Kategoriarkiv: Studiejob

Færdiguddannet idéhistorier: Jeg ville ønske nogen havde fortalt mig, at humanister selv skal sparke døren ind

Vi har snakket med Maja Viola Buskbjerg, som er færdiguddannet i idéhistorie. Maja fortæller om mødet med et arbejdsmarkedet efter universitetet, hvor det gik op for hende at hun aldrig havde lært at sætte ord på sine kompetencer. Efter at have været jobsøgende i en periode, vil hun gerne give nogle gode råd videre, som hun ville ønske nogen havde fortalt hende, da hun studerede.

Maja Viola Buskbjerg arbejder i dag som konsulent i en ny-etableret enhed mod negativ social kontrol i SSP, i Odense kommune.
Hun bidrager til strategisk koordinering og understøttelse af hele kommunens arbejde mod negativ social kontrol – og er specifikt tovholder på arbejdet med at støtte unges opgør med negativ social kontrol, i tæt samarbejde med kommunens skoler.

Studiets mange døre stod på vid gab

Maja nød studielivet og alt hvad det indebar, hvorfor hun både havde studenterpolitisk og frivilligt arbejde. Under uddannelsen tænkte hun dog ikke særlig meget over, hvad fremtiden på den anden side af uddannelse egentlig ville bringe. Hun tænkte, at fordi den brede humaniorauddannelse åbnede mange døre, var det ikke nødvendigt at træffe strategiske valg undervejs på uddannelsen.

Da Maja var færdig med sin kandidat i idéhistorie, var hun derfor optimistisk. Da hun havde en del erfaring, og et godt netværk fra uni, tænkte hun, at arbejdsmarkedet bød på mange muligheder. Sagt på en anden måde, var Maja klar til at flytte fra uni-reden. Mens hun skrev speciale var hun gravid og valgte at flytte til Odense med sin kæreste. Pludselig, løsrevet fra det liv hun kendte på universitetet, stod hun færdiguddannet og spekulerede på hvad der nu skulle ske. Det gik dog snart op for hende, at hun faktisk ingen idé havde om, hvad arbejdsmarkedet egentlig efterspurgte.

Et reality-check

Da jobsøgningen gik i gang skulle det vise sig ikke at være så let, som Maja først havde forventet. Selvom hun sendte mange ansøgninger afsted, fik hun enten afslag eller ingen respons på dem. Hun følte sig fanget i et jobsystem, som ikke var særlig modtageligt overfor humanister. Den tilbagelænede indstilling, hvor “alt nok skulle gå” kunne hun ikke længere fortælle sig selv. Livet der ramte efter studiet, var lidt af et ”reality-check”, som hun kalder det.

Den gyldne bro til jobmarkedet

Et tæt sammenspil mellem A-kassen og jobcenteret skaffede hende i første omgang et løntilskudsjob, som viste sig at have stor betydning for hendes start på arbejdsmarkedet. Selvom det ikke var en fastansættelse satte det gang i en proces, der lærte hende mere om hvordan hendes kompetencer som idéhistoriker kunne fungere på arbejdsmarkedet. Maja hjalp dem med at formulere deres visioner til eksterne aktører såsom politikere. Dermed var hun med til at forme deres image for omverdenen og tydeliggøre deres formål for folk, der ikke var inde i organisationen. Her fik hun nogle af sine kompetencer fra idéhistorie i spil: Hun stillede kritiske spørgsmål og søgte aktivt de oversete sammenhænge, der tit kan være altafgørende hvis arbejdet i en gruppe skal gå op i en højere enhed.

Majas bedste tips til at score et arbejde

Det var vanskeligere end hun havde forventet, at finde sin hylde ude i den virkelige verden. Hun siger i dag, at mødet med systemet var angstprovokerende. I løbet af sin ansøgningsproces blev hun rådet til at nedtone sin idéhistoriske baggrund til fordel for de generelle akademiske kompetencer. Og da hun efter løntilskudsjobbet prøvede igen ”ownede” hun, ifølge sig selv, sin ansøgning. Hun bragte nu sine uddannelseskompetencer på banen og reflekterede aktivt over hvordan hun ville bringe disse i spil i de jobs, hun søgte. Sidstnævnte er også et råd hun gerne vil give videre, til dem der måtte stå i samme situation. Hun vil råde andre til at søge jobs og erfaring, der ikke relaterer sig til lige præcis det man har uddannet sig til. At give sig i kast med lignende områder er vigtigt. For humaniora-dimittenden var det at kaste sig ud i diverse kurser, og søge jobs på sprog- eller kulturområdet.

