Kategoriarkiv: Corona

Tanker fra en rusuge uden rus

Studiestart og alkohol går hånd i hånd. Vi danskere har mange traditioner for studiestart, og en af de helt klare forventninger til hvad en rusuge skal indeholde, er alkohol. Vi er tre nye studerende som så frem til rusugen, der viste sig at blive anderledes end forventet. Vores corona-restriktive rusuge har fået os til at overveje, om den traditionelle rusuge har et alkoholproblem. For vi mener ikke nødvendigvis, at alkohol er vigtigt for studiestarten. Inden du dømmer os som asociale amøber med landsforræderiske tendenser, så lad os forklare.

 

I år brød coronaen med de faste traditioner, og der var ingen alkohol fra 8-16. Vi må indrømme, at selvom vi havde glædet os til at feste, så var vi faktisk nogle der, i det skjulte, følte en lille bitte lettelse ovenpå alle de ting vi havde hørt om rusugen inden. Og vi tør godt påstå, at vi ikke var de eneste, der var lettede.

En god rusuge

Vores rusuge forløb faktisk rigtig godt. Især på grund af vores tutores store indsats, for at vi skulle få så god en studiestart som muligt. Dagene bestod blandt andet af speed-dating, biograffilm og orienteringsløb. Programmet sluttede klokken 16 hver dag, og ugen var officielt alkoholfri, men det var den naturligvis ikke helt alligevel. Ofte tog vi ud og drak et par øl sammen, efter dagens program. Det var en vellykket uge, som faktisk ledte op til en genovervejelse af de traditionelle rammer for rusugen.

 

Mængden af genstande og antallet af timer du kan holde den kørende, er normalt succeskriterierne for en rusuge. Man kan fristes til at sige, at ugen kan måle sig med en uge på Roskilde Festival. Du må overleve hver introdag med tømmermænd og ingen søvn, og så fortsætte festen. En medstuderende på tredje semester beskriver rusugen som “den fysisk hårdeste og mest udmattende uge i mit liv. Panodilerne var fast inventar i tasken”.  Selvom det, for nogen, kan være fedt at give den fuld smadder, og drikke sig hjerneblæst i en hel uge med sine nye medstuderende, kan det også være hårdt for andre.

Socialt pres

Udover den fysiske udfordring ved introugen er der også et socialt pres, for at drikke alkohol. Man vil gerne fremstå sjov og festlig, og mange tager det som en selvfølge, at man skal drikke sig godt fuld ligesom alle andre. Nu tænker du måske – jamen, man behøver jo ikke at drikke, hvis man ikke har lyst. Faktum er bare, at jo, det gør man faktisk, hvis man ikke vil fremstå kedelig, svag eller socialt akavet.

Dit indtag af alkohol under introugen har nemlig skræmmende stor betydning for dit videre studieliv. En undersøgelse fra EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, har påvist at studerende, som ikke drikker under studiestarten, generelt føler sig dårligere socialt integrerede på studiet, og dermed faktisk også har højere frafaldsrisiko. Hvis ikke man følte sig presset til at drikke alkohol før, så gør man det i hvert fald nu. Og man skal have en usædvanligt høj grad af selvværd, hvis man tør stå ved, at man ikke vil drikke. Til jer der kan – bare vi var flere, der turde! Det er så indgroet i den danske kultur, at det altid hjælper med en øl i hånden, når man skal lære nye mennesker at kende – den idé kan føles nærmest umulig at bryde med.

Socialiserer vi bedst når vi er fulde?

Kan det virkelig passe at vi ikke kan lære hinanden at kende uden alkohol i blodet? Mange kender nok følelsen af, at man bliver lidt en anden udgave af sig selv, når man er fuld. Når man så møder op om mandagen til undervisning, føler man så, at man oprigtigt kender hinanden? Vi vil gerne stille spørgsmålstegn ved den tese, at vi socialiserer bedst, når vi er fulde og opfører os åndssvagt, for det er måske ikke den mest optimale måde, for mange af os, at møde nye mennesker på. Alkoholens centrale rolle under studiestarten er ikke altid lige inkluderende for alle. Den kan selvfølgelig være med til at løfte humøret, og gøre én mere afslappet omkring nye mennesker, men for andre kan alkoholen virke unødvendig.

Når alt dette er sagt, så savnede vi selvfølgelig en sjov fest om fredagen til at slutte en vellykket uge af på. Og den fest venter stadig! … Til engang når det er mere sikkert.

Kunsten at fejre Pride hjemme i stuen

Serier

Har du lyst til at fejre Pride med en rolig seriedag på sofaen? Så har vi tre gode forslag til dig; den eftertænksomme, den morsomme og den afslappende serie.

Queer Eye

Queer Eye er en realityserie, hvor fem homoseksuelle mænd, kaldet The Fab 5, tager ud til en udvalgt person, som grundet livets knubs holder sig tilbage fra at være sit bedste jeg. Hver af mændene i The Fab 5 er ekspert på hver deres livsstilsområde. De er ikke kun eksperter i tøj og frisure, de klassiske elementer i en make-over. Nej, der er også en ekspert indenfor madlavning, indretning og coaching. Det er særligt her Queer Eye bliver en serie ulig nogle make-over programmer, jeg før har set. Serien fokuserer ligeså meget (hvis ikke mere) på den indre forandring, som den ydre. Hver af afsnittene kommer ned i de mest sårbare og følsomme dele af livet (selvfølgelig på den der meget amerikanske ‘følelserne uden på tøjet’-måde). Hvert afsnit er en følelsesmæssig rutsjetur, som bliver hængende i én — længe efter afsnittet er ovre. En fantastisk serie, der virkelig ender med at blive en øjenåbner.

RuPauls Drag Race

En amerikansk realityserie om mænd, der udøver Drag og kæmper i diverse konkurrencer. RuPauls Drag Race er en serie som mange nok kender, men som ikke nødvendigvis falder i alles smag. Jeg skal da også være ærlig at sige, at jeg skal være i et bestemt humør, for at kunne se på de mange Drags’ overdrevne evne til at skabe skandaler, skænderier og drama ud af ingenting. I sidste ende, er det en utrolig sjov serie, hvis man er til den slags. Serien er ikke nødvendigvis det bedste eksempel på at lære mere om Dragqueens, da de i RuPauls Drag Race ofte fremstår overdrevet karikerede, men til tider indeholder serien dog sine få eftertænksomme og følsomme øjeblikke. Dét man i stedet kan tage med sig fra serien er ideen om, at køn er en menneskeskabt illusion. Serien viser dig at det kan være sjovt at give slip på samfundets ciskønnede normer, og at det er muligt at lege med vores maskuline og feminine sider.

Modern family

En af mine absolut yndlingssitcoms, Modern family, er en af de serier, jeg egentlig kan glemme tilhører LGBTQ-kategorien på Netflix. I serien følger vi tre familier, hvor en af familierne er det homoseksuelle par  og deres adopterede vietnamesiske datter. Fordi de tre familiers hverdagsliv får lige meget skærmtid, skiller det homoseksuelle par sig ikke ud fra de to andre heteroseksuelle familier, og hvilket gør at serien på sin vis med til at normalisere regnbuefamilien. Mitchell og Cameron har dog også sine problemer grundet deres seksualitet, og det er i høj grad med til at skildre de moderne udfordringer, som det kan føre med sig at være homoseksuel. Mændenes fædre har accepteret sønnernes seksualitet, men bliver gang på gang sat på prøve i mødet med det uvante. Parret møder flere gange spørgsmålet om hvem der så er ”kvinden” i forholdet, samtidig med at de selv må finde ud af rollen som fædre for et fælles barn. En fantastisk sitcom, hvis du bare har brug for at slappe af, mens du stadig får et indblik i regnbuefamiliens liv.

