Kategoriarkiv: Anmeldelse

Delfinen tester: Glögg, æbleskiver og julestemning i Den Gamle By

Billetterne er bestilt på forhånd – vi skal mødes kl 16 for at kunne komme ind bag Den Gamle Bys mure. Oskar står og venter, da Christian og Jeppe, kommer timet og tilrettelagt fra hver sin ende af byen,  i sidste øjeblik. Alle har glædet sig til at komme væk fra eksamenslæsningen, så stemningen er i højsædet allerede fra start. Planen er klar. Vi skal mærke julestemningen i den gamle by, drikke noget glögg, og fortære nogle hjemmelavede æbleskiver.

Traditionen tro er der pyntet op til jul i Den Gamle By. Lige som vi kommer ind i den gamle by er der et ophævet bålfad med varme gløder og den første bod, hvorfra der bliver lavet og solgt brændte mandler. Vi står kort om bålfadet, så de allerede iskolde fingre kan blive varme igen. Der bliver udvekslet brok over læsemængden, overspringshandlinger og mængden af sol denne december. Da vi går fra glødernes varme og forbi boden med de brændte mandler, fanger servitricen vores opmærksomhed ved at spørge om, vi vil prøvesmage mandlerne. Selvfølgelig; det vil vi gerne! Mandlerne er himmelske, og vi takker mange gange. Vi er i højt humør og glade for at Rona’en ikke har fjernet gavmildheden. Inde i bygningerne er der pyntet ekstravagant op til jul. Lysene fra bygningerne skinner ud ad vinduerne og giver os følelsen af at være tre små piger med svovlstikker. Vi er fanget herude og dømt til at fryse i denne kropskontaktfattige juletid.

Der går ikke mange minutter før vi finder den første glöggbod. Den er placeret i en åbning mellem nogle af bygningerne, og duften af glögg guider os over gårdspladsen. Vi forsøger at bedømme, hvor mange æbleskiver er passende, når man skal have aftensmad bagefter. Selvfølgelig bliver servitricen forvirret over vores bestilling, fordi vi ikke kan beslutte os for noget. Vi er for euforiske over at se hinanden igen, til at kunne bestille ordentligt.

Langt om længe får vi bestilt fire æbleskriver, som Oskar og Jeppe kan dele. Christian og Jeppe tager en klassisk omgang glögg med fyld, mens den eventyrlige Oskar vælger en Lutendrank. Servitricen fortæller os, at Lutendrank er krydret, glögg-lignende drik fra middelalderen. Vi tager vores varme glögg og æbleskiver med op til den gamle bys torv for at finde en bænk. På torvet står et højt grantræ med lys og ved siden af er der flere boder, hvor der sælges forskellige julegodter, juleøl, pølser m. brød og langt mere.

I skæret af juletræets lys smager vi på sagerne. Glöggen er fremragende. At dømme på de andre drenges ansigtsudtryk, så er æbleskiverne også delikate. Jeppe og Oskar kigger på hinanden med øjne så store som tekopper og bliver grinende enige om, at de aldrig har fået så gode æbleskiver. De kan slet ikke understrege det nok og snakker ikke om andet i nogle minutter. Glöggen er varm, smagen dyb og mandlerne er søde. Dog bliver Jeppe og Christian enige om, at der skal mindst dobbelt så mange rosiner i. Efterfølgende går vi rundt i gaderne, hygger og snakker om, at vi selv kan lave en mindst lige så god glögg. Oskar skifter flere gange mening om sin Lutendrank. Først er den for krydret, så er den perfekt. Jo koldere den bliver, jo mindre fan er han af den.

 

En tur i den gamle by kan varmt anbefaledes. Det er noget anderledes i forhold andre år, da vi hurtigt føler os som tre små piger med svovlstikker, når lyset er tændt inde i de pyntede bygninger, og vi ikke må gå ind. Men med godt selskab, nogle æbleskriver i verdensklasse og en velsmagende glögg, så kommer julestemningen alligevel frem i os. De små butikker i den gamle by er stadig åbne, så der er mulighed for at komme kortvarigt ind, men de oppyntede stuer må vi desværre kun drømme om i år.

Sidste åbningsdag i Den Gamle By er d. 24. december i år.

