Kategoriarkiv: Delfinen stiller skarpt

Illustration: Tine Eltved

Derfor skal studerende vinterbade

Tekst: Isabell Møller Andersen
Illustration: Tine Eltved

Læs her hvorfor du bør overveje at hoppe med på bølgen.

Det er lørdag morgen, temperaturen har sneget sig op over en enkelt grad, solen skinner, og Aarhus Ø vandres tynd af glade århusianere. De allergladeste er på vej op af det iskolde, mørkeblå vand i bare fødder og badetøj.

Selvom mange stadig foretrækker varmen under vintertøjet, stiger antallet af vinterbadere hastigt, og der er ingen tvivl om, at det kolde gys har en effekt.

Jeg vil dykke ned i, hvilke fordele vinterbadning kan have for os hjemme-studerende, der trænger til et ekstra friskt pust i hverdagen. Jeg har snakket med Susanna Søberg, der er Ph.d. studerende på Center For Aktiv Sundhed, Rigshospitalet. Susanna forsker i vinterbadning, og er forfatter til bogen Hop i havet (2019). “Da vi skrev bogen for to år siden, vidste vi godt, at det stadig var en nicheting, men nu er det på to år blevet mainstream – og det har epidemien helt klart skubbet til” forklarer Susanna, der også ser den stigende popularitet.

Frihed og fællesskab

Susannas bud på, hvorfor vi netop nu ser så mange badenymfer ved kysterne, er, at det giver os muligheden for at komme ud og føle os frie i naturen. Det særlige for vinterbadning er, at det ikke stiller nogen krav til os, og absolut alle kan være med på oplevelsen. Du kan altså opnå en følelse af både frihed og fællesskab – lyder det ikke dejligt?

Endorfinrus og overskud til studierne

Men hvilken effekt er det egentligt, at kuldechokket fra vandet har på vores krop og mentalitet?

Det kolde vand aktiverer et såkaldt kæmp-eller-flygt system, og heraf udskilles en lang række glædeshormoner i kroppen, som automatisk gør en gladere, siger Susanna. “Folk fortæller os, at vinterbadning har lettet deres humør og folk føler også en fornyet energi, på grund af endorphiner og noradrenalin som pumpes rundt i kroppen. Så har man bare et overskud bagefter, som man kan bruge på alt muligt andet.”

Mere energi, glæde og overskud. Jeg tror, at det i høj grad er tiltrængt hos os studerende, der i tiden kan mangle noget til at bringe dette ind i hverdagen. Dagene kører i ring foran skærmen på værelset, og det kan være svært selv at finde fornyet energi og motivation. Susanna opfordrer i den grad til, at så længe du ikke lider af hjertekarsygdomme eller problemer med dit blodtryk, kan du sagtens gå ud og prøve at dyppe dig i havet. Hun tilføjer dog, at det ikke er alle, der nyder det første dyp, men måske næste gang. “Som regel sker der faktisk et vendepunkt omkring det 3. eller 4. dyp, hvor kroppen nu bedre kan slappe af, og man kan nyde sit endorfinrus bedre – det bliver mere herligt bagefter.”

“En utrolig velvære”

Jeg har snakket med Delfinens redaktør Lise, som vinterbader hver eneste uge. Hun er medlem af Vikingeklubben Jomsborg, der holder til på Den Permanente. Indtil coronanedlukningen troede Lise, at det var klubbens sauna, der lokkede hende afsted, men hun er siden blevet positivt overrasket over, at hun oplever lige så stor glæde ved den helt kolde version uden sauna. “Jeg tror i virkeligheden, at jeg gør det, fordi det altid er en dejlig oplevelse. Jeg er aldrig i tvivl, om jeg har lyst til at vinterbade, for jeg har altid haft den bedste følelse bagefter. Det er en utrolig velvære”

Lise beskriver vinterbadningen som en aktivitet, der står i stor kontrast til den hverdag, man som studerende lever i lige nu. For Lise er turen derud og dyppene i vandet en rutinepræget aktivitet, der kan gøres sammen med en veninde – en af de få ting, man faktisk kan lave sammen i den her tid. “Det er simpelt, bekymringsfrit og rart” siger Lise, der nyder samt anbefaler denne kontrast til hjemmestudiet. 