Bøger

Har du lyst til at dykke lidt dybere ned i emnet og lære mere om LGBT+ miljøet og de udfordringer, som miljøet også kan rumme? Så har vi tre gode forslag til bøger med fiktion, fakta og det derimellem.

Call me by your name

Call me by your name er André Acimans fiktive roman, om den italienske teenagedreng Elios forelskelse i Oliver — en amerikansk fyr midt i tyverne, der arbejder for Elios far, hen over sommeren. Efterhånden som Elio kæmper med sin forelskelse, erfarer han, at Oliver måske har det på samme måde. Bogen er både et blik ind i den unge teenageforelskelse, det grænsesøgende sind og mest af alt lidenskaben mellem to mennesker. Det er dog også en eftertænksom og vemodig bog, om at uanset hvor smuk kærligheden kan være, er den til tider svær at forene med det virkelige liv. Desuden er bogen også blevet filmatiseret, og jeg synes at filmen Call me by your name er ligeså fantastisk som bogen.

Kønsballade

Hvis du læser eller har læst på nærmest hvilken som helst humaniorauddannelse, har du nok stødt på Judith Butler og hendes værk Kønsballade (Gender Trouble). Værket, der udkom første gang i 1990, har været en stor inspiration for diverse køn- og queerteorier. Butler beskæftiger sig særligt med ideen om køn som en social konstruktion. Således sætter hun ord på den banebrydende ide, om at køn er noget vi i nogen grad performer — og dermed at vores væremåde ikke nødvendigvis er bestemt af vores biologiske køn. Ønsker du derfor at blive lidt klogere på hele debatten, om hvad køn er, og hvorfor vi bruger køn til at forstå os selv, er Butler et godt sted at starte.

Den, der lever stille

Den, der lever stille er den prisvindende autofiktive roman om Leonora Christina Skovs opvækst og hendes søgen efter sig selv. Da Leonora endelig flytter hjemmefra, kaster hun sig ud i romantiske relationer til kvinder — en side af sig selv hun har undertrykt i barndommen. Leonoras nyfundne seksualitet er dog ikke uden problemer. Hendes forældre nægter at acceptere hende, for den hun er. Det fører Leonora ind i en længere kamp i forståelsen af sig selv — for hvad er egentlig vigtigst? Hendes forældres kærlighed eller retten til at være sig selv? Jeg synes det er en meget lærerig og virkelighedstro roman om at finde sig selv, når man samtidig forsøger at rette sig efter andres forventninger til én.

Sange

Har du egentlig bare lyst til at fejre Pride med en god sang i bussen eller derhjemme, så har vi tre gode sange, du kan skråle med på.

Girls like girls

I sangen Girls like girls af Hayley Kiyoko bliver det at piger kan lide piger sidestillet med drenge, der kan lide piger, og sangen forsøger netop derfor at sætte den lesbiske seksualitet på lige fod med den heteroseksuelle. Sangen udfordrer særligt de mænd, som føler at deres seksuelle domæne bliver overtaget af uvedkommende kvinder. Sangen får også et særligt smukt udtryk, når det kobles med musikvideoen, hvor to veninder undervejs i videoen opdager deres tiltrækning til hinanden. Det ender dog “galt” da den ene piges fyr opdager det.

Born this way

Den kendte klassiker Born This way af Lady Gaga er efterhånden ved at kunne kalde sig en ”LGBTQ Anthem”. Sangen, der flere gange gentager ”I was born this way”, handler om, at man ikke kan flygte fra den, man er, så man kan lige så godt være sit fulde jeg – uanset hvem det så end måtte være. Sangen akkompagneres desuden af en musikvideo så kreativ, at sangen i sig selv nærmest bliver et kunstværk, som kun Lady Gaga kan formå det.

Same love

Same love Af Macklemore, Ryan Lewis og Mary Lambert må nok siges at være en af de mest rammende sange, om de mange modstridende komplekser, der findes i vores samfund (eller nok nærmere det amerikanske samfund), når det kommer til LGBTQ miljøet. Hver linje har en eftertænksom pointe, og jeg vil derfor foreslå at høre sangen med teksten ved siden af. En fantastisk sang der med fordel kan høres igen og igen.

Vil du gøre noget?

Ønsker du selv at være mere inddraget i LGBT+ miljøet i Aarhus, så bliv en del af miljøet i LGBT+HUSET.

Bliver der en rusuge i år? Cheftutorer fra Uddannelsesvidenskab og Idéhistorie giver deres bud

 

UPDATE: AU har netop meldt ud, at studiestarten bliver fysisk. Læs mere sidst i artiklen.

Der hersker ret stor forvirring om introugen. Ved i, hvad der kommer til at ske?

Marica: Der kommer hele tiden nye opdateringer, som er lidt svære at følge med i. Ingen ved jo, hvordan coronasmitten udvikler sig. Vi ved for eksempel heller ikke helt i dag, seks dage før studiestarten, hvad vi kan forvente i næste uge. Det er frustrerende, men vi må bare planlægge ud fra de restriktioner vi allerede har fået, og så se hvad der sker. Når det så er sagt, kan jeg godt undre mig over at studiestarten ikke er et emne som regeringen snakker om, så universiteterne har en klar idé om hvad de kan gøre. Der er ret vigtigt at de nye studerende får en god og god tryg studiestart, og regeringen burde tage stilling til de mange tusind studerende, der starter i disse uger, synes jeg.

Marie: Ja, det er ikke nemt at finde rundt i universet af mailkorrespondancer, restriktioner og tidsplaner, men vi tager en dag ad gangen og forsøger at dække os ind, hvad angår alle scenarier. Jeg kan kun sige, at vi lige nu (på idéhistorie og filosofi, red.) regner med at kunne afvikle ugen med en kombination af digitalt og fysisk fremmøde, men arbejder også på programmer, der kører 100% digitalt.
Vi venter også på udmeldingerne, så tror desværre ikke vi kan gøre folk meget klogere. Vi kender ikke selv helt svarene. Men selvfølgelig gør vi vores bedste for at studiestarten bliver så god og informationsrig som mulig.

Har i nogle backup-planer for hvad der skal ske hvis det hele slet og ret bliver aflyst?

Marica: Vi har som cheftutorer lavet et ”Plan B”-program, der er 100% digitalt. Hvis det bliver aktuelt, har vi dog planer om at få de fleste af vores sociale aktiviteter planlagt i løbet af efteråret. Vi har for eksempel ”Den store dannelsesrejse” og nogle aftenhygge-arrangementer med fællesspisning, som vi tænker kan blive arrangeret en weekend i den nærmeste fremtid, så de nye studerende ikke bliver snydt.

Marie: Vi har ikke lagt noget fast endnu, men vi ønsker at følge op på de forskellige sociale områder, når situationen er til det. Efter egen mening så er studiestarten en betydningsfuld ting, som betyder meget for éns liv på universitetet, og derfor vil vi gøre vores bedste for at prioritere det i den kommende tid.

Hvordan har det påvirket jeres egne forberedelser til det kommende semester?

Marie: Det er en super godt spørgsmål. Jeg håber selvfølgelig ikke at det kommer til at påvirke mit kommende semester. Jeg starter selv på tilvalg i år og føler mig derfor lidt som en af de nye, der gik ind i det med en masse forventninger om socialt samvær og fremmøde, men må også selv fortsætte på online undervisning og med en skærm imellem kommende studiekammerater.
Det føles dog lidt som at være gået ind til noget og nu sidder i lidt noget andet. Den følelse, kommer de kommende studerende helt sikkert også til at have, og det er jo ærgerligt. At tro at en digital studiestart kan gøre op for den oplevelse man normalt har, er ganske naivt. Jeg synes AU mangler lidt en anerkendelse af, at studiestart og undervisning bare ikke er det samme, når det foregår digitalt. Jeg har selvfølgelig respekt for folkesundheden og restriktionerne, da de selvfølgelig ikke er hevet ud af ærmet på grundløst område, men det er stadig ærgerligt.

