Kategoriarkiv: Artikel

Ofre for digitale sexkrænkelser skriver sig ind i en bedre fremtid

På Aarhus Universitet forsker en masse ph.d.-studerende i aktuelle og ikke mindst spændende emner. Jeg har snakket med en af dem, nemlig Signe Uldbjerg Mortensen. Signe er ph.d.-studerende ved Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet og forsker i digitale sexkrænkelser og har en, for mange måske, ukendt og anderledes forskningsmetode. Her handler det ikke blot om interviews og indsamling af absolutte og relative tal. Det handler om skrivning.

Jeg sidder i et rum med en masse vægge. Men alle væggene er af glas. Udenfor sidder en masse grå skikkelser, ansigter, og kigger ind på mig.

Disse ord er et typisk billede, beskrevet af et offer for digitale sexkrænkelser. Ord der er kommet til i en specifik skriveøvelse, hvor ofrene blandt andet skal nedskrive følelser og refleksioner. Noget der måske minder mange af jer om en dagbog.

”Forestil jer sociale medier som et rum og beskriv rummet.” Sådan kunne den specifikke skriveøvelse beskrevet ovenfor meget vel lyde fra Signe Uldbjerg Mortensen. Hun arbejder med skrivning som en kreativ og praksisbaseret forskningsmetode.

Forskningsmetoden foregår ved skriveworkshops med deltagere, der alle har oplevet at få delt intime billeder af dem selv på nettet uden samtykke. Noget der i folkemunde også er kendt som hævnporno, og noget som mange nok forbinder med Umbrella-sagen, hvor over 1000 personer blev sigtet for at have delt seksuelt krænkende videoer af en 15-årig pige.

At ændre fremtidsudsigt

Signe Uldbjerg Mortensens brug af skriveøvelser som forskningsmetode er ikke ”kun” forskning i digitale sexkrænkelser. De er også et redskab, som deltagerne i skriveworkshopsene kan bruge til at bearbejde deres egen oplevelse.

”Det er rigtigt, det er forfærdeligt, det deltagerne har været ude for. Men der er ikke særlig mange fremtidsudsigter i den beskrivelse af ofre. Jeg synes, der manglede muligheder for, at ofrene kunne arbejde med at forestille sig bedre muligheder og verdener for dem selv,” fortæller den ph.d.-studerende. Og netop dette skal skrivningen og skriveforløbene hjælpe med.

I en af Signe Uldbjerg Mortensens seneste forskningsartikler analyserer hun tre kvinders etårige skriveforløb, som giver et indblik i skamfølelsens mange ansigter, når det omhandler sexkrænkelser. Her har forskningen bestået af to bærende principper: Kreativ og terapeutisk skrivning.

”Med kreativ skrivning skal man, bogstavelig talt, prøve at omskrive sit liv, så det bliver lettere at leve i. Det kan være gavnligt at se tingene på en anden måde, så man ikke er fanget i sit traume,” siger Signe.

”Jeg bad dem om at tænke på den person, de tidligere havde beskrevet i skriveøvelser, og så skrive en tekst, hvor de forestillede sig, hvordan hun kunne være og have det fremover,” fortæller Signe Uldbjerg Mortensen og uddyber, at deltagerne derved bruger terapeutisk skrivning til at sætte ord på den situation, de er i, men også til at forestille sig en anden og bedre fremtid.

Skrivning bryder cirklen

Med skriveøvelserne kan der være en risiko for, at ofrene genoplever et traume, men ifølge Signe bliver øvelserne samtidig et redskab til, at det ikke sker.

”Egentligt er det at forestille sig en bedre fremtid svaret på den risiko, der er for at genopleve sit traume, fordi når man forestiller sig noget bedre, så sørger man for, at det ikke bliver en cirkel, hvor man bliver ved med at skrive sig ind i sin egen elendighed,” forklarer hun.

Mens hun forklarer, tænker jeg, at det egentligt nok er et redskab, vi alle generelt kan få noget ud af. Øve sig i at tænke og forestille sig, at det, der lige nu er hårdt og presser en til det yderste, nok skal blive bedre. At man kommer ud af den grå og tunge cirkel, vi alle kan havne i, ligegyldig situation.

Selvom det er lidt for tidligt at sætte to fede streger under ph.d.-projektet, så fortæller Signe Uldbjerg Mortensen til sidst, at deltagerne har været enormt glade for skriveworkshopperne, og at de har produceret interessant empiri med mange spændende nuancer og facetter.

Har Signe Uldbjerg Mortensens arbejde gjort dig mere nysgerrig, er det muligt at finde mere information her, og ellers kan du finde en masse andet spændende forskning på AU her.

 

Måske vil du også kunne lide de her artikler:

https://delfinen-magasin.dk/studieliv/nudging-eller-blokering-befri-dig-selv-fra-digitale-distraheringer/

https://delfinen-magasin.dk/studieliv/horoskoper/

 

Vidste du, at Kapsejladsen 2020 HAR fundet sted?

Du sidder i et sommerhus lang væk, i din småkedelige lejlighed, eller måske er du nede at få en tidlig torsdagsøl med vennerne – alt imens årets Kapsejlads finder sted i de vante grønne rammer i Universitetsparken. Du ved det bare ikke, og du er desværre ikke inviteret i år.

Den 23. juli blev Kapsejlads 2020 afholdt. For very important people only. I alt havde kun 84 mennesker fornøjelsen af at heppe i Uniparken, mens vi andre måtte blive hjemme under coronaens betingelser. Et deltagerantal der næsten ikke er til at forstå, når de bakkede plæner normalt huser op mod 30.000 tiljublende studerende. ÆV, har jeg lyst til at sige.

En af de heldige, der fik en bid af stemningen, er Marie Dahl Jørgensen. Hun læser folkesundhedsvidenskab og er en del af studiets festforening, SIFFOS. Derfor var hun inviteret til den ellers ”hemmelige” Kapsejlads. Trods en noget ualmindelig Kapsejlads, fortæller hun, at ølstafetten i det store hele trods alt var, som vi kender den.

”Kapsejladsen var meget anderledes i år. Men selve sejladsen var i store træk ikke anderledes end normalt. Udover at pagajerne skulle sprittes af, og dommerne bar mundbind og handsker,” siger Marie og tilføjer, at essensen i, at de forskellige studier skulle kæmpe mod hinanden i en form for ølstafet, bestod.

Trods to officielle aflysninger, gav Aarhus Universitet alligevel mulighed for, at den 30. Kapsejlads i rækken, traditionen tro, kunne finde sted. Forholdene var dog skærpede og det foregik med masser af håndsprit, mundbind, handsker, og med inddelte områder til de deltagende festforeninger.

Inden stafetten fik foreningerne ikke lang tid til at forberede sig, og nogle havde endda svært ved at stille med et helt hold, fordi Kapsejladsen blev afholdt midt i sommerferien, fortæller Marie og uddyber:

”Det var med meget kort varsel, at det blev udmeldt, hvornår Kapsejladsen skulle finde sted. Derfor havde foreningerne ikke i samme grad trænet i månederne op til. I SIFFOS havde ingen trænet siden den 11. marts, hvor landet blev lukket ned. Niveauet var derfor et andet, men det gjorde bestemt ikke noget.”

