Kategoriarkiv: Guide

Oversigt over fede studierabatter i Aarhus

Uanset om du har gået på uni i 3 år eller om du lige er startet, så kan vi godt blive enige om, at pengene er små –  og at enhver sparet krone er tjent. Mange butikker har faktisk virkelig gode studierabatter, hvor du kan ‘’tjene’’ penge. I følgende artikel får du en liste over vores favoritter

Tøjbutikker

Selvom man er studerende, vil man gerne se sej ud – og hvad er sejere end et par Levi’s jeans? Levi’s ligger i Bruuns Galleri, og her får du hele 20% ved fremvisning af studiekort. 

Mangler du en sød sommerkjole eller noget sejt til fredagsbaren? Fremvis studiekort hos Message og få 10%. Message har flere butikker rundt i Aarhus. 

Mad

Dedees er et virkelig lækkert sandwich sted med adresse på Banegårdspladsen 8. Her får du 10%, hvis du kan fremvise studiekort. 

Craver du lækker mexicansk mad? Prøv Vaca i Latinerkvarteret. Her får du som studerende også 10%. 

Er du vegetar eller veganer? Eller er du virkelig bare vild med sund mad? Uanset hvad så er Fika utroligt lækkert, og du får 10% som studerende. Fika har to restauranter i Aarhus. En på Nørregade 28 og en på Jægergårdsgade 47. 

Et par af mine favoritter er også Vnoodles, hvor du får 20%. Eller The hummus and pita bar, hvor du får 10% ved fremvisning af studiekort. Og sidst men ikke mindst Havnens grill, hvor du får 10% (perfekt tømmermændsmad!). 

Aktiviteter 

Elsker du at gå i teateret, så skal du helt klart prøve en forestilling på Aarhus Teater. Som studerende eller under 25 år kan du i sæson 2020/21 købe billetter til kun 80 kr. pr. billet til alle forestillinger alle dage på Aarhus Teater! 

Medlemskab

Medlemskaber hos yogastudier er sindssygt dyre, men hos Hotyoga på Aarhus Havn får studerende 15% på deres medlemskab. 

Kaffe 

Som studerende har vi brug for lidt ekstra energi i ny og næ, men købekaffe er dyrt. Dog er et godt tip, at du kan få 25% på kaffe hos 7/11, hvis du er studerende og 30% på Lagkagehuset. 

Frisører

Vi vil jo gerne se godt ud, men det kan hurtigt blive en dyr affære at rende til frisøren hver tredje måned, som det anbefales. 

Dog har Barber Lounge en studiepris, som du kan få oplyst, når du bestiller tid. Ladies & gents hairdresser på Sønder Allé 5 giver 20% til studerende. Haarhuus på Studsgade 3 er en miljøvenlig og kvalitetsbevidst frisør, der også tilbyder studierabat. 

Andet 

En af de ting, vi som studerende har en tendens til at forsømme, er tandlæger. Det er dyrt, men det bliver endnu dyrere, hvis vi forsømmer det. Rigtig mange tandlæger har faktisk studierabat, og er du medlem af Danmark, kan du få dækket tandlægetjek og tandrensninger til du er 26. Jeg har hørt godt om Tandlægerne Risskov, der giver 15% i studierabat. 

Musikguide

Kære læser, hvis du stadig mangler at komme i den rette melankolske stemning, giver Delfinen dig her et par forslag til musikalske herligheder, du kan smække i ørene, mens du læser.

Gorillaz – Melancholy Hills. Titlen siger det hele.  

The Cure – generelt, The Cure var emo før, der var noget, der hed emo.

Kira skov – Netop ude med det nye album May Your Mind Explode A Blossom Tree, som er inspireret af digtere som Walt Whitman og Charles Bukowski.

Adele – Hello. En sikker vinder, hvis ulykkelig kærlighed og forliste forhold bringer melankolien frem i dig.

Amy Winehouse – Back to Black. Legenden som med sin tidlige død meldte sig ind i klub 27 og med talentet som er svært at benægte. Skal du helt ind i melankolien, så se den fremragende dokumentar “Amy”, og kom helt ind under huden på mennesket og hendes dæmoner.  

Nick Cave and the Bad Seeds – Lyt gerne til albummet Murder Ballads, som simpelthen er et helt album om…ja mord. Især Where the Wild roses Grow med gæsteoptræden fra Kylie Minogue er en klassiker.  

Beatles – Yesterday.  

The Verve – Bittersweet Symphony

Pearl Jam  – Black

David Bowie – Space Oddity

En anderledes melankoli

Det kan være svært, når noget slutter. Noget der er blevet en fast del af ens hverdag, og som man måske har fundet en vis tryghed i. Jeg tænker her både på de store, mærkbare forandringer – forhold der ender, et studie man skifter væk fra – men også på noget hvis afslutning man som det første ikke overvejer kan have en indflydelse på ens følelsesliv. I denne lille artikel vil jeg fortælle lidt om mine egne oplevelser med denne specielle form for melankoli, prøve at komme med et bud på hvorfor den opstår og give et par råd til, hvordan man kommer videre.

Tekst: Emilie Louise Nielsen

Jeg er ikke sikker på, at melankolien ved at være færdig med noget har en rigtig betegnelse, så jeg har valgt at kalde det Efter-Serie-Tungsind (EST – ej at forveksle med Eastern Standard Time): den følelse af tomhed og vemod man sidder med, når man er færdig med en tv-serie, film eller en god bog. Den der bitre fornemmelse af, at en rejse er overstået, og du var slet ikke klar til, at den skulle slutte. Du sidder tilbage og tænker: ”hvad gør jeg nu?” Ofre for EST genkendes på et eller flere af følgende symptomer: modløshed, overdreven hang til at skrive fanfiction, en manglende evne til at påbegynde en ny film/bog/serie og et stærkt behov for at genlæse eller gense det netop sluttede. Dem der bliver hårdest ramt kan have lidt svært ved at fungere optimalt i deres hverdag, fordi deres tanker bliver ved at kredse om genstanden for melankolien.