Marica: Jeg føler faktisk jeg har glemt min egen semesterstart lidt med alt den planlægning. Så den har jeg ikke så godt styr på. Og det er en del mere frustrerende at arbejde som tutor. Jeg kan mærke at motivationen falder, og der skal et større stykke arbejde til for at motivere mine medtutorer.

Har i nogle gode råd til de nye studerende? — Hvad kan man gøre selv, for at få en god start på studiet?

Marie: Det er svært at give gode råd, som ikke kan fremstå en smule irriterende på nuværende tidspunkt — men jeg vil da helt sikkert sige til de nye, at jeg håber de kan holde humøret oppe, og huske på at det forhåbentligt ikke er for evigt. Vi på idéhistorie skal i hvert fald nok tage revanche på senere tidspunkt , det lover jeg!

Marica: Hold humøret oppe! Ik’ bekymre jer for meget. I skal nok få lov til at møde jeres medstuderende — om det så bliver helt digital eller semi-digital studiestart. Jeg kan godt forstå, at det er lidt usikkert og forvirrende, men I må gå den næste uge i møde med en god portion optimisme. Tutorerne er klar på at stå mere digitalt til rådighed i den kommende tid, så I må endelig skrive!

UPDATE: Mens denne artikel blev redigeret, meldte AU ud, at den fysiske studiestart bliver til noget. Find nyheden på Aarhus Universitets facebookside

Vi nåede at få en kommentar fra Marica med

Marica: Jeg er glad! Det betyder virkelig meget, at vi får lov til at vise dit nye studerende rundt fysisk, og ikke skal forsøge at “ryste sammen” socialt på zoom eller give digitale rundvisninger. Det tror jeg er meget vigtigt og det er godt, at ministeriet prioriterer at holde fast i en fysisk studiestart. Det er selvfølgelig også kun muligt, fordi universitetet har lavet så mange forbehold og restriktioner, og vi er derfor endt ud med et program, hvor vi forsvarligt godt kan være på uni fysisk. Vi glæder os!

Alt dét vi kan glæde os til

Corona har anskaffet sig en hulens masse dårlig medieomtale – og med god grund. De sidste par måneder har vendt op og ned på verden. Jeg har fx skrevet om, hvordan du undgår, at myrde din roomie under lockdown og hvordan effektiviteten er dalet som resultat af lockdown, men nu er det som, at der endelig er lys for enden af tunnelen.

Jeg har under lockdown bemærket en række ting, som jeg aldrig troede, at jeg ville savne, men som jeg nu virkelig glæder mig til at kunne gøre igen. Jeg har kreeret et lille positivt skriv om alle de ting, som corona-lockdown har fået mig til at indse, at jeg faktisk savner og glæder mig til, at jeg skal igen! Følg med her – måske du kan se dig selv i nogle af dem.

At komme i gang med alt det nederen, som at gå på arbejde og gå i skole. Jeg glæder mig til, at mit liv ikke udspiller sig på den samme scene (min lejlighed) hele dagen lang. Bare en lille ting, som at stille vækkeuret kl. 7:30, snooze tre gange, vælte ud af sengen og halvsove i badet for derefter at trække i jeans, der strammer lidt mere end de sweatpants, jeg bor i nu. Hælde en dårlig instantkaffe i et termokrus og suse ud af døren for at nå en bus. Hold nu op, hvor jeg glæder mig til at have travlt igen. Få den der følelse af udmattelse efter en lang dag afsted. Jeg glæder mig til at komme hjem og føle, at jeg har udrettet andet end at gå mine 10.000 skridt.

At holde kæft og bare…. være. Jeg er en snakker. For eksempel har min far altid sagt: “Amanda, du behøver ikke snakke for at trække vejret”, men på det seneste har det sgu føles sådan. Alle de her virtuelle måder at være sammen på lægger op til, at man SKAL finde ting at snakke om. Man er ikke bare i et zoom-rum med vennerne uden at tale sammen, fordi det føltes akavet, og man går ikke en tur med en veninde uden at tale sammen. Jeg savner at være til en koncert eller på en klub, hvor musikken er så høj, at jeg ikke kan høre, hvad nogen siger, men bare er. Hvor man står og er en del af en stemning, og bagefter går hjem med følelsen af, at have haft den fedeste aften uden at have snakket med en eneste sjæl.

At de forpulede fitnesscentre åbner. I starten af lockdown skrev jeg en artikel, hvor jeg rådede folk til at dyrke yoga hjemmefra – glem alt om det. Jeg gider det ikke mere. Jeg savner at komme ned i Fitten og ligge på en måtte, der lugter af andre menneskers sved og lave en trebenet hund, mens jeg får en fod i hovedet fra hende foran mig, og yogainstruktørens stemme kører på repeat som et kassettebånd. Det er bare ikke det samme at sidde og sige “Namaste” for sig selv hjemme på soveværelsegulvet, mens kæresten sidder i rummet ved siden af og råber ’’Der var sgu da offside!’’af sin playstation. Det er sgu ikke særligt zen. Så jeg glæder mig virkelig til at komme på et godt yogahold igen!

At koge af raseri i en lufthavn. Jeg plejer at hade den stress, der er op til en udenlandsrejse. Man pakker altid for sent, hvilket er slemt nok i sig selv, men det værste er køen i lufthavnen, securitychecks og forsinkede fly. Jeg er født uden tålmodighed, og der er intet, der kan sætte mit pis i kog som at befinde mig en lufthavn – men det er ligesom også en del af præmissen. For jeg vil gå igennem security, stå i kø og være forsinket 10 gange på samme dag, hvis det bare betød, at jeg snart måtte komme ud og rejse! Jeg glæder mig virkelig til at hoppe i en turistfælde, hvor man giver alt for meget for en opvarmet lasagne, at købe en dum magnet der afbilleder Rhodos til 5 euro og bare leve mit bedste turistliv.

At betale en halv arm for en fadøl. Jeg hader at betale overpris for ting, men jeg savner at give 50 kr. for en fadøl nede på Café Jorden, som derefter bliver til 10. Jeg glæder mig til at sige: ’’Fuck det, vi ved aldrig, hvornår det er godt vejr igen’’ og købe en runde mere, mens jeg sidder under en terrassevarmer, pakket ind i Tuborg-tæpper i 15 grader og lader som om, at jeg er midt på Ramblaen i Barcelona.

Den her liste kunne for fire måneder siden havde været en opremsning af ting, der kun irriterede mig, men lockdown har fået mig til at se anderledes på min egen tilværelse. Den har fået mig til at indse, hvor mange ting jeg tager forgivet. Jeg håber, at jeg i fremtiden vil tænke mig om en ekstra gang, når jeg står og er pissesur i en lufthavn eller bander over at skulle give 50 kr. for en fadøl. Jeg håber, at jeg vil tænke tilbage på den her mærkelige periode, hvor alle de irriterende ting har været taget fra mig. At jeg til den tid vil sætte pris på overhovedet at få lov til at være der.

Show me those faces!

Ak ja. Her kommer endnu et af de forbistrede indlæg om Corona. Har vi ikke allerede hørt nok? Jo, det har vi vel. Men jeg laver alligevel lige et indspark. Et mere personligt af slagsen – et om ensomhed, fællesskab og smukke ansigter.