Derudover hjalp det Maja, at række ud til andre humanister, der var gået samme vej, og på den måde få erfaring. Det er dog ikke noget der først skal ske efter uddannelsen, men hun mener, at man bør tænke lidt over sine valg allerede under uddannelsen. Som hun siger, kræver humaniorauddannelser ofte at den enkelte ”skaber” sin egen plads i et firma der ikke aner, hvad eksempelvis en idéhistoriker kan bidrage med. Desuden opfordrer Maja til, at man gør op med det destruktive narrativ, der ofte florerer på humaniora-studierne generelt: den med, at humaniora ikke duer til noget på et arbejdsmarked, der helt fra folkeskolen af, opfordrer elever og studerende til at tage tekniske uddannelser frem for humaniora-uddannelser. Hun mener, at vi som samfund i stedet må vi lære at se hvordan humaniora-dimittender kan vinde mere indpas på samtidens arbejdsmarked. I første omgang mener hun, at det er en kamp de studerende humanister må kæmpe.

Hvad kan humanister tage med fra Majas fortælling?
Vejen frem for en humanist må være at sætte ord på sine kompetencer, – og blive klogere på hvordan de kompetencer kan bruges på arbejdsmarkedet. 

Mød Rebekka Boyding – humanisten der freelancer på Aarhus Teater

I en artikelserie om kandidater fra Aarhus Universitet, der har fået spændende jobs, vil vi på Delfinen undersøge vilde karrierehistorier. Vi vil undersøge, hvordan karrierelivet ofte overrasker i forhold til uddannelse og de tanker, man gør sig her. Vi spørger til kandidaternes bedste råd og personlige opdagelser på arbejdsmarkedet. 

Vi starter i det humanistiske felt med en Arts-kandidat, Rebekka Boyding, hvis karriereliv har budt på overraskende mange muligheder for at forene den akademiske uddannelse med kreativt og legende arbejde. 

En kreativ freelance akademiker

Rebekka Boyding er Cand. Mag. i Nordisk Sprog og Litteratur med engelsk som sidefag og arbejder i dag som freelance forfatter, dramatiker, sceneinstruktør og kulturformidler. Det vil sige, at hun blandt andet arrangerer kulturevents samtidig med, at hun skriver og instruerer alt fra teaterstykker til dokumentarserier. Det hele centrerer sig om hendes store interesse; litteraturen. Rebekkas loyalitet til egne interesser har ført til, at hun i dag kan kombinere sin uddannelse med sit selvstændige arbejde.

Jeg har stillet Rebekka en række spørgsmål om hendes karrierevej, der måske kan inspirere dine fremtidsovervejelser.

Rebekka Boyding

  • Cand. Mag. i Nordisk Sprog og Litteratur fra 2019
  • Arbejder bl.a. på Aarhus Teater, med tekstforfatning, events, film, scenekunst og undervisning.
  • web: https://www.rebekkaboyding.com/
Hvad var dine fremtidstanker, da du var studerende?

-Det var egentlig ret åbent for mig. Mit primære valg dengang var bare et interessefelt, fordi jeg altid har beskæftiget mig med litteratur og kultur. Jeg tror, jeg altid var ret indstillet på, at jeg ikke skulle bruge det på den mest direkte måde. Jeg valgte Engelsk som tilvalg både på bachelor og kandidat i overvejelserne om, at det gav mulighed for at undervise. Men jeg havde ingen plan andet end at lære.

Hvad gjorde du for at nå hertil?

-Alle de ting jeg laver, har jeg på en eller anden måde altid beskæftiget mig med – også før jeg gik i gang med at læse. Derfor var det også drevet af ren interesse, da jeg under min uddannelse lavede mange ting ved siden af og involverede mig i forskellige forskningsmiljøer.

-Ved at involvere sig ved siden af studiet prøver man sig selv af i forhold til, hvad man er god til. Derudover betyder netværket, som man opbygger her, også sindssygt meget. Det er 100% det, der har ført mig til, hvor jeg er i dag. Et helt konkret eksempel er, at jeg startede et frivilligt samarbejde med Aarhus Teater, mens jeg gik på Uni. I dag er det noget af dét, jeg får løn for at lave. På den måde har hele min karriere været styret af min interesse og de mennesker, jeg har mødt undervejs.

Har der været overraskelser undervejs?