Emilie vs. melankolien
Jeg bliver meget følelsesmæssigt involveret i de bøger, jeg læser, og så bliver det vanskeligt at ”komme mig” bagefter. Det føles næsten meningsløst at begynde på noget nyt, for hvad kan erstatte bogen/filmen/serien? Det første stykke ”popkultur” jeg havde det sådan med var Harry Potter-serien, og jeg tror, jeg deler denne melankoli med mange andre 90’er-børn. Jeg elskede (og elsker) bøgerne og har læst dem alle så mange gange, at jeg gentagende gange har måttet frelse det stakkels omslag på Flammernes Pokal med lag-på-lag af gaffatape. Harry og hans eventyr blev en stor del af livet, og da sidste side i bog syv var vendt, og Harry havde lagt Hogwarts bag sig, havde jeg noget blandede følelser. For Harry, Ron og Hermione var jo blevet voksne, og jeg var på en eller anden måde blevet efterladt. Disse negativt-ladede følelser gik sidenhen over, og når jeg derefter har læst Harry Potter-bøgerne har det været med ligeså stor kærlighed, men knap så stor påvirkning. Jeg har haft lignende oplevelser med andre bøger og serier, og jeg har bidt mærke i, at hvis jeg har haft gode oplevelser med disse, har jeg følt mig mere eller mindre udmattet, når jeg var færdig med dem.. Hvorfor opstår der sådanne følelser, når man er færdig med noget, der burde gøre en glad? Noget der, i sidste ende, blot er fiktion?

Hvorfor melankolsk?
Mange der lider af melankolien efter at have færdiggjort en serie oplever et trælst humør og mental udmattelse, og det er interessant at bide mærke i, at jo bedre serien, bogen eller filmen er, jo værre har man det gerne bagefter. Jo mere man bliver revet med af det, man læser eller ser, jo galere bliver man over, at det er slut. Og hvorfor mon? Jo, en af grundene kan være, at man for en stund eskapistisk har distanceret sig fra en travl og kaotisk hverdag og i stedet har fordybet sig i noget mere simpelt og tilfredsstillende. Når det så er slut, tvinges man på groveste vis tilbage til alle problemerne og trivialiteterne, og det kan næsten sidestilles med at vågne op efter en rigtig god drøm. Og hvem har lyst til det?
En anden grund – en jeg kan nikke genkendende til – er, at man bliver meget emotionelt involveret i den historie, man læser. Karaktererne bliver lidt som ens venner, deres dybeste tanker bliver ens egne og man bliver en del af deres liv, oplevelser og forhold. Når så det sidste afsnit er set, føler man, at man er blevet revet bort fra en verden man holdt af, og den følelse af tab kan føre til en masse smerte til trods for, at man godt ved, at det ”jo bare er fiktion”. Grundene til melankolien varierer fra person til person, men den kan være lige forstyrrende, uanset hvad de måtte være.

Hvad gør man så?
Livet skal jo gå videre på en eller anden måde, og jeg har samlet nogle råd, der måske kan hjælpe jer, der står i denne situation:

  1. Distraktion

Når man er langt nede, hjælper det nogle gange at finde på noget, der kan distrahere en fra de negative tanker. Om det så bare er, at man med viljen alene får sig selv til at tænke på noget andet, eller man optager sig med et faktisk gøremål, kan det at blive distraheret hjælpe.

  1. Andre interesser

Prøv at finde noget andet, der gør dig glad. Hvis du lige er blevet færdig med Breaking Bad’s femte sæson og mangler en anden serie at holde dig beskæftiget med, så giv dig i kast med Dexter eller House. Man kan med fordel bruge IMDB eller Goodreads, hvis man vil finde noget nyt, men i samme genre. Eller du kan finde en hobby, der ikke har noget med popkultur at gøre for at holde melankolien fra døren.

  1. Den kreative side

Skriv eller tegn, hvis du er til det. Ellers har Archieveofourown et hav af gode fanfictions til enhver smag liggende.

  1. Tid

Tiden læger måske ikke alle sår, men for det meste vil melankolien heldigvis aftage af sig selv – i det mindste indtil du finder noget nyt at kaste din kærlighed på.

Risotto – en rigtig scoreret

Tekst & foto: Lasse Yde Hegnet

Risotto er en italiensk ret, der er ”opfundet” i Milano. Milano var i middelalderen i perioder under spansk kontrol, og risottoen udvikledes med inspiration fra den spanske paella. Ris blev en meget vigtig del af kosten i Italien, og i Milano blev risene blandet med slow-cooking principper og forskellige krydderier (safran eksempelvis), og til sidst udvikledes ”Risotto alla Milanese”. Denne risotto var med oksekød og hvidvin.

Siden er der kommet forskellige variationer af risottoen. Den viste udgave er en simpel studenterudgave uden nogle fancy ingredienser. Når man kan mestre denne simple udgave er det nemt at freestyle over grundprincipperne og bruge, hvad man har liggende. Risotto kan laves med æbler, blåbær, hindbær, asparges, gedeost, blæksprutter eller muslinger som hovedingrediens, ligesom det er en ret, der er nem at peppe op med små ting, eksempelvis kan man bruge gorgonzola sammen med parmesanosten.

Når du laver risottoen, viser du mest af alt, at du kan finde ud af at lave en, på overfladen, simpel ret, der smager rigtig godt. Men mest af alt demonstrerer du, at du kan dedikere dig til at lave mad. Det er en slow-food ret, der kræver tid og opmærksomhed for at blive god. Når du laver risottoen, skal du nemlig hele tiden være ”over” den, og passe den. Rører du ikke i den hele tiden, brænder du den på, og den kommer til at smage dårligt. Tilsætter du ikke nok vand, bliver risene hårde og trælse at spise.

Laver du en risotto til din date, viser du, at du er villig til at bruge tid for at forkæle hende/ham, og når du nu kan dedikere dig til at lave maden grundigt, tænk så lige på, hvad du ellers kunne dedikere dig til og være grundig med!

Det skal du bruge:

  • 250-300 g risottoris
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 peberfrugt (frit farvevalg)
  • 100 g skiveskåret champignon
  • 1 liter grøntsagsbouillon
  • Salt
  • Peber
  • Cayennepeber
  • Oregano
  • Olivenolie
  • Basilikum
  • Parmesanost
  • 1 date

Først bringer du bouillon-vandet i kog og varmer olien i en anden gryde. Imens skærer du løg og hvidløg i tern.

