Kategoriarkiv: Fællesskab

Grafik: Karen Sahl Jeppesen

Hverdagen kommer snart tilbage: Her er hvad redaktionen glæder sig mest til

Grafik: Karen Sahl Jeppesen

Interview: Josephine Bech

Vi har ikke set vores velkendte og (nu indsete) elskede hverdag i så lang tid, at man næsten skulle tro, vi har glemt, hvordan hverdagen virkelig var. Men selvfølgelig har vi ikke det. Der er ikke sket det samme, som når en nyudgivet sang pludselig bliver ens nye yndlingssang, eller som når nye sko pludselig kun er dem, man gider at gå i og man fuldstændig glemmer alle de andre par, der står i skabet. Nej. Vores nye hverdag har ikke fået os til at glemme den gamle – nok endda det stik modsatte. Den har fået os til at savne endnu mere. Jeg har derfor snakket med redaktionen om, hvad de glæder sig mest til, når vi ser den gamle hverdag igen. Læs med herunder.

Camilla

Skribent

Læser Nordisk Sprog og litteratur på 2. semester

– Jeg glæder mig allermest til at se alle mine venner igen. At kunne tage i fitness og arbejde på mine guns. At gå i byen og flække et dansegulv, og at kunne gå i garnbutikker mærke garnet før man køber det, i stedet for at bestille det online. Også sightseeing i Aarhus – der er stadig mange ting her, jeg ikke har oplevet endnu.

Mathias

Skribent

Læser Uddannelsesvisenskab på 6. semester

– Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i teateret igen. Lige inden pandemien og nedlukningen ramte, havde Aarhus Teater gang i nogle rigtig spændende projekter og forestillinger, som forhåbentlig bliver fuldført, når kulturlivet kommer tilbage til samfundet.

Johanne

Skribent

Læser Kandidat i Retorik på 2. semester

– Jeg glæder mig til at få spontaniteten tilbage i mit liv. Til at gå en tur og sætte mig ind på en cafe, fordi jeg får lyst til en cafe latte. Til at spørge mine venner, om de har planer, hvor det ender i en durum klokken 4 om natten. Jeg glæder mig til at kunne nyde livets øjeblikke og dets uforudsigelighed.

Isabell

Skribent

Læser Nordisk Sprog og Litteratur

– Jeg glæder mig ALLERMEST til engang at kunne genoptage mine aflyste rejseplaner fra 2020: Jeg glæder mig til at se Cubas strande på toppen af en hesteryg, nyde den cubanske Mojito, som Hemingway gjorde det så tit, og ikke mindst danse salsa i Havana.

Amanda

Skribent

Læser kandidat i Retorik på 2. semester

– Jeg glæder mig til, at corona ikke sidder i kroppen længere. Til, at det ikke føles farligt eller underligt at sidde 10 mennesker sammen på et lille værtshus tæt klemt sammen. Jeg glæder mig til ikke at tage stilling til samvær og bare være igen.

Tine

Illustrator
Bachelor i Religionsvidenskab

– Det, jeg glæder mig allermest til, er at sidde i et fyldt forelæsningslokale igen. Selv hvis det er kl. 8 om morgenen.

Martin

Skribent
Læser Litteraturhistorie på 4. semester

– Jeg glæder mig til at bruge en hel dag ude og komme hjem! Jeg savner at komme hjem.

Erik

Skribent

Læser Nordisk Sprog og Litteratur på 2. semester

– Det, jeg glæder mig mest til ved genåbning, er at kunne være sammen med vennerne eller klassen nede i byen. At man kan sidde på en bar med folk, have gode samtaler og lære hinanden bedre at kende.

Lise

Redaktør

Læser kandidat i Pædagogisk Psykologi på 2. semester

– Noget, jeg glæder mig til, er at lægge planer og glæde sig til dem uden at være bange for, at de bliver aflyst. Det er simpelthen så mærkeligt at skulle tage forbehold hele tiden og være forberedt på, at alt det sjove sandsynligvis bliver aflyst. Og så glæder jeg mig til at give flere kram.

Sofie

Illustrator

Læser kandidat i Kognitiv Semiotik på 4. semester

– Jeg glæder mig til at se studiekammeraterne igen, sene nætter på studenterbaren, håndboldkampe og muligheden for igen at kunne bruge kulturlivet. Det bliver også virkelig godt at sige farvel til ansigtsmasken!

Oskar

Skribent

Læser Filosofi på 4. semester

– Jeg glæder mig til at kunne have de samtaler, som kun opstår, idet sindet er rundtosset, og man begge vugger hen ad fortovet iklædt sit (nu) ketchupplettede tøj. Jeg ser frem til, at skemaer ikke er noget, man er nødsaget at pålægge sig selv, men blot er pålagt en.