En af de få glæder vi har ved online undervisning er, foruden manglende transporttid, at man ikke behøver dresse sig op, før man skal afsted. Man kan ligge i sin bløde seng i et par beskidte underhyler og spise resterne af gårsdagens pepperonipizza med dressing, mens man er seriøst koncentreret om sin undervisning. Det er nemt, det er rart, og det er befriende at være sluppet løs fra besnærende sociale normer om at være pæn i tøjet og gå i bad og den slags. Man lader bare være med at tænde sit webcam. Nemt. Så kan man også smutte på lokum eller gå ud og lave en kop kaffe uden at nogen siger noget til det.

Det er selvfølgelig rart og bekvemmeligt. Men jeg synes også, at det er lidt ærgerligt. For mig er forelæsningerne ikke bare der, hvor jeg kommer og bliver fyldt med viden – det er også der, jeg siger hej til mine venner og medstuderende, får mig en sludder for en sladder og køber skodkaffe sammen med de andre nede i kantinen. Og ikke mindst er det her, jeg ser mine gode venners ansigter.

Første gang på Zoom havde vi næsten alle kameraerne tændt. Det var både en underlig, men også en sjov oplevelse at se mine medstuderende i deres egne, hjemlige omgivelser. Det var sjovt at se folks søvnige øjne og af webcammet lettere forvrængede ansigter samlet på min computerskærm. Men de sidste par forelæsninger er det som om, at det er ændret – færre og færre kameraer er tændt. Flere og flere af mine medstuderende viser sig kun i form at et bogstav i en grå boks. En forelæsning er blevet en mere ensom oplevelse.

Jeg skal ikke beklage mig. Jeg har også selv haft kameraet slukket, så jeg kunne pille næse og drikke daggammel sodavand uden, at nogen sagde noget til det. Og jeg forstår lige så godt de andre. Samtidig er det også, rent praktisk, bedre for internetforbindelsen, at folk slukker deres kamera og mikrofon. Men – jeg savner nu alligevel at se jeres ansigter. Jeg ser ikke mange af dem for tiden, og nogen gange er det bare rart, at se dem man kender. Måske er det en eller anden irrationel bekræftelse af, at vi alle er i samme båd? Jeg ved det ikke. Alt jeg kan sige er, at det ikke er det samme at være til forelæsning med 30 grå bokse. Jeg forstår jer godt – men helt ærligt. I er alle skønne og smukke, også med morgenhår og krummer i mundvigene. Show me those beautiful faces!

Corona: ”Vi er mennesker mere end blot studerende, der skal lære et pensum”

Sengekontor og Netflix-forelæsning

Universitetets døre er låst. Ledelsen sender mail efter mail ud til universitetets mindste forgreninger fra deres hjemmekontorer for at kordinere, hvordan undervisningen skal afvikles. De studerende sidder hjemme til forelæsning. Underviseren spørger, mens øjnene flakker mellem kameraet, computerskærmen og noget bag den, om der er hul igennem. Kan man høre, hvad der bliver sagt? Forelæsningerne er – ligesom kaffeaftalerne, fredagsbarerne og koncerterne – blevet digitaliseret.

Som erstatning for de gamle forelæsninger i auditorier foregår alt gennem en computerskærm. Det er blevet sværere at strukturere sin hverdag, når det hele foregår i hjemmet. Der er risiko for tekniske problemer. Forbindelsen halter, og computermikrofoner og højtalere forvrænger underviserens stemme. Selv hvis alle studerende sidder foran hver deres computer, i hver deres hjem og rynker på panden af forvirring og afbryder deres hidsige noteskrivning, ved forelæseren det ikke. Før nogen skriver en besked. Det er ikke det samme. Det kræver mere af både underviserne og de studerende at interagere på samme måde, som de plejede, og der er endnu ikke undersøgelser, der klargør, om noget af læringen går tabt på sin tur gennem æteren.

Aarhus Universitet bruger normalt, før COVID-19, en blanding af onlinelæring og tilstedeværelsesundervisning. Det gør de, fordi det at være studerende er mere end at møde op til undervisningen og lære faget. Det er at bo i en studie-by. Det er at udnytte campus’ mange muligheder. Studiemiljøet virker inddragende på en. Det hjælper på læringen. Det hjælper at involvere sig og indgå aktivt i sin uddannelse i stedet for at stemple ind til en forelæsning og stemple ud igen, når den er slut. Når den optagede undervisning med sin play-knap og sine to timers varighed minder en om en film på Netflix, opstår der en klassisk faldgrube. Man sætter den på og har en ide om, at man lærer det. Men som Mikkel Godsk, undervisningsudvikler og leder af Medialab siger:

”Det er meget sjældent, det sker”. 

Han arbejder sammen med de andre pædagogiske centre om at råde underviserne på Aarhus Universitet. Ifølge ham er der to ting, man kan gøre for at lære bedre:

”Man skal sørge for at være aktiv og være bevidst om, at man skal afprøve sin viden. Ved at præsentere og bruge det, man burde have lært, finder man ud af, hvad man i virkeligheden har lært. Det er vigtigt.”

Fjernundervisning kan fungere

Det er et problem, hvis undervisningen virker fjern. En af de største udfordringer med omlægningen har været mangel på tid. Onlineundervisning er sjældent én til én digitalisering af tilstedeværelsesundervisning. I stedet for, at en forelæsning på to timer nu afspilles på computeren, involverer onlineundervisning typisk kortere videoer eller aktiviteter såsom quizzer. Der kan være små opgaver, man diskuterer med sine medstuderende eller afleverer, så underviseren kan gå ind og se besvarelsen og håndtere potentielle problemer med en supplerende video eller en videre forklaring.

”Den slags omlægning er ikke mulig med så kort frist, som der har været. Det var nærmest fra den ene dag til den anden. Man har sat strøm til den undervisningsform, som man brugte før, og så har man gjort forskellige tiltag for at gøre det mere velegnet for onlineundervisning,” siger Mikkel Godsk.

Det handler om at udnytte teknologien. Optagede forelæsninger giver mere frihed og fleksibilitet. De studerende vælger selv, hvor og hvornår på dagen eller natten de studerer. Man kan spole i de optagede forelæsninger. Det giver mulighed for at gennemgå pensum i sit eget, og ikke underviserens, tempo. Det handler om at udnytte teknologien.

En ny måde at studere og undervise på

Det er vanskeligt at gøre sig selv klar og modtagelig for undervisning, når man ikke forlader sin hybel, men det hele foregår gennem en skærm. Derfor er det vigtigt at gøre sig synlig til forelæsningerne. Hvis ikke man kommunikerer synligt, eksisterer man ikke i et onlineforum. Hvis ikke man byder ind med svar eller skriver til sin underviser og de andre, går man glip af den dynamik, der sker mellem underviser og studerende. Man hører ikke, hvad de andre studerende har af problemer, og hvad de får til svar. Man distancerer sig selv fra undervisningen:

”Man skal undgå lurpasning. Også selvom man er usikker på, om man har ret. Der er helt sikkert også andre, som har de samme problemer.” siger Mikkel Godsk.

Digitaliseringen besværliggør dialogen. Både mellem den studerende og underviseren, men også indbyrdes mellem de studerende. Der er ikke samme mulighed for at vende sine tanker om den kommende aflevering eller sin frustration over antallet af mails med vigtige datoer, man har fået. Mikkel Godsk fremhæver, at underviserne især savner sammenspillet med de studerende:

”De studerende må rigtig gerne kommunikere til underviserne på en eller anden måde. Der skal man ikke tage fejl af underviserne. I den her situation skal man ikke være bange for at ytre til sin underviser, hvad man godt kunne tænke sig. Jeg tror faktisk, de rigtig gerne vil høre det,” siger Mikkel Godsk.

Han foreslår, man får underviseren til at lave et diskussionsforum til stort og småt på Blackboard (universitetets intranet). Det kan være uformelt, hvor folk tager billeder af bordet, de sidder og arbejder ved, eller sikrer sig, at deres opgaveidé ikke er lige så urealistisk som ideen om en månelanding i det tolvte århundrede.