Når olien er varm, svitser du løg og hvidløg. Imens skærer du peberfrugten i tern.

Når løg og hvidløg er gennemsigtige, tilsætter du peberfrugt og champignon. Lad det stege nogle minutter.

Tilsæt ris i små portioner og lad det blive svitset et minuts tid.

Øs bouillon over ris og grøntsager i små portioner. Det er meget vigtigt, at du ikke hælder alt vandet over på en gang! Tilsæt mere bouillon, når risen har suget det, du lige har hældt op.

Herfra skal du blive ved med at røre i risottoen, så den ikke brænder fast i bunden, og for at vandet bliver fordelt til alle risene. Bliv ved til risene er kogte. Løber du tør for bouillon, må du lave mere.

Når risene næsten er færdigkogt skal du hælde parmesanost i. Det giver retten sin cremede konsistens, og får den til at hænge bedre sammen. Bliv ved med at røre rundt til konsistensen føles rigtig (det kan du også smage dig til).

Når retten næsten er færdig, smager du til med salt, peber, cayennepeber, oregano og basilikum.

Husk at servere den med et glimt i øjet og stearinlys på bordet!

Frygt og lede i Aarhus – en (næsten) udførlig guide til aarhusianske fredagsbarer

Af: Anna Eva Heilmann

Når din uge har været uhyggelig lang, din forelæser modbydelig ond, din sambo har spist det sidste af din pesto, og din mor påpeger manglen på børnebørn, er det så befriende skønt at kunne søge tilflugt i de små, indeklemte og overfyldte barlokaler, som universitetet bugner af.

Som små, klistrede åndehuller ligger de ofte halvgemte mellem auditorier, kontorer og kosteskabe; en fjern, dunkende bas ofte din eneste ledestjerne i jagten på billig øl. Målrettet styrer du mod dem, for tiden er nu inde til at glemme alt om socialkonstruktivisme, genmanipulation og litterære analysemetoder. Nu skal du efterlade de finmotoriske færdigheder i bunden af de første lunkne Ceres, og indtage dansegulvet til den-dér-gode med Medina.

Nu skal vi rigtig have det sjovt allesammen.

I bedste Hunter S. Thompson- stil har jeg ofret mig i journalistikkens ædle ærinde. I jagten på noget tiltrængt sjov, har jeg væbnet mig med nogle tro fæller, en lille eksklusiv flok af studerende, alle fast besluttede på at gennemføre vores rejse gennem bar-landskabet på campus. Dette, for at bringe Delfinens læsere en (næsten) udførlig guide til universitetets herligheder, men vel også i et krampagtigt forsøg på at klamre os fast til en ungdom, der synes støt at smuldre mellem vores fingre konfronteret med karrieremesser, forsikringspolicer og pensionsordninger.

To af mine medkompagner har kujonagtigt prøvet at bakke ud i sidste øjeblik, med slatne taber-undskyldninger som “influenza” og “speciale”, men hér er ingen kære mor –

Vi er på en mission.

En færd.

Kl. 18:13

Fredagsbar for Datalogi og IT (Fredagscafeen)

Et eller andet sted på Katrinebjerg.

Der er ubehageligt lyst, selvom vi lige er dykket ned i en kælder, og lysstofrørene reflekterer de i forvejen blege ansigter, der stirrer intenst på os. Kønsfordelingen ligger på en solid 90/10 i lokalet, FIFA-spillet er i gang henne i hjørnet, og der står en full-size Justin Bieber figur og smiler til os.

Den mest nervøse i vores gruppe, ser ud til at være på nippet til at bruge nødudgangen, men vi griber fast i jakken på hende, og trækker hende op til baren, hvor en af os har insider-forbindelser. Han forsøger desperat at mægle mellem de mistænksomme lokale og os ængstelige nytilkommere – uden ret meget held.

Vi trykker os i stedet sammen i et hjørne med en øl.

Og en øl mere.

Og én mere.

Gradvist bliver vi rimeligt enige om at Datalogi-baren er et ganske  hæderligt sted. Den stride strøm af kolde øl, bedøver vores sanser nok til at se gennem fingre med, at fyren ved siden af har en My Little Pony t-shirt på, “bronies for life,” mumler han, fast besluttet på ikke at skabe øjenkontakt.

Vi bliver enige om at en øl mere er nødvendig.

Men så bliver det hele også pludseligt meget sjovere. Et pragtfuldt menneske kommer som en deus ex machina ind fra højre og sætter et brætspil foran os. Og ikke hvilket som helst brætspil, heller.

Tina Lund-spillet;  en genistreg udi underholdning og hesteparatviden.

Mine medspillere er ikke videre entusiastiske, og begejstringen vil flere ender tage, da jeg suverænt fylder min stald op på rekordtid, køber guldhesten og vinder spillet. Syge af jalousi over min sejr, stemmer gruppen for at rykke videre og at søge nye uopdagede fredagsbarer, og jeg må lade flertallet bestemme.

Kl. 20:18

Teologisk og Religionsvidenskabelig fredagsbar (Theos Bar)

Nobelparken

Himmelske toner indhyller os med det samme vi træder ind af perleporten. Folk svæver rundt på dansegulvet som berusede engle i jeans, og røgskyer omfavner os blidt.

“TEQUILA,” skriger en forbipasserende engel os i hovedet, og vi føler ikke der er andet at gøre end at adlyde.  

“Guds fred, mit barn,” velsigner bartenderen mig og hælder altervinen op, “dette er Jesu Kristi blod.”

Kristi blod ryger ned til tonerne af Heaven is a place on earth, og vi svæver med ud på dansegulvet i en overjordisk rus. Rusen varer i minutter, timer, ind i evigheden.

Lige indtil en engel brækker altervin ud på gulvet.

Vi svæver mod døren, hvor der i et underligt lille nabolokale står en skægget ungersvend og synger sarte Johnny Madsen-sange på en karaoke-maskine.

Det begynder at udvikle sig mærkeligt.

Vi flyver videre.

Kl. 22:01, Arabisk Fredagsbar (Arabar)

Nobel, et eller andet sted

Vi bliver nær viklet  ind i et kæmpe Hezbollah-flag, da vi træder ind i lokalet, og alt lugter af vandpibe.

“øh,“ tøver en af mine venner med jødiske aner.