Fotograf: Christian Høj Kroer

Noget virkelig virkeligt

Stykket skrevet af Rebekka Boyding centrerer sig om en ung, moderne kvinde, der blotter sine inderste dystre tanker om sit overfladiske liv, og til sidst mister besindelsen i et kaos af soyamælk og chiafrø. Hun vil gerne opleve noget virkeligt – altså noget virkelig virkeligt.

Forestillingen udspiller sig som en dialog mellem Simone, en kvinde på 23 år, og en digital kvinde på en skærm. Simone har ventet på at fortælle nogen noget virkeligt, men hun har svært ved det. Også selv når hun bare skal fortælle om en gennemsnitlig dag i sit liv. Hun længes efter at kunne få greb om en sandhed. I sin søgen udtrykker hun alle de ting, som hun egentlig ikke kan holde ud ved sin egen tilværelse. Tre budskaber står klart for os:

  1. Vi stræber efter et uopnåeligt ideal
  2. Selvom man har alt, er man ikke nødvendigvis lykkelig
  3. Tilværelsen kører på autopilot; alt, hvad vi siger, er replikker

 

Uopnåelige idealer

Vi vil gerne være med på moden, men stadig skille os ud og være unikke. Vi vil gerne have den nyeste Iphone, men vi vil også tænke på klimaet. Vi vil spise vegansk og bæredygtigt, selvom vi altså kun er på SU. Vi vil være intellektuelle, politisk engagerede og have en mening om alt, for det er vores pligt som oplyste samfundsborgere. Vi vil have likes og være populære, samtidig med, at vi også vil være ægte og autentiske mennesker, der inspirerer andre.

 

Har vi ret, hvis vi siger, at du som læser til en vis grad deler disse ønsker for din egen tilværelse? Vi lever i en verden, hvor det handler om at skabe sig selv. Vi har uendelig mange muligheder, og intet er forudbestemt for os. Alligevel har vi kollektivt skabt et ideal for, hvilket slags menneske, vi skal stræbe efter at være. Men når kravene til det ideal, vi stræber efter at opnå, listes op som ovenstående, virker de modstridende.

 

Simone er ved at indse, at det er nytteløst at jagte idealerne. Det er uopnåeligt at indfri dem alle til fulde. Hun prøver flere gange at gengive en gennemsnitlig dag til forelæsning på universitetet, på kaffebar med en veninde og et middagsselskab med sine venner. Intet af det, hun oplever i løbet af en dag, føles ægte for hende, fordi det bare er ting, hun føler, hun “bør” gøre. Hun vil følge med i sin kedelige venindes liv, snakke med sine venner om politisk korrekte emner og lave vegansk mad –  selvom hun egentlig godt kunne tænke sig et stykke bacon.

Hun stræber efter at være et bestemt idealmenneske, selvom det er umuligt. I virkeligheden har hun ikke sig selv med i noget af det, og hun lever kun halvhjertet op til forventningerne til sig selv. Hun gør en masse ting, hun egentlig ikke har lyst til, fordi hun føler, at det bliver forventet af hende. Til sidst væmmes hun så meget over den overfladiskhed, det hele rummer, at hun nærmest ikke kan få ordene sagt. Hun kløjes i både ordene og de tørre frø, som hun spiser manisk af.

 

Den dårlige samvittighed

Stykket viser, hvordan det kan være svært at stå på mål for sine værdier, når man egentlig ikke har overskuddet til altid at følge dem – og gør dette os så til dårlige mennesker? For eksempel sprætter Simone et mærke af sine nye jeans, fordi hun ellers proklamerer sig selv som en, der kun går i genbrugstøj. Skammen over ikke altid at gøre det “rigtige” føles som en spændetrøje af forventninger og pres fra omverdenen. Hun føler ikke bare dårlig samvittighed over, ikke at kunne leve op til kravene, men også at der findes mennesker i verden, som har det langt værre end hende selv.
Hun forestiller sig livet som ekstremt fattig og kan se noget tiltalende ved en sådan tilværelse:

 

Ikke tænke på at skulle på arbejde, eller hvad jeg skal blive til, eller hvem jeg skal være, hvem jeg er, hvem andre tænker, jeg er, (…) hvem, jeg skal stemme på, om jeg må tage et bad mere, om jeg skal vælge æblerne i plastik eller pap, om det er ok, at jeg spiser bacon til morgenmad … Men bare vågne og tænke på, hvordan dagen skal gå, om jeg får noget at spise, om jeg lever i morgen

 

Hun drømmer om en tilværelse, hvor de små problemer ikke er så altafgørende, som de føles som nu. Ikke desto mindre står stykket også med moralen, at nok har vi ikke problemer, der truer os på vores livsvilkår, men de kan stadig være altoverskyggende i vores liv – og måske skal disse problemer ikke negligeres, når de for Simone, der står som repræsentant for en hel ungdomsgeneration, ender i eksistentiel fortvivlelse.