-Jeg er selv blevet overrasket over fordelene ved at kunne kombinere et akademisk bagland med kreativt arbejde – det giver mig flere muligheder. Jeg har fået en anden form for netværk og andre kompetencer, som jeg kan bruge. Man har flere muligheder, end man ofte tror.

Hvordan kan du bruge din uddannelse?

-Den akademiske indsigt jeg har i litteratur, film, medier, historie og samfund i bred forstand trækker jeg hele tiden på i mit arbejde. Mine kompetencer fra min uddannelse er i spil i alle de projekter, jeg arbejder med. Det er eksempelvis endt med at være en stor del af mit arbejde, at jeg bevæger mig på krydsfeltet mellem forskellige genrer og brancher, især scenekunst og litteratur. Mit samarbejde med Aarhus Teater går bl.a. ud på en fast arrangementsrække om scenekunst og litteratur. Derudover er jeg i gang med et projekt hos et forlag med andre dramatikere og forfattere, hvor jeg både bruger mine kreative og akademiske erfaringer og netværk.

-Vigtigst af alt gør min akademiske baggrund, at jeg tænker på en anden måde, når jeg skriver. Jeg prøver at lade de forskellige former flyde sammen og på den måde udvikle nye dramaturgier. Det er også tydeligt i mit kommende projekt, hvor jeg sammen med filminstruktør Mathias Broe skal iscenesætte Cecilie Linds langdigt MIT BARN til et kombineret filmisk og scenekunstnerisk værk. Vi starter projektet med workshops på Aarhus Universitet og bruger på den måde igen aktivt kombinationen mellem det akademiske og kreative blik.

Hvordan afviger dit arbejde fra din uddannelse?

-Alt hvad jeg gør af freelance og projektarbejde er centreret omkring litteraturen og det at skrive. Men jeg er endt med at have meget at gøre med scenekunst, hvilket jeg ikke beskæftigede mig med på uni. Siden har jeg gjort noget ud af at forene scenekunsten med litteraturen samt at vise, hvordan det hele er forbundet, hvilket jeg synes, der mangler fokus på.

-Jeg har kombineret min uddannelse med min interesse ved selv at finde huller, som jeg nu forsøger at fylde ud. Det handler om at kende sin egne kompetencer, som strækker sig langt ud over uddannelse.

Hvordan er det at være selvstændig?

-Jeg kan godt lide at mit arbejde er spontant og dynamisk. Man skal hele tiden selv skabe sit arbejde. Jeg bruger meget tid på at opbygge samarbejder, vedligeholde bekendtskaber og gøre opmærksom på mig selv.

-Det er fedt at kunne lave sin egen hverdag, men det er også usikkert og svingende. Hvis man godt kan lide stabilitet, er det hårdt. Der er mange afvisninger og ting, der ikke lykkes, men her er man nødt til at blive ved, og så kommer tingene lige så stille.

”Hvad bliver du så færdiguddannet som? Dagpengemodtager?”

Vi kender dem alle: Idéhistorie, Litteraturvidenskab, Informationsvidenskab, Nordisk Sprog & Litteratur, Kunsthistorie, Æstetik & Kultur osv. Uddannelser hvor man har svært ved at gennemskue forbindelsen til arbejdsmarkedet. Hvad i alverden kan man mon blive med en kandidat indenfor disse felter? Er det den stensikre vej til dagpenge, eller er der rent faktisk et jobmarked til alle disse dimitterende kandidater? Bliver man ansat i en stilling, man er totalt overkvalificeret til? Går man til tusindvis af jobsamtaler, hvor arbejdsgiveren slet ikke kan forstå, de kompetencer man har tillært sig? Bliver man konstant ansat i korte vikariater og praktikstillinger?

Det har vi sat os for at undersøge her på Delfinen. Vi starter med Noa Kjærsgaard Hansen, som har en kandidat i Æstetik og Kultur fra Aarhus Universitet og blev færdig i 2017.

