugte bøger.

Spørg ældre studerende

Har du nogle spørgsmål eller undrer du dig over studieordningen, pensum eller noget tredje, så er det ikke kun studievejlederen, du kan spørge. Listen af spørgsmål, der kan dukke op i studietiden, er lang, og du vil helt sikkert have en masse overvejelser. Er instruktortimerne brugbare? Hvilke bøger er særligt gode at have? Hvad er tilvalgsfag, og hvad skal jeg overveje i den forbindelse? De fleste ældre studerende vil altid gerne hjælpe og svare på spørgsmål. Det kan også være, hvis du for eksempel har spørgsmål om, hvordan specifikke kurser eller måske specifikke forelæsere er. De ældre studerende har prøvet det, du skal igennem nu, og kan derfor trække på deres egne erfaringer og give dig et råd eller to med på vejen.

Det er ok ikke at læse alt! Men vær bevidst omkring, hvad du læser og hvad du ikke læser

På universitetet er pensum og dermed læsemængden oftest enorm stor, og derfor er det usandsynligt, at du kan nå at læse ALT. Og det er helt okay! Find derfor ud af, hvad der giver mest mening og er mest vigtigt at få læst. Det kan være primærtekster, du prioriterer, eller for eksempel hvis du har en underviser, der ikke går i dybden med teksterne, men forklarer en masse andet, så er det en god ide at prioritere teksterne fra pensum, i modsætning til en underviser, der forklarer teksterne i dybden med PowerPoints og noter – så kan du i de fag, måske nøjes med at komme til forelæsningerne og tage noter der. Et ekstra råd her er også at bruge dine medstuderende. I kan sammen uddelegere, hvem der læser hvad og skriver noter til. På den måde hjælper I hinanden med at nå lidt mere af pensum. Jeg har tidligere skrevet en artikel om gruppearbejde, og hvordan man får det bedste ud af det. Den kan du læse her.

Post-eksamens øl: Hvor skal dig og dine univenner skåle?

For mange studerende er det tradition at tage på en af universitets fredagsbarer, når den sidste eksamen er overstået. Alle fredagsbarer plejer at have en eller anden form for afslutningsarrangement, og der er altid en fantastisk stemning til disse. Dog er det anderledes i år. Campus er lukket, og de studerende kan ikke længere blot skrive i deres Facebookgrupper, at de mødes i fredagsbaren. Det naturlige samlingspunkt er altså ikke længere en mulighed.

Så hvis man i år ønsker at fejre sommerferiens start med sit hold, så skal der planlægges. Der skal koordineres musik, øl og lys. Vigtigst af alt: der skal findes et sted, hvor alle kan være. Delfinen har taget en snak med nogle studerende for at høre, hvordan de mødes med deres medstuderende til post-eksamens hygge.

Botanisk Have

En repræsentant fra Erhvervsøkonomi og en repræsentant fra Folkesundhedsvidenskab har begge været i Botanisk Have med deres respektive studiehold. Stedet er oplagt, da det er centralt, og der er rigeligt med plads. Det er et perfekt sted at mødes, da alle kan komme dertil forholdsvis nemt, og man kan holde god afstand til de andre grupper af mennesker i parken. Selvom der ikke er nogle lyskilder i haven, så er den danske sommernat jo så lys, at man ikke behøver at have lys med selv. Det samme gælder musik. Der nævnes godt nok, at de selv havde taget en højtaler med derhen, men der er med garanti en flok gymnasieelever, som har en højtspillende Soundboks med. De skal nok spille så højt, at man ikke selv behøver egen højtaler. Ulempen er dog, at man ikke selv kan vælge musik.

Uniparken

Botanisk Have er det perfekt sted at mødes, men man har den ikke for sig selv. Det samme gælder for mange af Aarhus’ andre grønne områder, f.eks. Uniparken. Her er også flere grupper af mennesker, men det lader til at være mindre fest stemning i Uniparken sammenlignet med Botanisk Have. I Botanisk Have er der mere hård druk og basfyldt musik, mens Uniparken er mere hyggebaseret. Da Delfinens rapporter var dernede forleden med sit gamle datalogihold, var der ikke nogen som spillede så høj musik eller have drukket sig så fulde, at der var forstyrrende for hyggen. Ønsker man et mere intimt arrangement, så er Uniparken oplagt.

Andre muligheder

Ønsker man at spille andre spil end ølbowling, så kan man gøre som et hold ingeniører gjorde. En repræsentant fra Softwareteknologiuddannelsen fortæller, at de tog øllerne under armen og fragtede sig selv ud til Skejby, hvor de spillede fodboldgolf. Det lyder som et fremragende arrangement, hvor man ikke bare sidder i en rundkreds og snakker.

Uanset hvor man vælger at sidder eller hvilken aktivitet, man vælger at lave, så bør man selvfølgelig stadig overholde regeringens anbefalinger om afstand og håndsprit. Det er dog svært at huske, når man drikker øl.

Repræsentanten fra Erhvervsøkonomi fortæller, at de var ansvarlige, begrænsede kontakt og holdt fornuftig afstand, mens repræsentanten fra Folkesundhedsvidenskab og hendes hold ikke havde anbefalingerne i tankerne. Det ville også være synd at sige, at datalogerne og jeg overholdt anbefalingerne. Man glemmer det simpelthen. Men Delfinen opfordrer til, at man så vidt som muligt overholder dem, så alle kan være med til post-eksamenshyggen.

Bestyrelsesarbejdet på AU – i øjenhøjde

Klimastrategi

Mens verdens øjne de seneste måneder har været rettet mod coronakrisen, har vi i bestyrelsen også haft blik for en anden presserende krise, nemlig klimakrisen. På bestyrelsesmødet i april vedtog vi Aarhus Universitets klimastrategi 2020-2025. Målet er sammenlignet med 2018 at reducere AU’s CO2-udledning med 35% i 2025 og på den længere bane at blive CO2-neutral i 2040. Målene er sat med blik for de beregninger, der er foretaget for at kortlægge AU’s nuværende klimaaftryk. 

Vedtagelsen af klimastrategien skete efter et længere forløb, hvor en arbejdsgruppe med studerende og medarbejdere har spillet en central rolle. Dertil kommer AU’s bæredygtighedsnetværk og en høring, hvor studerende spillede ind gennem studenterorganisationerne og de akademiske råd. Den vigtigste fase er dog kun begyndt, nemlig udmøntningen. Til august får vi i bestyrelsen en mere konkret køreplan for, hvordan målene nås. Det ser vi frem til. En ting er dog sikkert – en succesfuld realisering af målene kræver, at vi alle ændrer adfærd på universitetet, så vi alle kan bidrage!

Klimastrategien er ikke printet, men du kan hente den på klimavenlig vis her.

Studenterrådet arbejder selvfølgelig også selv aktivt med grøn omstilling i vores organisation, blandt andet i tæt samarbejde med Den Grønne Studenterbevægelse.

 

Fakta:

– Universitetsbestyrelsen er den øverste myndighed på universitetet.