”Det giver en social karakter, der åbner for, at vi er mennesker mere end blot at være studerende, der skal lære et pensum.”

Det hænger sammen. Hvordan man studerer, at man gør det i fællesskab, at der er dialog mellem underviser og studerende. Måden, man er studerende på, er forandret, ikke spoleret, og der forsøges villigt at være sociale, at studere og at undervise.

Der er mere hjælp og flere tips at hente om online studiearbejde på Studypedia

Corona: Min produktivitet, motivation og sociale relationer er påvirket – hvad gør jeg?  

1. Produktiviteten: Når to-do-listen bliver en maraton og ikke en sprint

 Jeg har snakket meget to-do-lister og tro mig, jeg elsker dem stadig, men under den her mærkelige tid, har jeg haft det lidt ambivalent med mine ellers elskede lister. De gør mig i dårligt humør, fordi jeg aldrig får dem udført! For mig flyver tiden afsted, og det hele kludrer lidt sammen oveni kasketten, og jeg er ikke helt så produktiv, som jeg gerne vil være. For at undgå den dårlige samvittighed har jeg set mig nødsaget til at skifte strategi. To-do-listen er kommet for at blive, men i stedet for at lave lange lister med urealistiske målsætninger, så skriver jeg ting ned, som jeg VED, at jeg kan nå. Det kan fx være at læse én pensumtekst, tømme opvaskemaskinen og se et Netflix-afsnit. Alt dét, som jeg når derudover, er ekstrapoint i min bog. Det giver mig en god fornemmelse i maven.

 

2. Motivationen: Mere tid giver mindre lyst

Er jeg den eneste, der har det sådan, at jo mere tid jeg har, og jo færre ting jeg skal, jo mindre får jeg gjort? Hvis jeg har skide travlt og skal være tre steder på samme tid, så er jeg mest motiveret, men når jeg vitterligt har én ting, jeg skal nå, så kan jeg udskyde det i flere dage. Der har da også været en forelæsning eller to, hvor jeg er ’’forsvundet’’ ud af Zoom-rummet, fordi jeg ikke har kunnet overskue den ene ud af de to forelæsninger, jeg har på én uge – og det dur simpelthen ikke! For det giver mig en følelse af utilstrækkelighed. Jeg har dog på fornemmelsen, at lidt struktur ville mindske den følelse af utilstrækkelighed. Jeg prøver derfor at inddele min hverdag, således at jeg i tidsrummet fra 10-14 arbejder effektivt med studiearbejde, og alt sjov og ballade kommer enten før eller efter.

 

3. De sociale relationer: ’’Vi kan bare lige skypes ved’’ – nej, vi Skyper onsdag klokken 21:00. Sharp.

 Det sidste jeg har lagt mærke til, at den manglende struktur går ud over, er mine sociale relationer. Jeg savner mine venner, og jeg savner mine klassekammerater! Men jeg oplever også, at jeg er kommet ind i min egen lille corona-bobbel. Jeg har vænnet mig til ikke at have aftaler – og det har mine venner også. Derfor er det ekstremt vigtigt for mig at aftale skype-møder i god tid og holde fast i dem! Selvom det kan være fristende, at udskyde fordi man lige er godt begravet i en serie og har alt tid i verden, så ved jeg også, at jeg efter at have talt med andre mennesker udover min cellekammerat, har fornyet energi og har fået lidt nye historier og perspektiver på den her mærkværdige situation.

Det var mine råd til, hvordan vi kommer igennem corona med både beståede eksaminer, gode venner og god samvittighed. Hvis du ikke får efterlevet nogle af dem, så gør som adfærdsekspert Morten Münster siger; tilgiv dig selv.

Corona: Hvordan har udvekslingsstudenterne det under pandemien?

For udvekslingsstudenter er hjemve og ensomhed ikke helt uvante følelser. De kan opstå, når man opholder sig i en anden kultur over længere tid.  Disse følelser kan være forfærdelige at gå rundt med, og bliver nemt forstærket under højtider og i usædvanlige situationer

Som alle ved, så står verdenen i en ekstraordinær situation, så hvordan takler  udvekslingsstudenter denne situation?

Jeg har taget kontakt til tre af AU’s internationale udvekslingsstudenter for at høre om, hvilke overvejelser de gør sig om at rejse hjem, hvordan de takler isolationen, og hvordan de får adgang til regeringens information. Udvekslingsstudenterne jeg har snakket med hedder Godchapun Sikka fra Thailand, Camilla Cellari fra Italien og Myrian Bendjema fra Frankring.

Camilla Cellari overvejede i starten at tage hjem, men hun valgte alligevel at blive, da situationen i Italien er forfærdelig og langt værre end situationen her i Danmark. Hun vurderede, at det nok var langt mere sikkert at blive her. Dog bekymrer hun sig meget for sine gamle bedsteforældre, som er i risikogruppen.

Myrian Bendjema fortæller mig, at han er en af de 15 ud af 200 udvekslingsstudenter fra Frankrig, som har valgt at blive. De mange franskmænd valgte at tage hjem i løbet af de første dage af Danmarks nedlukning. Dog valgte Myrian Bendjema at blive, da han vurderede at trods sit afsavn til sin familie, så ville det være mere sikkert at blive i Danmark end at rejse hjem. Ifølge Myrian Bendjema, så er det en god ting, at restriktionerne her i Danmark ikke er ligeså strenge, som de er i Frankrig. Her er mere roligt, og der er større mulighed for at opholde sig udenfor, hvilket Myrian Bendjema værdsætter.

Godchapun Sikka har ingen tanker om at forlade landet. Både hendes hjemland Thailand og Danmark gør, hvad de kan for at holde styr på situationen. Hun føler sig dog meget deprimeret over, at hendes udvekslingssemester er blevet så påvirket, og at intet vil gå som planlagt.

Fanget i egen lejlighed 

Camilla Cellari og Myrian Bendjema deler Gochapuns Sikka følelse. De havde glædet sig meget til deres ophold her i Danmark, og at de føler sig frustreret og triste over, at verdenssituationen har udviklet sig, som den har gjort. Camilla Cellari beskriver følelserne sådan:

Being an exchange student should be the best experience in your life as a university student. Being an exchange student during the Coronavirus pandemic can be the most challenging experience ever. You leave your home full of hopes, you expect great adventures and lot of time to spend with friends, and you actually end up with (at least) a month of self isolation”.

Foråret 2020 skulle altså være en af de mest fantastiske oplevelser i Camilla Cellaries liv, men i stedet er hun og mange andre udvekslingsstudenter endt som fanger i egen lejlighed. Så mens vi andre studerende brokker os over kapsejladsen ikke bliver til noget, sidder udvekslingsstudenterne og drømmer om de oplevelser, som de havde håbet at få i løbet af semesteret. Oplevelser som var enestående og ikke blot kan oplevelses næste år.

Ligesom danskerne så gør udvekslingsstudenterne også, hvad de kan for at modvirke ensomheden og isolationsfølelsen. For eksempel bruger de teknologiens kommunikationsmuligheder og tager gåture med god afstand.

Godchapun Sikka fortæller, at både hendes danske venner og vennerne hjemmefra prøver at opmuntre hende, hvilket gør alt mere overkommeligt. Myrian Bendjema snakker jævnligt med sine venner i Frankrig og går den samme tur i skoven med de samme venner. Camilla Cellari derimod er taknemlig for, at hun bor sammen med tre andre udvekslingsstudenter, da hun så har nogle at snakke med under isolationen. Ligesom alle andre i Danmark, så står de sammen – hver for sig.

