Kategoriarkiv: Debat

Leder: Valgresultatet er et motiverende spark bagi

I sidste uge stemte 18,49 procent af universitetets studerende til årets universitetsvalg. Valget resulterede i, at Studenterrådet beholder den to-årige plads i bestyrelsen, men må overdrage den et-årige plads til Karoline Poulsen fra Konservative Studerende, efter at Frit Forum overdragede sine stemmer til dem. Det betyder, at Studenterrådets repræsentant, Ditte Marie Thomsen, fra og med d. 1. februar næste år skal repræsentere de studerendes interesser sammen med repræsentanten fra Konservative Studerende. Valget har på en og samme tid været en demokratisk succes og et motiverende spark bagi til Studenterrådet.

Vi skal hylde demokratiet

Der er valg hvert år, og det er et fantastisk punkt i vedtægterne på vores universitet. Det kan alligevel komme som en overraskelse for mange aktive studerende i diverse fagråd, at Studenterrådet skal overdrage en af stafetterne til Konservative Studerende. De forskellige organisationer, som har indstillet kandidater til valget, er på mange måder et bevis på, at vores demokratiske processer på Aarhus Universitet fungerer. Det har været fantastisk at se, hvor mange frivillige kræfter, der har engageret sig i vores valg. Stemmeprocenten landede dog på samme niveau, som den har gjort de seneste mange år, så der er stadig lidt at arbejde med til næste års valg, men det er en anden sag. Hele valgugen har stadig været et flot bevis på, at der er flere grupperinger blandt de studerende, som er dybt motiverede til at gøre en forskel for deres medstuderende på universitetet. Hvis det ikke er smukt og ideelt, så ved jeg ikke, hvad er. Jeg håber inderligt, at alle grupperinger kan bruge valgresultatet som en forstærket motivation til at gøre en positiv forskel for de studerende.

Et motiverende spark bagi

Hos Studenterrådet glæder man sig over den to-årige plads i Bestyrelsen, som valget har sikret. Derudover ser man frem til et stærkt samarbejde mellem de valgte repræsentanter fra Studenterrådet til fakulteternes fire Akademiske Råd. Man bør i Studenterrådet se valgresultatet som en mulighed for at sætte ekstra ind på nye områder i det kommende år. Studenterrådet er den største studenterdrevne organisation på Aarhus Universitet konstitueret af alle de lokale og politisk uafhængige fagråd på de enkelte uddannelser. Hvis man vil bevare de mange hundrede stemmers brøleevne, skal man i det kommende år blive endnu bedre til at være synlige i studiemiljøerne. Helt konkret skal og vil Studenterrådet i dialog med de studerende og blive endnu bedre til at informere om, hvilke forhandlinger der er i gang på universitetet, men også være ekstra lydhør over for, hvad de studerende, som ikke nødvendigvis sidder i et fagråd, har brug for. Delfinen kommer til at spille en central rolle i formidlingen, og jeg håber på, at årets valg kun har fået flammen i Studenterrådets ildsjæle til at blusse på endnu højere styrke.

Du kan læse mere om valgresultatet i en artikel hos Omnibus her eller på au.dk/valg

Bestyrelsen på AU: Studerende og de store kanoner

Universitetets gange er plastret til med valgplakater. Det kan næppe gå nogens næse forbi, at valget er i gang, og de smilende ansigter på plakaterne er kandidater, som du kan stemme på. Nogle af disse smilende kandidater stiller op til bestyrelsen. Men hvad i alverden laver sådan en bestyrelse, og har de studerende reelt set noget at skulle have sagt i selskab med de store kanoner, der også sidder i den?

Line Dam Westengaard, en af de to studerende der sidder med i AUs bestyrelse i 2018, hjælper med at besvare disse spørgsmål.

Trækker helt overordnede linjer

Bestyrelsen består af 11 medlemmer, hvor af seks af dem er eksterne, og fem af dem er at finde på AUs gange – det drejer sig både om videnskabeligt og teknisk-administrativt personale og de to heltidsstuderende. Bestyrelsen arbejder med at tage langsigtede beslutninger. Men hvad dækker det over?

”Bestyrelsen er den øverste myndighed på universitetet, og det er dem, der sætter den overordnede ramme for, hvordan man gerne vil have, at universitetet skal være. Så det handler rigtig meget om økonomi, hvordan driver man universitetet, og så handler det også om, at man laver en masse strategi på vegne af universitetet. Vi går ind og siger, hvilket universitet vi gerne vil have om fem år eller om ti år, og hvordan udvikler vi os så til dette universitet,” forklarer Line Dam Westengaard.

Helt konkret har bestyrelsen blandt andet arbejdet med Campus 2.0, og hvilke ønsker og krav man har til dette.