– Der er 11 medlemmer i universitetsbestyrelsen. To af dem er studerende, to er videnskabelige medarbejdere, én er teknisk-administrativ medarbejder, mens seks er eksterne medlemmer, der ikke har deres daglige gang på universitetet.

– Bestyrelsen beskæftiger sig i særlig grad med to emner, nemlig strategi og økonomi.

 

AU flytter

Bevares, hele AU flytter ikke, men store dele af AU gør faktisk. Måske har du allerede hørt om flytteplanerne omtalt med ord som “Universitetsbyen” og “Campus 2.0”. Måske særligt, hvis du læser på en af de uddannelser, der fremover får ny adresse. Det gælder eksempelvis ingeniøruddannelserne på Navitas, BSS’ uddannelser på Fuglesangs Allé og Molekylærbiologi.

Flytteplanerne er ikke noget overraskende tema på bestyrelsens dagsorden. Det kræver flere års forberedelse at slå dørene op til nye campusområder. Hele vejen igennem har det været centralt for os studerende i bestyrelsen at sikre tilstrækkeligt med fysiske studiepladser på de nye campusområder, så vi har plads nok til både selvstudie og gruppearbejde. Allerede i dag er der massive pladsproblemer nogle steder på AU. Dette problem må ikke overføres til de nye fysiske rammer, og derfor tør vi vist godt love, at det ikke er sidste gang, vi har slået et slag for studiepladser på de nye campusområder.

Du kan læse mere om flytteplanerne her og finde ud af, om netop dit studie er del af dem. 

 

Ny institutstruktur på Faculty of Technical Sciences

De naturvidenskabelige og tekniske hovedområder er for tiden genstand for omstrukturering, blandt andet fordi det daværende fakultet Science and Technology (ST), der blev delt i to ved årsskiftet, simpelthen var blevet for stor en enhed. I stedet er det i dag muligt at studere på Faculty of Natural Sciences og Faculty of Technical Sciences. Sidstnævnte står nu sandsynligvis over for en intern omstrukturering – nu på ingeniørområdet. I stedet for at lægge skillelinjen mellem diplomingeniører og civilingeniører, som er logikken bag de to nuværende institutter, er der lagt op til en ny struktur, hvor inddeling i institutter sker ud fra faglige fællestræk. Forhåbningen er blandt andet, at ingeniørstuderende fremover vil kunne drage nytte af flere og bedre faciliteter, herunder både undervisning og lokaler, der understøtter de specifikke behov; om det er inden for bio- eller kemiteknologi, elektro- eller computerteknologi, byggeri og bygningsdesign eller mekanik.

De endelige beslutninger er dog endnu ikke truffet, men processen trækkes heller ikke i langdrag. Inddragelses- og høringsprocessen af studerende og medarbejdere begynder inden sommerferien, og forventningen er, at den nye organisering implementeres fra 1. januar 2021.

Er du mere nysgerrig? Så læs nyheden her.

Studenterrådet og RIA følger naturligvis processen tæt. Hiv fat i os eller RIA, hvis du har vigtige input.

 

Corona

Ja, så kom det – corona. Selvom du sikkert har læst tonsvis af coronanyheder de seneste måneder, kommer vi heller ikke udenom det i sammenhæng med AU’s bestyrelse, men vi vil gøre det kort. Vores fokus har været på at opfordre til en klar og tydelig kommunikation om beslutninger og forhold. 

Det skal dog siges, at bestyrelsen kun kan tage en meget lille del af æren for at AU har fungeret (nogenlunde) under de underlige omstændigheder, vi alle har stiftet bekendtskab med den seneste tid. Vi vil benytte lejligheden til at sige et kæmpe tak til alle de seje studenterrepræsentanter i studienævnene, der har lagt ekstra timer i at få det til at spille!

Vi glæder os – ligesom jer – til at komme tilbage til universitetet og vores fælles studiemiljø igen, og vi sørger selvfølgelig for at holde jer opdateret om det sidste nye om genåbningen.

Er det virkelig det hele, tænker du måske? Selvfølgelig ikke. Bestyrelsen har mange andre emner på dagsordenen. Hvis du har spørgsmål eller bare har lyst til at høre mere om bestyrelsesarbejdet, må du altid skrive til os på hanna@sr.au.dk og ditte@sr.au.dk.

Hvad siger dit stjernetegn om dig som studerende?

Er du disciplineret og elsker faste rutiner, eller drømmer du dig lidt for ofte væk, og har svært ved at tage dig sammen til opgaven i god tid? Og hvordan er du mon blandt dine studiekammerater? Jeg er dykket ned i astrologiens verden og har søgt nettet tyndt for at undersøge alle 12 stjernetegn og finde ud af, hvad dit stjernetegn siger om dig som studerende. Læs om dit stjernetegn nedenunder og se, om du kan genkende dig selv. Til slut i artiklen kan du også læse om, at soltegnet faktisk ikke er det eneste tegn, du har. Du har nemlig hele tre tegn.

Vandmanden 

Vandmanden er selvsikker og går gerne sine egne veje. Det er et stædigt tegn, der ikke er bange for at blive hørt. Derfor er det ikke usandsynligt, at du som vandmand er en af de få, der tør række hånden op i undervisningen, og komme med dit svar til lærerens spørgsmål. I gruppearbejdet vil du være fremtrædende, men samtidig også motivere dem omkring dig og give plads til andre, for du er socialt anlagt og går op i, at alle er lige – altså så længe dine gode ideer også bliver hørt, for dem har en vandmand mange af. Når du skriver opgaver eller lignende, er du ofte ikke i tvivl om, hvilken vej du skal gå, og du står i høj grad ved dine valg. Derfor ser man sjældent en slinger i valsen hos dig. Dog kan en person med vandmanden som tegn også have en tendens til at være spontan og sporadisk. Hvis der er noget andet, der fanger din opmærksomhed, kan det nemt aflede dit arbejde. Som studerende har du en masse gode ideer, er selvstændig anlagt og vil gerne opnå noget med det, du foretager dig.

Fisken

Fisken er et kreativt tegn med et følsomt sind. Derfor kan studielivet godt være udfordrende for dig som fisk. Planlægning er nemlig ikke det mest spændende for en fisk, og du kan godt have en tendens til at være lidt forvirret og naiv. Dog er du også meget nysgerrig, opfindsom og god til at tilpasse dig, og du finder derfor din vej på studiet. Du kan godt lide under en manglende tro på dig selv, og har derfor ofte svært ved at tro på, at dine afleveringer rent faktisk er gode nok. Du kan tro, at din opgave får 02, hvor det så viser sig, at opgaven får 12. Som fisk har du en tilbøjelighed til at drømme dig væk, og du kan derfor have svært ved at holde fokus til en forelæsning eller på en aflevering – en fisk er en rigtig tænker. Du tænker næsten for meget over tingene og livet generelt. Dog er personer med fisken i stjernetegn en trofast studiekammerat. Du er meget loyal og omsorgsfuld, og er altid klar til at lytte til studiekammeratens frustrationer og problemer med opgaver eller andet. Du vil hellere end gerne hjælpe andre. Endda så meget, at du tit sætter dig selv til side.