På jagt efter information på engelsk

Men i modsætning til størstedelen af befolkningen i Danmark, så snakker ingen af de tre udvekslingsstudenter dansk. Så hver gang der har været pressemøde og andre vigtige informationer fra myndighederne, så har Godchapun Sikka, Camilla Cellari  og Myrian Bendjema været nødsaget til at søge informationerne andetsteds. Dette sker for eksempel i grupper på Facebook og Whatsapp, hvor nogen har oversat informationerne til engelsk. Denne søgen efter information var i starten lidt problematisk, men de tre studerende har fundet en god rutine til at få fingrene i informationerne. For eksempel bruger Camilla Cellari ’The Copenhagen Post’, da siden giver en jævnlig og grundig update. Camilla Cellari påpeger desuden, at det er nemt at komme til informationerne, da alle danskere snakker engelsk.

Det er udfordrende at være udvekslingsstudent grundet alle komplikationerne forbundet med pandemien. Disse tre udvekslingsstudenter valgte at blive i landet.  Under omstændighederne har de det godt, men de får ikke det fantastiske ophold, som de have glædet sig til. Forhåbentligt ender deres udveksling alligevel med at være en positiv oplevelse.

APRILGUIDE – FaceTime edition

Nu har vi i flere uger brugt FaceTime, Skype og diverse tjenester som erstatning for filmaftener og byture med venner og veninder. Selvom det er hyggeligt og godt at catche op over et videomøde, så lad os være ærlige… Der er ikke længere så meget nyt at fortælle. Derfor har jeg samlet fem lege, som I kan kaste jer over på FaceTime – når snakken er halvdød.

 

  1. Gæt og grimasser

Kom op ad sengen og sluk for Netflix, som vi alle har brugt på grænsen til det skamfulde. Gæt og grimasser er en klassiker, som næsten alle kender. Det er en nem leg, hvor kun fantasien sætter grænser, og så er den altid garant for et godt grin.

Sæt computeren i passende afstand og højde, og gå nu i gang med at mime for vennerne. I kan alle blive enige om en bestemt kategori, som I skal mine indenfor. Det kan være dyr, kendte personer, film eller I kan måske parodiere hinanden. En god portion selvironi, er altid godt – især i hårde tider, som denne.

Den første der gætter, hvad dine fagter skal forestille, vinder.

Lad turen gå på skift mellem deltagerne i videomødet, hold score og grin lidt af hinanden.

 

  1. Find tingen

Denne leg er super sjov og kræver, at man er hurtigere end de andre.

Alle, der er med i gruppevideoen, laver 5-10 sedler (I vælger selv hvor mange, alt efter hvor mange, der er med). På sedlerne skal I skrive noget, som kan gå under overskriften: ”Ting du kan finde i hjemmet”. Det kan være fjernbetjening, tandbørste, løbesko, deodorant eller telefonoplader. I kan også blande det med overskriften: ”Farver”. Her skal I finde noget i en bestemt farve fx gult, grønt, lilla osv. Så bliver det en blanding af bestemte ting og ting, der blot har en bestemt farve.

Man skiftes til at trække en seddel op af sin skål, og det, der står, skal nu findes. Den, der finder det først og sidder tilbage med det foran kameraet, har vundet. I skiftes hver især til at trække en af jeres sedler. Leg indtil der ikke er flere, og hold score undervejs. Måske I endda kan få pulsen lidt over Netflix-pulsen.

 

  1. Tunge

Denne leg kender mange måske fra byture, hvor diverse drukspil ofte er på programmet. Så savner I byture og fest med vennerne, skal I endelige tage jeres yndlingsalkohol frem. Og ellers er legen også hyggelig uden!

Hav hver jeres kortspil. Det gælder nu om at få fire ens først. I har fire kort på hånden og trækker en efter en et nyt kort fra bunken. Byt et kort ud indtil, I får fire ens kort. For at gøre spillet sværere kan I aftale at tage 2 x 4 ens kort ud af spillet. For eksempel tage alle fire konger ud og alle fire 8’ere ud.

Når man får fire ens kort på hånden, rækker man diskret tungen ud af munden. De andre skal nu være opmærksomme og følge trop. Den sidste der opdager det, og dermed er den sidste til at få tungen ud af munden, har tabt. Har I en øl ved hånden, kan taberen i bedste drukspilsstil tage 3 slurke af øllen. Der er ikke noget i vejen for at drikke sig lidt snalret.

 

  1. Quiz

Hvem elsker ikke en god quiz? Heldigvis er quizzen ikke en leg, vi er nødt til at droppe, bare fordi vi ikke må være sammen med alle vennerne.

Inden aftenens videomøde skal I aftale hvem, der står for dagens quiz. Det kan være om lige det, I selv ønsker. Er I alle fx vilde med musik, gør Spotify og andre musiktjenester det let for os, at lege quizmaster og DJ i én.

Personen, der har lavet quizzen, er selvfølgelig quizmaster, og de andre, som er med i videosamtalen, er benhårde konkurrenter.

Spørgsmålet læses op, og den første der melder ind, må svare. I kan selv bestemme, om et forkert svar eventuelt skal give de andre deltagere et point. Quizmasteren holder som dommer også styr på pointene.

Knap en øl eller en sodavand op og skål indimellem, så er det faktisk næsten som de fredage, vi kender.

 

  1. Vind en kategori

Nu handler det om at være skarp og vide noget. I hvert fald indenfor nogle bestemte kategorier.

I vælger på skift en kategori, som runden skal omhandle. Det kan være kærlighedsfilm, fodboldspillere, danske forfattere, ABBA-sange, ædelgasser, danske retter, bilmærker og så videre. Herefter gælder det bare om på skift at nævne nogen eller noget under kategorien. Den, der ikke kan komme på noget eller nævner noget, der er blevet sagt tidligere, har tabt runden.

Sidder du med et bud, du selv tænker er helt genialt, kan du gemme det til senere i runden, når det virkelig spidser til med at komme på noget. Men pas på, måske bliver det sagt lige for næsen af dig.

Corona: Respektér den lukkede dør – nu og altid

Jeg er nok ikke den eneste, som er lidt bekymret for, at skulle være buret inde med min bedre halvdel i 14 dage. Om man bor sammen med sin kæreste, en veninde eller en helt tredje, kan det være en stor mundfuld. Jeg har derfor samlet fem gode råd til, hvordan du kommer ud af denne tid med kærligheden til din roomie i behold.

 

1.Kommuniker

Når man bor sammen med et andet menneske, må man forvente, at man er forskellig. Det er ikke sikkert at dit behov, er din roomies behov. For at undgå unødvendige misforståelser er kommunikation key.

Lad os tage udgangspunkt i en situation: Du vil gerne have støvsuget tre gange om ugen, men kan fornemme, at din roomie ikke har samme behov. I har boet sammen i seks måneder, og igår spurgte din roomie dig for første gang om, hvor støvsugeren står. Her skal du være den rummelige person! I stedet for at blive sur over, at din roomie ALDRIG støvsuger, så spørg, om I kan skiftes til at støvsuge. Kommuniker, for eksempel ved at lave en plan over fællesarealerne.

 

2. Hav respekt for den lukkede dør

Denne frase er vigtigere end nogensinde før, nu hvor du er spærret inde med din roomie alle døgnets timer. Især hvis du ligesom jeg er rygende ekstrovert, og din roomie ikke nødvendigvis er det. Hvis din roomie er introverte, så trænger han eller hun højst sandsynligt til space, og det er en lukket dør et signal for.

Jeg har selv lidt svært ved at forstå, hvis min kæreste lige skal ha’ lidt tid for sig selv, for så betyder det vel, at han har brug for en pause fra mig? Det ved jeg jo godt ikke passer, og derfor forsøger jeg at respektere, at vi er forskellige. Han har brug for tid alene, selvom jeg ikke har det. Så for nu og altid: respekter en lukket dør!