Noget at glæde sig til og over

Samtidigt med at Lise kender følelsen af fornyet energi, påpeger hun også den totale ro, der falder over kroppen efterfølgende. “Især hvis jeg sidder meget i saunaen, kan jeg blive SÅ afslappet, at jeg kan have svært ved at fokusere resten af dagen”. Oplevelsen er individuel, og føler du dig friskere efterfølgende, er det oplagt at begynde dagen med et hop i havet. Men hvis du ligesom Lise kan blive træt, kan det i stedet være en dejlig oplevelse, som du ser frem til og som motiverer dig gennem unidagen.

Susanna Søberg kan sagtens forestille sig, at vinterbadningen kan give mere glæde i en studerendes hverdag, der for tiden er i underskud på noget at glæde sig til eller over. “At sidde at grine med sine venner udløser glædeshormoner i hjernen, men det gør vi ikke i lige så høj grad i denne tid. Her kan vinterbadningen i naturen med en ven eller to give dig glæden i stedet for.” Vinterbadningen kan altså give de frihedsfornemmelser af fællesskab og glæde, som vi trænger så meget til.

En mildere metode

Men – selvom det bliver mere og mere normalt at vinterbade, betyder det selvfølgelig ikke, at du SKAL vinterbade. Det er en kold fornøjelse, som ikke er for alle og enhver. Hvis du ikke er helt klar til de iskolde bølger, men stadig er fristet af fordelene, har Susanna Søberg et godt tip. Det kolde skyl under bruseren kan nemlig også have en effekt. Nå helst op på 20 sekunder af den kolde hane, og så kan du opnå et mini-kick à la vinterbadningen, som frisker dig op og samtidigt giver et lille skud glædeshormoner.

Men det er tvivlsomt den samme livsbekræftende oplevelse, som at dyppe sig i bølgerne med solen i kinderne og den kolde luft om ørene, som du endda kan dele med andre.  Så sidder du derhjemme og trænger til at få studierne helt ud af hovedet, så hop på cyklen og en tur i havet med en ven. Måske kommer du hjem og er lidt gladere og mere motiveret, end før du tog afsted!

Otte dødsfald om året


af Astrid E. Sørensen
Illustration af Julie Vestergaard Nissen

(Med hovedet i frituren – fortsat) Nogle gange får lidt uvidenhed også store konsekvenser på den lange bane.  70 procent af de unge på arbejdsmarkedet anmelder aldrig deres arbejdsskader. Det betyder, at de ikke senere kan få forsikring eller kompensation for tabt arbejdsevne. Så hvis ryggen driller på grund af en gammel løfteskade, er der ingen kære mor.  Desuden bliver en fejl i sikkerheden ikke rettet, hvis den ikke påpeges. Dermed risikerer en anden ansat også at komme til skade. 

Jeg kan ikke lade være med at spørge Thomas Juhl, om han har oplevet nogle grumme tilfælde i sit job:

”Fra mine kollegaer i 3F ved jeg, at nogle unge ikke får skridsikre sko til deres arbejde i grillbarer og burgerrestauranter, hvilket ellers er lovpligtigt. Det betyder, at der en betragtelig risiko for at folk glider på gulvet, som er fedtet af fritureolie. Et par manglende sko kan altså i yderste konsekvens medføre, at man falder med hovedet først i frituregryden. Vores undersøgelser viser, at der årligt dør otte unge under 25 år på grund af arbejdsulykker.  Flere af dem kunne være undgået, hvis der havde været mere opmærksomhed på de sikkerheds- og arbejdsmiljøbestemmelser, der er sikret gennem henholdsvis lov og overenskomst”, siger Thomas Juhl og fortsætter: 

”Indenfor HK’s område har vi ikke så dramatiske sager, men vi hjælper årligt flere unge, der er løbet ind i problemer på deres job. Et konkret eksempel er en pige, der har arbejde i en af de store dagligvarekæder. Hun fik udleveret en hel ny og meget mere omfattende vagtplan med en uges varsel, fordi butikken ikke havde tænkt på at ansætte ekstra julepersonale. Men da hun også skulle passe sit studie og sine eksamener op til jul, var det jo mildest talt meget ubelejligt, og ifølge hendes overenskomst kan man heller ikke justere en ansats timetal så voldsomt med så kort varsel. Gennem dialog med arbejdspladsen sørgede vi for, at hun fik en undskyldning samt sin gamle arbejdsplan tilbage”, fortæller Thomas Juhl. 