Usædvanlige omstændigheder eller ej — vinderen af Det Gyldne Bækken skulle kåres. I år løb Umbilicus (Umbi), festforeningen på medicin, med sejren. De dystede i finalen mod ØF, Økonomisk Forening og FUT, Ingeniørernes FestUdvalgeT. Heldigvis blev det hele filmet, så vi alle kan se Kapsejladsen 2020 hjemme i stuen, og dermed også se den underholdende og intense finale igen og igen.

Manden, der først rammer kajakken i sidste og afgørende runde, har FUT stående med store hvide bogstaver på ryggen. Hele stafetten igennem har de været lige efter Umbi, der satte føringen fra start. FUT er også den første til at kaste den sidste øl i sig, men efter snurrerunden er den pink medicinertrøje igen foran og rammer kajakken først. Pagajen kaster vandet til alle sider og på et splitsekund har medicinernes kajak ramt bredden som den første, og jublen bryder ud blandt de fem Umbi-sejlere. Medicinerne tager sejren i år.

Det er tydeligt på videoen, at glæden over at vinde Det Gyldne Bækken hjem til sit studie er stor. Det er dog sandsynligt, at festen ikke helt blev, som foreningerne og mange af os studerende kender den. Ingen konferencier, ingen kunster, ingen samarbejdspartnere og sidst men ikke mindst — ingen tilskuere. Tilskuerne er ellers en betydningsfuld del af Kapsejladsen og stemningen i Uniparken.

”En stor del af Kapsejladsen er stemningen, der starter klokken 2 om natten og varer gennem hele morgenen, hvor alle sidder og sumper, indtil dagen går i gang, og en lille minifestival starter. Alt dette var taget væk i år, og det gik udover de studerende, der ikke er med i en af foreningerne,” siger Marie. Hun fremhæver dog, at stemningen internt i festforeningen var helt fantastisk.

”Fællesskabsfølelsen, da studievennerne skulle kæmpe mod rivalerne fra de andre studier, kunne ikke tages fra os, og kampgejsten var derfor stadig helt i top hos os,” fortæller hun.

Måske sad du, som jeg, uvidende på sommerferie i Vestjylland, kedede dig med at lave ingenting eller noget helt tredje. Alt imens en af de største traditioner på Aarhus Universitet blev afviklet. Ikke desto mindre blev Kapsejladsen 2020 afholdt, og vinderen blev kåret. Så kæmpe tillykke til Umbi!

Vi må glæde os endnu endnu mere til 2021 og Kapsejlads nummer 31.

Har du lyst til at se Kapsejladsen 2020 (corona-edition, kan man kalde den), kan du se videoen lige her.

 

Billede: Atmos Photography

 

Billeder: Atmos Photography

 

AU Summer University – Hvad er det og er det noget for dig?

Sommerferien nærmer sig, og for mange studerende er det den, vi i hele foråret arbejder os hen i mod. Det må være sommerens svar på juleaften. Vi er kommet igennem diverse nødvendige eksamener, og nu er der godt to måneder med uni-frie tanker i sigte. Eller hvad? Flere og flere vælger nemlig at tage på Aarhus Universitets sommerskole. Jeg har derfor sat mig for også at udfordre DIN hellige sommerferie, ved at smide AU Summer University på bordet. Måske det er noget for dig? Du kan i hvert fald allerede nu overveje, om du i sommeren 2021 ikke kun skal svede i solen, men også lidt over bøgerne.

OBS: Nedenstående er skrevet uden indblanden af COVID-19. AU Summer University 2020 vil på grund af COVID-19 være justeret. Dog må vi formode og håbe, at 2021 er tilbage til normalen.   Fristen for tilmelding til 2020 er overskredet – men 2021 er kun et par semestre væk.

Aarhus Universitet giver, med det de kalder AU Summer University, os studerende mulighed for at tage et eller to fag i vores sommerferie. Det er både indenfor Arts, Aarhus BBS, Health og Natural Sciences samt Technical Sciences. Heldigvis skal du ikke afsætte hele din sommerferie. Kurserne varer lidt mere end to uger og derefter følger en eksamen. Typisk ligger de henover juli og start august, og efter det er du flere ECTS-point rigere. Kurserne foregår på engelsk, både på bachelor- og kandidatniveau.

Hele sommerskole-konceptet startede i 2011 med 59 kurser på programmet. Men i år tilbyder universitetet i alt 101 kurser. Der er altså en del at vælge imellem. Alle kurser og alt undervisning er baseret på nuværende forskning, og det helt essentielle er det stærke internationale perspektiv, som undervisningen har. Det er muligt, at du kan genkende nogle af sommerskolens undervisere fra AU, men kurserne byder også på internationale gæsteundervisere fra hele verden – så vi må håbe, at sommeren viser Danmark frem fra sin bedste solrige side.

Men hvorfor vælge skole, når du kan vælge sommersolen og ferie?

Nu bragte jeg det selv op… Hvis sommeren viser sig at blive en 2018-sommer med 25+ grader og skyfri himmel, så er det nok ikke det sjoveste at bruge dagen på skolebænken. Men Summer University er alligevel en brugbar og givende mulighed for dig som studerende. Og lad os være ærlige her. Den danske sommer er som et spil roulette – kuglen kan lande på sol, men den kan lige så vel lande på regn og blæst, så lad være med at tage din beslutning på den baggrund.

Først og fremmest er AU Summer University en praktisk mulighed for dig, hvis du for eksempel skal på udveksling og der tager mindre end de 30 ECTS-point, hvis du ikke fik nok ECTS-point sidste semester, eller hvis du ønsker et større frirum på et af dine semestre.

Derudover giver det dig mulighed for at gå i dybden med et specifikt kursus, som du normalt ikke ville få mulighed for at tage. For det er helt sikker, at der venter specialiserede og intensive kurser.

For Mieke Kathrine, der studerer Æstetik og Kultur på 6. semester på Aarhus Universitet, var det særligt et ønske om et større frirum samt fagene, der gjorde, at hun i 2018 valgte Summer University.

”Fordi jeg oplevede at være ret stresset på det tidligere semester, tiltalte det mig meget at få lidt mere luft i skemaet resten af året, ved at vælge Summer Uni. Derudover synes jeg, at udbuddet af fag var ret godt, hvilket helt sikkert også spillede en rolle i mit valg,” siger hun.

Derudover fremhæver Mieke Katrine som det bedste, at det hele er så intenst.

”Man når virkelig at komme ind i stoffet. Det kan jeg godt savne i hverdagen på uni, hvor man kun har én lektion i hvert fag hver uge. På Summer Uni er der jo bare et fag at forholde sig til, og det gør, at det er langt nemmere at følge med i og huske alle de ting, man har læst og gennemgået,” fortæller hun.