Fordom#1 Du er arbejdsløs

“Jeg arbejder på Folkeuniversitetet, hvor jeg er projektleder. Jeg arbejder primært med vidensfestivaler, som for eksempel LitteraturExchange og noget, der hedder Århundredets festival, som er en historisk festival, som foregår forskellige steder i Aarhus. Der har jeg været, siden jeg blev færdig i sommeren 2017, så jeg var en af de heldige, som rimelig hurtigt kom i arbejde. Jeg havde været i praktik siden efteråret 2016, så det var ret meget min vej ind. Først blev jeg ansat på årsprojektstilling, så blev jeg forlænget et år, og så blev jeg så fast i løbet af mit andet år. Det hele passede godt sammen med min baggrund, og hvad jeg har lavet før, så det var allerede før, at jeg afleverede mit speciale, at jeg vidste, at der lå og ventede et job til mig”

Fordom#2 Du er overkvalificeret til din stilling

“Altså både og. Der var først og fremmest meget administrativt i starten på mit job, og så var der måske nogle kreative kompetencer, jeg fik på mit studie, som jeg ikke rigtig fik sat i spil. Måske var der lidt mere administration og organisering i jobbet end, hvad jeg var klædt på til. Men jeg synes faktisk tværtimod, at jeg lærte mange nye ting og kompetencer fra dag ét. Jeg var nok heldig, at have lavet meget frivilligt som har givet mig nogle kompetencer, jeg kunne anvende. Den store kulturkredsløbsforståelse jeg har tillært mig, er jo lige præcis det, jeg anvender konkret i mit arbejde.”

Fordom#3 Det du lærer på din uddannelse passer ikke til arbejdsmarkedet

“Folk er sådan lidt…. ‘Æstetik og Kultur, hvad fanden er det egentlig?’ Til gengæld får man et ret bredt kompetencefelt, som nok er lidt bredere end nærliggende uddannelser. Det tror jeg er til vores fordel. Vi har for eksempel et fag, som hedder kulturanalyse, hvor vi skal lave en masse ting med Aros og kommunen, så vi får ligesom et godt netværk. Man kommer meget ud og oplever det og arbejder sig ind i det.

Med mit studie får man ikke blot en bred forståelse af, hvad kultur er, hvad en god bog er, og hvad god kultur er, men også en idé om, hvordan fungerer den her bog i et kulturelt kredsløb. Lige fra produktionen af en bog til, hvordan den bliver trygt til, hvordan fungerer forlagsbranchen til, hvordan fungerer bogmarkedet generelt. Hele kredsløbet får man en rigtig god indsigt i. Det er ikke bare produktet, men hele forståelsen af, hvordan vi forbruger kultur som mennesker. Det man også får med, er en nørdet teoretisk tilgang til æstetik og kultur, forskellige definitioner på modernitetsbegreber og ned i det helt tekniske. Uddannelsen giver et meget aktuelt billede, og så får vi både hands on, men også det helt nørdede.

Det er ikke at blive klog på en eller anden bestemt kunstnerisk genre eller tidsperiode, men det er meget at tage noget viden om de her ting med ind i en kulturindustrisammenhæng. Og forstå hvorfor vi bruger kultur på bestemte måder, og hvordan når man ud til en bestemt målgruppe. Det er jo for eksempel noget, jeg selv bruger meget i mit arbejde. Hvad er det for nogle redskaber, der skal til for at nå ud til unge mennesker, og hvordan gør vi lige det. At sætte sig ind i andre og forstå deres kulturforståelse fra deres synspunkt ”

Fordom#4 Du har været til hundredvis af jobsamtaler 

“Nope, jeg kom direkte i job, og har været der lige siden. Mine medstuderende er blevet ret overrasket over, når de er kommet til jobsamtale, hvor meget de egentlig kan med relevans for arbejdsmarkedet. Man har en meget bred og stor kulturforståelse i businesssammenhæng. Altså, hvordan tjener man penge på det, og hvordan fungerer en organisation. Jeg føler egentlig, at mine kompetencer passer godt til arbejdsmarkedet. Jeg synes, at man bliver godt klædt på som medarbejder. ”

Fordom#5 Dine medstuderende er arbejdsløse

“De to-tre stykker jeg snakkede mest med kom faktisk allerede i job ret hurtigt. Jeg tror, nu skal jeg passe på, hvad jeg siger, at der er en højere procentdel af kandidater fra Æstetik og Kultur, som kommer i arbejde end for eksempel Dramaturgi og de meget specifikke uddannelser. Ellers er folk blevet ansat på Aros, Øst for Paradis eller Københavns Teater i lignende stillinger ala min, hvor man er i en kulturinstitution og kan forstå og fornemme kulturkredsløbet.”

