Kategoriarkiv: Karriere

Færdiguddannet idéhistorier: Jeg ville ønske nogen havde fortalt mig, at humanister selv skal sparke døren ind

Vi har snakket med Maja Viola Buskbjerg, som er færdiguddannet i idéhistorie. Maja fortæller om mødet med et arbejdsmarkedet efter universitetet, hvor det gik op for hende at hun aldrig havde lært at sætte ord på sine kompetencer. Efter at have været jobsøgende i en periode, vil hun gerne give nogle gode råd videre, som hun ville ønske nogen havde fortalt hende, da hun studerede.

Maja Viola Buskbjerg arbejder i dag som konsulent i en ny-etableret enhed mod negativ social kontrol i SSP, i Odense kommune.
Hun bidrager til strategisk koordinering og understøttelse af hele kommunens arbejde mod negativ social kontrol – og er specifikt tovholder på arbejdet med at støtte unges opgør med negativ social kontrol, i tæt samarbejde med kommunens skoler.

Studiets mange døre stod på vid gab

Maja nød studielivet og alt hvad det indebar, hvorfor hun både havde studenterpolitisk og frivilligt arbejde. Under uddannelsen tænkte hun dog ikke særlig meget over, hvad fremtiden på den anden side af uddannelse egentlig ville bringe. Hun tænkte, at fordi den brede humaniorauddannelse åbnede mange døre, var det ikke nødvendigt at træffe strategiske valg undervejs på uddannelsen.

Da Maja var færdig med sin kandidat i idéhistorie, var hun derfor optimistisk. Da hun havde en del erfaring, og et godt netværk fra uni, tænkte hun, at arbejdsmarkedet bød på mange muligheder. Sagt på en anden måde, var Maja klar til at flytte fra uni-reden. Mens hun skrev speciale var hun gravid og valgte at flytte til Odense med sin kæreste. Pludselig, løsrevet fra det liv hun kendte på universitetet, stod hun færdiguddannet og spekulerede på hvad der nu skulle ske. Det gik dog snart op for hende, at hun faktisk ingen idé havde om, hvad arbejdsmarkedet egentlig efterspurgte.

Et reality-check

Da jobsøgningen gik i gang skulle det vise sig ikke at være så let, som Maja først havde forventet. Selvom hun sendte mange ansøgninger afsted, fik hun enten afslag eller ingen respons på dem. Hun følte sig fanget i et jobsystem, som ikke var særlig modtageligt overfor humanister. Den tilbagelænede indstilling, hvor “alt nok skulle gå” kunne hun ikke længere fortælle sig selv. Livet der ramte efter studiet, var lidt af et ”reality-check”, som hun kalder det.

Den gyldne bro til jobmarkedet

Et tæt sammenspil mellem A-kassen og jobcenteret skaffede hende i første omgang et løntilskudsjob, som viste sig at have stor betydning for hendes start på arbejdsmarkedet. Selvom det ikke var en fastansættelse satte det gang i en proces, der lærte hende mere om hvordan hendes kompetencer som idéhistoriker kunne fungere på arbejdsmarkedet. Maja hjalp dem med at formulere deres visioner til eksterne aktører såsom politikere. Dermed var hun med til at forme deres image for omverdenen og tydeliggøre deres formål for folk, der ikke var inde i organisationen. Her fik hun nogle af sine kompetencer fra idéhistorie i spil: Hun stillede kritiske spørgsmål og søgte aktivt de oversete sammenhænge, der tit kan være altafgørende hvis arbejdet i en gruppe skal gå op i en højere enhed.