Kurserne er selvfølgelig også oplagte for internationale studerende, og har derfor også både en del internationale fuldtidsstuderende, udvekslingsstuderende og freemovers, som er de udenlandske studerende, der læser udenom en udvekslingsaftale, og derfor planlægger deres eget semester i udlandet. Det er altså helt sikkert, at sommerskolen bliver et internationalt læringsmiljø, som kommer til at emme af spændende nationaliteter og kulturer. Og det i sig selv kan være fedt at være en del af. Med gæsteunderviserne bliver tingene højest sandsynligt heller ikke, som du er vant til. Undervisningsmetoder, pausestrukturer og akademisk kvarter kan være anderledes. Men se det som en spændende oplevelse og en mulighed for et særligt indblik i internationale undervisere.

Sidste år var der godt 2.800 danske og internationale studerende, der færdedes i Nobelparkens gange, hvor sommerskolen primært foregår. Du vil derfor helt sikkert ikke føle dig alene om at vælge bøgerne frem for stranden, i de cirka to uger.

Sociale aktiviteter

Selvom Mieke Kathrine synes det var underligt at være på universitet, mens vennerne havde fri, var det alligevel en god oplevelse, som hun også vil anbefale andre.

”Det var super fedt at lære så mange andre mennesker at kende fra andre fakulteter. Det sætter virkelig ens faglighed i perspektiv. Og selvom der var færre mennesker end normalt, var der ret meget liv. Der var også lidt sommerferie-stemning over de studerende, så folk havde også lyst til at være sammen efter skole og lave noget, selvom man ikke rigtig kendte hinanden,” siger hun.

For AU Summer University er det sociale også vigtigt, og de planlægger derfor hvert år et socialt program med en masse aktiviteter for dem, der tager et sommerkursus. Det er alt fra pub crawl, kanotur og et besøg i den gamle by, til en hyggelig aften i Universitetsparken med spil og mad.

Det er altså ikke kun tunge tekster og lange dage, der fylder på sommerskolen. Alt andet lige ville 97 procent af de studerende på Summer University i hvert fald anbefale det til en ven. Og den statistik er Mieke Katrine også en del af.

”Jeg vil helt sikkert anbefale det. I hvert fald når der er et fag, der tiltaler dig. Hvis nu der havde været et federe fag, der lå i mit efterårssemester, så havde jeg valgt det, for jeg synes bestemt ikke, at man skal gå på kompromis med sine fag. Jeg var bare så heldig, at jeg synes, der var et fag, som lød spændende, og så var det bare en kæmpe bonus, at faget var komprimeret og intensiveret på de der to-tre uger. Så kunne jeg nyde friheden og en forlænget weekend resten af året. Det gav mig i hvert fald mere overskud resten af efteråret,” fortæller hun.

Se, hvordan du ansøger her

Pros and cons ved AU Summer University

Pros

  • Unikke kurser
  • Et internationalt læringsmiljø
  • Mulighed for nye venner
  • Du kan tage manglende ECTS-point eller få mere overskud på et af dine semestre

Cons

  • Du misser nogle ugers sommerferie
  • Arbejdsbelastningen er stor, og du har ikke meget fritid i de pågældende uger
  • Undervisningen foregår på engelsk og kan derfor være udfordrende

 

Q&A: 3 hurtige

Hvornår på dagen er der undervisning?
For de fleste kurser er undervisningen typisk hver dag mellem cirka 9-13 eller 9-16. Nogle kan have undervisning hver anden dag. De præcise tider varierer fra kursus til kursus og kommer an på ECTS-pointene.

Hvor mange ECTS-point er kurserne?
Alle kurser er enten 5 eller 10 ECTS-point

Hvor mange ECTS-point/kurser kan jeg tage?
Du kan maksimum tage 20 ECTS-point, som svarer til to kurser. Men kun hvis kurserne ikke overlapper hinanden. Eftersom kurserne er 5 eller 10 ECTS-point kan du altså tage 5, 10, 15 eller 20 ECTS-point på Summer University.

Hvis du vil læse endnu mere om Summer University, så klik her

Corona: Hvordan har udvekslingsstudenterne det under pandemien?

For udvekslingsstudenter er hjemve og ensomhed ikke helt uvante følelser. De kan opstå, når man opholder sig i en anden kultur over længere tid.  Disse følelser kan være forfærdelige at gå rundt med, og bliver nemt forstærket under højtider og i usædvanlige situationer

Som alle ved, så står verdenen i en ekstraordinær situation, så hvordan takler  udvekslingsstudenter denne situation?

Jeg har taget kontakt til tre af AU’s internationale udvekslingsstudenter for at høre om, hvilke overvejelser de gør sig om at rejse hjem, hvordan de takler isolationen, og hvordan de får adgang til regeringens information. Udvekslingsstudenterne jeg har snakket med hedder Godchapun Sikka fra Thailand, Camilla Cellari fra Italien og Myrian Bendjema fra Frankring.

Camilla Cellari overvejede i starten at tage hjem, men hun valgte alligevel at blive, da situationen i Italien er forfærdelig og langt værre end situationen her i Danmark. Hun vurderede, at det nok var langt mere sikkert at blive her. Dog bekymrer hun sig meget for sine gamle bedsteforældre, som er i risikogruppen.

Myrian Bendjema fortæller mig, at han er en af de 15 ud af 200 udvekslingsstudenter fra Frankrig, som har valgt at blive. De mange franskmænd valgte at tage hjem i løbet af de første dage af Danmarks nedlukning. Dog valgte Myrian Bendjema at blive, da han vurderede at trods sit afsavn til sin familie, så ville det være mere sikkert at blive i Danmark end at rejse hjem. Ifølge Myrian Bendjema, så er det en god ting, at restriktionerne her i Danmark ikke er ligeså strenge, som de er i Frankrig. Her er mere roligt, og der er større mulighed for at opholde sig udenfor, hvilket Myrian Bendjema værdsætter.

Godchapun Sikka har ingen tanker om at forlade landet. Både hendes hjemland Thailand og Danmark gør, hvad de kan for at holde styr på situationen. Hun føler sig dog meget deprimeret over, at hendes udvekslingssemester er blevet så påvirket, og at intet vil gå som planlagt.

Fanget i egen lejlighed 

Camilla Cellari og Myrian Bendjema deler Gochapuns Sikka følelse. De havde glædet sig meget til deres ophold her i Danmark, og at de føler sig frustreret og triste over, at verdenssituationen har udviklet sig, som den har gjort. Camilla Cellari beskriver følelserne sådan:

Being an exchange student should be the best experience in your life as a university student. Being an exchange student during the Coronavirus pandemic can be the most challenging experience ever. You leave your home full of hopes, you expect great adventures and lot of time to spend with friends, and you actually end up with (at least) a month of self isolation”.

Foråret 2020 skulle altså være en af de mest fantastiske oplevelser i Camilla Cellaries liv, men i stedet er hun og mange andre udvekslingsstudenter endt som fanger i egen lejlighed. Så mens vi andre studerende brokker os over kapsejladsen ikke bliver til noget, sidder udvekslingsstudenterne og drømmer om de oplevelser, som de havde håbet at få i løbet af semesteret. Oplevelser som var enestående og ikke blot kan oplevelses næste år.