Praktik er et godt afbræk fra studiebøgerne

”Mit praktikophold har været enormt givende – både fagligt, personligt og socialt” fortæller Malene Bjørn Dahl, der er tidligere praktikant hos Dentsu Aegis Network i Aarhus. Og det er næppe tilfældigt, at hun netop fremhæver udvikling som en af de mest givende kvaliteter, hun kan tage med sig fra sit praktikophold. For Aarhus Universitets seneste studietrivselsrapport viser nemlig, at mange unge kæmper med problematikker så som ensomhed og stress. Derfor er det vigtigt, at et praktikforløb vægter den personlige udvikling lige så højt som den faglige: ”For os er det vigtigt at se på det hele menneske. Foruden en faglig dygtighed blandt vores praktikanter, så lægger vi også stor vægt på at vores praktikanter tør anerkende, at vi ikke er perfekte mennesker. Et praktikforløb handler både om at lære erhvervslivet at kende, men ikke mindst også sig selv at kende”, fortæller CCO hos Dentsu Aegis Network, Ulrik Petersen.

 

Flere og flere virksomheder laver målrettede praktikforløb

Flere og flere virksomheder laver gennemførte praktikforløb, der er skræddersyet til de studerende, og afliver dermed myten om at praktikanter bare bliver sat til at hente kaffe. Det glæder Pernille Bæk Nielsen, der er projektleder på Dentsu Aegis Networks praktikforløb ’Dentsu Young Guns’:
”I foråret deltog vi i eventen ”Østjyllands bedste praktikvirksomhed” i Studenterhuset. Her oplevede jeg, at flere og flere virksomheder har udarbejdet spændende og lærerige praktikforløb for deres praktikanter. Det synes jeg er helt vildt positivt, så praktikanterne kan få maksimalt ud af deres praktikforløb fra start til slut – også selvom de måske kun er der i fire til seks måneder”.

Pernille tilføjer, at hun i udarbejdningen af Dentsu Aegis Networks praktikforløb ’Young Guns’ har fokus på at tilrettelægge et ambitiøst program med fokus på faglig samt personlig udvikling, hvorfor det er mindst ligeså vigtigt at tilrettelægge personlige og sociale arrangementer, så de studerende lærer sig selv og hinanden bedre at kende.

 

Ikke alene om at være ny

Malene Bjørn Dahl har været enormt glad for sin beslutning om at tage i praktik i mediebranchen: ”Praktikken hos Dentsu har virkelig været en fornøjelse. Jeg har lært helt vildt meget om mig selv, mine behov og interesser, jeg har udviklet mig fagligt og fået indblik i en dynamisk, og for mig helt ukendt, bureauverden. Jeg har gennem praktikperioden fået mulighed for at sparre og samarbejde med en masse kompetente, dygtige mennesker, hvilket både har givet mig gode færdigheder og helt sikkert også nye venskaber, som jeg kan tage med videre.”

Da snakken falder på, hvad Malene især synes var fedt ved sit praktikophold, fremhæver hun det skræddersyede praktikprogram: ”Young Guns-programmet har været meget gennemført og virkelig spændende at være en del af. Det er rart, når man starter et nyt, stort sted at have nogle at dele oplevelser, nye indtryk og erfaringer med. Som en del af Young Guns er man ikke alene om at være ny, hvilket kan være rigtig rart. Programmet har været fyldt med både spændende præsentationer, faglig sparring, store udfordringer og en masse arbejde, men helt sikkert også med smil, sjov og rigtig gode venskaber” fortæller hun.

En stor omvæltning

Det kan dog også være svært at gå fra en tryg hverdag bag universitets mure til en hverdag ude i erhvervslivet: ”Den første tid kunne jeg godt være lidt usikker på min nye hverdag, og hvad en arbejdsplads egentlig forventede af mig som praktikant. Derfor havde jeg i begyndelsen svært ved at slippe arbejdet, når jeg havde fri, fordi jeg bare så gerne ville gøre det så godt som muligt og overholde alle deadlines. Med tiden lærte jeg dog, at man sagtens kunne tage det hele lidt mere afslappet, og det er okay, at alt man leverer ikke er hundrede procent perfekt hver eneste gang”, lyder det fra Malene Bjørn Dahl.

Hun fortæller også, at det i starten af praktikforløbet var lidt en udfordring, at hverdagen gik fra at være meget fleksibel til at være mere fast:
”Fra universitetet var jeg vant til meget selvstudie og en meget fleksibel hverdag. Derfor var det lidt en udfordring pludseligt at have ’et fast arbejde’ med mange timer, hvor man skulle være på. Men jeg fortryder på ingen måde, at jeg valgte praktik. Det var en utrolig god mulighed for at komme ud og prøve kræfter med teori i praksis”, fortæller hun.