Vædderen

Vædderen er ledertypen, der ikke er bange for at gå forrest. I gruppearbejde er det derfor ikke usandsynligt, at du dominerer. Du er meget hårdt arbejdende og fyldt med energi. Det er også dig, der ofte får de gode ideer. Når der står en opgave foran dig, ses det som noget positivt, da du er glad for udfordringer. Der går ikke lang tid før, at du er i fuld gang, for eksekvering er et nøgleord hos en vædder. Her er der ikke meget tænken frem og tilbage – det er lige på og hårdt med arbejdet. Du kan godt blive utålmodig og trives derfor bedst med kortsigtede mål, og tager ofte opgaverne, som de kommer. Som vædder kan du godt have en tendens til at sammenligne dig med andre studerende og vil helst være den bedste, for du kan godt være meget konkurrencepræget. Samtidig har du dog også brug for at blive anerkendt for dit hårde arbejde, og hvis en underviser eller en studiekammerat påpeger nogle fejl, kan du godt blive lidt fornærmet. På dit studie er du mest af alt en arbejdshest, der er vild med overblik, organisering og logisk tænkning.

Tyren

Tyren er et vanemenneske og kan godt lide, at tingene er, som de plejer. Som studerende tyr er du derfor glad for den vante hverdag med forelæsninger og diverse opgaver. Du har det bedst med at tænke over tingene og træffer ikke for hurtige beslutninger. Men når beslutningerne til gengæld er truffet, er du meget vedholdende. Er der sat et mål, så bliver du ved, til det mål er nået. Det er en god egenskab som studerende, når deadlines skal overholdes, eller man har sat sig for at læse hele pensum op. Du er ofte praktisk anlagt og fokuserer derfor tit på det mest hensigtsmæssige, når det kommer til skolearbejde. Personer, der er tyr, er ofte stærke og bestemte og automatisk en god leder. Du er en klippe, man kan læne sig op ad. Du kan dog også være stædig, og derfor kan der opstå nogle gnidninger i et gruppearbejde – særligt hvis der er andre stædige tegn i gruppen. Alligevel er du som tyr mest af alt en meget solid og rolig person, som vækker tillid hos mange, og som er god til at få andre med i arbejdet. Det er helt sikkert brugbart, når man ofte skal være flere om at lave en opgave eller et oplæg. Du er sidst men ikke mindst en livsnyder og forstår derfor at holde studelivet med dets mange pligter adskilt fra fritid og afslapning.

Tvillingen

Tvillingen er et socialt og nysgerrigt tegn. En person, der er tvilling, elsker at være opdateret om alt, hvad der foregår, og er altid frisk på nye ting. Det i sig selv er et godt udgangspunkt som studerende. Dog har du som tvilling til tider svært ved at fordybe dig ordentligt. Du fanges tit af noget nyt og spændende, men interessen for det kan lige så hurtigt gå væk igen. Derfor kan det være en tung affære for dig at være tvunget til at fordybe dig i store opgaver, der kræver din fulde opmærksomhed. Du kan blive utålmodig og kan derfor have tendens til at lave opgaverne hurtigt, for at få dem ud af verden. Du har det bedst uden faste rammer og under mere omskiftelige forhold. Derfor passer det dig også godt, at du i høj grad råder over din egen tid på universitetet. Personer, der er tvilling i stjernetegn, er gode til at holde flere bolde i luften på én gang. Det er en fordel, når man både skal jonglere med flere fag på studiet, venner og familie, og måske et studiejob. Men som tvilling er du meget dygtig til de ting, du begiver dig ud i – derfor er det ofte ikke et stort problem for dig at holde styr på det hele. Du er også meget glad for det sociale på studiet. Det betyder et langt stykke af vejen lige så meget for dig, som det faglige, da du især har brug for kontakt til andre mennesker.

Krebsen

Krebsetegnet er et meget omsorgsfuldt og emotionelt tegn. Som krebs er du meget loyal og prioriterer nære relationer. Derfor er de mennesker, som du omgiver dig med på studiet meget vigtige for, hvordan du har det. Krebsen er en god ven og er ofte limen i studiegruppen, der på det personlige plan holder gruppen sammen. Dog er du ikke den, der går forrest i gruppen og er den mest fremtrædende, for du kan have svært ved at komme ud af din skal. Derfor er det også vigtigt for dig at være i et trygt studiemiljø. Men om det er trygt eller ej, så er det højest sandsynligt ikke dig, der sidder på forreste række, klar til at besvare underviserens spørgsmål. Dine studiekammerater kan føle, at du er reserveret og hemmelighedsfuld, men det er blot, fordi du reflekterer over mange ting. Du er meget pligtopfyldende, og derfor er det usandsynligt, at du udskyder opgaver eller overskrider deadlines. Man kan regne med, at du er forberedt til timerne, og når du skal mødes med studiegruppen. En ting man dog ikke altid kan regne med, er dit humør. Det kan hurtigt skifte. Derfor kan du for eksempel hade dit studie den ene dag, og elske det den anden dag.

Løven

Løven er stærk, selvbevidst og en ledertype, der mere end gerne tager rollen på sig. Løven er ikke den der jubler, når der skal laves gruppearbejde, men hvis det er tilfældet, tager du som løve gerne teten, og nyder at være i centrum. Skal der holdes et oplæg, er du derfor ikke den nervøse type. Studiekammeraterne elsker dig, da du er en meget charmerende, varm og åben person. Du er selvsikker og tror på dig selv. Derfor vil du ikke ende som for eksempel fisken, der ikke tror på, at han/hun vil bestå eksamen. Du kan have svært ved at bede andre om hjælp, da du helst ikke viser svagheder. Allerhelst vil du gerne anerkendes for dit arbejde, og elsker at få ros for dine opgaver. Opgaver som du helt sikkert har sat dit eget præg på. Dog kan du have svært ved at holde helt styr på alle de ting, der hører med til studielivet. Du kan nemlig være et rodehoved, og rutiner og regler er ikke det fedeste for en løve som dig. Derudover kan det være en følelsesladet affære for dig at lave opgaver og afleveringer, for løvepersoner er meget lidenskabelige, og der kan komme stærke følelser i spil. Løven er også en meget festlig person, så er der fredagsbar på studiet, er det helt sikker, at du også er der.

Jomfruen

Jomfruen er perfektionistisk og har en høj arbejdsmoral. Her er der ikke noget med at springe over, hvor gærdet er lavest med opgaverne. ”Alt over 02 er spildt arbejde” – sådan har du det bestemt ikke. Du arbejder hårdt og motiveret, og det kan mærkes i studiet. Der er styr på tingene, og afleveringerne er oftest færdige i god tid. Et vaskeægte ordensmenneske, er der tale om. Du er altid meget velforberedte, og det forventer du også, at dine studiekammerater er. En jomfru har nemlig lige høje forventninger til andre, som til sig selv. Du kan nogle gange være kritisk overfor andre og deres arbejde, men i bund og grund er det blot, fordi du gerne vil hjælpe og være der for de andre i gruppen. I gruppen kan du, trods dit kloge hoved, godt være lidt forsigtig og er sjældent den, der tager initiativ. Det hænger sammen med, at du gennemtænker alt, og selv kan have svært ved at træffe beslutningerne. I studiet nyder du dog godt af dine store analytiske evner og dit skarpe øje for detaljer – et skarpt øje for egne evner har du da også. Du tror nemlig på dig selv. Det er en heldig egenskab, når man som studerende skal famle i, hvad der for eksempel er rigtigt og forkert i en aflevering.