”En af de ting, som man har snakket ret meget om, mens jeg har siddet der, er campusudvikling. Hvordan vil vi gerne indrette det? Hvilke rammer skal universitetet give os om ti år? Vi mener, at det skal kunne være omskifteligt, og det kunne rumme, at de uddannelser, vi har, måske ændrer sig i fremtiden,” udtaler bestyrelsesmedlemmet, hvorefter hun tilføjer:

”Sådan noget som digitalisering, og hvordan vi får det indarbejdet, er noget andet af det, som vi snakker om. Vi arbejder for eksempel kraftigt for en større selvstændighed for det enkelte studie, så de kan anvende digitaliseringen, som det fandt dem bedst. Generelt arbejder vi i bestyrelsen med sådan nogle ting, hvor man ikke så meget går ind og ser på hvert enkelt studie, men mere trækker nogle overordnede linjer for, hvordan man som universitet gerne vil have det.”

Vi er ikke “bare” studerende

Selve bestyrelsen er bygget op således, at der både er interne og eksterne medlemmer, hvor de eksterne har flertallet. De eksterne medlemmer tæller blandt andet lige nu, i 2018, store erhvervslivsskikkelser som Connie Hedegaard og Steen Riisgaard.

Line Dam Westengaard påpeger, at det godt kan være problematisk, at majoriteten af bestyrelses stemmer ikke har deres hverdag på Aarhus Universitet, men hun understreger, at der er stor respekt for de studerende. Med gode argumenter og et godt bagland lader hun sig ikke skræmme af de store kanoner:

”Man bliver aldrig mødt med, at vi bare er studerende, og jeg synes egentlig, at det er ret fedt, at der er så stor respekt omkring den gruppe, vi repræsenterer.”

I forlængelse heraf kan det være fristende at spørge, om de studerende så reelt set har noget at skulle have sagt, eller om det blot er en ”venlig respekt”.

”Man ved, at det er vigtigt, at de studerende er inkluderet og bliver hørt i det her, fordi det er nogle beslutninger, der påvirker os langt hen ad vejen,” fortæller Line Dam Westengaard.

Vigtigt at studerende er med

Hun understreger også, at det er vigtigt, at de studerende er tilstede i bestyrelsen, for det er nu engang dem, der har bedst forstand på, hvordan det er at være studerende lige nu.

”Først og fremmest synes jeg, at der er en vigtig pointe i, at man har studerende i bestyrelsen. Jeg tager også 30 point ligesom alle andre studerende, og er nede at have undervisning, og derfor kan jeg repræsentere den hverdag jeg kender som studerende i bestyrelsen. Det er vigtigt, at man har de inputs med. Tit hænger de ting man fremstiller i et regneark ikke sammen med den virkelighed, man oplever som studerende,” begrunder studenterrepræsentanten.

Hun pointerer, at de studerende i bestyrelsen bestræber sig på at lytte til så mange studerende som muligt. Blandt andet tager studenterrepræsentanterne rundt på de forskellige fakulteter og snakker med de studerende, som kan komme med gode inputs, og som beslutningerne i bestyrelsen påvirker. Det er altså ikke kun to studerendes synspunkter, der fremsiges til bestyrelsesmøderne, men manges.

Stem, stem, stem

Slutteligt fremhæver hun vigtigheden af, at de studerende bruger deres stemmeret, når nu vi indtil på torsdag d. 15. november klokken 16.00 har mulighed for at stemme på de smilende ansigter:

”Det er rigtig vigtigt, at de studerende stemmer, fordi det på mange måder er en anderkendelse af, at vi får et bedre universitet, ved at de studerende sidder med i de her styrende organer.”

Dagens opsang må derfor lyde: Husk at stemme, og råb højt, hvis du er utilfreds med noget på universitetet. Det er muligt at have indflydelse, selvom du ”bare” er studerende.

Du kan stemme her.

Ledelsen lytter på vores stemmer i de Akademiske Råd

Engagerede studerende har spækket væggene på Aarhus Universitet til med valgplakater som en del af optakten til universitetsvalget. Det er nu blevet ugen, hvor de studerende for alvor har mulighed for at gøre en forskel på deres uddannelsesinstitution. Siden i går morges og frem til på torsdag d. 15. november klokken 16.00 skal de studerende tage stilling til, hvem af deres medstuderende der skal repræsentere dem. Én af de ting, de stemmer om, er studenterrepræsentanternes pladser i de Akademiske Råd.

Dekanernes rådgivere

Der er fire Akademiske Råd, et til hvert fakultet. Som det ligger i navnet, har de Akademiske Råd en rådgivende funktion over for dekanerne, der er lederne af de forskellige fakulteter. I sidste ende hører Rektor, hvad de Akademiske Råd mener om forskellige emner. I rådene sidder nogle fra det videnskabelige personale – kaldet VIP’erne –, hvilket er forskere, undervisere og ph.d.-studerende. Derudover er der nogle repræsentanter fra det teknisk-administrative personale og studenterrepræsentanter, som de studerende vælger ind. Medlemmerne i rådet har mulighed for at drøfte de temaer, som rådet vælger, med fakultetets dekan.

”Vi har ret til at stille spørgsmål. Det er en af vores vigtigere opgaver. Vi er også forpligtede til at svare, hvis ledelsen spørger til det Akademisk Råds holdning,” udtaler Osman Skjold Kingo, der er lektor på Aarhus Universitet og formand for Akademisk Råd på BSS.