 

Ikke vejen til lykke

Som forestillingen skrider frem bliver det netop mere og mere klart, at man ikke kan blive lykkelig ved blot at forsøge at leve op til idealerne for “det perfekte menneske”. Men hvordan skulle man også blive lykkelig ved at løbe gennem nål og krat for at ligne et generisk samfundsideal? Lykken kan vel ikke komme, før man udlever sit eget potentiale. Eller med Nietzsches ord: man bliver til den, man er.
Måske tilnærmes lykken ved at stræbe efter sit eget ideal og ikke samfundets. Altså at gøre det, man i virkeligheden selv har lyst til at gøre. Måske vil denne mere identitetstro selvrealisering faktisk også gøre en til et mere autentisk, ærligt og virkeligt menneske? Simone er derimod et ulykkeligt resultat af ønsket om at leve op til alle samfundets forventninger.

Måske skal vi begynde at overveje, i hvor høj grad de idealer, vi stræber efter at opnå, er samfundsbestemte eller kommer inde fra os selv?

 

Livet på autopilot

Undervejs stiller hun sig også kritisk overfor, hvor meget af det, der bliver sagt og gjort, der egentligt kommer fra hjertet og ikke bare er jargon og overfladisk venlighed. Vi kan med relativ høj sandsynlighed forudsige, hvad vi siger til hinanden. Siger man, at man er deprimeret, vil svaret ofte lyde, at “det skal nok gå” og “jeg ved, du er stærk, du skal nok klare det”. Som hun udtrykker det i stykket:

 

“Det er bare noget, vi har lært at sige […] Ligeså snart der sker noget, der ikke er replikker til, er der ingen, der svarer”

 

Ifølge Simone er der ikke nogen, der virkelig lytter, og der er ikke nogen, der virkelig mener det, de siger. Simone føler, at hun har afsløret manglen på ærlighed og ægthed, og det gør hende selv enormt opgivende på verden. Hun føler sig ikke hørt eller elsket, og det gør hende frustreret. På den måde appellerer stykket til, at vi skal arbejde imod hverdagens overfladiske replikker, og at vi måske alle sammen skal blive bedre til at sige “Godmorgen” og virkelig mene det.

 

Simone siger: “Vi sidder og kigger på livet, som noget, der skal anmeldes.”, og længes efter, at vi i stedet bare kunne leve det. Så mens vi sidder derhjemme, afskåret fra omverdenen, kan vi passende tænke over, hvordan vi skal forholde os til livet, når vi skal ud og leve det igen efter corona.

Anmeldelse af Period Talks – en workshop med Kvinde kend din krop

Spørgsmålene var mange, da Amanda og Johanne en eftermiddag faldt over Facebook-begivenheden Period Talks. En workshop, som udelukkende handlede om at snakke om menstruation. Vi deltog i workshoppen, og i artiklen her, giver vi dig svarene på de mange spørgsmål vi havde.

Tre timer med menstruation? 

Period Talks er en årlig workshop, som Kvinde kend din krop arrangerer, i samarbejde med forskellige samarbejdspartnere. Det er en workshop der hvert år skifter mellem foredrag og samtale, og det handler, som det fremgår af navnet, om emnet menstruation. I år var samarbejdspartnerne Den levende højskole og Hvad er Love.

Vores egen indstilling til arrangementet var overordnet, at vi synes det lød en anelse mærkeligt. For Johanne, der både har gået på efterskole og højskole, har et emne som menstruation ikke været et tabu. Ud fra erfaringer i hendes frisindede omgangskredse, virkede det, derfor som et lidt ligegyldigt emne at snakke om. Men for Amanda, der er vokset op i et hjem bestående af hende selv og to hankønsvæsener, har menstruation ret sjældent været et samtaleemne. Det virkede derfor lettere grænseoverskridende for hende at skulle bruge 2,5 time på at tale om menstruation, fordi som Amanda selv siger: det er længere tid end hvad jeg har brugt på at snakke om menstruation hele mit liv.