“Det er ironisk,” beroliger en fez-beklædt bartender os, “vil I ha’ en Taybeh-øl fra Palæstina?”

Det vil vi selvfølgelig. When in Rome og alt det der.

Kl. 22:33, Filosofisk og Idehistorisk fredagsbar (Panta Rei) 5. etage i en eller anden bygning

Lokalet er klaustrofobisk  lille, og samtalen foregår på på blid og sagte facon. Øllen er ubehøvlet billig, og alle har skæg. Lange, lange skæg.

Alt er skægt, faktisk

Lige på nær ham den lokale, der insisterer på at snakke Marxisme. Vi prøver at kommunikere, at vi har forladt vores tænkende jeg hjemme i en nobel sags tjeneste, men det er som om en ond dæmon har indtaget ham, og han vil ikke tie stille.

Vi flygter fra produktionsmåder og Kapitalen og migrerer over i en blød sofa, hvor en anden skægget type afventer sine ofre:

“Hvordan har I det med Nietzsche?” kræver han at vide.

“har det faktisk rigtig dårligt,” stønner en af mine medsammensvorne.

Skæggede Fyr puster sig op; “det synes jeg faktisk er skide polemisk bare at sige -”

“nej, “ gisper min ven, “jeg har det pissedårligt,” han pisker ud af døren.

Så hurtigt som vore alkoholforgiftede kroppe kan bære, følger gruppen trop, og finder vores ven med hovedet i kummen.

“urgh,” siger han.

“argh,” svarer vi.

“fortsæt uden mig,” hvisker han stille.

“men – ”

“I må videre, “ insisterer han.

En tung hånd lander på min skulder, og jeg kigger tilbage på resten af min før så frejdige gruppe. De ryster på hovedet med nedslåede øjne.

“man down,” hvisker de.

Jeg tager et sidste blik på vores faldne kammerat, som han ligger og krammer toilettet. Vender mig resolut mod udgangen.

Hans offer vil blive husket.

Men vi er på en mission, og kan ikke lade noget stå i vejen for os nu.

Der er happy-hour på medicin.

Vi vakler ud i natten igen.

Kl. 01:20, Medicinsk Fredagsbar, tæt på Eforen

Efter besøget på filosofi føler vi ikke blot en eksistentiel ubalance, faktisk gynger det hele. Vi er derfor tæt på at miste endnu en kammerat til ænderne i søen, men ved heltemodig fælles indsats når vi alle mediciner-baren i nogenlunde tør behold.

Vi dukker ind i klinikken, hvor en kæmpemæssig samling læger fuldstændig uden grænser tager overordentligt godt imod os. De ordinerer os hurtigt et middel, som kan afhentes uden recept i baren, og jeg har kun en flygtig tanke om, hvorvidt jeg burde være tryg ved at lægge mit liv i disse væseners hænder, inden strobelyset tændes, og vi alle må overgive os til dansen. Det er som om vi bevæger os op på bordene og aktiverer basarmen, men jeg er 27 år, så det kan ikke have sin rigtighed, tænker jeg og sluger et meget grønt shot med noget giftigt.

Kl. 03.35, Eforen

“det er sådan helt vildt, du ved, armen sindssygt”

“helt sikkert”

“jeg føler bare, du ved..”

“hmm”

“det’ bare sådan wow

“hmm”

“hvad?”

“…hvad?”

Kl. 04:20

Kl. 06:02, Universitetsparken

Jeg kigger langsomt rundt på min heltemodige gruppe, som de ligger spredt rundt omkring i græsset. Kampen har været lang og sej, men på ingen måder meningsløs. Imens giften langsomt forlader vores kroppe og virkelighedens tristesse begynder at krybe ind, benytter jeg chancen til at takke alle mine modige venner, der har afsat både tid og lever for at gennemføre missionen. Vi kan være stolte af os selv. Deltagerobservationen har været essentiel i dette antropologiske feltarbejde, der forhåbentligt munder ud i at give læseren håb og mod til selv at kaste sig ud i det sjove og farverige barlandskab, der ligger gemt på Universitetet.

Litterære humoristiske lækkerier – En miniguide til humoristisk litteratur

Humor er et humanistisk, komplekst, mangefacetteret og ikke mindst individualiseret fænomen. Når en roman karakteriseres som humoristisk eller ej, bygger det således på en subjektiv dom. Alle fire nedenstående værker er derfor blot forslag, som bygger på min personlige læseoplevelse. Men er du på jagt efter en letlæselig og vittig roman til pauserne fra studiebøgerne, til de regnfulde efterårsdage eller natbordet, så kan du med fordel læse videre og lade dig inspirere.

Af Karoline Kjær Hansen

DopplerErlend Loe: Doppler. Gyldendal, oversat af Susanne Vebel, 2005, 176 sider

Doppler er fortællingen om den ambitiøse familiefar, Andreas Doppler, der en forårsdag styrter voldsomt fra sin mountainbike på en cykeltur gennem skoven og umiddelbart herefter oplever en uvant ro. En ro, som han beslutter sig for at forfølge, hvorfor han opgiver sit hidtil begavede og tilpassede stræberliv og flytter ud i en skov uden for Oslo for at finde sig selv, gøre op med alle sine kundskaber og ”kompetencer” og dyrke ensomheden, ligesom hans afdøde far på sin egen mærkværdige og tankevækkende måde gjorde det. Her knytter han sig hurtigt til elgkalven, Bongo, efter han i sin jagt på føde har dræbt dens mor, men forpligtelserne er ikke nemme at ryste af sig og konfrontationen med den civiliserede leveform er i den nyfundne hverdag ikke til at forudsige. Skoven bliver med tiden mere befolket, og udviklingen er ”mildt sagt uheldig”, som Doppler selv konstaterer. Den pessimistiske Doppler er dog ikke nem at sætte ud af kurs og kæmper stædigt videre mod alle kompetencerne; en kamp, som i høj grad er anbefalelsesværdig at følge.

Norske Erlend Loe fremsætter på ekstremt iscenesættende vis i Doppler en skarp kritik af det senmoderne samfund og dets idealer samt det moderne individs evindelige forsøg på at leve op til disse. Med sit minimalistiske og direkte sprog tegner Loe konturerne af en antihelt og sætter herved nutidens helteideal på spidsen. Doppler er ikke blot en morsom og underholdende, men også en moralsk fortælling, som ikke kun den midaldrende mand i eksistenskrise kan lære noget af.