Ledelsen lytter til de Akademiske Råds holdninger i sager som for eksempel undervisningskvalitet. Undervisningskvalitet er ét af de temaer, de studerende bragte op til et møde i de Akademiske Råd. De studerende gjorde en samlet indsats, der resulterede i, at de nu diskuterer fremadrettede strategier. Rådene træffer ikke beslutninger, men spiller en indirekte rolle i ledelsens beslutningstagen.

Talerør til ledelsen

Selvom rådene ikke træffer endelige beslutninger, er det vigtigt at medlemmerne engagerer sig i, hvad der sker på universitetet. De Akademiske Råd giver de ansatte og de studerende mulighed for at komme i dialog med ledelsen. Det er et talerør, der strækker sig hele vejen op gennem universitetets struktur og giver mulighed for at blive hørt og få medbestemmelse. Som ansat på universitetet påskønner Osman Skjold Kingo muligheden for en dialog:

”Det er en unik mulighed for at komme i direkte interaktion med den øverste ledelse. Det er en mulighed for at blive informeret og blive hørt.”

Studerende gør en forskel

Studerende er med til at bestemme formen på universitetet, og det bør vi ikke tage for givet. De Akademiske Råd spiller en stor rolle i at danne rammerne for de studerendes uddannelse. Det er vigtigt, at repræsentanterne engagerer sig for at gøre vigtige beslutninger repræsentative for hele Aarhus Universitet. Det gavner de studerende at vide, at de har en demokratisk ret, og at de har indflydelse på de valg, der træffes, som i sidste ende påvirker dem.

”Jeg synes, det er vigtigt, de studerende stiller op. De bliver hørt på lige fod med alle andre. Der er ikke punkter, hvor vi ikke er interesserede i at høre, hvad de studerende mener,” siger Osman Skjold Kingo.

De studerende påvirker konkrete beslutninger, der får betydning for deres medstuderendes studieliv. De valgte studerende i det Akademiske Råd på ARTS talte til eksempel deres sag og var med til at sikre, at et overskud i økonomien blev brugt på nye vandfontæner og flere stikkontakter.

Du kan stemme om, hvem der skal repræsentere dig og dine medstuderende på dit fakultet frem til torsdag d. 15. klokken 16.00 på www.e-vote.dk. Jo flere, der stemmer, desto tungere vejer de studerendes stemmer i vægtskålen.

Stem og gør en forskel til de fire kampvalg i studienævnene

I år er der kampvalg til studienævnene på Teologi, Jura, Erhvervsøkonomi og Statskundskab/Samfundsfag. Det betyder, at hvis du læser et studium under et af disse studienævn, skal du stemme på studenterrepræsentanter hertil. Hører din uddannelse ikke under et af ovenstående studienævn, er der fredsvalg, og du skal derfor kun stemme på studenterrepræsentanter til AUs bestyrelse og Akademisk Råd. Men skal du stemme på repræsentanter til studienævnet, eller ved du bare ikke lige, hvad et studienævn er? Så læs med her.

Studienævnene på AU

Et studienævn er et udvalg, der dækker over enten et enkelt studium eller flere relaterede studier på et institut. Hvert enkelt studium vil ofte have en plads reserveret. Studienævnene består af lige dele studerende og videnskabeligt personale. Det videnskabelige personale er undervisere på studiet eller studierne. Det, du skal stemme på, er hvilke studerende, du gerne vil have til at repræsentere dig og dine medstuderende i jeres lokale studienævn.

Hanna-Louise Schou Nielsen, nuværende næstformand i Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag, fortæller hvor vigtigt det er, at studenterrepræsentanterne har lige så meget at sige, som det videnskabelige personale i studienævnene:

”Det videnskabelige personale er underlagt institutlederen og skal tænke på økonomi, når de træffer beslutninger. De kan derfor have gavn af de studerende, der går mindre op i økonomien, og som kan sige ’jeg er ligeglad med, hvordan I får bundlinjen til at virke. Det er dét her, der skal til’.”

Studienævnet arbejder blandt andet med at optimere din undervisning ved at forbedre studieordninger, sikre at underviserne og ledelsen følger op på vores evalueringer af undervisningen, og godkendelse af eksamensplaner. Det er også dem, der fastsætter retningslinjer for meritansøgninger og gennemgår dispensationsansøgninger og sørger for, at du får dispensation, hvis du har brug for det.

Vores stemmer gør en forskel

Hanna-Louise Schou Nielsen påpeger ligeledes nødvendigheden af, at de studerende stemmer til valget:

”Hvis man er proaktiv, er det hele studiet, man kan ændre, så det er enormt vigtigt at have indflydelse på, hvem det er, der kan sidde og træffe de beslutninger.”

Skal du stemme på studenterrepræsentanter til dit studienævn, anbefaler Hanna-Louise Schou Nielsen, at du stemmer på dit lokale fagråd. Teologisk fagråd på Teologi, Moderate Jurister eller Alternative Jurister på Jura, Academic Business Council på Erhvervsøkonomi og StatsRådet på Statskundskab.

Hanna-Louise Schou Nielsen forklarer hvorfor:

”Det, man sikrer ved at stemme på Statsrådet, er, at det er nogle, der virkelig brænder for at tale de studerendes sag, uafhængigt af partipolitik eller andre interesser, men simpelthen bare er studerende, der brænder for at gøre studiet bedre for andre studerende.”