Jeppe

Skribent

Læser Idéhistorie på 6. semester

– Jeg glæder mig til at se mine venner, give dem en krammer og drikke en øl med dem!

Frederik

Skribent

Læser Filosofi på 2. semester

– Jeg glæder mig allermest til at komme ud og rejse igen – udenlands. Ligesom mange andre har jeg tilbragt sommeren i det danske. Dog ser jeg frem til at opfylde min udlængsel igen!

Karen

Illustrator

Uddannet Designteknolog

– Jeg glæder mig allermest til at vide, at ens planer ikke bliver aflyst på grund af nye restriktioner eller sygdom – og så glæder jeg mig til at komme ud og spise en masse god og forskelligt mad på hyggelige restauranter og sidegadecaféer!

Vi på redaktionen glæder os altså til at se den gamle hverdag igen. Til at gøre de ting, der før var en naturlighed, og til at have de muligheder, vi før anså som en selvfølge. For alt det glemmer vi ikke, men savner endnu mere. Måske sukker du efter nogle af de samme ting som vores redaktion. Måske er der andre ting, du glæder dig mere til, når vores velkendte hverdag vender tilbage. Men forhåbningen er vi nok enige om – at vi inden længe kan gøre det hele igen.

Der er nogen der spiller Quidditch i uniparken. A’ hva’?

Quidditch er baseret på det sporten fra Harry Potter-universet, men åbenbart kan man gå til det lige her i uniparken. Træningen kan hverken tilbyde dig en flyvende kost, runde briller eller lyn i panden, men meget af det originale spil er faktisk uforandret. De jordiske sportsgrene, der minder mest om quidditch, er fodbold, håndbold og rugby — så det kan med garanti give dig højere puls end din læseplan.

Allerede efter to minutter af vores besøg hos Aarhus Owls i Uniparken, er vi ikke i tvivl om at spillet er hårdt, som én lang intervaltræning. For at kunne være med i det højtflyvende niveau på banen, må spillerne have hurtige fødder, undgå bolde og passe på de ivrige kontaktspillere på banen.

 

Mest for mugglere

De fleste magikere på holdet Aarhus Owls, er studerende. Quidditch er en mix-sport, hvor spillerne på banen altid består af både af mænd og kvinder.

Én af kvinderne er Winnie, der studerer biologi. Winnie fortæller os, at hun var gået død i håndbold og manglede noget nyt til at holde kroppen i gang, og derfor startede hun på quidditchholdet.

En anden spiller, Casper, der læser til ingeniør, giver os nogenlunde samme historie. Han fortæller os, at han før quidditch, havde prøvet mange forskellige sportsgrene, uden at blive vild med nogen af dem. Heldigvis kendte Casper trænerens bror og blev overtalt af træneren, Mikkel, til at starte.

 

Vi kan godt forstå at Casper lod sig overtale, for træneren har en uimodståelig karisma og en tydelig glæde for den her alternative sport. Mikkel, er freelance street-artist og kommer fra amerikansk fodbold-baggrund. Da en dårlig skulder gjorde at han ikke kunne holde til amerikansk fodbold længere, skulle han finde en sport, hvor han stadig kunne få lov til at tackle nogle folk på banen, på en lidt mere rolig måde. Som de andres historier, var det også meget tilfældigt, at han fandt quidditch, men efter sporten kom flyvende ind i hans liv, har han trænet et hold i udlandet og nu også holdet i uniparken i tre år.

Nogle af spillerne på holdet var i starten en smule skeptiske over for at spille quidditch uden flyvende koste, men trods denne skepsis synes de alle det er virkelig fedt nu.

Hvordan fanger de det gyldne lyn?

Reglerne er fyldt med ord fra Hogwarts, så hold tungen lige i munden. Hvert hold består af tre chasers, to beaters, en keeper og en seeker. En chasers’ opgave er at score mål med bolden, der hedder en quaffle. For at score, så skal quafflen igennem en af de tre ringe, der står på hver side af banen. For at få dette til at ske, må bolden ikke bare kastes og afleveres, men den må også sparkes. Udover at score, så skal spillerne også forhindre modstanderen i dette, og må de gøre ved hjælp af tacklinger. Alle spillere spiller med en pind mellem benene.

Keeperen (det som Harry Potter var) hjælper sit hold, og derudover har han også til opgave at beskytte ringene, og han har det specielle privilegie, at i målzonen, må han ikke tackles.