Skabte en vellykket ramme for samtale

Selve settingen til workshoppen var virkelig hyggelig. Der var tændt stearinlys. Der var kage, kaffe og gode snacks. Vi blev placeret på stole fordelt i rummet med god afstand, og under stolen lå et tæppe og en sang fra højskolesangbogen. Workshoppen blev skudt i gang med en fællessang – og dér kunne man fornemme at samarbejdspartneren Den Levende Højskole satte sit præg på arrangementet.

Og derfra blev det underligt. Hvad er Love havde nu arrangeret nogle forskellige aktiviteter. Først skulle vi stille os op, så skulle vi hoppe tre gange og for hvert hop give os selv et kompliment. Det var lidt grænseoverskridende, og Amanda havde heller ikke modet til at sige komplimenterne højt.
Dernæst skulle vi ligge os ned på tæpperne og mindes en række oplevelser og følelser med menstruation. Mens vi lå på tæpperne, var der blevet delt maling og papir ud, og nu stod den på fingermaling ud fra stikordet menstruation. Hele denne første del af workshoppen var anderledes og pudsig, men på ingen måde ubehagelig.

Set i bakspejlet kan vi se, at hele første del af workshoppen var en forudsætning for at workshoppen overhovedet lykkes. Resten af workshoppen bestod af samtaler i grupper på fem. Det kan udefra set virke ret grænseoverskridende at snakke om menstruation med fire fremmede mennesker, mænd såvel som kvinder. Men de foregående øvelser fjernede anspændtheden og skabte et rum, hvori intet længere var underligt.

Befriende

Ude i grupperne var emnet ‘menstruation’ på bare en time blevet en normalitet. På en måde var det befriende at tale om et emne, der ellers ikke fylder i hverdagen.
Vi fandt ud af, at næsten alle pigerne ude i grupperne stadig gemmer tamponen på vej ud på toilettet, som man har lært det fra folkeskolen. At det for mange er svært at ringe til chefen og melde sig syg på grund af menstruation At det kan virke grænseoverskridende, når mænd er med til at snakke om menstruation. Men samtidig var en generel holdning også at mænd burde blive mere oplyste om emnet. Og for nogle var ingen af ovenstående et problem i deres hverdag.

Er menstruation virkelig stadig et tabu? 

Så er menstruation stadig et tabu? Ja og nej. Det kommer nok i virkeligheden an på, hvem man er. Derfor var det virkelig befriende, at se hvordan samtalegrupperne åbnede op for et rum, hvor dem der skammer sig over emnet menstruation, kunne inspireres af dem, der ikke gør. Period Talks skabte aktiviteter og åbenhed et rum, hvor det var muligt at tale om hvad som helst, med hvem som helst.

På vejen hjem havde vi fuldstændig glemt vores anspændthed og nervøsitet. Vi gik lettere fra workshoppen, fordi vi havde lettet vores hjerter for noget, vi faktisk ikke vidste, at der tyngede. Arrangementet åbnede vores øjne for, at man i det hele taget burde prøve at skifte ens samtaleemner ud regelmæssigt, så man ikke altid taler om det samme med de samme mennesker.

 

MAJGUIDE – Lydbøger

Når der ikke er så meget at lave i denne tid, har jeg fundet stor ro i lydbøger. De er både gode at have med sig, når man er ude at finde nye stier at gå på – fordi let’s face it, nu har man allerede gået på alle de officielle stier, der findes i ens område. De er god underholdning i baggrunden, mens man går og svinger en klud for at fjerne alt det støv, der samler sig, når man er hjemme hele dagen. Og de er gode at lytte til, samtidig med at man kaster sig over et nyt kreativt projekt – igen fordi man nok keder sig lidt. Lydbogen kan bruges i mange situationer og tages med overalt, fordi man ikke er tvunget til at sidde stille med sin fysiske bog. Man opdager, hvor meget man kan lave, mens man samtidig får hørt en ny bog.