Det vigtigste er dog, at du faktisk får stemt til valget. Din stemme sikrer demokratiet og de studerendes fortsatte indflydelse på AU. Så tag stilling, og stem på dem, du gerne vil have til repræsentere dig i de vigtige beslutninger på AU. Din stemme gør en forskel, og dem du stemmer på, arbejder for at gøre en forskel for dig.

Den elektroniske afstemning er åben fra dags dato, mandag d. 12. november 2018 kl. 9.00 til torsdag d. 15. november 2018 kl. 16.00 på www.e-vote.dk.

10 gode grunde til at stemme

Campus klistres til med valgplakater, kantinerne fyldes med valgboder, og du har allerede drukket al for meget valgbodskaffe. Kort sagt – det er tid til årets universitetsvalg. Men hvorfor er det nu lige, det er en god ide at stemme?

 

1. Du er eksperten

Du er ekspert i din hverdag. Ved universitetsvalget kan du stemme til dit lokale studienævn, Akademisk Råd på dit fakultet og Aarhus Universitets bestyrelse. De er alle organer, hvor studenterrepræsentanter er med til at tage beslutninger om din hverdag på studiet. For at de valgte kan repræsentere dig, er det vigtigt, at du stemmer.

 

2. Et stærkt signal

Universitetsvalget er vi studerendes mulighed for at vise, at vores studier betyder noget for os. Jo flere der stemmer, jo mere tyngde er der i de valgte studerendes argumenter. Med en høj stemmeprocent sender vi altså et stærkt signal til ledelsen om, at vi kræver gode forhold – det er et signal, der ikke kan ignoreres.

 

3. Medbestemmelse

Ved at stemme opnår du medbestemmelse på flere niveauer af universitetet. Det gælder helt fra det nære studiemiljø på din egen uddannelse til de overordnede linjer i universitetsbestyrelsen. Hvem vil ikke gerne være med til at bestemme?

 

4. Gratis kaffe

Kunne du også godt bruge en kop varm kaffe her i efterårskulden? Heldigvis har en masse driftige fagrådsfolk opstillet valgboder rundt omkring på campus, hvor du både kan få information om valget, hjælp til at finde valghjemmesiden og en kop gratis kaffe med på vejen.

 

5. Støt studenterdemokratiet

For 50 år siden blev professorvældet brudt, og studerende fik medbestemmelse på deres studier. Denne rettighed skal vi værne om, og vi skal aktivt vise, at også nutidens studerende har en holdning til vores universitet.

 

6. Det er helt ok at være sofavælger

Glem alt om de udskældte sofavælgere. Til universitetsvalget stemmer du på nettet, så bliv bare hjemme i sofaen, og klik dig ind på www.e-vote.dk.

 

7. Gør noget ved det!

Går du af og til og lader dig irritere over det ene eller det andet på studiet? Universitetsvalget er din mulighed for at gribe til handling. Her vælger du studerende til at repræsentere dig og de problemstillinger, du går og tænker over i din hverdag på studiet.

 

8. Lær dit fagråd at kende

Ved universitetsvalget er fagrådene særligt synlige – de laver måske valgplakater, står i valgboder eller opstiller studerende til dit studienævn? Når du stemmer, er det samtidig en oplagt mulighed for at lære dit fagråd bedre at kende. De kæmper for dine interesser gennem hele året, så det er bestemt værd at undersøge nærmere.

 

9. En demokratisk rettighed

Universitetet er ikke en skole, hvor eleverne passivt følger med. Ej heller er det en arbejdsplads, hvor ledelsen egenrådigt dikterer hverdagen. Universitetet er derimod en demokratisk institution, hvor studerende direkte er med i beslutningsprocesser på alle niveauer. Benyt dig af din rettighed!

 

10. En godkendt overspringshandling

Er du kørt død i den der artikel, du skal have læst inden forelæsningen i morgen? Frygt ej! At stemme til universitetsvalget er en fuldt ud legitim overspringshandling, der klarer hovedet, så du kan vende tilbage til artiklen med fornyet energi.

 

Studenterrådets valghjemmeside
AUs valghjemmeside

Læs mere om Studenterrådet og dit fagråd her

Universitetsøkonomi for dummies

Penge betyder ikke alt – heller ikke på vores uddannelser. Sammenhold, et passende fagligt niveau, gode grupperum og en masse andre ting betyder også noget. Vi kommer bare ikke udenom, at det betyder noget, at der er penge til at finansiere vores uddannelser. Netop penge og økonomi er en central del af bestyrelsesarbejdet, da man i bestyrelsen vedtager det årlige budget på omkring 6,5 milliarder kroner. Det kan dog være svært at finde hoved og hale i, hvor pengene kommer fra, og hvorfor AU modtager dem. Så hold tungen lige i munden og bliv klogere på, hvordan vi får råd til alt det, der betyder noget på vores uddannelser.