Vægten

Vægten er en meget social og udadvendt person. En rigtig holdspiller som er meget interesseret i andre mennesker og går op i, at andre har det godt. Derfor befinder du dig som vægt godt i gruppearbejde, for relationer betyder meget for dig, og du har brug for at spejle dig i andre. Du er især den, der i gruppearbejdet bakker op og kommer med gode råd, og du er tit gruppens diplomat, som kan se tingene fra flere sider. Hvis nogen mangler noter eller har brug for at se en opgave, så er det helt sikkert dig, der hjælper med dette. Du kan næsten blive for venlig, og kan have svært ved at sige fra. Personer, der er vægt, har en indre ro og et godt overblik over livet, og derfor er du ikke en, der går og råber højt om, hvor stressende det er at være studerende. Du elsker harmoni og trives bedst i stabile rammer. Derfor er det for eksempel oftest vigtigt for dig at have planlagte studiedage med planlagt læsning. Du er meget omhyggelig med dine opgaver, men skal måske øve dig i at slippe kontrollen en smule og ikke tænke så meget over, hvad andre tænker om dig. Det kan være en hæmsko for dig at sige noget i undervisningen, eller gøre det ubehageligt, når der skal holdes oplæg. Sidst men ikke mindst går vægten meget op i retfærdighed, så hvis du for eksempel får en karakter, som du ikke er enig, vil det ikke komme som en overraskelse, at du med det samme tager fat i underviseren.

 Skorpionen

Skorpioner er stærke, målbevidste personer, der er gode til at tage ansvar. Både overfor sig selv, men også i en studiegruppe. Som skorpion er du en ledertype, der er stabil og beslutsom. Du har det bedst med at komme i gang med opgaverne og at arbejde hårdt. Til tider kan du godt være for stædig i gruppearbejdet og virke firkantet overfor dine studiekammerater. Det er dog den stædighed, der gør, at du aldrig giver op og fortsætter, til målet er nået, og som er med til at hive de andre op, når det hele virker lidt for uoverskueligt. Det kan være svært for dig at få en nær relation til dine medstuderende, for du åbner dig ikke så nemt op, men når du gør, er du en meget loyal og opmærksom kammerat. Skorpionen er en energibombe uden lige og er meget udholdende. Du er derfor typen, der kan sidde med eksamen fra 9-21 flere dage i streg. Du lader dig dog også føre af instinkter og er inderst inde en meget følsom sjæl. Derfor kan du godt blive vred og frustreret, hvis det ikke går, som du føler, det skal. Du er nemlig ofte bange for skuffelser og for at blive såret. Derfor kan du også have det svært med at skulle aflevere en opgave til bedømmelse.

Skytten

Skytten er en optimistisk, ærlig person, der elsker at gå på opdagelse og på eventyr. Som skytte søger du ofte en dybere mening med tingene, og det i sig selv er jo et godt udgangspunkt som studerende. Det falder dig også naturligt, da du er intellektuel af natur. Du tager ikke livet så tung og er i de fleste tilfælde enormt optimistisk. Derfor går du ikke i panik over korte deadlines og store, besværlige opgaver – en udfordring slår dig i hvert fald ikke ud. Nej, du ser på det positive i stedet. Du har et stort overskud og spreder godt humør i studiegruppen og blandt studiekammeraterne. Dog er du også meget direkte og kontant, og uden tvivl meget ærlig. Så skal du give feedback til en opgave, så er det helt sikkert, at du giver et ærligt svar. Om det så er positivt eller negativt. Selvom du sagtens kan indgå i grupper, så kan du også godt være lidt af en enspænder. Dog befinder du dig godt som universitetsstuderende, for som skytte elsker du frihed. Friheden til at disponere over din egen tid. Studielivet passer dig også godt, da du er meget fleksibel og forandringsvillig. Dog kan behovet for opdagelse og eventyr godt gøre, at du er lidt flakkende. Derfor kan du til tider have svært ved at holde fokus på opgaver og læsning.

Stenbukken

Stenbukken er disciplineret og en rigtig planlægger-type. Du har gerne målsætninger på lang sigt og planlægger langt ud i fremtiden. Derfor elsker du også struktur og en forudsigelig rytme i hverdagen. Som studerende har du næsten altid styr på, hvad der ligger og venter, og strukturerer din tid, så du når i mål. For det gør du altid. Stenbukke er ambitiøse og arbejder hård, og kan ligefrem nyde at have gang i store og svære opgaver. Du er en stabil og solid person, der ikke bliver slået ud af en overfyldt kalender og en intens eksamensperiode. Du er en god ledertype, der gerne laver det tunge arbejde i studiegruppen. Sådan en studiemakker kan vi alle have brug for af og til. Selvom du er nede på jorden som person, kan dine studiekammerater dog godt føle, at du er en smule bedrevidende. Alligevel ser de op til dig, for du har altid styr på tingene. Du sætter generelt studiet højt, og søger efter en anerkendelse i dit hårde arbejde. Dog kan du også godt komme til at overbekymre dig. Alligevel er du dog hurtig til at komme tilbage til dit gode humør.

Vi er mere end bare ét tegn – faktisk er vi tre

Hvis du føler, at dit stjernetegn (soltegn) ikke rammer heeelt plet, så er der en god forklaring. I hvert fald hvis man tror på det mellem himmel og jord. For du har faktisk ikke kun ét stjernetegn, men hele tre tegn, som er med til at nuancere din personlighed. Ud over soltegnet har vi nemlig også et månetegn og det der hedder ascendanten.

Månetegnet er den del af din personlighed, der er lige under overfladen. Det er den person, der kommer frem, når du er fuldstændig tryg og når du slipper kontrollen – det kan for eksempel være, når du har fået en øl for meget til en af fredagsbarerne. Månetegnet har med dine følelser at gøre, dine instinkter og dine ubevidste reaktioner. Nogen (Freud) vil kalde det for dit ’id’.

Ascendanten er det tegn, som andre ser dig som – det du viser for folk og derved det, du er tryg ved at vise folk. Det kan beskrives som din ’facon’ og din ydre fremtoning. Man kan også sige, at det er din facade udadtil. Det, folk ser dig som, kan altså godt være anderledes end dit sol- og månetegn. Hvis dit soltegn (altså stjernetegn) og din ascendant dog er det samme tegn, så er der en større sammenhæng mellem det andre ser, altså det du viser, og sådan som du rent faktisk er.

Soltegnet er altså ikke det eneste, der definerer dig som studerende, for dit månetegn og din ascendant har også en hel del at sige om din person. Hvis du vil finde ud af, hvad dit månetegn og din ascendant er, så er det bare med at søge på Google. Der er en masse sider, der kan hjælpe dig til at finde ud af det. Men til det skal du udover din fødselsdato vide, hvor du er født, og præcis hvornår på døgnet.