Jeg ser bøgerne som en mulighed for at udvikle mig selv og min horisont i en tid, hvor der alligevel er masser af tid til selvfordybelse. Men jeg ved også, at det kan være svært at finde ud af, hvor man skal starte i lydbogs-universet. Derfor vil jeg i denne månedsguide, fortælle dig om de bedste lydbøger, jeg har givet mig i kast med, og samtidig give dig nogle råd til, hvordan du finder en lydbog, der falder i din smag. Jeg har fundet bøger fra både Mofibo og Saxo, hvor en gratis prøveperiode er mulig, og eReolen som er bibliotekernes database, hvor alt er gratis.

 

TRUE-CRIME

Sygeplejersken – En af danmarkshistoriens mest spektakulære drabssager

Af Kristian Corfixen

Tid: 8t 46m

Hvis du som mig også er fuldstændig fascineret af den verden, der findes indenfor true-crime, vil du elske ”Sygeplejersken – En af Danmarkshistoriens mest spektakulære drabssager” af Kristian Corfixen, fordi hold nu op. Selvom jeg elsker bøger, sker det sjældent, at jeg sluger en helt bog på få dage – og de veninder jeg siden har anbefalet den til, slugte den endnu hurtigere. Den var så god, at da jeg gik i gang med bogen, opdagede jeg slet ikke, hvordan jeg var kommet hjem fra min gåtur. Jeg havde simpelthen slet ikke opdaget verden omkring mig, fordi jeg var så optaget af bogen – så et godt tip: Tager du lydbogen med på en gåtur, så hold dig fra trafikerede veje. Det er en utrolig spændende bog om en meget omstridt sag, der er bedst kendt under betegnelsen ’sygeplejersken fra Nykøbing Falster’. Bogen er netop også fantastisk, fordi forfatteren formår at belyse sagen fra flere vinkler. Det har jeg ofte oplevet, at meget andet true crime ”glemmer”. Det gjorde da også, at jeg til slut blev i tvivl, om jeg synes, at den omstridte sygeplejerske egentlig fik den fængselsstraf, hun fortjente. Det eneste minus ved bogen for mig var de mange sundhedsfaglige termer i form af blandt andet diverse typer medicin, der bliver brugt i flæng i løbet af bogen, men som dog altid bliver forklaret. Det gjorde mig nemlig til tider i tvivl, om jeg egentlig var fordybet i bogen eller fokuseret på at forstå det hele. Men uanset har bogen sit greb i en fra start til slut – en soleklar anbefaling herfra.

Findes på Saxo, Mofibo & eReolen

 

BIOGRAFI

Rødder – En gangsters udvej

Af Marie Louise Toksvig

Tid: 7t 35m

Normalt er jeg ikke typen, der læser biografier, da jeg ofte synes, de mangler et handlingsforløb (i så fald læser jeg oftest hellere biografier gemt som fiktion), men da en veninde for noget tid siden anbefalede mig bogen ”Rødder – En Gangsters Udvej” af Marie Louise Toksvig, besluttede jeg at læse den. Det er nok et år siden nu, og jeg har stadig ikke glemt den. Forfatteren har i samarbejde med Nedim Yasar fået hans historie frem, og den har i høj grad et handlingsforløb, der er værd at følge.  Når hverdagens breaking news kun rører overfladen af landets bandeproblemer, var det utroligt fascinerende at komme så tæt på Nedim Yasars historie. At få et indblik i både småkriminalitet, bandelivet, fængslets forhold og vejen ud af kriminalitet, som er historier, jeg ellers ikke ved, hvor jeg skulle have fået. En ulempe ved bogen, som jeg har hørt fra flere, er oplæserens stemme, som er forfatterens stemme. Personligt synes jeg hurtigt, at man vænner sig til Toksvigs lidt atypiske stemme, og for mig gjorde det bare oplevelsen utrolig autentisk, fordi hun selv indleder bogen med sit kendskab til Nedim inden hans død. En god bog hvis du er interesseret i virkelighedens emner og vil høre en forholdsvis let bog.