Majas bedste tips til at score et arbejde

Det var vanskeligere end hun havde forventet, at finde sin hylde ude i den virkelige verden. Hun siger i dag, at mødet med systemet var angstprovokerende. I løbet af sin ansøgningsproces blev hun rådet til at nedtone sin idéhistoriske baggrund til fordel for de generelle akademiske kompetencer. Og da hun efter løntilskudsjobbet prøvede igen ”ownede” hun, ifølge sig selv, sin ansøgning. Hun bragte nu sine uddannelseskompetencer på banen og reflekterede aktivt over hvordan hun ville bringe disse i spil i de jobs, hun søgte. Sidstnævnte er også et råd hun gerne vil give videre, til dem der måtte stå i samme situation. Hun vil råde andre til at søge jobs og erfaring, der ikke relaterer sig til lige præcis det man har uddannet sig til. At give sig i kast med lignende områder er vigtigt. For humaniora-dimittenden var det at kaste sig ud i diverse kurser, og søge jobs på sprog- eller kulturområdet.

Derudover hjalp det Maja, at række ud til andre humanister, der var gået samme vej, og på den måde få erfaring. Det er dog ikke noget der først skal ske efter uddannelsen, men hun mener, at man bør tænke lidt over sine valg allerede under uddannelsen. Som hun siger, kræver humaniorauddannelser ofte at den enkelte ”skaber” sin egen plads i et firma der ikke aner, hvad eksempelvis en idéhistoriker kan bidrage med. Desuden opfordrer Maja til, at man gør op med det destruktive narrativ, der ofte florerer på humaniora-studierne generelt: den med, at humaniora ikke duer til noget på et arbejdsmarked, der helt fra folkeskolen af, opfordrer elever og studerende til at tage tekniske uddannelser frem for humaniora-uddannelser. Hun mener, at vi som samfund i stedet må vi lære at se hvordan humaniora-dimittender kan vinde mere indpas på samtidens arbejdsmarked. I første omgang mener hun, at det er en kamp de studerende humanister må kæmpe.

Hvad kan humanister tage med fra Majas fortælling?
Vejen frem for en humanist må være at sætte ord på sine kompetencer, – og blive klogere på hvordan de kompetencer kan bruges på arbejdsmarkedet. 

Mød Rebekka Boyding – humanisten der freelancer på Aarhus Teater

I en artikelserie om kandidater fra Aarhus Universitet, der har fået spændende jobs, vil vi på Delfinen undersøge vilde karrierehistorier. Vi vil undersøge, hvordan karrierelivet ofte overrasker i forhold til uddannelse og de tanker, man gør sig her. Vi spørger til kandidaternes bedste råd og personlige opdagelser på arbejdsmarkedet. 

Vi starter i det humanistiske felt med en Arts-kandidat, Rebekka Boyding, hvis karriereliv har budt på overraskende mange muligheder for at forene den akademiske uddannelse med kreativt og legende arbejde. 

En kreativ freelance akademiker

Rebekka Boyding er Cand. Mag. i Nordisk Sprog og Litteratur med engelsk som sidefag og arbejder i dag som freelance forfatter, dramatiker, sceneinstruktør og kulturformidler. Det vil sige, at hun blandt andet arrangerer kulturevents samtidig med, at hun skriver og instruerer alt fra teaterstykker til dokumentarserier. Det hele centrerer sig om hendes store interesse; litteraturen. Rebekkas loyalitet til egne interesser har ført til, at hun i dag kan kombinere sin uddannelse med sit selvstændige arbejde.

Jeg har stillet Rebekka en række spørgsmål om hendes karrierevej, der måske kan inspirere dine fremtidsovervejelser.

Rebekka Boyding

  • Cand. Mag. i Nordisk Sprog og Litteratur fra 2019
  • Arbejder bl.a. på Aarhus Teater, med tekstforfatning, events, film, scenekunst og undervisning.
  • web: https://www.rebekkaboyding.com/
Hvad var dine fremtidstanker, da du var studerende?

-Det var egentlig ret åbent for mig. Mit primære valg dengang var bare et interessefelt, fordi jeg altid har beskæftiget mig med litteratur og kultur. Jeg tror, jeg altid var ret indstillet på, at jeg ikke skulle bruge det på den mest direkte måde. Jeg valgte Engelsk som tilvalg både på bachelor og kandidat i overvejelserne om, at det gav mulighed for at undervise. Men jeg havde ingen plan andet end at lære.