God fornøjelse, hilsen en fisk i soltegn, vægt i månetegn og skorpion i ascendanten.

Er du blevet endnu mere nysgerrig på dig selv, kan du også læse min artikel om gruppearbejde. Her har jeg blandt andet skrevet om fire ledelsesroller, der hver karakteriserer en bestemt type i en gruppe. Herinde er der også en test, du kan tage for at finde ud af, hvem du er.

”Hvad bliver du så færdiguddannet som? Dagpengemodtager?”

Vi kender dem alle: Idéhistorie, Litteraturvidenskab, Informationsvidenskab, Nordisk Sprog & Litteratur, Kunsthistorie, Æstetik & Kultur osv. Uddannelser hvor man har svært ved at gennemskue forbindelsen til arbejdsmarkedet. Hvad i alverden kan man mon blive med en kandidat indenfor disse felter? Er det den stensikre vej til dagpenge, eller er der rent faktisk et jobmarked til alle disse dimitterende kandidater? Bliver man ansat i en stilling, man er totalt overkvalificeret til? Går man til tusindvis af jobsamtaler, hvor arbejdsgiveren slet ikke kan forstå, de kompetencer man har tillært sig? Bliver man konstant ansat i korte vikariater og praktikstillinger?

Det har vi sat os for at undersøge her på Delfinen. Vi starter med Noa Kjærsgaard Hansen, som har en kandidat i Æstetik og Kultur fra Aarhus Universitet og blev færdig i 2017.

Fordom#1 Du er arbejdsløs

“Jeg arbejder på Folkeuniversitetet, hvor jeg er projektleder. Jeg arbejder primært med vidensfestivaler, som for eksempel LitteraturExchange og noget, der hedder Århundredets festival, som er en historisk festival, som foregår forskellige steder i Aarhus. Der har jeg været, siden jeg blev færdig i sommeren 2017, så jeg var en af de heldige, som rimelig hurtigt kom i arbejde. Jeg havde været i praktik siden efteråret 2016, så det var ret meget min vej ind. Først blev jeg ansat på årsprojektstilling, så blev jeg forlænget et år, og så blev jeg så fast i løbet af mit andet år. Det hele passede godt sammen med min baggrund, og hvad jeg har lavet før, så det var allerede før, at jeg afleverede mit speciale, at jeg vidste, at der lå og ventede et job til mig”

Fordom#2 Du er overkvalificeret til din stilling

“Altså både og. Der var først og fremmest meget administrativt i starten på mit job, og så var der måske nogle kreative kompetencer, jeg fik på mit studie, som jeg ikke rigtig fik sat i spil. Måske var der lidt mere administration og organisering i jobbet end, hvad jeg var klædt på til. Men jeg synes faktisk tværtimod, at jeg lærte mange nye ting og kompetencer fra dag ét. Jeg var nok heldig, at have lavet meget frivilligt som har givet mig nogle kompetencer, jeg kunne anvende. Den store kulturkredsløbsforståelse jeg har tillært mig, er jo lige præcis det, jeg anvender konkret i mit arbejde.”

Fordom#3 Det du lærer på din uddannelse passer ikke til arbejdsmarkedet

“Folk er sådan lidt…. ‘Æstetik og Kultur, hvad fanden er det egentlig?’ Til gengæld får man et ret bredt kompetencefelt, som nok er lidt bredere end nærliggende uddannelser. Det tror jeg er til vores fordel. Vi har for eksempel et fag, som hedder kulturanalyse, hvor vi skal lave en masse ting med Aros og kommunen, så vi får ligesom et godt netværk. Man kommer meget ud og oplever det og arbejder sig ind i det.

Med mit studie får man ikke blot en bred forståelse af, hvad kultur er, hvad en god bog er, og hvad god kultur er, men også en idé om, hvordan fungerer den her bog i et kulturelt kredsløb. Lige fra produktionen af en bog til, hvordan den bliver trygt til, hvordan fungerer forlagsbranchen til, hvordan fungerer bogmarkedet generelt. Hele kredsløbet får man en rigtig god indsigt i. Det er ikke bare produktet, men hele forståelsen af, hvordan vi forbruger kultur som mennesker. Det man også får med, er en nørdet teoretisk tilgang til æstetik og kultur, forskellige definitioner på modernitetsbegreber og ned i det helt tekniske. Uddannelsen giver et meget aktuelt billede, og så får vi både hands on, men også det helt nørdede.

Det er ikke at blive klog på en eller anden bestemt kunstnerisk genre eller tidsperiode, men det er meget at tage noget viden om de her ting med ind i en kulturindustrisammenhæng. Og forstå hvorfor vi bruger kultur på bestemte måder, og hvordan når man ud til en bestemt målgruppe. Det er jo for eksempel noget, jeg selv bruger meget i mit arbejde. Hvad er det for nogle redskaber, der skal til for at nå ud til unge mennesker, og hvordan gør vi lige det. At sætte sig ind i andre og forstå deres kulturforståelse fra deres synspunkt ”

Fordom#4 Du har været til hundredvis af jobsamtaler 

“Nope, jeg kom direkte i job, og har været der lige siden. Mine medstuderende er blevet ret overrasket over, når de er kommet til jobsamtale, hvor meget de egentlig kan med relevans for arbejdsmarkedet. Man har en meget bred og stor kulturforståelse i businesssammenhæng. Altså, hvordan tjener man penge på det, og hvordan fungerer en organisation. Jeg føler egentlig, at mine kompetencer passer godt til arbejdsmarkedet. Jeg synes, at man bliver godt klædt på som medarbejder. ”

Fordom#5 Dine medstuderende er arbejdsløse

“De to-tre stykker jeg snakkede mest med kom faktisk allerede i job ret hurtigt. Jeg tror, nu skal jeg passe på, hvad jeg siger, at der er en højere procentdel af kandidater fra Æstetik og Kultur, som kommer i arbejde end for eksempel Dramaturgi og de meget specifikke uddannelser. Ellers er folk blevet ansat på Aros, Øst for Paradis eller Københavns Teater i lignende stillinger ala min, hvor man er i en kulturinstitution og kan forstå og fornemme kulturkredsløbet.”

Alt dét vi kan glæde os til

Corona har anskaffet sig en hulens masse dårlig medieomtale – og med god grund. De sidste par måneder har vendt op og ned på verden. Jeg har fx skrevet om, hvordan du undgår, at myrde din roomie under lockdown og hvordan effektiviteten er dalet som resultat af lockdown, men nu er det som, at der endelig er lys for enden af tunnelen.

Jeg har under lockdown bemærket en række ting, som jeg aldrig troede, at jeg ville savne, men som jeg nu virkelig glæder mig til at kunne gøre igen. Jeg har kreeret et lille positivt skriv om alle de ting, som corona-lockdown har fået mig til at indse, at jeg faktisk savner og glæder mig til, at jeg skal igen! Følg med her – måske du kan se dig selv i nogle af dem.