Hold hovedet ude af frituren
HK hjælper årligt mange unge medlemmer ud af problemer, der opstår på deres arbejdsplads. I de fleste tilfælde gennem dialog med arbejdsgiver, men i grelle tilfælde fører fagforening retssag på medlemmets vegne. Thomas Juhl gør opmærksom på, at man som medlem er meget velkommen til at ringe, hvis der er noget som helst, man er i tvivl om.

”Ring hellere en gang for meget end en gang for lidt. Vi hjælper også gerne med at tjekke din første lønseddel, hvis du kommer ind med den eller sender den. Så behøver du slet ikke at vide noget som helst om tillæg eller lønsatser, for det klarer vi for dig”, siger han.

Mens jeg gumler på den sidste småkager, fortæller Thomas Juhl om sine ugentlige besøg på fritidsjobbernes arbejde og skole. Her fortæller han om den danske model, om rettigheder og pligter og om fordelen ved at organisere sig i et fællesskab.

”Men da der er stor udskiftning i disse studiejob, kan vi desværre ikke nå at tale med alle, så jeg vil opfordre folk til selv at tjekke deres rettigheder på vores eller en af de andre fagforeningers hjemmesider”, siger han.

Jeg siger pænt farvel og takker for småkager og kakao. På vej ud af døren får jeg to gode råd med på vejen fra fagforeningsmanden:

  1. Husk at have hovedet med på arbejde. Er det arbejde, du bliver sat til, forsvarligt? Hvis ikke, bør du nok ikke gøre det.
  2. Meld dig ind i en fagforening, så har du nogen i ryggen, hvis du oplever problemer.

Man bliver klogere hver dag. Hvis jeg nogensinde får arbejde i et køkken med frituregryder, skal jeg i hvert fald nok få gjort chefen opmærksom på, at jeg skal have et par skridsikre sko – så jeg ikke ender med at lave hovedspring ned til pomfritterne.

DI: Medarbejderen har selv et ansvar
Jeg har også kontaktet både DI (Dansk Industri, red.) og Dansk Erhverv, som repræsenterer mange de af studerendes arbejdsgivere. Dansk Erhverv har desværre endnu ikke svaret på mine henvendelser, men DI skriver i en mail, at de ikke har indtryk af, at problemer er særlig omfattende. De siger dog, at de opfordrer til og forventer, at deres medlemmer følger overenskomst såvel som gældende regler. Det er dog også deres holdning: ”at det grundlæggende er medarbejderens eget ansvar, at gøre sig bekendt med de rettigheder og pligter, der følger med ansættelsesforholdet. Dette kan medarbejderen gøre, dels ved at læse sin ansættelseskontrakt og overenskomst, og dels ved at rådføre sig med sin fagforening”.

DI og HK er altså enige om, at man bør være i en fagforening, men uenige om, hvor ofte vi studerende oplever problemer. Spænd dine skridsikre sko og vær forsigtig, når du passer frituregryden.

5 gode råd, hvis du har et studiejob  

  1. Skriv dine timer ned, og tjek at du får løn for dem alle sammen
  2. Hvis du er funktionær( typisk handel eller kontor), og arbejder mere end 8 timer om ugen, har du ret til løn under sygdom
  3. Få din lønseddel tjekket – så er du sikker på, at du får dine tillæg
  4. Arbejdsskader kan kun udløse forsikring, hvis de er meldt til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen.
  5. Husk at få en kontrakt. Det er dit eneste bevis på, at du har ret til din løn

Med hovedet i frituren


Mange studerende har et job ved siden af studierne for at få råd til lidt mere ketchup på pastaen og en ekstra øl i fredagsbaren. Nogle er heldige at finde et studierelevant arbejde, men mange tjener også deres penge i ufaglærte job som ekspedition, lagerarbejde eller rengøring. Har du et af de sidste job, får du måske ikke løn under sygdom, selvom du højst sandsynligt er berettiget til det. Der er også risiko for, at du ikke får alle de tillæg, du har krav på.