 

3. Gør ting hver for sig

Hvis du bestemmer dig for at gå en tur, så har du noget at se frem til, som du er alene om. Og tag så hjem og fortæl din roomie om alle dem, du så nede i Rema, der hamstrede gær. Så har I noget at snakke om de næste ti minutter.

Brug desuden din gårtur til at ringe din veninde op, så I kan udveksle historier om roomie-småskænderier. Når du hører, at din veninde og hendes roomie er uvenner over, hvem der tog den sidste mælk til havregrynene, kan det være dit eget skænderi om fjernbetjeningen bliver sat i perspektiv.

 

4. Tæl til 2000

Det skal jeg huske mig selv på mange gange inden for de næste 14 dage. Det er vildt presset at leve så tæt sammen på meget få kvadratmeter, derfor må vi være lidt ekstra overbærende de her dage. Lad tvivlen komme din roomie til gode. Måske fik din roomie ikke lige gjort badeværelset rent i dag – I har 14 dage endnu!

Stol på, at det nok skal blive gjort. Måske ikke lige, når du vil have det ordnet, men når din roomie har tid og lyst. Kan du huske, hvordan det var, da du boede hjemme og dine forældre kom hjem fra arbejde og skældte ud, fordi du ikke havde fået tømt opvaskeren? Hele dagen havde du tænkt: ’’Jeg tømmer den opvaskemaskine, når jeg ligeee har set det her afsnit’’ og pludselig var dagen gået. Det er nok noget ala det, din roomie har tænkt. Så gør som dine forældre; skæld lidt ud, men lad være med at bære nag over, at tingene ikke bliver gjort i dit tempo.

 

5. Skab struktur

Jeg holder personligt meget af struktur og er kæmpe planlægger. Elsker to-do-lister og at se, at jeg får lavet noget. Derfor tænkte jeg straks: ’’Vi skal have en lockdown-to-do-liste herhjemme’’. Jeg luftede for min kæreste, at jeg godt kunne tænke mig at få gjort hovedrent, ryddet op i skabe og skuffer og jeg kunne blive ved. Min kæreste svarede: ’’Jeg har faktisk også en ting, jeg gerne vil her under lockdown’’. Det synes jeg var super, og jeg var spændt på at høre, hvad det var. Han fortsatte: ’’Jeg vil gerne oprette en karriere med Ipswich og se, om jeg kan få dem i Champions League. I FIFA’’. Moralen af historien er, at vi er forskellige og at struktur kan se ud på forskellige måder. Du må simpelthen støtte op om din samlevers mål om at tage et hold til Champions League i FIFA. Så støtter han forhåbentlig også op om hovedrengøringen.

Hvis det går helt galt: opdigt en ekstra beboer og skyld al jeres vrede på den person. “For helvede Karen, har du glemt opvasken?”

Lockdown: Her skal du møde dine venner virtuelt

  1. Danmarks største Hjemme-Fredagsbar

Var det noget med en virtuel fredagsbar? I fredags afholdte den nydannede Facebook-side Danmarks største Hjemme-Fredagsbar deres første virtuelle fredagsbar, for alle danskere der sad hjemme i stuen. Arrangementet bød både på en lille koncert, nogle lær-hinanden-at-kende sessioner og en masse “SKÅL”! Vi kan kun forestille os, at begivenheden finder sted igen næste fredag. Hvis du mest af alt savner dine egne venner, er der jo masser af mulighed for, at i sætter en aften af til at mødes over Skype, Zoom eller Facetime med en øl i hånden.

 

  1. Coronakoncerter

Koncerter? Men er det ikke sådan noget med en masse mennesker tæt samlet? – Ikke nødvendigvis. Fredag aften gav Dizzy Miss Lizzy en online koncert. De er langtfra de eneste. På hjemmesiden med det fængende navn “Corona Koncerter” bliver der tilbudt en lang række koncerter. Skulle du have været med til den netop aflyste Spotfestival? Så har du mulighed for at se en af kunstnerne fra deres plakat, når Lydmor spiller søndag kl. 20. Koncerterne kan både nydes med en kold øl om aftenen eller genses til en omgang rengøring næste formiddag

 

  1. Dansk mad med Umut

Tidligere bagedystdeltagere og andre kendis kokke laver nu livesessioner, hvor de hjælper dig med at blive ekspert i køkkenet. Så kan du jo passende vise dine nye evner frem for vennerne til en hyggelig aften, når lockdown er slut. Lær hvordan man laver ægte dansk mad med Umut, bag med Annemette Voss eller har du børn, kan du stå i køkkenet med Morten Resen. Har du desuden problemer med den surdej, vi anbefalede dig at lave i sidste uge, kan du følge med i, hvordan Micki takler den svære dej.

 

  1. Stram Op med Fitness World

Selvom fitnesscentrene officielt er lukket ned, er der stadig muligheder for at træne – hvad end det er en løbetur i det fri (med afstand til andre) eller en omgang youtubeyoga. Der er nok at give sig i kast med. Men måske er du også en af dem, der savner styrketræning og holdtræning? I så fald har Fitness World nu også lavet deres holdtimer online tilgængeligt for alle. Indtil videre har der været holdene ”Puls Styrke”, ”Hatha yoga” og ”Abattack”. Se med i morgen søndag kl. 10 for en omgang ”Stram op” her.

 

  1. Hapiness-challenge

Der er intet, der kan binde os sammen som en god udfordring. Hop med på bølgen, hvor man lærer at jonglere toiletpapir, del et barndomsbillede eller udfordre din egen fysik. For eksempel med en daglig udfordring fra Nordic Race. Hvis du ikke er til træning, jonglering eller børnebilleder, er der tusindevis af udfordringer på nettet, som du (og dine venner) kan bruge som inspiration den kommende tid. Se eksempelvis denne Hapiness-challenge eller minimalism-challenge fra Pinterest. Det er bare om at komme igang!

Lockdown: “Det er for nemt at anlægge en ‘der er også tid til at studere i morgen’-mentalitet”

Philip Vejby Aalund Kristensen læser Jura på 8. semester på Aarhus Universitet. Han sad sammen med sin mormor, foran tv’et med en småkage i hånden, og så All England-turneringen, da statsminister Mette Frederiksen for en lille uge siden gik på skærmen og lukkede Danmark ned. Det ene øjeblik levede Philip i lykkelig uvidenhed om lockdown, det næste sad han febrilsk og prøvede at finde svar på, om han skulle til sin skatteretsforelæsning kl. 8 næste morgen. Det skal han og tusindevis af andre studerende ikke de næste mange dage. Hvordan indretter man sin nye hverdag som studerende? Det deler tre deres bud på lige her.

 

Hvordan strukturerer du at studere under lockdown?

Philip Vejby Aalund Kristensen, Jura 8. sem: “Jeg forsøger så vidt muligt at indrette studiearbejdet som en almindelig arbejdsdag. Jeg går i gang mellem kl. 8 og 9 og siger tak for i dag omkring 16-tiden. Frokostpausen er oftest lidt længere end en halv time, men heldigvis er den også betalt, når man er på SU.”

Andreas Skøien Bjerring, Idrætsvidenskab 2. sem: “Jeg vil ikke påstå, at jeg strukturerer dagen i forholdet til at studere. Jeg læser mest, når lysten er der, fordi tiden ikke er noget problem. Jeg studerer kun i det fag, som vi skal til eksamen i om to uger. Derudover har vi mange praktiske fag på idræt, som er svære at lave selvstudie i for eksempel dans og atletik.”