 

Uddannelse koster

Når du som studerende på AU går til undervisning, er der et lokale til undervisning, en underviser, som får løn, og en administration, der planlægger dine eksamener. Dette finansieres alt sammen under overskriften uddannelsesmidler og udbetales på baggrund af studieaktivitet. Det vil sige, at når du har bestået 60 ECTS-point, udløser AU en pose penge, som udbetales af ministeriet. Derudover udløser det yderligere en pose penge, når du afslutter din uddannelse på både bachelor- og kandidatniveau. Det sker dog kun, hvis du afslutter din uddannelse inden for en vis tidsramme fastlagt ved det, nogen måske kender som fremdriftsreformen. Ideen er, at AU skal have et incitament for at få studerende hurtigere færdige.

 

Forskning koster

Et kendetegn ved undervisere på universitetet er, at de samtidig med at undervise er aktive forskere. Forskning koster selvfølgelig også, men her er der tale om en anden pose penge end uddannelsesmidlerne. En del af pengene til forskning kaldes basismidler. AU må selv bestemme, hvordan disse fordeles til de enkelte forskningsprojekter – det er altså frie midler. En fordel ved basismidlerne er, at bevillingerne er fastsat over flere år, og AU ved derfor hvor mange penge, vi har år for år. En anden del af de penge, som går til forskning, er det, man kalder eksterne midler. Disse består af penge, som AU modtager fra private og offentlige fonde og virksomheder. Denne pose penge varierer altså i størrelse fra år til år og gives til specifikke projekter. Et vigtigt element i forhold til de eksterne midler er, at universiteterne er i konkurrence om at tiltrække midlerne år for år.


Slutteligt er der en lille pose penge, som AU modtager for at løse forskellige andre opgaver. Dette kan være opgaver såsom myndighedsbetjening, hvor AU undersøger problemstillinger for myndigheder, brugerbetaling, kommerciel virksomhed og retsmedicinske ydelser.

 

Kvalitet koster

Der er altså ikke så lidt at holde styr på, når vi snakker om penge på AU – og det gør vi ret tit. Har du mon hørt om fremdriftsreformen, dimensioneringen eller grønthøsteren? De er alle sammen reformer, som har påvirket AUs pengepung og vores hverdag som studerende. Det betyder, at AUs økonomi er under pres. Det er derfor vigtigt, at vi ved beslutninger i bestyrelsen er bevidste om AUs indtægter, behov og de politiske benspænd, som indskrænker det råderum, vi har til forskning og uddannelse af høj kvalitet.

Med det overblik kan vi skabe sammenhold, et passende fagligt niveau, gode grupperum og alle de andre ting, der former en god studietid.

Frivillige studerende får studietiden til at blomstre

Hvordan ville AU se ud uden frivillige hænder og hoveder? Det kan måske være svært at forestille sig. Virkeligheden er nemlig, at rigtig mange studerende ikke blot følger undervisning og går til eksamen på AU, men også lægger frivillige kræfter i foredragsforeninger, rådsarbejde, fredagsbarer, sportsforeninger og meget andet. De mange frivillige indsatser er med til at forbedre trivslen og det sociale miljø. Det skal vi være stolte af, anerkende og opfordre til.

 

Integreret frivillighed

Det er ikke kun i de frivillige studenterforeninger, at vi ser den høje grad af frivillighed. Siden studenteroprøret i 1968 har studerende haft vigtig medindflydelse på universitetet. Det er ikke kun noget, vi som studerende selv initierer – det er også en en integreret del af universitetets lovfæstede struktur, at engagerede, frivillige studerende er med til at forme livet på universitetet.

Jovist, graden af studerendes medbestemmelse har bølget frem og tilbage siden studerende med styrelsesloven fra 1970 fik medbestemmelse i styrende organer, men status er, at studerende kan vælge repræsentanter til et betydeligt antal pladser i råd og nævn. Naturligvis, fristes man til at sige. Studerende udgør langt den største population på vores universitet, så selvfølgelig skal vi have en stemme. Men én ting er, at universitetsstrukturen berettiger vores stemme, en anden ting er, at der faktisk er nogen, som griber muligheden og ansvaret for medbestemmelse. For det er der rigtig mange, der gør. I universitetets mange råd og nævn sidder studenterrepræsentanter, som frivilligt tager et afgørende ansvar for vores studier og hverdag på universitetet. De sørger for, at dine interesser som studerende bliver varetaget, og tager de diskussioner, som er nødvendige, og som har formet de gode studier, vi har i dag.

 

Hvorfor blive frivillig?

Man kunne jo også bare lade være med at være frivillig. En frivillig indsats giver jo i sagens natur ikke plus på bankbogen. Alligevel er rigtig mange studerende frivillige. Der må altså være noget andet, som driver disse frivillige, som donerer afgørende bidrag til sammenhængskraften på vores universitet.

Der er sikkert lige så mange årsager til at være frivillig, som der er frivillige. Vi tillader os alligevel at komme med et par bud. Frivillighed giver en social platform, frivillighed giver mening, og frivillighed gør en forskel. Det sidste er en slidt kliche måske, men det gør den ikke mindre reel. Eksempelvis har man ved en samlet indsats fra studenterrepræsentanterne i de akademiske råd sat fokus på, at undervisningskompetencer skal opprioriteres, og mon ikke dine studenterrepræsentanter i dit studienævn har gjort et stort stykke arbejde for, at din studieordning skal blive så god som overhovedet muligt?