At komme i gang med alt det nederen, som at gå på arbejde og gå i skole. Jeg glæder mig til, at mit liv ikke udspiller sig på den samme scene (min lejlighed) hele dagen lang. Bare en lille ting, som at stille vækkeuret kl. 7:30, snooze tre gange, vælte ud af sengen og halvsove i badet for derefter at trække i jeans, der strammer lidt mere end de sweatpants, jeg bor i nu. Hælde en dårlig instantkaffe i et termokrus og suse ud af døren for at nå en bus. Hold nu op, hvor jeg glæder mig til at have travlt igen. Få den der følelse af udmattelse efter en lang dag afsted. Jeg glæder mig til at komme hjem og føle, at jeg har udrettet andet end at gå mine 10.000 skridt.

At holde kæft og bare…. være. Jeg er en snakker. For eksempel har min far altid sagt: “Amanda, du behøver ikke snakke for at trække vejret”, men på det seneste har det sgu føles sådan. Alle de her virtuelle måder at være sammen på lægger op til, at man SKAL finde ting at snakke om. Man er ikke bare i et zoom-rum med vennerne uden at tale sammen, fordi det føltes akavet, og man går ikke en tur med en veninde uden at tale sammen. Jeg savner at være til en koncert eller på en klub, hvor musikken er så høj, at jeg ikke kan høre, hvad nogen siger, men bare er. Hvor man står og er en del af en stemning, og bagefter går hjem med følelsen af, at have haft den fedeste aften uden at have snakket med en eneste sjæl.

At de forpulede fitnesscentre åbner. I starten af lockdown skrev jeg en artikel, hvor jeg rådede folk til at dyrke yoga hjemmefra – glem alt om det. Jeg gider det ikke mere. Jeg savner at komme ned i Fitten og ligge på en måtte, der lugter af andre menneskers sved og lave en trebenet hund, mens jeg får en fod i hovedet fra hende foran mig, og yogainstruktørens stemme kører på repeat som et kassettebånd. Det er bare ikke det samme at sidde og sige “Namaste” for sig selv hjemme på soveværelsegulvet, mens kæresten sidder i rummet ved siden af og råber ’’Der var sgu da offside!’’af sin playstation. Det er sgu ikke særligt zen. Så jeg glæder mig virkelig til at komme på et godt yogahold igen!

At koge af raseri i en lufthavn. Jeg plejer at hade den stress, der er op til en udenlandsrejse. Man pakker altid for sent, hvilket er slemt nok i sig selv, men det værste er køen i lufthavnen, securitychecks og forsinkede fly. Jeg er født uden tålmodighed, og der er intet, der kan sætte mit pis i kog som at befinde mig en lufthavn – men det er ligesom også en del af præmissen. For jeg vil gå igennem security, stå i kø og være forsinket 10 gange på samme dag, hvis det bare betød, at jeg snart måtte komme ud og rejse! Jeg glæder mig virkelig til at hoppe i en turistfælde, hvor man giver alt for meget for en opvarmet lasagne, at købe en dum magnet der afbilleder Rhodos til 5 euro og bare leve mit bedste turistliv.

At betale en halv arm for en fadøl. Jeg hader at betale overpris for ting, men jeg savner at give 50 kr. for en fadøl nede på Café Jorden, som derefter bliver til 10. Jeg glæder mig til at sige: ’’Fuck det, vi ved aldrig, hvornår det er godt vejr igen’’ og købe en runde mere, mens jeg sidder under en terrassevarmer, pakket ind i Tuborg-tæpper i 15 grader og lader som om, at jeg er midt på Ramblaen i Barcelona.

Den her liste kunne for fire måneder siden havde været en opremsning af ting, der kun irriterede mig, men lockdown har fået mig til at se anderledes på min egen tilværelse. Den har fået mig til at indse, hvor mange ting jeg tager forgivet. Jeg håber, at jeg i fremtiden vil tænke mig om en ekstra gang, når jeg står og er pissesur i en lufthavn eller bander over at skulle give 50 kr. for en fadøl. Jeg håber, at jeg vil tænke tilbage på den her mærkelige periode, hvor alle de irriterende ting har været taget fra mig. At jeg til den tid vil sætte pris på overhovedet at få lov til at være der.

AU Summer University – Hvad er det og er det noget for dig?

Sommerferien nærmer sig, og for mange studerende er det den, vi i hele foråret arbejder os hen i mod. Det må være sommerens svar på juleaften. Vi er kommet igennem diverse nødvendige eksamener, og nu er der godt to måneder med uni-frie tanker i sigte. Eller hvad? Flere og flere vælger nemlig at tage på Aarhus Universitets sommerskole. Jeg har derfor sat mig for også at udfordre DIN hellige sommerferie, ved at smide AU Summer University på bordet. Måske det er noget for dig? Du kan i hvert fald allerede nu overveje, om du i sommeren 2021 ikke kun skal svede i solen, men også lidt over bøgerne.

OBS: Nedenstående er skrevet uden indblanden af COVID-19. AU Summer University 2020 vil på grund af COVID-19 være justeret. Dog må vi formode og håbe, at 2021 er tilbage til normalen.   Fristen for tilmelding til 2020 er overskredet – men 2021 er kun et par semestre væk.

Aarhus Universitet giver, med det de kalder AU Summer University, os studerende mulighed for at tage et eller to fag i vores sommerferie. Det er både indenfor Arts, Aarhus BBS, Health og Natural Sciences samt Technical Sciences. Heldigvis skal du ikke afsætte hele din sommerferie. Kurserne varer lidt mere end to uger og derefter følger en eksamen. Typisk ligger de henover juli og start august, og efter det er du flere ECTS-point rigere. Kurserne foregår på engelsk, både på bachelor- og kandidatniveau.

Hele sommerskole-konceptet startede i 2011 med 59 kurser på programmet. Men i år tilbyder universitetet i alt 101 kurser. Der er altså en del at vælge imellem. Alle kurser og alt undervisning er baseret på nuværende forskning, og det helt essentielle er det stærke internationale perspektiv, som undervisningen har. Det er muligt, at du kan genkende nogle af sommerskolens undervisere fra AU, men kurserne byder også på internationale gæsteundervisere fra hele verden – så vi må håbe, at sommeren viser Danmark frem fra sin bedste solrige side.

Men hvorfor vælge skole, når du kan vælge sommersolen og ferie?

Nu bragte jeg det selv op… Hvis sommeren viser sig at blive en 2018-sommer med 25+ grader og skyfri himmel, så er det nok ikke det sjoveste at bruge dagen på skolebænken. Men Summer University er alligevel en brugbar og givende mulighed for dig som studerende. Og lad os være ærlige her. Den danske sommer er som et spil roulette – kuglen kan lande på sol, men den kan lige så vel lande på regn og blæst, så lad være med at tage din beslutning på den baggrund.

Først og fremmest er AU Summer University en praktisk mulighed for dig, hvis du for eksempel skal på udveksling og der tager mindre end de 30 ECTS-point, hvis du ikke fik nok ECTS-point sidste semester, eller hvis du ønsker et større frirum på et af dine semestre.

Derudover giver det dig mulighed for at gå i dybden med et specifikt kursus, som du normalt ikke ville få mulighed for at tage. For det er helt sikker, at der venter specialiserede og intensive kurser.