Alt bliver oplyst

Jonathan Safran Foer: Alt bliver oplyst. Tiderne Skifter, oversat af Jan Hansen, 2003, 319 sider

Den, i fortællingen, amerikansk-jødiske forfatter Jonathan Safran Foer er i sit forsøg på at opsøge den kvinde, som eftersigende reddede hans jødiske bedstefar fra nazisterne under Anden Verdenskrig rejst til Ukraine. Med på sin eftersøgning har han den ukrainske tolk, Alex, hvis halvblinde bedstefar agerer chauffør, der ligeledes har medbragt sin ustyrlige førerhund Sammy Davis Junior Junior, som den unge forfatter er dømt til at dele bagsæde med. Denne konstellation er skyld i mange komiske sammenstød og anekdoter, som jeg-fortælleren, Alex, beretter læseren om. Samtidig får læseren et indblik i rejsen gennem til dels ærlige og venlige, men samtidig selvoptagede og ikke mindst underholdende breve skrevet på gebrokkent engelsk sendt fra Alex til forfatteren efter hans hjemrejse til USA. Disse morsomme situationsbeskrivelser – grænsende til komiske kultursammenstød – står i skarp kontrast til den parallelle fortælling. Heri indføres læseren nemlig i historien om den ukrainsk-jødiske by Trachimbrod og følger dens beboere i 150 år frem til 1941, hvor nazisterne på brutal vis udryddede disse.

Foer formår på original vis at forene denne tragiske fortælling med de komiske aspekter, som står frem i rammefortællingen, og gennem sin særlige fornemmelse for sproget karikerer han det ukrainske folkefærd på morsom vis. Hvorvidt denne karikatur er velbegrundet eller ej, er så en anden diskussion.

VANGEDE BILLEDERDan Turèll: Vangede billeder. Borgens Forlag, 1975, 200 sider

Den danske avantgardist Dan Turèll fik i 1975 med genrehybriden Vangede billeder sit folkelige gennembrud, og værket lever endnu højt på sin storhedstid. Turèll skildrer med afsæt i sin egen barndom livet i Vangede, som det tog sig ud i 1950’erne; et arbejderkvarter, som hovedsageligt var beboet af tilflyttere fra Nørrebro og Vesterbro. På baggrund heraf karakteriseres Vangede som ”skyggen mellem Gentofte og det begyndende forstads-København”, hvor proletariatet med stolthed dyrkede sin mentalitet, kollektivitet samt kæmpede for det geografiske ståsted. På anekdotisk, sproglig autentisk og troværdig vis guides læseren gennem gaderne i Vangede. Turèll optegner kvarteret komplicerede geografi (for Vangede hører officielt ind under Gentofte, men dette er ifølge vores fortæller og kvarterets øvrige beboere en frygtelig fejltagelse) og præsenterer dets kendisser og særlinge, som ikke er et fåtal. Man skal trods værkets skarpe og gennemførte humoristiske karakter ikke læse sig langt ind i romanen for at fornemme, at Turèll ser tilbage på sin barndom med nostalgi. Det er et erindringsværk, som hylder arbejderklassens uhøjtidelige, lettroende og – i kontrast til overklassens borgerlige konservatisme – smagløse livsstil.

Og bageren i Vangede var fuldstændig cool, og engang da Mor havde været ved at knække brødkniven på et franskbrød han solgte hende, og det viste sig at der var et halvt kosteskaft i franskbrødet og hun så gik derned med brød og kosteskaft, så sa’e han bare: »Åh, tusind tak – det var sateme dejligt De fandt den og kom med den . . . De aner ikke hvor jeg har savnet dén blomsterpind« . . . – Og Mor fik sgu ikke engang et andet brød.

 

Hjerte17-300-coverStine Pilgaard: Min mor siger. Samleren, 2012, 168 sider

Handlingsforløbet i Min mor siger er centreret om en ung, specialeskrivende kvinde, som netop er blevet forladt af sin kvindelige kæreste og derfor har set sig nødsaget til at flytte hjem til sin far og bosætte sig på hans præstegård. Derfor synes det ikke umiddelbart oplagt at karakterisere Stine Pilgaards debutroman som humoristisk. Kærestesorg, afvisning og nærhedsønsket, som ifølge jeg-fortælleren opstår hos os alle, idet navlestrengen efter fødslen blev klippet over, og som herefter for altid står som et urealiserbart ønske, er et centralt tema i fortællingen. Men den hjerteknuste jeg-fortæller iklæder sig romanen igennem et så tykt lag af selvmedlidenhed, at den gang på gang kammer over i selvironi. Pilgaard formår således at behandle det melankolske på underholdende vis og skildre fortvivlelsen over tabt kærlighed på en fornyet og mådeholden facon, hvorved hun kommer helt tæt på essensen heraf. Mens jeg-fortælleren forsøger at bearbejde sin hjertesorg og forlige sig med sine mange mislykkedede relationer, finder hun sig selv fanget mellem sin fars barmhjertighed og sin mors overfladiske bekymring, ærlige naivitet og resultatorientering samt sin egen sygelige fascination af sin læge. Hun formår som resultat heraf gang på gang at rode sig selv ud i misforståelser, fordi ”misforståelserne er det eneste der findes”. Den ene misforståelse efter den anden resulterer i en kæderække af kiksede situationsbeskrivelser og megen – bevidst eller ej – klodset kommunikation, som sammen med den gennemgående ironiske tone og selvironiske distance gør det svært for læseren ikke at samle læberne i et sympatiserende smil.

Hun har altid syntes at prins William virkede så tiltalende. Han er lige blevet gift, siger jeg. Kate er en døgnflue, siger min mor, hun går i et med tapetet. Jeg siger at jeg nægter at sidde og diskutere hvorfor jeg ikke er gift med prins William. Det handler om indstilling, siger min mor, det gælder om at være åben.