Af Astrid Elkjær Sørensen
Illustration af Julie Vestergaard Nissen

Når samtalen falder på studiejob, har stort set alle studerende en historie om, hvordan de blev snydt for aftentillæg eller ikke fik udleveret nogen sikkerhedssko, selvom det var dybt uansvarligt at arbejde i de slidte, blå Converse sko.

En af de værre historier er Lasse Pedersens. Det lader ellers til at være det perfekte studiejob, da han blive ansat som latinlærer på Mentiqa, en specialskole for børn med særlig høj IQ. Jobbet er interessant, godt lønnet og meget studierelevant for en klassisk filologistuderende.

”Jeg holdt rigtig meget af mine unger. Selvom det da til tider var et pædagogisk udfordrende job, fordi mange af vores elever havde haft det svært i den almene folkeskole”, siger Lasse Pedersen

Desværre er skolens rektor en langt bedre pædagog og lærer, end hun er administrator. Hun har svært ved at holde styr på elevregisteret og løn- og pensionsindberetninger. Til sidst må hun kaste håndklædet i ringen og sige sit job op. Skolen og dens kommende ledere står tilbage med et stort administrativt rod. Oprydningen slider flere rektorer op, og det kan på mærkes på lærerværelset.

”Den lidt kaotiske situation krævede, at vi alle lagde en ekstra indsats. Noget jeg gerne gjorde, da jeg satte stor pris på mine elever og kollegaer”, fortæller Lasse Pedersen.

Desværre er Lasse og de andres læreres indsats ikke nok, og i januar 2010 går Mentiqa konkurs. Lasse Pedersen må tage afsked med sit studiejob og sine elever efter to et halvt års ansættelse. Et lille plaster på såret er, at han ifølge sin kontrakt har ret til tre måneders løn. Penge, som skolens sidste rektor da også lover Lasse og de andre lærere.

Pengene er forsvundet
En måned efter konkursen har Lasse Pedersen stadig ingenting hørt. Han skriver en mail til sin tidligere chef for at høre, hvornår han kan regne med at få sine penge.  ”Lige om lidt”, lyder det beroligende svar. Lasse Pedersen må dog et halvt år senere konstatere, at hans lønkonto stadig er gabende tom, og at chefen nu slet ikke svarer på mails eller telefonopkald længere. Lønmodtagernes garantifond kan ikke hjælpe, da rektoren er forsvundet med ansættelseskontrakter og timeopgørelser. Fagforeningen er heller ikke en mulighed, da Lasse Pedersen ikke var medlem, da han var ansat på Mentiqa.

Et år efter skolens konkurs hører Lasse fra en tidligere kollega, at konkursboet er gjort op, og at deres tidligere chef selv har fået sin opsigelse plus noget ekstra løn, fordi han åbenbart har været ansat en måned længere end de andre.

”Det var bittert at erfare, at jeg ikke havde fået noget som helst, og han (chefen, red.) havde fået sin fulde opsigelse og mere til. Det er ikke så meget pengene, som det slag i ansigtet det er at opdage, at ens tillid er blevet så groft svigtet”, fortæller Lasse Pedersen

Lasse har senere fundet ud af, at der også er fejl i hans lønsedler. Han mangler flere pensionsindbetalinger fra Mentiqa. Sagen er efterhånden ved at være forældet rent juridisk, men han håber stadig at få nogle af de penge, han til gode, så han kan dække den kassekredit, han var nød til at få oprettet, da han uden varsel mistede sit job.

”I bagklogskabens lys kan jeg godt se, at jeg har været for naiv. Men jeg var kun 21, og meget begejstret for det seje og givende studiejob, så jeg gjorde ikke nok for at sætte mig ind i, hvad det vil sige at være på arbejdsmarkedet”, fortæller Lasse Pedersen

Unge løber ofte ind i alvorlige problemer                 
Efter at have hørt Lasses og flere andres historier, beslutter jeg mig for at undersøge problemet. Derfor sætter jeg mig selv i stævne med fagforeningen HK’s ungdomskonsulent Thomas Juhl. Jeg vil spørge ham, hvordan fagforeningen oplever problemet, og hvad man kan gøre ved det. 