For Mieke Kathrine, der studerer Æstetik og Kultur på 6. semester på Aarhus Universitet, var det særligt et ønske om et større frirum samt fagene, der gjorde, at hun i 2018 valgte Summer University.

”Fordi jeg oplevede at være ret stresset på det tidligere semester, tiltalte det mig meget at få lidt mere luft i skemaet resten af året, ved at vælge Summer Uni. Derudover synes jeg, at udbuddet af fag var ret godt, hvilket helt sikkert også spillede en rolle i mit valg,” siger hun.

Derudover fremhæver Mieke Katrine som det bedste, at det hele er så intenst.

”Man når virkelig at komme ind i stoffet. Det kan jeg godt savne i hverdagen på uni, hvor man kun har én lektion i hvert fag hver uge. På Summer Uni er der jo bare et fag at forholde sig til, og det gør, at det er langt nemmere at følge med i og huske alle de ting, man har læst og gennemgået,” fortæller hun.

Kurserne er selvfølgelig også oplagte for internationale studerende, og har derfor også både en del internationale fuldtidsstuderende, udvekslingsstuderende og freemovers, som er de udenlandske studerende, der læser udenom en udvekslingsaftale, og derfor planlægger deres eget semester i udlandet. Det er altså helt sikkert, at sommerskolen bliver et internationalt læringsmiljø, som kommer til at emme af spændende nationaliteter og kulturer. Og det i sig selv kan være fedt at være en del af. Med gæsteunderviserne bliver tingene højest sandsynligt heller ikke, som du er vant til. Undervisningsmetoder, pausestrukturer og akademisk kvarter kan være anderledes. Men se det som en spændende oplevelse og en mulighed for et særligt indblik i internationale undervisere.

Sidste år var der godt 2.800 danske og internationale studerende, der færdedes i Nobelparkens gange, hvor sommerskolen primært foregår. Du vil derfor helt sikkert ikke føle dig alene om at vælge bøgerne frem for stranden, i de cirka to uger.

Sociale aktiviteter

Selvom Mieke Kathrine synes det var underligt at være på universitet, mens vennerne havde fri, var det alligevel en god oplevelse, som hun også vil anbefale andre.

”Det var super fedt at lære så mange andre mennesker at kende fra andre fakulteter. Det sætter virkelig ens faglighed i perspektiv. Og selvom der var færre mennesker end normalt, var der ret meget liv. Der var også lidt sommerferie-stemning over de studerende, så folk havde også lyst til at være sammen efter skole og lave noget, selvom man ikke rigtig kendte hinanden,” siger hun.

For AU Summer University er det sociale også vigtigt, og de planlægger derfor hvert år et socialt program med en masse aktiviteter for dem, der tager et sommerkursus. Det er alt fra pub crawl, kanotur og et besøg i den gamle by, til en hyggelig aften i Universitetsparken med spil og mad.

Det er altså ikke kun tunge tekster og lange dage, der fylder på sommerskolen. Alt andet lige ville 97 procent af de studerende på Summer University i hvert fald anbefale det til en ven. Og den statistik er Mieke Katrine også en del af.

”Jeg vil helt sikkert anbefale det. I hvert fald når der er et fag, der tiltaler dig. Hvis nu der havde været et federe fag, der lå i mit efterårssemester, så havde jeg valgt det, for jeg synes bestemt ikke, at man skal gå på kompromis med sine fag. Jeg var bare så heldig, at jeg synes, der var et fag, som lød spændende, og så var det bare en kæmpe bonus, at faget var komprimeret og intensiveret på de der to-tre uger. Så kunne jeg nyde friheden og en forlænget weekend resten af året. Det gav mig i hvert fald mere overskud resten af efteråret,” fortæller hun.

Se, hvordan du ansøger her

Pros and cons ved AU Summer University

Pros

  • Unikke kurser
  • Et internationalt læringsmiljø
  • Mulighed for nye venner
  • Du kan tage manglende ECTS-point eller få mere overskud på et af dine semestre

Cons

  • Du misser nogle ugers sommerferie
  • Arbejdsbelastningen er stor, og du har ikke meget fritid i de pågældende uger
  • Undervisningen foregår på engelsk og kan derfor være udfordrende

 

Q&A: 3 hurtige

Hvornår på dagen er der undervisning?
For de fleste kurser er undervisningen typisk hver dag mellem cirka 9-13 eller 9-16. Nogle kan have undervisning hver anden dag. De præcise tider varierer fra kursus til kursus og kommer an på ECTS-pointene.

Hvor mange ECTS-point er kurserne?
Alle kurser er enten 5 eller 10 ECTS-point

Hvor mange ECTS-point/kurser kan jeg tage?
Du kan maksimum tage 20 ECTS-point, som svarer til to kurser. Men kun hvis kurserne ikke overlapper hinanden. Eftersom kurserne er 5 eller 10 ECTS-point kan du altså tage 5, 10, 15 eller 20 ECTS-point på Summer University.

Hvis du vil læse endnu mere om Summer University, så klik her

Corona: ”Vi er mennesker mere end blot studerende, der skal lære et pensum”

Sengekontor og Netflix-forelæsning

Universitetets døre er låst. Ledelsen sender mail efter mail ud til universitetets mindste forgreninger fra deres hjemmekontorer for at kordinere, hvordan undervisningen skal afvikles. De studerende sidder hjemme til forelæsning. Underviseren spørger, mens øjnene flakker mellem kameraet, computerskærmen og noget bag den, om der er hul igennem. Kan man høre, hvad der bliver sagt? Forelæsningerne er – ligesom kaffeaftalerne, fredagsbarerne og koncerterne – blevet digitaliseret.

Som erstatning for de gamle forelæsninger i auditorier foregår alt gennem en computerskærm. Det er blevet sværere at strukturere sin hverdag, når det hele foregår i hjemmet. Der er risiko for tekniske problemer. Forbindelsen halter, og computermikrofoner og højtalere forvrænger underviserens stemme. Selv hvis alle studerende sidder foran hver deres computer, i hver deres hjem og rynker på panden af forvirring og afbryder deres hidsige noteskrivning, ved forelæseren det ikke. Før nogen skriver en besked. Det er ikke det samme. Det kræver mere af både underviserne og de studerende at interagere på samme måde, som de plejede, og der er endnu ikke undersøgelser, der klargør, om noget af læringen går tabt på sin tur gennem æteren.

Aarhus Universitet bruger normalt, før COVID-19, en blanding af onlinelæring og tilstedeværelsesundervisning. Det gør de, fordi det at være studerende er mere end at møde op til undervisningen og lære faget. Det er at bo i en studie-by. Det er at udnytte campus’ mange muligheder. Studiemiljøet virker inddragende på en. Det hjælper på læringen. Det hjælper at involvere sig og indgå aktivt i sin uddannelse i stedet for at stemple ind til en forelæsning og stemple ud igen, når den er slut. Når den optagede undervisning med sin play-knap og sine to timers varighed minder en om en film på Netflix, opstår der en klassisk faldgrube. Man sætter den på og har en ide om, at man lærer det. Men som Mikkel Godsk, undervisningsudvikler og leder af Medialab siger:

”Det er meget sjældent, det sker”. 