Ligesom danskerne så gør udvekslingsstudenterne også, hvad de kan for at modvirke ensomheden og isolationsfølelsen. For eksempel bruger de teknologiens kommunikationsmuligheder og tager gåture med god afstand.

Godchapun Sikka fortæller, at både hendes danske venner og vennerne hjemmefra prøver at opmuntre hende, hvilket gør alt mere overkommeligt. Myrian Bendjema snakker jævnligt med sine venner i Frankrig og går den samme tur i skoven med de samme venner. Camilla Cellari derimod er taknemlig for, at hun bor sammen med tre andre udvekslingsstudenter, da hun så har nogle at snakke med under isolationen. Ligesom alle andre i Danmark, så står de sammen – hver for sig.

På jagt efter information på engelsk

Men i modsætning til størstedelen af befolkningen i Danmark, så snakker ingen af de tre udvekslingsstudenter dansk. Så hver gang der har været pressemøde og andre vigtige informationer fra myndighederne, så har Godchapun Sikka, Camilla Cellari  og Myrian Bendjema været nødsaget til at søge informationerne andetsteds. Dette sker for eksempel i grupper på Facebook og Whatsapp, hvor nogen har oversat informationerne til engelsk. Denne søgen efter information var i starten lidt problematisk, men de tre studerende har fundet en god rutine til at få fingrene i informationerne. For eksempel bruger Camilla Cellari ’The Copenhagen Post’, da siden giver en jævnlig og grundig update. Camilla Cellari påpeger desuden, at det er nemt at komme til informationerne, da alle danskere snakker engelsk.

Det er udfordrende at være udvekslingsstudent grundet alle komplikationerne forbundet med pandemien. Disse tre udvekslingsstudenter valgte at blive i landet.  Under omstændighederne har de det godt, men de får ikke det fantastiske ophold, som de have glædet sig til. Forhåbentligt ender deres udveksling alligevel med at være en positiv oplevelse.

How to: Gruppearbejde

Ååh vi kender det alle sammen. Den der tidskrævende opgave ingen rigtig gider at lave, men som jo skal afleveres. Og så er det en gruppeopgave. Det kræver ekstra planlægning med flere personer, og nu skal ens pædagogiske færdigheder stå sine mål – for et vigtigt element er, at alle i gruppen har det godt og føler sig som en betydningsfuld brik i opgave-puslespillet.

Der kan hurtigt opstå problemer i gruppearbejdet. En føler ikke, at andre arbejder nok og er tilstrækkeligt forberedt. En anden synes, at én i gruppen bestemmer for meget. En tredje møder ikke op som aftalt, og en fjerde er helt uenig i, hvordan opgaven skal løses. Det kan være hårdt arbejde, at få det hele til at spille. Det er ikke en overraskelse, da vi alle (heldigvis) er forskellige. Det er dog vigtigt at kunne arbejde sammen med forskellige mennesker både under studiet, men også på arbejdsmarkedet. Derfor får du her nogle råd til det gode gruppearbejde.

Adizes ledelsesroller

Man kan blive god til gruppearbejde ved at være opmærksom på, hvilken type man er i en gruppe. I en gruppe er der altid forskellige typer af ledelsesroller. Professoren Ichak Adizes har defineret dem som:

Producenten

Producenten vil have noget for hånden. Her skrider arbejdet frem og deadlines overholdes. Producenten har et stort drive og trives bedst med, at der sker noget. De kan dog være meget utålmodige og have svært ved at uddelegere opgaver.

Administratoren

Administratoren har styr på tingene og har det store overblik. Personen ved, hvor meget der skal være færdigt hvornår, for at nå helt i mål inden deadline. Her er systemer og regler i høj kurs, og personen har ofte gode analytiske evner. Kreativitet og nytænkning kan dog være en udfordring.

Entreprenøren

Entreprenøren er gruppens iværksætter. Fuld af ideer og løsningsforslag, stiller kritiske spørgsmål til arbejdsmetoder og rejser ofte debat. Personen er risikovillig og vedholdende. Ofte har entreprenøren mange bolde i luften, og det kan derfor ske, at personen kommer til at springe fra ide til ide.

Integratoren

Integratoren er opmærksom på alle i gruppen. Personen sørger for alle kommer til orde og at alle har det godt. Integratoren vil være optaget af at løse konflikter og skabe et godt fællesskab. Dog kan denne ledertype hurtigt vende på en tallerken, hvis stemningen er for det, og integratoren kan derfor ofte blive en medløber.

HVEM ER DU? Tag en detaljeret test på engelsk her og find ud af, hvem lige præcis du er.

Gruppeaftale

Nu har du måske fundet ud af, at du er mere én type frem for en anden. Og med stor sandsynlighed vil der i din studiegruppe være nogle af de andre typer. Derfor kan det være en god ide at lave en gruppeaftale. Det lyder nok lidt formelt og lidt striks – nogle får måske et træt flashback til første uge på studiet – men en gruppekontakt gør, at man får talt nogle ting igennem, som kan forhindre, at der opstår uenigheder. Omdrejningspunktet for en gruppeaftale er at forventningsafstemme! Et fint ord jeg personligt selv lærte, da jeg skulle på sommerferie med tre veninder. Og hvordan gør du så det? Der er især tre emner, I kan tage en snak om:

  • Snak om de generelle arbejdsregler: Møde- og arbejdstider og arbejdssted(er). Pauser, hvor mange og hvor ofte er okay? Hvordan skal omgangstonen i gruppen være? Hvordan skal afslutningen af en opgave foregå?
  • Snak om det faglige samarbejde: Hvad er vigtigt, når I skal samarbejde? Tænk på jer selv og hinanden i en ”professionel” kontekst – I behøver ikke elske hinanden og se X Factor sammen hver fredag. Hvilke krav stiller I til hinanden om forberedelse, deadlines osv.? Hvordan vil I udnytte gruppen fagligt? Hvad er jeres individuelle og fælles mål og ambitioner?
  • Aftal hvordan I løser konflikter, hvis de skulle opstå. Man ved jo aldrig! Tal om, hvad der kan give konflikt i jeres gruppe og overvej løsninger. Stemmer I om det, eller snakker I jer til rette?

Til sidst skriv jeres gruppeaftale ned, så har I et lille A4-bibel-ark, som I altid kan læne jer op ad.

I kan løbende køre en pædagogisk status over, hvordan I synes, det hele går. Hvad fungerer, og hvad fungerer ikke? Her kan I få luft for nogle tanker, uden at de andre i gruppen tænker, at du er Debbie Downer.

Og husk, alle typer er lige vigtige i et gruppearbejde, og det er et fælles ansvar at få samarbejdet til at fungere – det er ikke altid ”de andres skyld”. You give and you take. Og sidste råd, husk hyggepauser og drømmekage – masser af drømmekage.