To dage efter, at jeg har henvendt mig, sidder jeg over for Thomas Juhl i et mødelokale med en stor skål småkager og varm kakao foran mig. Thomas Juhl er en karismatisk fyr først i 20’erne, der til daglig arbejder med at få unge ind i fagbevægelsen og med at informere unge om deres rettigheder.  Et arbejde han tydeligvis brænder meget for.

”Det er min klare opfattelse, at de unge løber ind i relativt mange problemer. I min optik består en stor del af problemet også i, at mange ikke kender deres egne rettigheder”, siger han.

Problemet er altså, at vi studerende simpelthen ikke ved, hvad vi har krav på i vores studiejob. Vidste du for eksempel, at langt de fleste studerende, der er beskæftiget inden for ekspedition eller arbejder som receptionist, har ret til løn under sygdom? Jeg vidste det ikke, og det tror jeg ikke, ret mange andre gør. En uvidenhed, der hvert år betyder, at studerende snydes for en masse lønkroner.

Det er et problem, som Thomas Juhl synes, man skal tage meget alvorligt. Kender man ikke reglerne, kan en tre ugers lungebetændelse æde en stor del af den indtægt, man har brug for.

Læs anden del af artiklen her

MYCARD BONDEFANGER STUDERENDE


Mycard tilbød studerende et gratis rabatkort til forskellige butikker og restauranter som led i et kampagnefremstød på årets studiemesse. Men mange af de studerende, der tog imod tilbuddet, endte med at blive fanget i et betalingsabonnement.

Af Vanessa Salome Christophersen
foto af Julie Vestergaard Nissen

Solbritt Grønbæk er en af de studerende, som i januar 2011 blev opkrævet et gebyr på 99 kroner for fornyelse af sit Mycard. Hun var slet ikke klar over, at hun var tilmeldt et betalingsabonnement.

”Jeg fik kortet på studiemessen i 2010, og jeg fik ikke noget at vide om, at kortet var bindende”, siger Solbritt Grønbæk.

”Det er noget bondefangeri”
Da Solbritt Grønbæk modtog fakturaen fra Mycard, kontaktede hun derfor straks virksomhedens ejer, Rasmus Cortsen. Hun fortalte Rasmus Cortsen, at hun ikke havde fået oplyst, at der var tale om et abonnement, da hun modtog tilbuddet om det gratis Mycard på studiemessen.

”Mycard påstod, at jeg både har fået fortalt og udleveret forretningsbetingelserne. Men det har jeg ikke”, fortæller hun.

Betingelserne for aftalen står ikke i den kontrakt, Solbritt Grønbæk skrev under på. De er derimod opført i nogle andre papirer, som hun aldrig fik at se.

Solbritt Grønbæk er ikke den eneste studerende, der ikke fik Mycards betingelser oplyst på studiemessen. Statskundskabsstuderende Ronja Torfing er 100 procent sikker på, at Mycard ikke fortalte, at tilbuddet var bindende.

”Jeg spurgte dem, om det var bindende, og de sagde nej”, fortæller hun.

Heller ikke statskundskabsstuderende Anne Schmidt Stolberg fik noget at vide om betingelserne, da hun tog imod Mycards tilbud. Hun erkender dog, at hun selv har en del af ansvaret, men føler sig alligevel snydt.

”I princippet er det jo ens eget ansvar at læse betingelserne, inden man skriver under. Men jeg synes, det er noget bondefangeri”, siger Anne Schmidt Stolberg.

Mycards stifter Rasmus Cortsen har over for de studerende, der har klaget, hævdet, at alle har fået betingelserne oplyst, både mundtligt og skriftligt. Derfor er det heller ikke muligt for de studerende at melde sig ud.

Advokat Kurt Jensen vurderer umiddelbart, at ”det kan være ulovlig markedsføring, hvis man ikke kan sige aftalen op”. Han peger desuden på, at det er dårlig markedsføringsskik.