Findes på Saxo & Mofibo

 

SELVUDVIKLING

Sådan får du en kæreste – en personlig guide til at finde kærligheden

Af Kirk Rønler

Tid: 5t 7m

Denne kategori har været min absolut favorit i de seneste par uger. Jeg tror, det er tanken om, at mens man alligevel er tvunget ud af sine vante rammer og ind i en hverdag, der er præget af kedsommelighed, kan man lige så godt bruge tiden fornuftigt. Plus mange af bøgerne i denne kategori er ret korte, så det er nemt lige at begynde på en ny. Det var da også svært at finde den bedste anbefaling, da jeg har hørt flere gode lydbøger i denne kategori. Samtidig er genren også meget individuel og personlig, og hvor jeg som menneske ønsker at forbedre mig selv, gør sig ikke nødvendigvis gældende for andre. Mit bedste tip er derfor selv at udforske genren. Den absolut bedste bog, jeg har læst de sidste par uger, er ”Sådan får du en kæreste – en personlig guide til at finde kærligheden”. Og vent lige inden du springer fra, fordi du ikke er single eller tænker, jeg behøves ikke en kæreste og i hvert fald ikke at læse en bog for at få en. Selv har jeg længe fået anbefalet bogen af en veninde, og tænkte: ”Ej jeg kommer simpelthen ikke til at læse en bog med den titel”, hvilket jeg nu efter at have hørt den kan se var en virkelig ærgerlig tanke. Bogens titel er faktisk ret misvisende. Den handler i højere grad om, at personlig udvikling og kærlighed til sig selv må komme før alt andet. Hvor kliché det så end lyder. Forfatteren Kirk Rønler, der også selv oplæser, kommer med mange forskellige teorier, der findes indenfor emnet kærlighed, og hun gør det let at forstå og anvende i en refleksion af sig selv i form af øvelser. Jeg må i hvert fald indrømme, at aldrig har jeg taget så mange noter til en bog, som jeg har læst for sjov. Samtidig kommer hun med personlige anekdoter fra sin egen erfaring i datingverdenen, der gør at man lytter intens efter, når hun eksempelvis prøver en slags ’virkelighedstinder’ af med en veninde. Selvom hendes gode råd og tips til dating til tider kan veksle mellem at være ret banale og måske lidt for obskure (jeg kommer nok eksempelvist aldrig til at begive mig ud i ’virkelighedstinder’), giver hele bogen en humoristisk og let tone. Således veksler hun mellem det lærerige og humoristiske, og det gjorde da også at jeg efterfølgende købte bogen fysisk, så jeg både kan fylde den med kloge noter og markere sjove passager.  Så god var den simpelthen – på trods af dens ærgerlige titel, der kan skræmme mange væk. Eneste minus ved bogen er at den primært relaterer sig til kvinder.

Findes på Saxo & Mofibo. (Kan reserveres som e-bog ved eReolen)

 

SKØNLITTERATUR

Hungerhjerte

Af Karen Fastrup

Tid: 6t 3m

Som litteraturstuderende elsker jeg selvfølgelig skønlitteratur, men jeg måtte faktisk erfare, at det nok ikke var min yndlingskategori som lydbog. Jeg tror, det skyldes en kombination af to ting. Fortællinger kræver både stor koncentration, som for mig er sværere at opretholde, når jeg lytter i stedet for at læse. Samtidig er det bedste ved skønlitteratur dens sprog, hvilket delvist går tabt i det mundtlige og flygtige sprog. Skulle du alligevel bevæge dig ud i denne kategori som lydbog, er mit tip derfor at tage en forholdsvis simpel bog, eller høre en bog med en historie du allerede kender fra film eller andet. En af de få skønlitterære bøger som fik mig til bogens sidste side var ”Hungerhjerte” af Karen Fastrup. Bogen er nemlig en blanding af historie og refleksion, i en fortælling hvor jeg-personen bliver erklæret psykisk syg. Det fascinerende ved denne bog var for mig derfor primært et kig ind i den menneskelige psyke, når den er ude af balance. Bogen kan dog også blive liiidt langtrukken i jeg’ets mange refleksioner, hvor den faktiske historie træder i baggrunden. Det virkede dog for mig, fordi jeg så kunne træde lidt ind og ud af bogen, når jeg havde lyst, uden frygt for at glemme noget vigtigt.