Gyserguide

 

gyser_spøelse

Gysergenren har haft det svært i de seneste årtier, hvor de fleste gode gyserfilm er fra før 90’erne. Hvis man kigger på forskellige toplister med tidens bedste gyserfilm, ser man hurtigt, at der de sidste 20 år ikke er blevet produceret særlig mange gysere med ægte kvalitet. Dog har 2014 været et af de bedre år for gysergenren. Jeg har kigget i hitlisterne og fundet to nye skud på stammen og to sikre klassikere.

Tekst: Vassili Stroganov

Babadook

Lad os starte med australske Babadook fra 2014, som er en af de bedste gysere, jeg har set de sidste par år. Den er både intelligent, uhyggelig, spændende og mystisk samtidig med, at skuespillerne gør det helt fantastisk. Det er ikke bare endnu en ”slasher film” med blod over det hele. Babadook er en psykologisk gyser-thriller, der sætter sig i baghovedet og dukker op, når man lukker øjnene. Babadook er en historie om en mor og hendes ustyrlige barn, der kæmper med sorg og depression efter at have mistet faren i en fatal bilulykke på dagen, hvor sønnen bliver født. En dag læser moren en godnathistorie for sin søn som hedder ”Mr. Babadook”. Den handler om et mystisk monster med en sort hat, der kommer ind i huset, hvis man lader det komme ind. Herefter bliver alt et sandt mareridt for den stakkels familie. Der er bestemt en sammenhæng mellem sorg, depression og monsteret. Filmen er noget dybere end bare en ”monster film”. På en gyserskala fra 1-10 græskar giver jeg denne film 9/10 græskar.

 

Under the Skin

Det andet gyselige mesterværk fra 2014 er Under The Skin, som har den smukke og talentfulde Scarlett Johansson i hovedrollen. Jeg kunne hurtigt bekræfte, at filmens titel var meget passende, for denne film gik lige ”under huden” på mig, og jeg kunne kun se den som en ægte gyser. Helt basalt handler filmen om en alien, Scarlett Johansson, som er kommet til Jorden for at finde en partner. Filmen forgår i Skotland, hvor kvinden, som i virkeligheden er en alien, forfører ensomme mænd. I denne proces begynder hun at opdage nye sider af sig selv. Måden, historien bliver fortalt på, er helt enestående og så speciel, at man gennem hele filmen sidder og tænker: ”Hvad er det her?” Den abstrakte og unikke fortællestil er så langt væk fra det traditionelle. Man tror næsten, at man ser en David Lynch film. Derfor er denne film bestemt ikke for alle, da man enten elsker eller hader den. Jeg synes Under The Skin var genial, og selvom der var meget, jeg ikke forstod, så var det tydeligt for mig, at en af hovedtemaerne i filmen er hvordan menneskeheden ser på skønhed, og hvordan vi tit er meget overfladiske, når det kommer til skønhed. Filmen handler om, at den virkelige skønhed ligger i det indre (Under The Skin) og ikke i det ydre. Under The Skin er en vidunderlig, mystisk og magisk film, som jeg også giver 9/10 græskar på gyserskalaen.

 

Forhåbentlig bliver 2015 et endnu bedre år for gysergenren, hvor der kommer flere gysere med den enorme ambition og kvalitet, som både Babadook og Under The Skin har. Jeg tror, at den uhyggelige genre langsomt er på vej tilbage efter mange års skuffelser. Hvis der kommer flere nye dygtige filmskabere, som Jennifer Kent, der skabte Babadook som sin første film, så har gysere en meget lys fremtid foran sig.

Men nok om fremtiden. Lad os nu tage tidsmaskinen tilbage til den tid, hvor gysere var bedst, og folk besvimede i biografen, fordi de aldrig havde set lignende rædsler.

 

The Exorcist

Det er netop en af de film, der fik mange til at besvime af skræk. Det er en film, som man ikke kan komme udenom, når man snakker om gyserfilm, nemlig The Exorcist fra 1973. Denne film bør man have set mindst en gang i sit liv, selv hvis man normalt ikke er til gyserfilm. Den er så genialt lavet, skrevet og instrueret, at dette ikke bare er en film, men et filmisk kunstværk. Udover at have vundet en Oscar for bedste manuskript, så har The Exorcist etableret sig som en af de bedste og mest uhyggelige gyserfilm gennem tiderne. Selvom denne film er fra 70’erne, kan den stadig skræmme en fra vid og sans i dag i 2015. Filmen handler om en pige, som bliver besat af en dæmon, hvorefter hendes mor henter hjælp i form af to præster, der er villige til at foretage en eksorcisme. Gennem hele filmen er der en spænding og en atmosfære, der gør, at det er umuligt ikke at blive bange. Kombinationen af den gribende historie og det fantastiske skuespil fra Ellen Burstyn, der spiller moren og Linda Blair, der spiller den besatte datter, giver denne film noget helt specielt. Linda Blair er perfekt til rollen som den besatte pige. Selv før hun bliver besat, er der noget mystisk og uhyggeligt over hende. En af mine favoritscener i filmen og noget af det mest uhyggelige for mig var, da hun besat kravler ned ad trappen som en krabbe eller edderkop. Det var noget af et gys. The Exorcist er den ultimative gyser, og jeg giver den derfor 10/10 græskar på gyserskalaen.

 

The Shining (Ondskabens hotel)

Den anden klassiske gyser, jeg har valgt, er i min verden den eneste gyser, der kommer tæt på det niveau, som The Exorcist har. Her tænker jeg selvfølgelig på The Shining, der bestemt er en bedre film end The Exorcist generelt set, hvor imod The Exorcist er en bedre gyserfilm. Der er dog ikke langt mellem de to i gyseruniverset, og for mig er The Shining den næstbedste gyserfilm nogensinde. Det interessante ved The Shining er, at der er utallige symboler, gemte budskaber og forskellige fortolkningsmåder. Hvis man lægger mærke til de helt små detaljer, kan man se, at et af de gemte underbudskaber har noget at gøre med Appolo 11’s månelanding. Man kan blive ved med at analysere den her film, og selv efter at have set den ti gange, kan man stadig finde nye detaljer og elementer i den. Uanset hvor mange gange jeg ser filmen, bliver jeg altid skrækslagen over Jack Nicholsons rolle og den måde, hvorpå han langsomt igennem filmen bliver mere og mere sindssyg. Sammen med sin familie flytter han ind i et bjerghotel, der hedder Overlook, hvor hans job er at være opsynsmand gennem vinteren. Det er her, at hans tilstand begynder at blive værre, og han bliver en trussel for familien. Deres eneste håb er den lille dreng, som har en mystisk evne til at ”skinne”, hvilket er en form for telepatisk kommunikation. Selv Shelly Duvalls (moren i filmen) elendige skuespil kan ikke påvirke denne film, fordi den er så stærk i alle andre aspekter, såsom i selve historien, musikken, Jack Nicholsons skuespil og i hele mystikken i filmen. Jeg giver denne film 9½/10 græskar på gyserskalaen.