Tobias Tetsche Olesen, Erhvervsøkonomi 6. sem: “Jeg fortsætter med at arbejde på eksamen hjemmefra, og følger den oline-undervisning, der bliver sat i gang. Derudover skal jeg omstrukturere min bachelor, fordi case-virksomheden er lukket, og jeg kan ikke interviewe folk ansigt til ansigt.”

 

Hvad er udfordrende ved at være studerende under lockdown?

Andreas: “Den manglende sparring med undervisere og medstuderende er en udfordring. Personligt kan jeg godt lide at snakke om teorien, da det hjælper med forståelsen. Dertil er jeg vant til at lave alle mulige andre ting herhjemme modsat på campus, hvor man er i en atmosfære, hvor det handler om at studere. Det kræver en mental omstilling.”

Tobias: “Onlineundervisning er ikke optimalt. Derudover er det lidt sværere at holde skruen i vandet herhjemme, når man sidder alene og nemt kan komme til at se TV eller lignende.”

Philip: “Det er for nemt at blive komfortabel og anlægge en ”der er også tid til at studere i morgen”-mentalitet.”

 

Hvad er positivt ved at være studerende under lockdown?

Philip: “Følelsen af at man har fået fri. Selvom det er en ren illusion.”

Tobias: “At man kan sidde hjemme og arbejde. Selvom det er svært at holde fokus.”

 

Hvad skulle du have lavet lige nu, hvis universitetet ikke havde været lukket?

Philip: “Jeg ville lyve, hvis jeg skrev, at så havde jeg siddet på læsesalen fra kl 8-16. Bortset fra at jeg ikke skal møde til undervisning, ser mit program ikke væsentlig anderledes ud. Jurastudiet er i forvejen en form for selvvalgt hjemmekarantæne, men vi kalder det bare ”at studere” i stedet.”

Andreas: “Jeg skulle have læst til eksamen, hvilket jeg gør alligevel.”

  

Har du nogle gode råd til andre studerende i den kommende tid?

Philip: “Hold afstand og bliv hjemme hvis du er syg!”

Andreas: “Flyt studiet væk fra dit eget værelse (medmindre du føler dig syg, følg altid myndighedernes retningslinjer). Du kan for eksempel sætte dig i køkkenet, dine forældres hus, kælderen eller udenfor hvis vejret er godt. Ræk ud til undervisere, medstuderende og bekendte.”

Læs også: ”“Otte aktiviteter du kan fordrive tiden med”

Corona: Otte aktiviteter du kan fordrive tiden med

1. Læs foran (eller bagud)

 

Som universitetsstuderende har du helt sikkert rigtig meget læsning. Lur mig, om du ikke har sprunget en enkelt pensumtekst over i ny og næ. Nu er tiden til, at du kan få indhentet det tabte og få skrevet noter i særklasse. Hvis du derimod føler dig helt overbevist om, at du er Danmarks bedste studerende, der læser hele pensum, så er det nu, du kan bibeholde den titel. Grib chancen for at læse alt den supplerende litteratur, som ingen har tid til at læse ellers.

 

2. Lær at hækle eller strikke

 

Et eller andet sted i min underbevidsthed, så har jeg en lille drøm om at være en af dem, der sidder og strikker eller hækler til forelæsningen – det ser jo vildt afslappende ud! MEN jeg har simpelthen ikke tålmodigheden til det. Det kan 14 dages lukning af universitetet måske lave om på. Hvis du ligesom mig har en lille drøm om at hækle dine egne klimavenlige vatrondeller, så er det nu, du skal i gang. Du må væbne dig med tålmodighed og dernæst kaste dig ud i lære at hækle eller strikke evt. ved hjælp af de mange YouTube-videoer, der findes derude.

 

3. Lav en surdej

 

Alle elsker en god surdejsbolle, men de færreste mestre surdejskunsten. Som mange andre gode ting i livet, så kræver en surdej tålmodighed og vedligeholdelse. Det har du minsandten tiden til nu. Lav din egen surdej med: 200 gram hvedemel og 2 deciliter vand. Lad den stå i 1-4 dage og komme til livs, og derefter kan du nemt bage en god portion boller. Så er du fri for at komme ned i Hamstre-Helvedet i supermarkedet og kan i stedet nyde dine hjemmebagte surdejsboller i fred og ro.

 

4. Læg puslespil

 

De første dage af lockdown er jeg sikker på, at du selv ved, hvad du skal. Har man ikke altid en 3-4 serier, man er bagud med? Men når Netflix er udtømt, og du stirrer tomt ind i skærmen, så må du underholde dig selv på gammeldagsmanér. Her er et puslespil genialt. Butikkerne har stadig åbent, og du kan nemt få fat i et puslespil med mange brikker. Det er bare at smutte ned i Bog og Idé og købe sådan en fætter. Underholdning til de næste 14 dage.

 

5. Gode gamle Sims eller andre computerspil

 

Hvis du er studerende og læser med, så har du helt sikkert en computer. Det vil sige, at du kan spille en masse fede spil på den. Selv har jeg tænkt mig at hente gode gamle Sims her under lockdown, så jeg kan få mine simmere til at leve det fede liv, jeg lige for øjeblikket ikke selv kan udleve. Hvis man ikke er til Sims, så kunne man spille CS og måske afholde et lan-party, hvor man sidder hver for sig, så er man både social, mens man tager sine forbehold for corona – win!

 

6. Frem med træningsmåtten

 

Den krop passer jo ikke sig selv. Som det ser ud nu, lukker de fleste fitnesscentre, så den form for motion er udelukket. Vi lever heldigvis i et digitaliseret samfund, hvor vi kan få vores egen personlige træner på YouTube. Du kan nemt finde en træningsvideo, hvis du bare søger home-workout, så kan du stadig nå at blive sommerklar trods nedlukninger af fitnesscentre.

Selv er jeg ret glad for at dyrke yoga med inspiration fra YouTube. Her kan jeg især anbefale Yoga With Adriene, som nice and slowly guider dig igennem den form for yoga, du har lyst til at dyrke i dag.

 

7. Rent hjem studerende-edition

 

Den her er kedelig, men I kender selv, hvor tilfredsstillende det er, når hele lejligheden bare skinner og alt står snorelige. Sådan en stor rengøring står sjældent højest på prioriteringslisten i vores travle hverdag, men mon ikke du kan få klemt den ind de næste 14 dage? Jeg snakker ikke bare en overfladisk støvsugning. Her snakker vi altså den helt store forårsrengøring af køleskab, fryser, ovn, mikroovn, sortering i dit tøjskab, tørre alle fodlister, rense afløb, pudse vinduer, støve alt af og støvsuge dine madrasser. Hvis du er i tvivl om, hvor ofte du faktisk skal gøre rent, så tjek den her hjemmeside ud, og lad den være en rettesnor for din store forårsrengøring: https://www.idenyt.dk/rengoring/ovrigt/huskelisten-her-skal-du-gore-rent-hver-dag-hver-uge-hver-maned/.

 

8. Hjemme-hygge-aften med lækker mad

 

Vi må ikke glemme hyggen, selvom den i en periode er tvunget til at udspille sig i vores eget hjem. På trods af at fredagsbarer og restauranter måske holder lukket den næste tid, så kan man sagtens have det sjovt og hygge sig. Smut ned i supermarkedet og køb nogle flasker vin, bag et lækkert surdejsbrød med den surdej, du selvfølgelig har lavet efter at have læst denne artikel, tænd nogle stearinlys, skru op for musikken og hyg on!

 

Det var otte gode råd fra Delfinen. Slutteligt vil jeg bare sige, at vi altid har så skide travlt, og at vi måske kan bruge den her lockdown til noget positivt. Til at komme helt ned i gear, mærke efter og komme foran med det tabte.

Indtil vi igen ses på universitetet, så vask jeres hænder, lad være med at hamstre og pas på hinanden!