Hvad sker der på AU?

STUDIENÆVN KAN GØRE UDDANNELSERNE BEDRE

På en studienævnskonference delte studienævnsrepræsentanter og studieledere på Aarhus Universitet deres erfaringer med at fremme god uddannelseskvalitet. Dispensationsansøgninger og den kommende institutionsakkreditering var nogle af de emner, som fyldte meget på dagen.

Newsroom AU 07.04.2016

Aarhus Universitet vil blive endnu bedre til at arbejde med uddannelseskvaliteten. Derfor havde prorektor Berit Eika indkaldt studienævnene til en dag i videndelingens tegn. Målet for konferencen var at få et fælles billede af studienævnenes rolle i kvalitetssikringen af AU’s uddannelser frem mod og i forlængelse af universitetets snarlige institutionsakkreditering.

Prorektor, Berit Eika indledte dagen med at takke studienævnene for deres vigtige indsats med at sikre den lokale og studienære uddannelseskvalitet:

”Studienævnene er kerneaktører i arbejdet med uddannelseskvalitet – fx når de arbejder med ændringer af eksamensformer og fag, vurderer dispensationsansøgninger eller når de følger op på de studerendes undervisningsevalueringer. Studienævnene spiller derfor en meget vigtig rolle i vores kvalitetsarbejde,” sagde hun. Hun fortalte desuden, at Aarhus Universitet får besøg af et akkrediteringspanel, som skal vurdere universitetets kvalitetssystem d. 1.-2. juni 2016.

”I den forbindelse er det vigtigt at huske på, at det ikke er kvaliteten af vores uddannelser, som skal til eksamen, men derimod det bagvedliggende system til sikring af kvalitet,” fortalte hun.

Dispensationer skaber lige vilkår

På konferencen blev der sat særligt fokus på studienævnenes arbejde med og håndtering af de studerendes dispensationsansøgninger. Louise Hauptmann, AU Uddannelse, fortalte at netop dette arbejde er et vigtigt element i at lave en god uddannelseskvalitet, fordi studienævnene således er med til at skabe lige vilkår for alle studerende.

”Studienævnene har kompetencen til at vurdere og beslutte, om en studerende kan få dispensation – fx i form af længere tid til en eksamen eller muligheden for at bruge hjælpeværktøjer i forbindelse med en eksamen. Kompetencen kan ikke overtages af andre og studienævnets afgørelse er endelig,” forklarede Louise Hauptmann.

AARHUS UNIVERSITET SENDER CELLER I RUMMET

Menneskeceller fra Danmark er med i lasten, når det næste amerikanske SpaceX Dragon-rumfartøj sætter kursen mod rumstationen ISS den 8. april. Forskningsforsøget skal undersøge, hvordan cellerne reagerer på vægtløshed, hvilket bl.a. kan komme astronauterne til gavn.

Newsroom AU 07.04.2016

Ny rumforskning kan komme til at hjælpe astronauter, der har tendens til at udvikle hjerte-kar-sygdomme under deres ophold i rummet. Årsagen er den manglende tyngdekraft, som bl.a. leder til for lavt blodtryk og forstyrrelser i hjerterytmen.

”Vægtløshed får vores celler til at opføre sig anderledes, end når de er påvirket af tyngdekraften. Ved forsøg på jorden med simuleret vægtløshed kan vi se, at de såkaldte endotelceller, som stammer fra blodkarrenes inderside og bl.a. regulerer blodtrykket, udvikler sig anderledes end under tyngdekraft. Derfor har vi ønsket at sende denne type celler afsted til ISS for at se, om det også sker i rummet,” fortæller Daniela Grimm, der er professor i rummedicin på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.

Raketopsendelsen er kulminationen på mange års arbejde med at få endotelceller til den internationale rumstation. Forsøget skulle have været udført af den danske astronaut Andreas Mogensen på ISS sidste år, men blev udsat af NASA. Cellerne kommer nu med, når det ubemandede SpaceX Dragon-rumfartøj sendes afsted fra Cape Canaveral Air Force Station i Florida med forsyninger og nye forskningsprojekter til astronauterne på ISS.

Ny viden til at lave kunstige blodkar

Forskerne sender også endotelceller ud i rummet for at undersøge deres struktur under vægtløshed. Når cellerne dyrkes på jorden i laboratoriet, kan de kun vokse todimensionelt. I forsøg med simuleret vægtløshed vokser de derimod tredimensionelt, ligesom celler normalt gør i kroppen.

”Vi er interesserede i at se, om det samme er gældende i rigtig vægtløshed. Hvis vi kan blive klogere på, hvordan cellerne vokser tredimensionelt, er det vores håb, at vi på sigt kan bruge det til at lave forløbere til kunstige blodkar i laboratoriet. Når man skal bruge væv i dag ved operationer, er man nødt til at tage det et andet sted på patientens krop. Det giver helt nye muligheder, hvis vi kan fremstille det kunstigt,” fortæller Daniela Grimm.

Cellerne kommer retur til jorden i maj, når de lander i Stillehavet i Dragon-rumskibet. Herefter vil prøverne blive undersøgt. Forskningen foregår i samarbejde med et tysk forskerhold fra Otto von Guericke Universitet i Tyskland ligeledes ledet af Daniela Grimm. Det internationale forskningsprojekt støttes af Aarhus Universitet, NASA, ESA og den tyske rumorganisation DLR.

FØDEVARER, SUNDHED OG VÆKST PÅ DAGSORDENEN

Virksomheder, AU-forskere, region og fonde sætter hinanden stævne 13. april på AUH for at styrke den fælles indsats for forskningsstøttet fødevareudvikling i Danmark.

Newsroom.au.dk 04-04-2016

Hvordan er sammenhængen egentlig mellem mad og helbred? Hvordan kan vi udnytte kosten som medicin for dem, der allerede er syge?

Og hvordan kan forskerne hjælpe fødevarevirksomheder med på sigt at kunne levere skræddersyet mad – personalised nutrition – til udsatte grupper som børn, ældre og hospitalspatienter?

Det er spørgsmål, der gennem nogen tid har ligget bag et voksende samarbejde mellem Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland og en række fødevarevirksomheder, og som bl.a. Innovationsfonden har støttet økonomisk.

Onsdag 13. april bliver nogle af spørgsmålene belyst på et arrangement på AUH, hvor både industri, region, forskning og fonde er repræsenteret. Et program under Future Food Innovation, Sundhedsvisionen, står bag arrangementet.

Formålet er på den ene side at vise industrien, at vidensamfundet kan støtte deres produktudvikling. På den anden side er det at vise vidensamfundet, at industrien kan give rum for forskning.

”Arrangementet skal afdække mulighederne for at udvikle et tættere samarbejde mellem vidensproducenter og industri. Fødevareforskning rummer nemlig tre elementer: Konkrete produkter, sundhedsaspekter for den enkelte og betydning for samfundet – også i form af arbejdspladser og vækst”, fortæller professor Kim Overvad fra Institut for Folkesundhed, der selv skal på talerstolen.

Danske virksomheder har en særlig position

Formålet med den fødevareforskning, som lige nu er i gang på Aarhus Universitet bl.a. i regi af det interdisciplinære forskningsnetværk Food4Being under AU Food Platform, er med andre ord både at gavne folkesundheden og samtidig at ruste industrien til at udvikle og markedsføre bedre produkter og skabe vækst i sektoren.

”På AU ser vi særligt på fødevareproduktionens og kostens betydning i samfundet, herunder bl.a. mulighederne for at forebygge sygdom, og samfundets accept af f.eks. berigede fødevarer. Et samarbejde mellem forskning og industri giver danske fødevarevirksomheder en særlig position, som er nødvendig, hvis feltet skal udvikles videre, og hvis vi skal skaffe flere fondsmidler til forskningen”, siger Kim Overvad.

Del med dine venner...Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInPin on PinterestEmail this to someonePrint this page