Hvad gjorde du for at nå hertil?

-Alle de ting jeg laver, har jeg på en eller anden måde altid beskæftiget mig med – også før jeg gik i gang med at læse. Derfor var det også drevet af ren interesse, da jeg under min uddannelse lavede mange ting ved siden af og involverede mig i forskellige forskningsmiljøer.

-Ved at involvere sig ved siden af studiet prøver man sig selv af i forhold til, hvad man er god til. Derudover betyder netværket, som man opbygger her, også sindssygt meget. Det er 100% det, der har ført mig til, hvor jeg er i dag. Et helt konkret eksempel er, at jeg startede et frivilligt samarbejde med Aarhus Teater, mens jeg gik på Uni. I dag er det noget af dét, jeg får løn for at lave. På den måde har hele min karriere været styret af min interesse og de mennesker, jeg har mødt undervejs.

Har der været overraskelser undervejs?

-Jeg er selv blevet overrasket over fordelene ved at kunne kombinere et akademisk bagland med kreativt arbejde – det giver mig flere muligheder. Jeg har fået en anden form for netværk og andre kompetencer, som jeg kan bruge. Man har flere muligheder, end man ofte tror.

Hvordan kan du bruge din uddannelse?

-Den akademiske indsigt jeg har i litteratur, film, medier, historie og samfund i bred forstand trækker jeg hele tiden på i mit arbejde. Mine kompetencer fra min uddannelse er i spil i alle de projekter, jeg arbejder med. Det er eksempelvis endt med at være en stor del af mit arbejde, at jeg bevæger mig på krydsfeltet mellem forskellige genrer og brancher, især scenekunst og litteratur. Mit samarbejde med Aarhus Teater går bl.a. ud på en fast arrangementsrække om scenekunst og litteratur. Derudover er jeg i gang med et projekt hos et forlag med andre dramatikere og forfattere, hvor jeg både bruger mine kreative og akademiske erfaringer og netværk.

-Vigtigst af alt gør min akademiske baggrund, at jeg tænker på en anden måde, når jeg skriver. Jeg prøver at lade de forskellige former flyde sammen og på den måde udvikle nye dramaturgier. Det er også tydeligt i mit kommende projekt, hvor jeg sammen med filminstruktør Mathias Broe skal iscenesætte Cecilie Linds langdigt MIT BARN til et kombineret filmisk og scenekunstnerisk værk. Vi starter projektet med workshops på Aarhus Universitet og bruger på den måde igen aktivt kombinationen mellem det akademiske og kreative blik.

Hvordan afviger dit arbejde fra din uddannelse?

-Alt hvad jeg gør af freelance og projektarbejde er centreret omkring litteraturen og det at skrive. Men jeg er endt med at have meget at gøre med scenekunst, hvilket jeg ikke beskæftigede mig med på uni. Siden har jeg gjort noget ud af at forene scenekunsten med litteraturen samt at vise, hvordan det hele er forbundet, hvilket jeg synes, der mangler fokus på.

-Jeg har kombineret min uddannelse med min interesse ved selv at finde huller, som jeg nu forsøger at fylde ud. Det handler om at kende sin egne kompetencer, som strækker sig langt ud over uddannelse.

Hvordan er det at være selvstændig?

-Jeg kan godt lide at mit arbejde er spontant og dynamisk. Man skal hele tiden selv skabe sit arbejde. Jeg bruger meget tid på at opbygge samarbejder, vedligeholde bekendtskaber og gøre opmærksom på mig selv.

-Det er fedt at kunne lave sin egen hverdag, men det er også usikkert og svingende. Hvis man godt kan lide stabilitet, er det hårdt. Der er mange afvisninger og ting, der ikke lykkes, men her er man nødt til at blive ved, og så kommer tingene lige så stille.