 

RÅD TIL GODE GRUPPEVANER

-Respekter hinandens forskelligheder

-Overhold aftaler

-Aftal, hvordan I træffer beslutninger

-Diskuter jeres forventninger

-Tillad problemsnak (og hyggesnak!)

-Vær ærlige med hinanden

-Lyt og vær åben overfor andres input

-Reflekter over gruppearbejdet og dig selv

Corona: Respektér den lukkede dør – nu og altid

Jeg er nok ikke den eneste, som er lidt bekymret for, at skulle være buret inde med min bedre halvdel i 14 dage. Om man bor sammen med sin kæreste, en veninde eller en helt tredje, kan det være en stor mundfuld. Jeg har derfor samlet fem gode råd til, hvordan du kommer ud af denne tid med kærligheden til din roomie i behold.

 

1.Kommuniker

Når man bor sammen med et andet menneske, må man forvente, at man er forskellig. Det er ikke sikkert at dit behov, er din roomies behov. For at undgå unødvendige misforståelser er kommunikation key.

Lad os tage udgangspunkt i en situation: Du vil gerne have støvsuget tre gange om ugen, men kan fornemme, at din roomie ikke har samme behov. I har boet sammen i seks måneder, og igår spurgte din roomie dig for første gang om, hvor støvsugeren står. Her skal du være den rummelige person! I stedet for at blive sur over, at din roomie ALDRIG støvsuger, så spørg, om I kan skiftes til at støvsuge. Kommuniker, for eksempel ved at lave en plan over fællesarealerne.

 

2. Hav respekt for den lukkede dør

Denne frase er vigtigere end nogensinde før, nu hvor du er spærret inde med din roomie alle døgnets timer. Især hvis du ligesom jeg er rygende ekstrovert, og din roomie ikke nødvendigvis er det. Hvis din roomie er introverte, så trænger han eller hun højst sandsynligt til space, og det er en lukket dør et signal for.

Jeg har selv lidt svært ved at forstå, hvis min kæreste lige skal ha’ lidt tid for sig selv, for så betyder det vel, at han har brug for en pause fra mig? Det ved jeg jo godt ikke passer, og derfor forsøger jeg at respektere, at vi er forskellige. Han har brug for tid alene, selvom jeg ikke har det. Så for nu og altid: respekter en lukket dør!

 

3. Gør ting hver for sig

Hvis du bestemmer dig for at gå en tur, så har du noget at se frem til, som du er alene om. Og tag så hjem og fortæl din roomie om alle dem, du så nede i Rema, der hamstrede gær. Så har I noget at snakke om de næste ti minutter.

Brug desuden din gårtur til at ringe din veninde op, så I kan udveksle historier om roomie-småskænderier. Når du hører, at din veninde og hendes roomie er uvenner over, hvem der tog den sidste mælk til havregrynene, kan det være dit eget skænderi om fjernbetjeningen bliver sat i perspektiv.

 

4. Tæl til 2000

Det skal jeg huske mig selv på mange gange inden for de næste 14 dage. Det er vildt presset at leve så tæt sammen på meget få kvadratmeter, derfor må vi være lidt ekstra overbærende de her dage. Lad tvivlen komme din roomie til gode. Måske fik din roomie ikke lige gjort badeværelset rent i dag – I har 14 dage endnu!

Stol på, at det nok skal blive gjort. Måske ikke lige, når du vil have det ordnet, men når din roomie har tid og lyst. Kan du huske, hvordan det var, da du boede hjemme og dine forældre kom hjem fra arbejde og skældte ud, fordi du ikke havde fået tømt opvaskeren? Hele dagen havde du tænkt: ’’Jeg tømmer den opvaskemaskine, når jeg ligeee har set det her afsnit’’ og pludselig var dagen gået. Det er nok noget ala det, din roomie har tænkt. Så gør som dine forældre; skæld lidt ud, men lad være med at bære nag over, at tingene ikke bliver gjort i dit tempo.

 

5. Skab struktur

Jeg holder personligt meget af struktur og er kæmpe planlægger. Elsker to-do-lister og at se, at jeg får lavet noget. Derfor tænkte jeg straks: ’’Vi skal have en lockdown-to-do-liste herhjemme’’. Jeg luftede for min kæreste, at jeg godt kunne tænke mig at få gjort hovedrent, ryddet op i skabe og skuffer og jeg kunne blive ved. Min kæreste svarede: ’’Jeg har faktisk også en ting, jeg gerne vil her under lockdown’’. Det synes jeg var super, og jeg var spændt på at høre, hvad det var. Han fortsatte: ’’Jeg vil gerne oprette en karriere med Ipswich og se, om jeg kan få dem i Champions League. I FIFA’’. Moralen af historien er, at vi er forskellige og at struktur kan se ud på forskellige måder. Du må simpelthen støtte op om din samlevers mål om at tage et hold til Champions League i FIFA. Så støtter han forhåbentlig også op om hovedrengøringen.

Hvis det går helt galt: opdigt en ekstra beboer og skyld al jeres vrede på den person. “For helvede Karen, har du glemt opvasken?”

Lockdown: “Det er for nemt at anlægge en ‘der er også tid til at studere i morgen’-mentalitet”

Philip Vejby Aalund Kristensen læser Jura på 8. semester på Aarhus Universitet. Han sad sammen med sin mormor, foran tv’et med en småkage i hånden, og så All England-turneringen, da statsminister Mette Frederiksen for en lille uge siden gik på skærmen og lukkede Danmark ned. Det ene øjeblik levede Philip i lykkelig uvidenhed om lockdown, det næste sad han febrilsk og prøvede at finde svar på, om han skulle til sin skatteretsforelæsning kl. 8 næste morgen. Det skal han og tusindevis af andre studerende ikke de næste mange dage. Hvordan indretter man sin nye hverdag som studerende? Det deler tre deres bud på lige her.

 

Hvordan strukturerer du at studere under lockdown?

Philip Vejby Aalund Kristensen, Jura 8. sem: “Jeg forsøger så vidt muligt at indrette studiearbejdet som en almindelig arbejdsdag. Jeg går i gang mellem kl. 8 og 9 og siger tak for i dag omkring 16-tiden. Frokostpausen er oftest lidt længere end en halv time, men heldigvis er den også betalt, når man er på SU.”

Andreas Skøien Bjerring, Idrætsvidenskab 2. sem: “Jeg vil ikke påstå, at jeg strukturerer dagen i forholdet til at studere. Jeg læser mest, når lysten er der, fordi tiden ikke er noget problem. Jeg studerer kun i det fag, som vi skal til eksamen i om to uger. Derudover har vi mange praktiske fag på idræt, som er svære at lave selvstudie i for eksempel dans og atletik.”

Tobias Tetsche Olesen, Erhvervsøkonomi 6. sem: “Jeg fortsætter med at arbejde på eksamen hjemmefra, og følger den oline-undervisning, der bliver sat i gang. Derudover skal jeg omstrukturere min bachelor, fordi case-virksomheden er lukket, og jeg kan ikke interviewe folk ansigt til ansigt.”