 

Dette er min gyserguide, og hvis du er en ægte gyserfan som mig, så er disse fire film lige noget for dig! Se dem!

 

 

Tre tips til praktik

StagisMedarbejdere05

I forbindelse med at jeg er startet på mit tredje praktiksted, vil jeg fortælle lidt om mine oplevelser og give tre tips, hvis du skal søge praktik.

Tekst af: Mathias Veis

Jeg startede i efteråret 2013 med at læse en kandidat i Retorik på Århus Universitet. Siden har jeg haft et par praktikstillinger, der har gjort mig nogle erfaringer rigere. Dem vil jeg gerne dele.

Praktik

Jeg startede mit praktik-eventyr som presseansvarlig på en meget lille web-redaktion, der hedder Afrika360. I en baggård i København sad vi fem på kontoret. De fire andre skrev om Afrika syd for Sahara. Dengang hørte man i Danmark næsten kun historier om død, sult og ødelæggelse. I stedet publicerede Afrika360 historier om socialt iværksætteri i Nigeria, forfattere fra Sydafrika og andre historier, der ellers ikke normalt kom frem i pressen. Det var min opgave, ene mand, at sørge for at disse historier kom ud.

Senere var jeg i praktik som projektkoordinator hos Humanity in Action, der arbejder med menneskerettigheder og minoriteters vilkår. De arrangerer konferencer, sommerskoler og studierejser for offentligheden. Og alle der arbejder der, brænder for menneskerettigheder. De arbejder gratis i timevis, eksempelvis for at få Tutsi forfatteren Serge Patrick, der havde set sin familie blive nedslagtet under det rwandiske folkmord, til Danmark for at give et foredrag.

I dag er jeg i praktik som projektleder hos brandbureauet Stagis A/S, hvor jeg både arbejder med Stagis’ egen PR, men også assisterer bureauets konsulenter, designere og projektledere i forbindelse med strategisk og praktisk gennemførsel af branding- og kommunikationsprojekter.

Jeg søgte stillingen, fordi Stagis arbejder med at få virksomheder og organisationer til at se, leve og udtrykke deres autentiske identitet. Hvilket er i forlængelse af mit studie på retorik og min interesse i virksomhedskommunikation og identitetsdreven argumentation.

De tre tips:

1: Vælg en praktikstilling, hvor du får meget ansvar.

Min erfaring er, at du vil få mest ansvar i små til mellemstore virksomheder. Men selvom disse steder giver mest ansvar til praktikanten, så kan de være så små, at opgaverne måske ikke er interessante nok. Derfor gælder det om at finde en virksomhed, der har tilpas store opgaver, men stadig er små nok til at give opgaverne til praktikanterne. Hvorvidt du kan få for meget ansvar, er et spørgsmål om, hvor meget du vil arbejde. At jeg fik meget ansvar på Afrika360, betød bare, at jeg måtte arbejde ekstra.

 

2: Vælg med hjertet, og sørg for, at dem du arbejder for også har valgt med hjertet.

Du kommer til at opleve mest, hvis du er og arbejder for en ildsjæl – om det er humanitært arbejde eller bureauarbejde, så arbejd for nogen, der er drevet af det, de laver.

 

3: Lav noget lignende arbejde, før du søger stillingen.

Mit spring fra en bachelor i engelsk og en kandidat i retorik til bureauarbejde er ret stort. Så før jeg søgte, lavede jeg noget frivilligt konsulentarbejde for TEDxKEA og arbejdede som ekstern konsulent hos Toft Kommunikation.

 

 

Guide: Ny i Aarhus

September betyder for flere tusindes vedkommende studiestart og en ny by at
færdes i. De fleste lykkes med at finde frem til Strøget, men det kræver en dedikeret indsats at nå helt ind til de aarhusianske perler. Heldigvis har Delfinen gjort fodarbejdet for dig og fundet frem til nogle af de fedeste steder i byen.

SPISESTEDER

Aarhus er leveringsdygtig i alt lige fra rullekebabber til gourmet af international klasse. Shawarmaerne skal du nok få stiftet bekendtskab med før eller siden, mens de finere restauranter typisk ligger uden for de fleste studerendes økonomiske formåen.

Der findes dog glimrende alternativer i en overkommelig prisklasse, hvor især Sct. Oluf (Mejlgade 33) har vundet en plads i mange studerendes hjerter med billige tre-retters menuer af en ganske udmærket kvalitet. Og at de ejer et bordfodboldbord og sælger store fadøl til 25 kr. natten igennem, har kun været med til at styrke statussen som en yndet studenterdestination.

Lige ved siden af Sct. Oluf finder man Olinico (Mejlgade 35), der tilbyder gourmetfastfood – eksempelvis blåmuslinger med fritter eller fish-and-chips på den traditionelle facon – til yderst favorable priser.

Et andet bud på en middag i byen kunne være en af Aarhus’ mange restauranter, hvor kunden selv medbringer de våde varer. Kif-Kif (Mejlgade 41) og Le Basilic (Mejlgade 85) er eksempler på denne type restauranter, og begge leverer middelhavsretter af en fin kvalitet, hvor man altså er fri for at betale voldsomme overpriser for drikkevarerne.

Og så bør man i øvrigt lægge vejen forbi Le Coq (Graven 16), hvis man skulle få lyst til at spise ude på en helt almindelig tirsdag. Tirsdage er nemlig lig med ’Fad & Mad’ på Le Coq, hvor man for en beskeden 50’er får serveret et solidt måltid mad akkompagneret af en iskold fadøl.

BARER OG CAFEER

Aarhus er den by i Danmark med den relativt højeste koncentration af studerende, og det er derfor kun naturligt, at der er et livligt café- og natteliv. Og er man til kaffe, finder man flere gode bud rundt omkring i byen.