Han arbejder sammen med de andre pædagogiske centre om at råde underviserne på Aarhus Universitet. Ifølge ham er der to ting, man kan gøre for at lære bedre:

”Man skal sørge for at være aktiv og være bevidst om, at man skal afprøve sin viden. Ved at præsentere og bruge det, man burde have lært, finder man ud af, hvad man i virkeligheden har lært. Det er vigtigt.”

Fjernundervisning kan fungere

Det er et problem, hvis undervisningen virker fjern. En af de største udfordringer med omlægningen har været mangel på tid. Onlineundervisning er sjældent én til én digitalisering af tilstedeværelsesundervisning. I stedet for, at en forelæsning på to timer nu afspilles på computeren, involverer onlineundervisning typisk kortere videoer eller aktiviteter såsom quizzer. Der kan være små opgaver, man diskuterer med sine medstuderende eller afleverer, så underviseren kan gå ind og se besvarelsen og håndtere potentielle problemer med en supplerende video eller en videre forklaring.

”Den slags omlægning er ikke mulig med så kort frist, som der har været. Det var nærmest fra den ene dag til den anden. Man har sat strøm til den undervisningsform, som man brugte før, og så har man gjort forskellige tiltag for at gøre det mere velegnet for onlineundervisning,” siger Mikkel Godsk.

Det handler om at udnytte teknologien. Optagede forelæsninger giver mere frihed og fleksibilitet. De studerende vælger selv, hvor og hvornår på dagen eller natten de studerer. Man kan spole i de optagede forelæsninger. Det giver mulighed for at gennemgå pensum i sit eget, og ikke underviserens, tempo. Det handler om at udnytte teknologien.

En ny måde at studere og undervise på

Det er vanskeligt at gøre sig selv klar og modtagelig for undervisning, når man ikke forlader sin hybel, men det hele foregår gennem en skærm. Derfor er det vigtigt at gøre sig synlig til forelæsningerne. Hvis ikke man kommunikerer synligt, eksisterer man ikke i et onlineforum. Hvis ikke man byder ind med svar eller skriver til sin underviser og de andre, går man glip af den dynamik, der sker mellem underviser og studerende. Man hører ikke, hvad de andre studerende har af problemer, og hvad de får til svar. Man distancerer sig selv fra undervisningen:

”Man skal undgå lurpasning. Også selvom man er usikker på, om man har ret. Der er helt sikkert også andre, som har de samme problemer.” siger Mikkel Godsk.

Digitaliseringen besværliggør dialogen. Både mellem den studerende og underviseren, men også indbyrdes mellem de studerende. Der er ikke samme mulighed for at vende sine tanker om den kommende aflevering eller sin frustration over antallet af mails med vigtige datoer, man har fået. Mikkel Godsk fremhæver, at underviserne især savner sammenspillet med de studerende:

”De studerende må rigtig gerne kommunikere til underviserne på en eller anden måde. Der skal man ikke tage fejl af underviserne. I den her situation skal man ikke være bange for at ytre til sin underviser, hvad man godt kunne tænke sig. Jeg tror faktisk, de rigtig gerne vil høre det,” siger Mikkel Godsk.

Han foreslår, man får underviseren til at lave et diskussionsforum til stort og småt på Blackboard (universitetets intranet). Det kan være uformelt, hvor folk tager billeder af bordet, de sidder og arbejder ved, eller sikrer sig, at deres opgaveidé ikke er lige så urealistisk som ideen om en månelanding i det tolvte århundrede.

”Det giver en social karakter, der åbner for, at vi er mennesker mere end blot at være studerende, der skal lære et pensum.”

Det hænger sammen. Hvordan man studerer, at man gør det i fællesskab, at der er dialog mellem underviser og studerende. Måden, man er studerende på, er forandret, ikke spoleret, og der forsøges villigt at være sociale, at studere og at undervise.

Der er mere hjælp og flere tips at hente om online studiearbejde på Studypedia

Corona: Min produktivitet, motivation og sociale relationer er påvirket – hvad gør jeg?  

1. Produktiviteten: Når to-do-listen bliver en maraton og ikke en sprint

 Jeg har snakket meget to-do-lister og tro mig, jeg elsker dem stadig, men under den her mærkelige tid, har jeg haft det lidt ambivalent med mine ellers elskede lister. De gør mig i dårligt humør, fordi jeg aldrig får dem udført! For mig flyver tiden afsted, og det hele kludrer lidt sammen oveni kasketten, og jeg er ikke helt så produktiv, som jeg gerne vil være. For at undgå den dårlige samvittighed har jeg set mig nødsaget til at skifte strategi. To-do-listen er kommet for at blive, men i stedet for at lave lange lister med urealistiske målsætninger, så skriver jeg ting ned, som jeg VED, at jeg kan nå. Det kan fx være at læse én pensumtekst, tømme opvaskemaskinen og se et Netflix-afsnit. Alt dét, som jeg når derudover, er ekstrapoint i min bog. Det giver mig en god fornemmelse i maven.

 

2. Motivationen: Mere tid giver mindre lyst

Er jeg den eneste, der har det sådan, at jo mere tid jeg har, og jo færre ting jeg skal, jo mindre får jeg gjort? Hvis jeg har skide travlt og skal være tre steder på samme tid, så er jeg mest motiveret, men når jeg vitterligt har én ting, jeg skal nå, så kan jeg udskyde det i flere dage. Der har da også været en forelæsning eller to, hvor jeg er ’’forsvundet’’ ud af Zoom-rummet, fordi jeg ikke har kunnet overskue den ene ud af de to forelæsninger, jeg har på én uge – og det dur simpelthen ikke! For det giver mig en følelse af utilstrækkelighed. Jeg har dog på fornemmelsen, at lidt struktur ville mindske den følelse af utilstrækkelighed. Jeg prøver derfor at inddele min hverdag, således at jeg i tidsrummet fra 10-14 arbejder effektivt med studiearbejde, og alt sjov og ballade kommer enten før eller efter.

 

3. De sociale relationer: ’’Vi kan bare lige skypes ved’’ – nej, vi Skyper onsdag klokken 21:00. Sharp.

 Det sidste jeg har lagt mærke til, at den manglende struktur går ud over, er mine sociale relationer. Jeg savner mine venner, og jeg savner mine klassekammerater! Men jeg oplever også, at jeg er kommet ind i min egen lille corona-bobbel. Jeg har vænnet mig til ikke at have aftaler – og det har mine venner også. Derfor er det ekstremt vigtigt for mig at aftale skype-møder i god tid og holde fast i dem! Selvom det kan være fristende, at udskyde fordi man lige er godt begravet i en serie og har alt tid i verden, så ved jeg også, at jeg efter at have talt med andre mennesker udover min cellekammerat, har fornyet energi og har fået lidt nye historier og perspektiver på den her mærkværdige situation.

Det var mine råd til, hvordan vi kommer igennem corona med både beståede eksaminer, gode venner og god samvittighed. Hvis du ikke får efterlevet nogle af dem, så gør som adfærdsekspert Morten Münster siger; tilgiv dig selv.