Findes på Saxo & Mofibo. (Kan reserveres som e-bog ved eReolen)

 

JOHANNES BONUS ANBEFALING

Papmaché-reglen – og andre glimrende leveregler fra livets lovsamling

Af Hella Joof

Tid: 2t 56m

”Papmaché-reglen – og andre glimrende leveregler fra livets lovsamling” af Hella Joof hører også under kategorien selvudvikling, men jeg anbefaler den her som en bonusbog, fordi jeg ved, at den i forvejen er læst og hørt af mange. I lydbogen læser hun selv bogen op, så selvom bogen i forvejen er god, bliver den bare lige dét bedre, når man hører den fra Hella selv. Der er noget ved hendes stemme, som spreder varme og lattermildhed – og det tror jeg, vi alle trænger til i disse tider. Desuden er bogen opdelt i hendes mange ”leveregler” og kan derfor høres i bidder. Det er bare en dejlig bog at gøre rent til, gå en tur, hygge sig og lave ingenting til. Hvis du derfor endnu ikke har lyttet til ”Papmaché-reglen”, kan jeg kun anbefale dig at komme i gang.

Findes på Saxo & Mofibo. (Kan reserveres som e-bog ved eReolen)

 

Rigtig god læselyst!

Tilflytterguiden: Lecoq-sættet og Aarhus-sættet.

To oplevelser som næsten alle i Aarhus har en holdning til er Lecoq- og Aarhus-sættet. Aarhus-sættet kan fås på stort set alle bodegaer i byen, men der er kun ét rigtigt sted at drikke en Chartreuse; nemlig på Lecoq, da det er den bar i verden, som sælger mest Chartreuse. Deraf kommer naturligvis også navnet lecoq-sæt. Så på en kold vinteraften er vi to tilflyttere derfor trukket ind i Lecoqs varme for at se, hvad i alverden dette særdeles omtalte sæt kan.

Efter en kort snak om livet over den første halve øl bestiller vi tilflyttere vores Chartreuse og Ceres Top. Ifølge bartenderen er det mest alment at drikke denne grønne, franske likør i et shot. Under bestillingen får vi at vide, at baren sidste år solgte 2656 flasker, altså cirka 7,25 flaske om dagen. Denne drink må altså virkelig være udsøgt! Men er tilflytterne enige? Vi optog vores egen reaktion.

 

Jeppe: ”hvaa skal vi smage på varene?”
Christian: ”Ja, puha
Jeppe: “3..2..1”

 

Vi bunder shottet. Og gør hurtigt grimasser bagefter.

 

 Jeppe: ”åhh..”
Christian: ”Ah den skær da lidt i næsen, hva!”
Jeppe: ”Åh det brænder… Puh der er en eftersmag på den”
Chrisitan: ”ej ej, og de sælger lidt over syv flasker om dagen” 

 

Vi klukker lidt over oplevelsen og skyller hurtigt ganen med noget øl. Efter at have sundet os bliver vi enige om, at likøren helt klart kan noget. Men hvad den helt præcist kan (udover at rense svælget), kan vi ikke helt blive enige om. Snakken mellem os kører derudaf, og efter en rum tid vælger vi at forlade Lecoq for at finde et nyt sted, hvor vi kan få det famøse Aarhus-sæt. Vi tager på bodegaen, men som de tilflyttere vi er, bliver vi nødt til at tage Google Maps i brug for at tjekke hvilken vej, vi skal gå.

På Bodegaen bliver Aarhus-sættet købt med det samme. Et Aarhus-sæt består af et shot Arnbitter og en Ceres Top øl. Det hedder et Aarhus-sæt, da begge ting engang blev fremstillet i Aarhus. Efter kort tid skal sættet prøves. Det bliver selvfølgelig optaget igen.

 

Christian: ”Man kan lige tage en sniffer først… Uh ens næsehår er ikke glad for den lugt”
Jeppe: ”Det der skal man aldrig gøre, haaha”

 

Vi skåler og drikker vores Arnbitter.

 

Christian: ”Det er næsten lige før at jeg foretrækker Chartreusen *host host*”
Jeppe: ”Jaaa, puh. Det er vist mest bare tilhørsforholdet til byen som gør, at man drikker det her.”
Christian: ”Det er jeg det er. Fordi den er sgu ikke god”
Jeppe: ”Na-haj bestemt ikke. Jeg kan allerede mærke, at jeg skal have en tår øl nu.”
Christian: ”Men øllen smager langt bedre nu!”
Jeppe: ”Det er sgu derfor de sælger det samlet!”
Christian: ”Jeg siger ikke at en Ceres Top er en dårlig øl…”
I kor: ”Men den smager langt bedre efter en Arnbitter”
Jeppe: ”Det er det smarte ved det her sæt. Det er skabt til at få det ene til at smage bedre. Skabt udelukkende for at gøre Ceres Top bedre” 

 

Vi tilflyttere er bestemt ikke imponeret over denne oplevelse. Vi sunder os efter at have oplevet smagen, der bedst kan beskrives som smagen af en sur sutsko.