 

Er der nogen?

Frivillighed har mange sider, mange lag og mange anledninger. Det ser vi også rundt omkring på AU, hvor en mangfoldighed af frivillige sætter et afgørende præg på vores universitet. Hvad ville dit studie være uden nogen til at stikke dig en fredagsøl i dit lokale studiemiljø, uden nogen i fagrådet til at lytte til dine faglige frustrationer og uden nogen til at tale din sag over for ledelsen i råd og nævn? Heldigvis er der nogen, og det skal vi være stolte af.

Studerendes indflydelse er truet af lave stemmeprocenter

Temperaturen falder, bladene skifter kulør, og mørket finder vej til himlen tidligere og tidligere. Vi er ved at være godt inde i efteråret, og dermed nærmer vi os også den årligt tilbagevendende begivenhed, universitetsvalget! Bevares, begivenheden virker måske ikke så sindsoprivende som Danmarks Største Fredagsbar eller Kapsejlads, men ikke desto mindre er den vigtig, da valget har direkte indflydelse på dig og dine medstuderende – uanset hvilket fakultet du kommer fra. Men hvorfor er det så vigtigt, at vi stemmer? Og hvilken indflydelse har studerende reelt set? Liselotte Malmgart, der er studieleder for Institut for Kultur og Samfund, hjælper med at besvare disse spørgsmål.

Ingen arme ingen småkager

Hvorfor skal du stemme? Det siges, at hvis man ikke stemmer, kan man ikke tillade sig at brokke sig. Selvom det især gælder kommunale- og landsdækkende valg, er der også noget om snakken i dette tilfælde. Og netop i år virker det ekstra vigtigt at vise, at vi vil have indflydelse. Der blev i marts fremlagt en rapport fra regeringens Udvalg om bedre universitetsuddannelser. I rapporten anbefaler udvalget blandt andet at skære i studienævnenes indflydelse og give ansvaret for uddannelsernes indhold og kvalitet helt og holdent til den enstrengede ledelse. Det vil betyde, at vi studerende mister vores indflydelse på universiteternes ledelse. Studienævnene består lige nu både af videnskabeligt personale og studerende. Lige mange af hver. Deres funktion er at samarbejde med studielederne og studieorganisationen om at forbedre og tilrettelægge vores uddannelser. Forslaget om at skære i studienævnene blev droppet i efteråret, men det er dermed ikke sagt, at kampen er vundet.

”Lige nu er der en politisk diskussion om studienævnenes formelle kompetence, som måske ændres i universitetsloven. De studerende sender derfor et signal om studienævnets betydning ved at tage aktivt stilling til, hvem der skal være medlemmer,” fortæller Liselotte Malmgart.

Sidste år stemte hver femte af os ved Universitetsvalget. Hver stemme sender et signal om, at vi studerende gerne vil have indflydelse. Men på hvad?

”Først og fremmest har de [red. studerende] indflydelse på rammerne for deres egen uddannelse gennem arbejdet med studieordninger i studienævn og på nogle fakulteter også i lokale uddannelsesudvalg eller uddannelsesnævn. Lige nu har vi også en prodekan på Arts, som lytter meget til studienævnets kommentarer til de forskellige udspil, han kommer med. Det er ikke sikkert, at han ændrer sin beslutning, men så forsøger han at forklare den bedre!” fortæller Liselotte Malmgart videre.

Indflydelse på både AU og loven

De studerende har ikke blot indflydelse på de interne forhold på universitetet. Faktisk er der eksempler på, at indflydelsen rækker helt til Christiansborg.

”I Studienævn ved Kultur og Samfund har vi for eksempel oplevet, at en kommentar fra studienævnet kom med i AU’s officielle høringssvar til et lovforslag. Det viser, at studienævn også kan få indflydelse på AUs eksterne uddannelsespolitik, selvom der er lang vej,” fortæller Liselotte Malmgart afslutningsvis.

Som studerende skal vi stemme om, hvem der skal repræsentere os i henholdsvis Bestyrelsen, Akademisk råd og vores lokale Studienævn. Hvis man er Ph.d.-studerende skal man stemme om repræsentanter til Ph.d.-udvalget. På www.au.dk/valg kan du læse mere om de forskellige institutioner.

Vi stemmer elektronisk mellem den 12. til 15. november – man behøver altså ikke at møde op i en gymnastiksal og sætte et manuelt kryds på et stykke papir.

Hvis du ønsker endnu mere indflydelse, end dit elektroniske ’kryds’ kan give dig, kan du overveje selv at stille op som kandidat til Akademisk råd eller dit lokale studienævn. Det er der mulighed for fra i dag, den 18. oktober til den 26. oktober klokken 12.00. Interesseret? Så tjek www.au.dk/valg for mere information.

Studerende til rektorer: Genovervej optagelsessystemet!