Kaffe og Co. (Tordenskjoldsgade 94) har rent faktisk papir på at være en del af verdenseliten med en barista, der er blevet nr. 3 til verdensmesterskaberne for baristaer. Sigfreds Kaffebar (Ryesgade 3 og 28) er et andet bud på en glimrende kop kaffe på en lidt mere central adresse.

I Vestergade finder man LYNfabrikken (Vestergade 49B), som er blevet mødested for Aarhus’ kreative miljø. Her serveres der, foruden kaffe, et bredt sortiment af våde varer og en række lette anretninger.

Skal der lidt mere fart på drengen, vil de fleste hurtigt opdage de store steder såsom Train/Kupé, Social Club og Gaz Station. Men der findes en masse glimrende alternativer rundt omkring i byen. Herr Bartels (Åboulevarden 46) tryller hver torsdag med voldsomt billige cocktails og 80’er- og 90’er-hiphop, hvilket også er ensbetydende med, at der stort set altid er gang i den.

Er man derimod villig til at betale for sine drinks, finder man byens vel nok bedste af slagsen på Salon Salon (Vestergade 50), hvor et yderst kompetent personale brillerer med specielle, men fremragende cocktails.

Går man tilbage til Åen, finder man desuden Sway (under Clemens Bro), som er en af meget få rockbarer i Aarhus, hvor en rå industrikulisse danner rammen om bordfodboldborde og Tuborgs gulddamer i spandevis.

Vil man have en lidt anderledes oplevelse, er Café Casablanca (Rosensgade 12) et bud. Foruden at være Aarhus’ ældste café er det også blevet tilholdssted for det modne – og velhavende – publikum, og det er således den oplagte jagtmark for cougar hunters og golddiggers.

Men helt afslutningsvis skal det selvfølgelig understreges – og dette er faktisk sagt i ramme alvor – at Aarhus’ bedste gå i byen-sted utvivlsomt er de mange fester og fredagsbarer, der findes rundt omkring på Aarhus Universitet.

SHOPPING

Når det kommer til shopping, er Aarhus bestemt ikke den værste by, og den er meget mere end bare Bruun’s Galleri og Strøget. Ei’Kon og Støy Munkholm kender de fleste pga. deres belejlige placering på Store Torv, men hvis man vil finde de allerbedste tøjbutikker i byen, bør man begive sig ned i Latinerkvarterets brostensbelagte gader.

Her finder man bl.a. Junk de Luxe (Studsgade 2), der foruden deres eget mærke fører en række internationale brands af den lidt mere kantede art, som eksempelvis Comme des Garçons og Fifth Avenue Shoe Repair.

Et par gader derfra finder man Works Unltd (Guldsmedgade 24), som for nylig har været nomineret i kategorien ’Bedste Retail Space’ til DANSK Fashion Awards. Her føres mærker som Henrik Vibskov og Peter Jensen.

En anden aarhusiansk butik, der ikke bare var nomineret, men også vandt en Fashion Award i samme kategori, er Wood Wood (Guldsmedgade 22B), hvor de foruden eget mærke også fører en række andre både danske og internationale brands.

Er man til vintage-shopping er Dengang (Graven 24, baghuset) et godt bud på en shoppe-destination. Her er alle varer nøje udvalgt af et kompetent personale, og man slipper således for at skulle meje sig igennem forvaskede fleece-trøjer og plisserede blomsternederdele, når man går på jagt i genbrugsjunglen.

SPORT

Sportsinteresserede aarhusianere har holdt lav profil det seneste års tid, da byens fodboldflagskib, AGF, måtte en tur ned og vende i 1. division. Nu er de imidlertid tilbage, og entusiasmen bobler på ny i denne fodboldgale by.

Men der er også andre hold end AGF i lokalområdet, og er det stemningen snarere end seværdigheden, man går efter, er en 2. divisionskamp med Aarhus Fremad ikke af vejen. Her tilbydes i samarbejde med Studenterhus Aarhus studierabat på indgangen og billige fadøl i Studenterteltet.

Aarhus markerer sig dog også i andre sportsgrene. Med Bakken Bears er Aarhus således hjemmebane for et af landets absolut bedste baskethold, og med SK Aarhus på kvindesiden og Aarhus Håndbold på herresiden er Smilets By også repræsenteret i de bedste håndboldligaer.

SPILLESTEDER

Med jævne mellemrum lægger spændende kunstnere vejen forbi Aarhus, og dette sker typisk på spillestederne VoxHall/Atlas (Vester Allé 15), Train (Toldbodgade 6), Studenterhus Aarhus (Ndr. Ringgade 3) eller Musikcaféen (Mejlgade 53). Der er dog alternativer, og på det seneste er V58 (Vestergade 58) begyndt at markere sig inden for den mere urbane musik. Skal det være lidt mere uprætentiøst, byder Fatter Eskild (Skolegade 25) på live-musik fra mindre kendte, lokale bands i hyggelige rammer og en gårdhave, der er lige i øjet på en varm sommeraften.

BIO & BØGER

Som det sig hør og bør i en studieby, kan Aarhus også bryste sig af at lægge gader til nogle ganske glimrende boghandlere.

Stakbogladen er naturligvis det oplagte valg for studerende, men dribler man ned i byen, finder man i Kristian F. Møller (Store Torv 5) en glimrende boghandler med et solidt udvalg af kvalitetstitler på både dansk og engelsk.

Går man op i Ryesgade, finder man Vangsgaards (Ryesgade 3), der tillige er leveringsdygtige i spændende læsemateriale, og her kan man også nyde en kop Go’ kaffe i in-store-caféen, som bestyres af folkene fra Sigfreds Kaffebar.

Desuden har Vangsgaards for nylig åbnet en outletbutik i Frederiksgade 44, hvor man kan finde nye bøger til meget fordelagtige priser.

Er man mere til film end bøger, har vi i Aarhus, foruden de obligatoriske Cinemaxx og BioCity-biografer, Danmarks måske bedste biograf i Øst for Paradis (Paradisgade 7), hvor filmene bliver nøje udvalgt af et yderst kvalitetsbevidst personale. Og er filmene gode nok, er der intet i vejen for, at de forbliver på plakaten i både halve og hele år.