Mycard leverer ikke varen
Ingen af de studerende, Delfinen har talt med, har brugt kortet i 2010. Solbritt Grønbæk har dog forsøgt at bruge kortet, efter hun havde betalt de 99 kroner til Mycard i januar. Hun besøgte Café Slabberas, som ifølge Mycards hjemmeside giver 15 procent rabat på Caffé Latte ved fremvisning af kortet. Til sin store skuffelse erfarede Solbritt Grønbæk, at hun ikke kunne bruge kortet. Aftalen mellem caféen og Mycard eksisterer nemlig ikke længere.

”Vi lavede en prøveaftale i et halvt år med Mycard. Men siden sommeren 2010 har vi kun haft tre kunder, der brugte Mycard”, fortæller barchefen på Café Slabberas, Michael Mezzi.

Mycard pressede ifølge Michael Mezzi på for at lave en betalingsaftale, som indebar, at caféen skulle betale et kvartalsgebyr på omkring 300 kroner.

”Det var en dårlig aftale, så vi afbrød samarbejdet”, fortæller Michael Mezzi.

Det har vist sig, at flere af de forretninger, Mycard ifølge deres egen hjemmeside samarbejder med, ikke har en aftale med Mycard i dag.

Carsten Jurik fra tapasbaren CANblau i Århus fortæller, at de havde en aftale med Mycard for noget tid siden, men at den hurtigt blev ophævet.

Både på Mycards hjemmeside og Facebook-side, som ikke er blevet opdateret siden oktober 2010, står der dog stadig, at man kan få rabat på Café Slabberas og CANblau.

Advokat Kurt Jensen finder det problematisk, at Mycard annoncerer med aftaler, der ikke længere eksisterer.

”Når man sælger en vare, som man ikke kan levere, ligner det bedrageri”, siger Kurt Jensen.

”Røvrendt på studiemessen”
De studerende havde ikke drømt om, at det her ville ske på studiemessen.

”Man tror ikke, at man bliver røvrendt på studiemessen. Havde det været på gågaden i Århus, havde jeg været mere varsom”, siger Solbritt Grønbæk.

Studenterrådets generalsekretær, Jesper Hilsted Andersen, slår fast, at Studenterrådet, som arrangerer messen, ikke ønsker at samarbejde med virksomheder, der bevidst forsøger at snyde de studerende.

”Så kommer de ikke med. Det har vi ingen interesse i”, siger Jesper Hilsted Andersen.

Sagen vil dog ikke få konsekvenser for Studenterrådets samarbejde med Mycard, hvis der ikke forelægger konkrete juridiske beviser.

”Mycards forretningsbetingelser kan bestemt ikke accepteres, hvis det viser sig, at der er noget at komme efter, men der skal beviser på bordet, før vi vil gøre mere ved det”, siger Jesper Hilsted Andersen.

Nogle fik betingelserne oplyst
Nogle af de studerende, der skrev under på, at de gerne ville modtage et gratis Mycard i september, fik at vide, at de skulle melde sig ud inden årsskiftet. Ikke alle har haft lige stor succes med at melde sig ud. Dea Jensen, som er medicinstuderende, fik ikke udleveret materiale om betingelserne, men hun fik at vide, at hun skulle melde sig ud inden det nye år.

”Jeg gik derfor i november ind på hjemmesiden for at melde mig ud, men der stod ingen kontaktoplysninger, så jeg skrev i kommentarfeltet”, fortæller Dea Jensen.

Alligevel modtog hun en faktura fra Mycard i januar. Da hun efterfølgende tog kontakt til Mycard, påstod Rasmus Cortsen, at han aldrig havde modtaget hendes udmeldelse. Hun var derfor tvunget til at betale gebyret alligevel.

Studerende vil undersøge Mycard nærmere
De studerende, der føler sig uretfærdigt behandlet, vil nu se Mycard efter i kortene. De har tænkt sig at gå videre med sagen til Forbrugerklagenævnet.

”Der kan være mange studerende, som er blevet fanget i Mycards net. Mycard skal ikke have lov til at bondefange folk på den måde”, mener Ronja Torfing.

Delfinen har gentagne gange forsøgt at få en kommentar fra Rasmus Cortsen, men det har ikke været muligt.

Har du haft en oplevelse med Mycard på studiemessen?
Skriv en kommentar her(eller kontakt skribenten på vanessa_salome@yahoo.dk)