I ET DEBATINDLÆG i Politiken 23. juni skriver Brian Bech Nielsen og Berit Eika, rektor og prorektor ved Aarhus Universitet, at optagelse på en videregående uddannelse fortsat bør baseres på det samlede karaktergennemsnit fra gymnasiet. De modsætter sig dermed forslaget fra rektorer fra Roskilde Universitet og Danmarks Tekniske Universitet samt fra Dansk Erhverv om en optagelsesmodel, der i højere grad er baseret på karakterer i enkelte fag.

Vi mener vi modsat vores rektorer, at det er positivt at undersøge alternative optagelsesformer. Vi vil dog gå endnu længere end blot at se på karakterer i enkelte fag, som man i dag gør det, når man søger ind på kvote 2 i Aarhus. Problemet med den optagelsesmodel, vi har i dag, er, at den ikke i tilstrækkelig grad ser på os studerende som hele mennesker. Eksempelvis medtages hverken vores faglige engagement, den enkeltes motivation for at søge studiepladsen eller muligheden for, at man har udviklet sig, siden man tog sin studentereksamen. Derfor er det nødvendigt at afprøve nye modeller i stedet for blot at rette en smule på den gamle.

Selvom det er fint med en koordineret tilmelding, er det centralt, at det til syvende og sidst er de lokale studienævn, der skal beslutte, hvilke kriterier og krav, der er meningsfulde for dem at stille til de kommende studerende. Studienævnene er udvalg på de enkelte fagområder, hvor der sidder valgte repræsentanter for de studerende og undervisere. De har blandt andet ansvaret for det faglige indhold og eksamener på uddannelserne. Derfor er det i disse fagnære miljøer, at man har størst viden om, hvilke kriterier det giver mening for de enkelte studier at optage ud fra.

I Brian Bech Nielsen og Berit Eikas indlæg argumenterer de for, at et karaktersnit er det mest retvisende, man kan gå ud fra, fordi den studerende gennem sin treårige gymnasietid har fået en helhedsvurdering, som bygger på mange lærere og censorers vurdering. Det vil dog stadig kun være et fåtal af undervisere, som følger den enkelte i hele gymnasietiden, og eksamener giver kun et øjebliksbillede af den enkeltes kunnen. Desuden tager karakterer ofte fokus fra reel læring. Vi anerkender, at det kan være svært at finde den gyldne løsning og få et perfekt optagelsessystem, men det betyder ikke, at vi ikke skal turde lægge fra land og forsøge at forandre det nuværende.

Det er bekymrende, når Brian Bech Nielsen og Berit Eika i deres debatindlæg kæder diskussionen om den gode måde at optage på sammen med frafald på baggrund af en rapport fra Dansk Evaluerings Institut fra 2016. Dermed gør de gennemførelse til det vigtigste succeskriterie for optaget til vores universiteter.

Det er yderst uheldigt og en uambitiøs overligger at sætte for vores uddannelsessystem. Det er helt fint også at kigge på frafald i forlængelse af optag, og her kan universiteterne med fordel gøre mere i forhold til vejledning, gennemsigtighed, optagelsessamtaler og introforløb.

Men vi er nødt til at kigge på en bredere palet af hensyn, herunder stress og trivsel blandt unge, og hvordan optagelsessystemet bidrager til det frem mod universiteterne og dermed sætter rammerne om kulturen på universiteterne. F. eks. er andelen af studerende, der til daglig næsten altid eller ofte oplever stærke stress-symptomer eksploderet til omkring hver femte på Aarhus Universitet, viser en studiemiljøundersøgelse fra 2017.

Der skal dog lyde en ros til Brian Bech Nielsen og Berit Eika for at deltage i debatten. Til sidst i deres debatindlæg rækker de en hånd frem og tilbyder at gå ind i arbejdet med at skabe en endnu bedre model.

Vi håber, at de vil gøre alvor af deres ord, men også være åbne for at lytte til deres egne studerende og rektorkolleger, når vi siger, at der ikke blot er brug for at justere på et par ting, men at skabe et helt nyt optagelsessystem.

Desuden er det positivt, at forslaget om en bedre model for optag er blevet modtaget godt politisk. I den forbindelse håber vi, at den nye uddannelses-og forskningsminister, Tommy Ahlers, vil gå ind i kampen for et bedre optagelsessystem. Denne gang er man forhåbentlig kommet ned fra det elfenbenstårn, man sad i under arbejdet i det såkaldte Udvalg for Bedre Universitetsuddannelse, og vil tage de studerende med om bordet: Hvis ikke vi lokale studenterråd, så i hvert fald vores landspolitiske talerør, Danske StuderendesFællesråd. Vi kan helt sikkert godt den dag. Vi mangler bare en invitation.

Planen for Campus 2.0 i Kommunehospitalet

Line Dam og Sune Rønnow er Studenterrepræsentanter i universitetsbestyrelsen. Det seneste år, har de kæmpet for at det nye Campus 2.0 bliver en succes set med studenterbriller på.

 

Her er Sune Rønnows oplevelse af mødet onsdag d. 2. maj, hvor planerne for det nye Campus blev fremlagt.

En underlig følelse

Det var sgu en underlig følelse for mig og Line at være med til onsdagens møde om campusudviklingen. Det føles som at være til eksamen, hvor man står til måls for rektor og dekanernes præsentation. For nu bliver det klart, om vores indsats I bestyrelseslokalet har været god nok.