 

Hvad er udfordrende ved at være studerende under lockdown?

Andreas: “Den manglende sparring med undervisere og medstuderende er en udfordring. Personligt kan jeg godt lide at snakke om teorien, da det hjælper med forståelsen. Dertil er jeg vant til at lave alle mulige andre ting herhjemme modsat på campus, hvor man er i en atmosfære, hvor det handler om at studere. Det kræver en mental omstilling.”

Tobias: “Onlineundervisning er ikke optimalt. Derudover er det lidt sværere at holde skruen i vandet herhjemme, når man sidder alene og nemt kan komme til at se TV eller lignende.”

Philip: “Det er for nemt at blive komfortabel og anlægge en ”der er også tid til at studere i morgen”-mentalitet.”

 

Hvad er positivt ved at være studerende under lockdown?

Philip: “Følelsen af at man har fået fri. Selvom det er en ren illusion.”

Tobias: “At man kan sidde hjemme og arbejde. Selvom det er svært at holde fokus.”

 

Hvad skulle du have lavet lige nu, hvis universitetet ikke havde været lukket?

Philip: “Jeg ville lyve, hvis jeg skrev, at så havde jeg siddet på læsesalen fra kl 8-16. Bortset fra at jeg ikke skal møde til undervisning, ser mit program ikke væsentlig anderledes ud. Jurastudiet er i forvejen en form for selvvalgt hjemmekarantæne, men vi kalder det bare ”at studere” i stedet.”

Andreas: “Jeg skulle have læst til eksamen, hvilket jeg gør alligevel.”

  

Har du nogle gode råd til andre studerende i den kommende tid?

Philip: “Hold afstand og bliv hjemme hvis du er syg!”

Andreas: “Flyt studiet væk fra dit eget værelse (medmindre du føler dig syg, følg altid myndighedernes retningslinjer). Du kan for eksempel sætte dig i køkkenet, dine forældres hus, kælderen eller udenfor hvis vejret er godt. Ræk ud til undervisere, medstuderende og bekendte.”

Læs også: ”“Otte aktiviteter du kan fordrive tiden med”

Forfatter Jonas Eika: God litteratur skaber et andet forhold til verden

Gardinerne hang livløst i hver side af de åbne skydedøre i Rosenvangen Lokalcenter. Jonas Eika ankom tidligt til sin oplæsning. Han slæbte saligt sine sandaler sølle syv centimeter over jorden, og de tidligst ankomne fulgte ham med øjnene, da han nærmede sig indgangen. Det var ham, som de var kommet for at se. Og for at høre. Jonas Eika, 28 debuterede i 2015 med romanen Lageret, Huset, Marie og udgav i 2018 sin nyeste bog, novellesamlingen Efter Solen, som fik ros fra anmelderne. Den har givet ham flere store litteraturpriser, og han er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2019, der uddeles i oktober.

Jeg husker det som en opdagelse af en hel verden, der foldede sig ud og bliver ved med at folde sig ud,” siger Jonas Eika, mens han sidder tilbagelænet i en håndlavet træstol ved Institut for X, hvor jeg har inviteret ham hen for at blive interviewet.

Han gik fra at skrive og læse for sig selv, mens han gik på gymnasiet i Aarhus, til nu hvor han skriver på fuld tid. Han har mildest talt trådt ind i den verden, som han opdagede dengang, og det var til stor glæde for det fremmødte publikum, der halv-luntede gennem Rosenvangen Lokalcenters lokale tilbage på deres pladser med pizza og øl i hånden. Han stillede sig klar. Begge albuer sad støbt ind i hver deres sideben. Den ene hånd holdt om mikrofonen, og den anden om hans prisvindende bog. Han læste den første sætning op og sank ind i sit eget litterære univers sammen med de fremmødte, som han under oplæsning kun skænkede sporadiske blikke.

”Der er en unyttighed i det at skrive og læse,” siger Jonas Eika under vores interview og fortsætter, ”Man får lov til at fortabe sig. Man bruger sprog på en måde, der ikke konstant kræver at det skal omsættes til værdi og kommunikation – hvilket står i kontrast til, hvordan sprog bliver brugt i vidensarbejde, daglig kommunikation og særligt i politik. For mig er der en stor glæde i at få lov til at bruge sprog på den måde. Det skal ikke føre til et endepunkt eller et budskab. Det kommer ind i kroppen, ind i hjernen, og gør noget – får en til at tænke nogle nye ting, føle noget nyt, drage omsorg for en sensibilitet, der kan være svær at rende rundt med til hverdag. Men det sker, fordi man giver sig hen til det først. Jeg tror helt sikkert, at litteratur gør noget, at der kommer noget ud af det, men det sker, fordi man giver sig hen til unyttigheden i det først.”

Litteraturen som fællesskabende fællesnævner

Han stoppede oplæsningen, rømmede sig, opfordrede publikum til at hente pizza undervejs og forsikrede dem om, det ikke ville fornærme ham. Ingen rejste sig. Unge, midaldrende og seniorer kærede sig ikke om pizza, øl eller sodavand, men om sproget. Han spurgte, om mikrofonen knitrede. Det gjorde den, men end ikke teknisk støj fjernede fokus fra de historier og det sprog, han tryllebandt dem med under oplæsningen af den første novelle, og de råbte ”Nej”, i kor. ”Det er fint”, ”bare fortsæt”. Oplæsningen ikke kun tryllebandt dem, men bandt dem sammen i deres iver efter mere.

”Man kan opdage noget i litteraturen. Man kan opdage et andet jeg. Den realiserer noget, der allerede var der, men som man ikke vidste, man havde,” siger han og skuer ud over fællesområdet på Institut for X, hvor en far og en søn spiller fodbold.

Litteratur taler til den enkelte, men fællesskabsfølelsen rammer os alle, når vi indser, at det, der sagde dig noget, og som du forstod på én måde, på samme tid tiltalte en bred vifte af mennesker. Det litterære publikum viste sig i løbet af litteraturfestivalen at være mangfoldigt og frigjort fra alle fællesnævnere, på nær det, at alle læste, og alle fandt mening i litteraturen.

Sproget er den måde, man går i kontakt med verden på, så god litteratur skaber et andet forhold til verden, skaber nogle andre måder at være i verden og bebo verden på, muliggør nogle nye måder at bebo den udtaler han, før en kvinde og hendes børnebørn sætter sig ved siden af os.

Litteratur åbner verden op

Vi beskriver verden med sprog, og det indskrænker sig ikke til din, din nabos eller din gamle folkeskolelærers verden. Vi kommunikerer til hverdag gennem sprog, skaber forståelse gennem sprog, deler synspunkter, holdninger og følelser, og sproget strømmer ud af os alle sammen og høres overalt i byens gader. Det gør litteratur uindskrænket og uendeligt omfavnende.