Rent smagsmæssigt har det altså ikke været oppe og ringe for os. Måske er det bare en Aarhus-ting? Det kan være det begynder at smage bedre, efterhånden som vi bliver bedre integrerede. Men til gengæld fik både Chartreusen og Arnbitteren snakken til at flyde, og er det i virkeligheden ikke formålet med disse sæt? 

Anmeldelse: Dolce Vita i Bruuns Galleri

De fleste af os kender til Bruuns Galleri; Aarhus indkøbscenter med alt hvad hjertet begærer af tøj, boligartikler og cafeer – og selvfølgelig også en iskiosk. Selvom Bruuns er et hyggeligt sted at gå rundt og shoppe, er det ikke nær så hyggeligt at sidde og nyde en is. Der er konstant en baggrundsstøj, og ingen udsigt man kan sidde og nyde. Derimod ligger det rigtig fint i centrum af Aarhus. Butikken ligger overfor Kvickly, og er et oplagt sted at sidde ned når man er blevet træt af at kigge i butikker. Befinder man sig i stedet i nærheden af Trøjborg eller Vejlby, kan man svinge forbi Dolce Vitas butikker på henholdsvis Tordenskjoldsgade eller Veri-Centeret.

Der er noget for enhver smag. Med omkring 32 forskellige smage med alt fra panna cotta til hyldeblomstsorbet, er der altid mulighed for en ny og spændene kombination. Og det er en lækker is, der bliver serveret.

Jeg har endnu engang slæbt Liv fra redaktionen med ud for at smage is. Hun gik endnu engang efter sorbeterne og de friske sommersmage med rabarber og hyldeblomst, mens jeg selv fik lakrids og Bounty. To forskellige ender af smagsspektret, men begge kombinationer var virkelig lækre. Med en pris på 35 kroner for to kugler forventer man også en delikat oplevelse.

Til gengæld havde de halv pris på deres kaffe, da vi besøgte stedet, så en god cappuccino kun kostede 18 kroner. Det må siges at være et plus. Vi kan her fra redaktionen godt anbefale at besøge Dolce Vita næste gang du er ude at shoppe eller svinger forbi en af de tre butikker.

 

Fordele

Ligger centralt

God smag

Mange valgmuligheder

 

Ulemper

Ikke hyggelige omgivelser

 

Anmeldelse: Is på havnen

Marselisborg havn er et rigtigt hyggeligt sted at være om sommeren. Man kan gå og kigge på de fine både, eller gå ned til stranden og få sand mellem tæerne. Det kan dog virke lidt langt væk hvis man bor og studerer nær Universitetsparken. Ishuset er en lille butik klemt ind mellem caféer og restauranter. Med et udvalg på omkring 25 forskellige slags is, og med mange unikke varianter, skal der nok findes noget til enhver smag.

Liv fra Redaktionen og jeg slæbte en fælles veninde med til havnen, så vi kunne få smagt på så meget forskelligt som muligt. Og med smage som Milk & Cookies, Flødebolleræs, Peanutbutter og Pink Grape er der massere at vælge imellem. Og det smager super godt! Vi kan alle tre sige god for, at man får en lækker is med en masse smag. Personligt er jeg glad for deres saltkaramel og lakrids, mens Liv kan anbefale sorbeten.

Det eneste negative er prisen. Med en pris på 43 kroner for 3 kugler, plus 5 kroner for guf eller krymmel, føler man også at man har fået lov til at betale for sin is. Med ingen mulighed for en gammeldaws isvaffel, med i stedet en Marselisborgvaffel på 5 kugler til 62 kroner, kan SU’en hurtigt få ben at gå på.

Så sørg få at inviterer mor på besøg i Aarhus, så kan det være at hun giver en is.

 

Fordele

Hyggeligt område

God smag

Mange valgmuligheder

 

Ulemper

Pris

Afstand