Lige til baggrund så har købet af kommunehospitalet været en af de helt store politiske dagsordener gennem de seneste år og særligt det seneste år har det fyldt meget på bestyrelsesdagsordnerne. På grund af en række forhold som opsigelse af lejemål og finansielle forpligtelser, har punkterne været lukkede og vi har bevæget os på en hårfin grænse mellem at komme med inputs fra de studerende og samtidig faktisk ikke rigtig at måtte fortælle, hvad folk skulle give inputs til.

Sune Rønnow og Line Dam er Studenterrepræsentanter i universitetsbestyrelsen.

Planerne skulle afsløres
Det var så sidste onsdag d. 2. maj at planerne skulle afsløres for alle. Det var på mange måder vores store dag, og vi var begge lidt nervøse. Vi har fokuseret på den gode proces og havde på mange måder gerne set, at alt var blevet lagt ud til forhandling med de studerende og ansatte. Kompromiserne er blevet til, at vi har fået en langsigtet plan med inddragelse og høj grad af selvbestemmelse for studierne over deres egne bygninger.

Rektor og dekanernes præsentation gik som den skulle. Den skred langsomt frem og bortset fra nogle få tekniske problemer var der ikke mange noter at vedhæfte. Cirka halvanden time inde I præsentationen bød rektor og dekanerne op til debat, og vi kiggede på hinanden. Debatten startede og det første spørgsmål handlede om visionerne for læringsrum, og hvordan den nye universitetsby skal indrettes. Der blev henvist til de større processer og mødet gik videre. Dernæst blev der spurgt til campusområderne udenfor Aarhus og spørgsmålet blev fulgt op med ros og tilfældig snak om motorvejspolitik. Efter dette kom der en række spørgsmål fra vores venner I Studenterrådet, som gerne ville have garantier for, at der forsat vil være plads til studerende og processorer efter flytningen. Rektor og dekanerne ville ikke garantere noget, men ville gerne sige, at de havde ambitioner om det.

Medarbejderne markerede sig også, og en af gartnerne spurgte om medarbejderinddragelse I praktiske anliggender og fremførte et argument om, at der var penge og tid at spare ved at inddrage medarbejder på alle niveauer. Rektor gav ham langt hen ad vejen ret.

Der var også en lang række andre spørgsmål, som jeg ikke har mulighed for at gengive alle sammen, men en ting er sikkert; Debatten er slet ikke forbi, og der er endnu meget tilbage at sige og gøre. Ligeledes håber vi, at de studerende vil forstå at Line og Jeg har fokuseret på inddragende processor og lange tidsfrister i arbejdet med Campus 2.0.

Challenge: Losing my religion?

Hvert år holder Aarhus KFS, Kristeligt forbund for Studerende, et ugelangt arrangement, der hedder Challenge. Her bliver de store spørgsmål i livet og kritik af kristendommen taget op. Den 16.-19. april i år inviterer KFS igen alle – studerende, såvel som ikke-studerende til arrangementet.

Videnskaben har bevæget sig fra et simpelt verdenssyn til i dag at accepterer verden, som den ekstremt komplekse enhed den er. Kristendommen står over for dette komplekse verdenssyn. Den hævder at der findes absolutte sandheder. Men er det ikke et forældet synspunkt, der har udspillet sin rolle?

Det bliver diskuteret, når Aarhus KFS arrangerer en uge i kritikkens tegn. Challenge foregår på forskellige videregående uddannelsessteder i Aarhus. Arrangementets Koncept er lunchbars og aftenmøder, hvor et oplæg med eksistentielle temaer bliver fulgt af en debat mellem taler og deltagere. Challengeugen er opbygget af forskellige temaer dagene igennem.

Vi, Andreas, der ikke er medlem af KFS, og Birthe, der er medlem af KFS, deltog i sidste års Challenge. Vi oplevede begge ugen som hyggelig og med en god atmosfære. Det der gør Challenge spændende og speciel er den akademiske tilgang til temaet. Hvert år bliver interessante mennesker fra nær og fjern inviteret til Challenge for at tale om deres fagområder og områdernes relation til kristendommen. Man kan komme til de forskellige foredrag og få svar på nogle af de spørgsmål, man har om kristendom og tro. Oplæggene har altid en spændende vinkel, og der bliver altid sat tid af til personlige spørgsmål, som ofte lægger op til interessante debatter. Da vi sidste år deltog i Challenge, oplevede vi, at vores kritiske spørgsmål til kristendommen og religion blev taget alvorligt. Alle holdninger blev både accepteret og udfordret i et hyggeligt miljø. Efter oplæggene var man velkommen til at blive og fortsætte debatterne, eller bare tage en snak over en kop kaffe.

Vi vil gerne opfordre alle til at tage med, fordi vi begge har haft rigtige gode oplevelser med Challenge. Udover at være fagligt interessant, så er arrangementet en hyggelig uge i godt selskab. Vi er gået derfra med en fornemmelse af, at vi har lært noget nyt, og har fået svar på nogle af vores spørgsmål til kristendommen. Vi deltager begge igen i år og håber på at se alle, kristne eller hedninge – alle er velkomne.