Jonas Eika sidder i en af de mange kroge ved Institut for X, og det er tydeligt i hans sprog, at han løsner op, når han drejer hovedet og iagttager, hvordan stedet summer af liv. Institut for X på Godsbanen vandt Årets Kulturpris i 2018 og synliggør og konkretiserer en alternativ måde at bo, bygge huse og leve på. Dekorerede containere med verandaer fyldt med farverige blomster og planter ligger spredt mellem de store fællesarealer, naturlige gangstier, små kroge og ikke-fabrikerede stole i forskellige former, farver og designs, mens Ceresbyens identiske lejlighedskomplekser tårner op i baggrunden.

Jeg synes, det er dejligt at være hernede. Det er netop en alternativ måde at bo på, en måde, der ikke kræver privat ejerskab. Det skaber muligheder for alternative fællesskaber, og for at dem, som ellers ikke havde mulighed for at bo i byen, kan gøre det. Det muliggør en anden sammensætning af hvem der kan bruge rummene, og det er fedt. Når det så er sagt, så undrer jeg mig over, hvorfor et sted som Institut for X alligevel er så apolitisk. Folk har skabt sig et frirum her, men hvorfor bliver det ikke brugt til at skabe politisk modstand? Hvorfor udviser de for eksempel ingen solidaritet med beboerne i de almene boligområder i Århus Vest, som på grund af ghettoplanen bliver fordrevet fra deres hjem? Hvorfor taler man ikke mere om, hvad det er for en racisme, som Århusiansk boligpolitik pt. er et udtryk for?” siger han under interviewet.

Efter oplæsningen fyldtes rummet af de fremmødtes klapsalve, der bragte et smil på Jonas’ læber, og han nikkede i en tak, tog mikrofonen til munden og agtede at runde af, men klapsalven fortsatte. Han sænkede mikrofonen, vendte og drejede den i hænderne og skuede ud over publikum. Blandt publikum ventede hans venner med åbne arme og klap på skulderen. Han satte sig, stadig med smilet kruset over sine læber, signerede folks bøger og takkede for i dag.

”Litteraturen kan også kalde ud efter noget og nogen. Jeg tror helt klart, litteratur kan være fællesskabende på den måde. Jeg har for eksempel oplevet, efter jeg udgav Efter Solen, at nogle henvendte sig til mig, nogen jeg ikke kendte i forvejen, men som jeg opdagede, jeg delte en hel masse med.”

Undgå at blive snydt i din lejebolig ved studiestart

Du har endelig fundet et sted at bo og må skynde dig at takke ja inden andre kommer dig i forekøbet. Mens du står med lejekontrakten i hånden er der flere ting du bør være opmærksom på inden du blindt skriver under. Det kan for mange være en lettere uoverskuelig størrelse. Men læs med her og bliv klædt godt på til din næste lejekontrakt.

De typiske fejl der er i lejekontrakten

Nogle fejl er blot af kosmetiske karakter såsom det forkerte navn eller adresse, men flere af fejlene kan have afgørende betydning og koste dyrt. Blandt andet er der stadig mange udlejere, der kræver nyistandsættelse og snupper hele depositummet. I lejekontrakter underskrevet efter d. 1/7-2015 må udlejere kun kræve normalistandsættelse og du hæfter derfor ikke for almindeligt slid og ælde ved fraflytning. Ligeledes skal alle lejekontrakter efter ovenstående dato være af typeformular A9 (og ikke A8), ellers har du underskrevet en ugyldig typeformular – men det er faktisk kun til udlejers ulempe. Udlejere må heller ikke tage separat betaling for trappevask, PBS-betaling eller administrationsgebyr.

Der er desværre færre og færre lejeboliger med en fornuftig husleje til studerende, og derfor er kampen blevet endnu hårdere om en studiebolig. Det betyder ofte, at mange skynder sig at underskrive lejekontrakten og derfor ikke lige får tjekket alle detaljer, Du bør altid få en ven, familiemedlem eller en juridisk person til at gennemlæse din lejekontrakt, så du ikke underskriver vilkår som er ulovlige eller til væsentlig ulempe for dig. DIGURA – Din digitale lejeretsekspert tilbyder gennemlæsning af lejekontrakt for studerende.

 

6 tips som kan spare dig penge i dit lejeforhold

Indgiv altid en fejl- og mangelliste

Selvom man bare gerne vil på plads i sin nye lejlighed, er det utrolig vigtigt, at man tager sig tiden til at udfylde en fejl- og mangelliste. Du har 14 dage fra overtagelse af lejemål til at udfylde listen og sende den til din udlejer. På denne liste skal du angive alle de fejl og mangler du kan finde i lejemålet, så du ikke kommer til at hæfte for dem, når du flytter. Det er en god idé at tage billeder af det hele også, så du er helt dækket ind. Så længe du kan bevise at manglerne var der, da du flyttede ind, kan din udlejer ikke kræve, at du skal betale for at udbedre dem.

Husk dokumentation

Et vigtigt råd, der gør sig gældende i mange situationer i lejemålet, er altid at huske dokumentation. Først og fremmest skal du aldrig betale kontant eller under bordet ved indflytning eller husleje, da disse penge ikke vil kunne dokumenteres, og du kan derfor ikke bevise, at du har betalt pengene. Du bør også altid få aftaler på skrift, da du derved altid kan bevise, hvad der er blevet aftalt mellem dig og din udlejer. Det samme gør sig gældende ved blandt andet opsigelse af lejemål. Skriftlig dokumentation er ikke nødvendigvis ensbetydende med anbefalede breve. Det inkluderer også mails og sms. Det er altid afsender, der har ansvaret for at bevise, at modtageren har modtaget henvendelsen. Det kan blot ske ved, at du får en skriftlig bekræftelse fra modtageren.

Du skal betale for “nyistandsættelse” ved fraflytning

Nogle gange forsøger udlejere at kræve betaling for nyistandsættelse af lejemålet, når en lejer fraflytter. Her skal du være opmærksom på, at udlejer rent faktisk ikke kan kræve dette på lovlig vis. Ifølge den nye lejelov må udlejere ikke længere kræve nyistandsættelse, og kan derfor kun kræve normalistandsættelse.

Opkrævning af forbrug

Der er forskellige måder, hvorpå du kan blive opkrævet for dit forbrug. I mange tilfælde sker det ved en månedlig a conto betaling, der på årlig basis reguleres ud fra dit forbrug. For at du kan betale forbrug a conto, skal du have individuelle målere i dit lejemål. Nogle udlejere vælger på ulovlig vis at opkræve a conto, selvom der ikke er individuelle målere i lejemålet. A conto-betaling af vand og el må altså ikke beregnes ud fra areal eller andre fordelingsprincipper.

Huslejestigninger

Huslejestigninger er meget normale i et lejeforhold. Du skal dog være opmærksom på, hvordan huslejestigningen er beregnet. En ny lejelov trådte i kraft d. 01.07.2015, hvor reglerne for trappeleje er ændret. Hvis du er flyttet ind i dit lejemål efter denne dato, må din udlejer ikke foretage huslejestigninger efter trappeleje-princippet. Det betyder, at din udlejer ikke kan kræve en huslejestigning med et fast beløb eller procentsats. En gyldig huslejestigning vil i stedet beregnes via nettoprisindekset, der tager højde for en række faktorer.