Hvis dette ikke var nok bolde at holde i luften, så er der i spillet også bludgers, som kun en beater må anvende. Denne bold bruger de som en stikbold til at slå en spiller af kosten. Bliver en spiller ramt af bludger, så skal spilleren smide sin kost, løbe ned og røre sit eget mål, og løbe tilbage til sin kost for igen at være med igen.

Efter 17 minutters spil bliver det gyldne lyn introduceret, og her bliver spillet intenst. Det gyldne lyn er en rigtig person, der hurtigt løber ind på banen. Hængende, dinglende ud fra hans shorts, er den lille bold som spillerne skal fange. De gyldne lyns eneste mål her i livet er, at ingen af de to seekere fanger hans bold mellem benene. Når det gyldne lyn er fanget, slutter spillet, og holdet med flest point vinder.

Det er sådan quidditch foregår udenfor Hogwarts.

Vil du spille med?

Klubben tager med glæde imod nye spillere på holdet. De træner hver tirsdag klokken 16.30-18.30 i uniparken nær Steno. Har du spørgsmål, kan du skrive til Mikkel på deres facebookside her.

 

Vidste du, at Kapsejladsen 2020 HAR fundet sted?

Du sidder i et sommerhus lang væk, i din småkedelige lejlighed, eller måske er du nede at få en tidlig torsdagsøl med vennerne – alt imens årets Kapsejlads finder sted i de vante grønne rammer i Universitetsparken. Du ved det bare ikke, og du er desværre ikke inviteret i år.

Den 23. juli blev Kapsejlads 2020 afholdt. For very important people only. I alt havde kun 84 mennesker fornøjelsen af at heppe i Uniparken, mens vi andre måtte blive hjemme under coronaens betingelser. Et deltagerantal der næsten ikke er til at forstå, når de bakkede plæner normalt huser op mod 30.000 tiljublende studerende. ÆV, har jeg lyst til at sige.

En af de heldige, der fik en bid af stemningen, er Marie Dahl Jørgensen. Hun læser folkesundhedsvidenskab og er en del af studiets festforening, SIFFOS. Derfor var hun inviteret til den ellers ”hemmelige” Kapsejlads. Trods en noget ualmindelig Kapsejlads, fortæller hun, at ølstafetten i det store hele trods alt var, som vi kender den.

”Kapsejladsen var meget anderledes i år. Men selve sejladsen var i store træk ikke anderledes end normalt. Udover at pagajerne skulle sprittes af, og dommerne bar mundbind og handsker,” siger Marie og tilføjer, at essensen i, at de forskellige studier skulle kæmpe mod hinanden i en form for ølstafet, bestod.

Trods to officielle aflysninger, gav Aarhus Universitet alligevel mulighed for, at den 30. Kapsejlads i rækken, traditionen tro, kunne finde sted. Forholdene var dog skærpede og det foregik med masser af håndsprit, mundbind, handsker, og med inddelte områder til de deltagende festforeninger.

Inden stafetten fik foreningerne ikke lang tid til at forberede sig, og nogle havde endda svært ved at stille med et helt hold, fordi Kapsejladsen blev afholdt midt i sommerferien, fortæller Marie og uddyber:

”Det var med meget kort varsel, at det blev udmeldt, hvornår Kapsejladsen skulle finde sted. Derfor havde foreningerne ikke i samme grad trænet i månederne op til. I SIFFOS havde ingen trænet siden den 11. marts, hvor landet blev lukket ned. Niveauet var derfor et andet, men det gjorde bestemt ikke noget.”

Usædvanlige omstændigheder eller ej — vinderen af Det Gyldne Bækken skulle kåres. I år løb Umbilicus (Umbi), festforeningen på medicin, med sejren. De dystede i finalen mod ØF, Økonomisk Forening og FUT, Ingeniørernes FestUdvalgeT. Heldigvis blev det hele filmet, så vi alle kan se Kapsejladsen 2020 hjemme i stuen, og dermed også se den underholdende og intense finale igen og igen.

Manden, der først rammer kajakken i sidste og afgørende runde, har FUT stående med store hvide bogstaver på ryggen. Hele stafetten igennem har de været lige efter Umbi, der satte føringen fra start. FUT er også den første til at kaste den sidste øl i sig, men efter snurrerunden er den pink medicinertrøje igen foran og rammer kajakken først. Pagajen kaster vandet til alle sider og på et splitsekund har medicinernes kajak ramt bredden som den første, og jublen bryder ud blandt de fem Umbi-sejlere. Medicinerne tager sejren i år.

Det er tydeligt på videoen, at glæden over at vinde Det Gyldne Bækken hjem til sit studie er stor. Det er dog sandsynligt, at festen ikke helt blev, som foreningerne og mange af os studerende kender den. Ingen konferencier, ingen kunster, ingen samarbejdspartnere og sidst men ikke mindst — ingen tilskuere. Tilskuerne er ellers en betydningsfuld del af Kapsejladsen og stemningen i Uniparken.

”En stor del af Kapsejladsen er stemningen, der starter klokken 2 om natten og varer gennem hele morgenen, hvor alle sidder og sumper, indtil dagen går i gang, og en lille minifestival starter. Alt dette var taget væk i år, og det gik udover de studerende, der ikke er med i en af foreningerne,” siger Marie. Hun fremhæver dog, at stemningen internt i festforeningen var helt fantastisk.

”Fællesskabsfølelsen, da studievennerne skulle kæmpe mod rivalerne fra de andre studier, kunne ikke tages fra os, og kampgejsten var derfor stadig helt i top hos os,” fortæller hun.

Måske sad du, som jeg, uvidende på sommerferie i Vestjylland, kedede dig med at lave ingenting eller noget helt tredje. Alt imens en af de største traditioner på Aarhus Universitet blev afviklet. Ikke desto mindre blev Kapsejladsen 2020 afholdt, og vinderen blev kåret. Så kæmpe tillykke til Umbi!

Vi må glæde os endnu endnu mere til 2021 og Kapsejlads nummer 31.

Har du lyst til at se Kapsejladsen 2020 (corona-edition, kan man kalde den), kan du se videoen lige her.

 

Billede: Atmos Photography

 

Billeder: Atmos Photography

 

Kunsten at fejre Pride hjemme i stuen

Serier

Har du lyst til at fejre Pride med en rolig seriedag på sofaen? Så har vi tre gode forslag til dig; den eftertænksomme, den morsomme og den afslappende serie.

Queer Eye

Queer Eye er en realityserie, hvor fem homoseksuelle mænd, kaldet The Fab 5, tager ud til en udvalgt person, som grundet livets knubs holder sig tilbage fra at være sit bedste jeg. Hver af mændene i The Fab 5 er ekspert på hver deres livsstilsområde. De er ikke kun eksperter i tøj og frisure, de klassiske elementer i en make-over. Nej, der er også en ekspert indenfor madlavning, indretning og coaching. Det er særligt her Queer Eye bliver en serie ulig nogle make-over programmer, jeg før har set. Serien fokuserer ligeså meget (hvis ikke mere) på den indre forandring, som den ydre. Hver af afsnittene kommer ned i de mest sårbare og følsomme dele af livet (selvfølgelig på den der meget amerikanske ‘følelserne uden på tøjet’-måde). Hvert afsnit er en følelsesmæssig rutsjetur, som bliver hængende i én — længe efter afsnittet er ovre. En fantastisk serie, der virkelig ender med at blive en øjenåbner.

RuPauls Drag Race

En amerikansk realityserie om mænd, der udøver Drag og kæmper i diverse konkurrencer. RuPauls Drag Race er en serie som mange nok kender, men som ikke nødvendigvis falder i alles smag. Jeg skal da også være ærlig at sige, at jeg skal være i et bestemt humør, for at kunne se på de mange Drags’ overdrevne evne til at skabe skandaler, skænderier og drama ud af ingenting. I sidste ende, er det en utrolig sjov serie, hvis man er til den slags. Serien er ikke nødvendigvis det bedste eksempel på at lære mere om Dragqueens, da de i RuPauls Drag Race ofte fremstår overdrevet karikerede, men til tider indeholder serien dog sine få eftertænksomme og følsomme øjeblikke. Dét man i stedet kan tage med sig fra serien er ideen om, at køn er en menneskeskabt illusion. Serien viser dig at det kan være sjovt at give slip på samfundets ciskønnede normer, og at det er muligt at lege med vores maskuline og feminine sider.

Modern family

En af mine absolut yndlingssitcoms, Modern family, er en af de serier, jeg egentlig kan glemme tilhører LGBTQ-kategorien på Netflix. I serien følger vi tre familier, hvor en af familierne er det homoseksuelle par  og deres adopterede vietnamesiske datter. Fordi de tre familiers hverdagsliv får lige meget skærmtid, skiller det homoseksuelle par sig ikke ud fra de to andre heteroseksuelle familier, og hvilket gør at serien på sin vis med til at normalisere regnbuefamilien. Mitchell og Cameron har dog også sine problemer grundet deres seksualitet, og det er i høj grad med til at skildre de moderne udfordringer, som det kan føre med sig at være homoseksuel. Mændenes fædre har accepteret sønnernes seksualitet, men bliver gang på gang sat på prøve i mødet med det uvante. Parret møder flere gange spørgsmålet om hvem der så er ”kvinden” i forholdet, samtidig med at de selv må finde ud af rollen som fædre for et fælles barn. En fantastisk sitcom, hvis du bare har brug for at slappe af, mens du stadig får et indblik i regnbuefamiliens liv.

Bøger

Har du lyst til at dykke lidt dybere ned i emnet og lære mere om LGBT+ miljøet og de udfordringer, som miljøet også kan rumme? Så har vi tre gode forslag til bøger med fiktion, fakta og det derimellem.

Call me by your name

Call me by your name er André Acimans fiktive roman, om den italienske teenagedreng Elios forelskelse i Oliver — en amerikansk fyr midt i tyverne, der arbejder for Elios far, hen over sommeren. Efterhånden som Elio kæmper med sin forelskelse, erfarer han, at Oliver måske har det på samme måde. Bogen er både et blik ind i den unge teenageforelskelse, det grænsesøgende sind og mest af alt lidenskaben mellem to mennesker. Det er dog også en eftertænksom og vemodig bog, om at uanset hvor smuk kærligheden kan være, er den til tider svær at forene med det virkelige liv. Desuden er bogen også blevet filmatiseret, og jeg synes at filmen Call me by your name er ligeså fantastisk som bogen.

Kønsballade

Hvis du læser eller har læst på nærmest hvilken som helst humaniorauddannelse, har du nok stødt på Judith Butler og hendes værk Kønsballade (Gender Trouble). Værket, der udkom første gang i 1990, har været en stor inspiration for diverse køn- og queerteorier. Butler beskæftiger sig særligt med ideen om køn som en social konstruktion. Således sætter hun ord på den banebrydende ide, om at køn er noget vi i nogen grad performer — og dermed at vores væremåde ikke nødvendigvis er bestemt af vores biologiske køn. Ønsker du derfor at blive lidt klogere på hele debatten, om hvad køn er, og hvorfor vi bruger køn til at forstå os selv, er Butler et godt sted at starte.

Den, der lever stille

Den, der lever stille er den prisvindende autofiktive roman om Leonora Christina Skovs opvækst og hendes søgen efter sig selv. Da Leonora endelig flytter hjemmefra, kaster hun sig ud i romantiske relationer til kvinder — en side af sig selv hun har undertrykt i barndommen. Leonoras nyfundne seksualitet er dog ikke uden problemer. Hendes forældre nægter at acceptere hende, for den hun er. Det fører Leonora ind i en længere kamp i forståelsen af sig selv — for hvad er egentlig vigtigst? Hendes forældres kærlighed eller retten til at være sig selv? Jeg synes det er en meget lærerig og virkelighedstro roman om at finde sig selv, når man samtidig forsøger at rette sig efter andres forventninger til én.

Sange

Har du egentlig bare lyst til at fejre Pride med en god sang i bussen eller derhjemme, så har vi tre gode sange, du kan skråle med på.

Girls like girls

I sangen Girls like girls af Hayley Kiyoko bliver det at piger kan lide piger sidestillet med drenge, der kan lide piger, og sangen forsøger netop derfor at sætte den lesbiske seksualitet på lige fod med den heteroseksuelle. Sangen udfordrer særligt de mænd, som føler at deres seksuelle domæne bliver overtaget af uvedkommende kvinder. Sangen får også et særligt smukt udtryk, når det kobles med musikvideoen, hvor to veninder undervejs i videoen opdager deres tiltrækning til hinanden. Det ender dog “galt” da den ene piges fyr opdager det.

Born this way

Den kendte klassiker Born This way af Lady Gaga er efterhånden ved at kunne kalde sig en ”LGBTQ Anthem”. Sangen, der flere gange gentager ”I was born this way”, handler om, at man ikke kan flygte fra den, man er, så man kan lige så godt være sit fulde jeg – uanset hvem det så end måtte være. Sangen akkompagneres desuden af en musikvideo så kreativ, at sangen i sig selv nærmest bliver et kunstværk, som kun Lady Gaga kan formå det.

Same love

Same love Af Macklemore, Ryan Lewis og Mary Lambert må nok siges at være en af de mest rammende sange, om de mange modstridende komplekser, der findes i vores samfund (eller nok nærmere det amerikanske samfund), når det kommer til LGBTQ miljøet. Hver linje har en eftertænksom pointe, og jeg vil derfor foreslå at høre sangen med teksten ved siden af. En fantastisk sang der med fordel kan høres igen og igen.

Vil du gøre noget?

Ønsker du selv at være mere inddraget i LGBT+ miljøet i Aarhus, så bliv en del af miljøet i LGBT+HUSET.