Du kræves betaling for renovation og trappevask

Der er nogle former for tillægsydelser, som din udlejer ikke må kræve betaling for. Alligevel ender disse tillægsydelser med at blive påkrævet i lejekontrakten. Det drejer sig om renovation og trappevask, og de kan derfor ikke blive opkrævet som en separat betaling. Hvis du har betalt for disse tillægsydelser, er der mulighed for at få pengene refunderet med 3 års tilbagevirkende kraft. Der også tilfælde, hvor der kræves betaling for andre tillægsydelser, der ikke er hjemmel til i lejeloven, og du bør derfor være opmærksom på, hvad der er inkluderet i din lejekontrakt.

 

Ved DIGURA tilbyder vi i samarbejde med Delfinen et 100 % gratis og uforpligtende tjek af din lejekontrakt – underordnet om den skal skrives under eller allerede er underskrevet. Således sikrer du at din lejekontrakt er som den skal være, at du ved hvad du skal være opmærksom på og du ikke bliver snydt. Find linket her

BRUS hjælper børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer

Problemer med rusmidler har stor betydning for mange børn og unge i dag. Derfor blev projektet BRUS stiftet tilbage i august 2016, som et sted hvor familier, og især børn og unge, kan få gratis hjælp og rådgivning i svære situationer. Projektet blev stiftet i forbindelse med Socialstyrelsen Satspuljemidlers nationale pulje, og BRUS strækker sig nu over 11 kommuner. Projektet BRUS henvender sig til børn og unge i alderen 0 til 24 år.

Som projektleder Runa Bjørn fortæller, så handler det om at bryde tabuer. ”Rusmiddelproblemer findes over alt. Både på landet, i blokken og hos de fine familier.”

BRUS tilbyder individuelle samtaler, gruppeforløb med jævnaldrende, familiesamtaler, anonym chatrådgivning samt brevkasse og blogindlæg på deres hjemmeside. Derudover har BRUS et stort korps af frivillige unge i form af Ungepanelet.

 

Ingen ventelister

En af de helt store fordele ved BRUS er, at de ingen ventelister har. ”Det at kunne få hjælp hurtigt, når man er klar til det, er meget vigtigt,” fortæller Runa Bjørn. ”Mange af de unge som henvender sig til BRUS, er i gang med en uddannelse, og klarer sig på mange områder rigtigt godt. Men er man vokset op i et hjem med rusmiddelproblemer, kan der være ting fra opvæksten, som man kan have brug for hjælp til at få bearbejdet. Det drejer sig ofte om stærke unge mennesker, som kunne have det bedre, hvis de lige fik hjælp til at sortere nogle ting.”

”BRUS er et ret åbent og fleksibelt tilbud,” som Runa siger. Og uanset hvor langt et forløb er, så slutter det altid af med afslutningssamtale, hvor det bliver slået fast, at man altid er velkommen tilbage.

 

Hjælp til at takle problemer

En af de unge som har fået hjælp hos BRUS er 18-årige Sebastian, som har været tilknyttet i lige over et halvt år. For ham har hjælpen gjort en stor forskel i hans hverdag. Sebastians forløb hos BRUS startede med en mail, efterfølgende en samtale hvor han blandt andet fik en introduktion til, hvad BRUS er for en størrelse.

”Hun pressede mig ikke ud i et eller andet, jeg ikke havde lyst til,” fortæller han om den BRUS-behandler som han snakkede med. ”Jeg kunne selv åbne op hvis der var et eller andet, jeg havde brug for at sige.”

Herefter havde Sebastian individuelle samtaler hver uge i cirka tre måneder, hvorefter han blev tilbudt at komme i et gruppeforløb i Aarhus med jævnaldrende unge. I december måned blev Sebastian en del af BRUS’ Ungepanel. ”Jeg havde brug for en ny måde at bearbejde det på,” fortæller han.

For Sebastian betyder forløbet hos BRUS, at han generelt er blevet gladere, og at han kan tackle ting i sin hverdag, som han havde sværere ved før i tiden. ”Jeg er bedre til at reagere på forskellige situationer. Tidligere kunne jeg godt reagere meget voldsomt på forskellige ting. Nu har jeg fået noget teori om ’trigger punkter’ og hvorfor jeg reagerer på den måde, som jeg gør.”

Fællesskabet har stor betydning

Den personlige kontakt som man har med alle dem man møder hos BRUS betyder meget for Sebastian. Det gælder både for det personale, der har været tilknyttet, og de unge, som han har været i gruppeforløb med. Sebastian ses et par gange om måneden med dem, som han var i gruppe med til en kop kaffe. ”Man får mange gode relationer,” som han fortæller.

Fremadrettet vil Sebastian fortsat gerne være med i Ungepanelet. Det giver ham utrolig meget at se andre unge relatere sig til hans historie. ”Så ved man jo, at man på en eller anden måde har hjulpet. Det er i hvert fald det jeg føler nu her, er det som rykker mig rigtig meget, at jeg kan komme ud og hjælpe andre og bryde tabuet på alle mulige måder. Også overfor mine venner.”

Sebastian opfordrer andre i samme situation til at opsøge hjælp. ”Alle vil synes det er hårdt i starten og har det svært ved, at skulle bryde tabuet og gå ud og søge om hjælp. Det er vigtigt at huske på, at selvom det nogle gange er svært at tænke videre ud end den der barriere, så vil det hjælpe på den anden side af det hele. Man vil få det bedre. Der er altid lys for enden af tunnelen.”

 

Hvor er BRUS?

BRUS forsøger at gøre sig synlige ved for eksempel at være ude og holde oplæg samt via annoncer på Google og Facebook. Det handler om at gøre sig kendt mange steder, da det er en bred målgruppe, som BRUS har at gøre med.  Samarbejdspartnere i skolerne, daginstitutioner, ungdomsklubber vægtes særligt højt. Som Runa fortæller, så udgør førskolealderen den mindste gruppe. Her er børnene afhængige af, at der er voksne, som ser børnene og sender dem videre. ”Forældrene håber tit, at det ikke rammer børnene,” som hun siger.

Sebastian fortæller også, at han gerne ville have haft hjælp tidligere. ”Det kommer lidt an på, hvornår det går op for en, hvor meget det egentlig fylder. Nogle tænker over det allerede i folkeskolen, hvor andre begynder i gymnasiet at kunne mærke, at ’shit jeg har ikke noget tillid til hende der den søde pige’, eller hvad det nu er. ”De har problemer med at danne tillidsbånd, fordi den er blevet brudt så mange gange,” fortæller han. ”Jeg ville gerne være kommet ind i det tidligere og have hørt om BRUS tidligere.”

 

Henvendelse til BRUS kan ske via hjemmesiden eller over telefon. Indtil videre har 1158 unge henvendt sig fysisk til BRUS og 650 har taget kontakt via den anonyme chat.

 

Du kan læse mere om BRUS her: