HAMLET
Aarhus Teater
Opføres t.o.m. den 22. oktober

Vurdering 4/6

Anmeldt af Jesper Arenkiel og Mia Lybkær Kronborg Nielsen

Hvis man vil være kulturel i Århus er Århus Teater et godt sted at starte og hvis man vil opleve noget kulturelt teater, hvad er så mere oplagt en Shakespeare’s klassiker Hamlet? Stykket spiller for tiden på den Store Scene i Århus Teater, hvor muligheden byder sig til at finde den fine kjole eller det nålestribede jakkesæt frem fra skabets indre, nyde et glas vin og føle sig fornem i foyéen.

Instruktør Stefan Larsson har hevet Hamlet frem til en dansk/svensk nyfortolkning anno 2011 hvilket vil sige at historien er genkendelig for de fleste, men fra første sekund fremgår det tydeligt at forventninger til fortælleform og genre vil blive brudt. Jonas Karlsson som Hamlet åbner stykket med vittige bemærkninger, hvorefter resten af skuespillerne kommer dansende frem på scenen til lyden af hårdtpumpende electronica. Stilen er lagt til noget både pudsigt og moderne, mens den traditionelle teaterform stadig brænder igennem i den alternative sceneopsætning. Det lykkes til dels at blande klassisk tragedie med folkelig komedie. Den karismatiske Jonas Karlsson stormer energisk rundt på scenen og er både sjov og fængende og han er en klar drivkraft i opsætningens succes.
Dette er Hamlet som det aldrig er set før. Stykket er dog ikke uden svagheder: En klar ulempe for de fleste er desværre barrieren til nabosproget svensk, som bliver talt af både Hamlet og Hamlets mor. Omend smukt, vil en del af publikummet sandsynligvis stå af her. Jonas Karlsson kæmper dog bravt for at holde publikum fanget med sin gribende og finurlige optræden. Også den folkelige stil og de komiske indfald kan være forstyrrende og tangerer til at være på grænsen til revy i det ellers så velfungerende drama.
Hamlet rammer et spot mellem kræs for kendere og folkelig underholdning. Man føler sig godt underholdt og i dejligt selskab hele vejen igennem. Hvis man har interesse for Shakespeare, og dramaturgi generelt, ville det være en skam at gå glip af (Husk din dansk/svensk ordbog) og for alle andre er det også værd at smide noget af din sparsomme formue og tid efter. Forestillingen kører indtil d. 22. oktober 2011 og koster 138 kr. med studierabat.

MEDINA
FOR ALTID
(A:larm Music)
Er udkommet

Vurdering: 2/6

Anmeldt af Søren Rømer

Medina er en kvinde, de fleste har en holdning til, hvilket ikke mindst skyldes hendes markante tilstedeværelse i diverse medier – primært radioen, som hun på det nærmeste har haft monopol på, siden hun smadrede hitlisterne med klubhittet Kun for mig. Siden da har hendes karriere været en sand tour de force i hitproduktion, og tredje udspil fra den aarhusian¬ske poptøs kommer næppe til at ændre stort ved det. Det er business as usual for Medina, der nok engang har gjort brug af producerteamet The Providers i sine bestræbelser på at få dansegulvene til at gynge, og den 80’er- og 90’er-influerede lyd er intakt. Ingen tvivl om, at Medina kan sit håndværk, og at hun nok engang skal få sat skub i de danske diskoteker, men det er dog selvsagt også her, albummets svaghed ligger. For nok har Medina styr på klublyden, men måske har hun i virkeligheden heller ikke styr på så meget andet.

MALK DE KOIJN
TOBACK TO THE FROMTIME
(Target Distribution)
Er udkommet

Vurdering: 6/6

Anmeldt af Søren Rømer

Som anmelder er det ganske frustrerende, når et album vrider armen om på en og tvinger en til at tilslutte sig koret af såvel kultursnobber som gadedrenge, der samstemmigt lovpriser et album til skyerne. Ikke desto mindre er det den situation, undertegnede fandt sig selv i, efter bare en enkelt gennemlytning af Malk de Koijns Toback to the Fromtime.

Ni år er der gået siden deres seneste udspil, Sneglzilla, men gud ske tak og lov er tid et anderledes statisk begreb i Malkens bizarre parallelunivers Langestrand. For selvom lyrikken til tider har fået tilsat en knivspids ekstra modenhed, er det lyriske kaos af samme skuffe som de to foregående mesterværker fra trioen, imens den musikalske side lægger sig tættest op ad debuten Smash Hit in Aberdeen.

Det eneste, der kan ærgre lidt ved Malkens comeback, er, at de rapper på et sprog, som kun en lille promille af verdens befolkning forstår. For i en tid hvor Lil’ Wayne krediteres som en af de fineste lyrikere, kan det kun beklages, at den sande elite er forbeholdt danskere.

GYRDIR ELÍASSON
MELLEM TRÆERNE
(Forlaget Torgard)
Er udkommet

Vurdering: 5/6

Anmeldt af Christina Svendsen

Mellem Træerne er skrevet af den islandske forfatter Gyrdir Elíasson, som vandt Nordisk Råds Litteraturpris for dette værk tidligere i år.

Bogen består af 47 korte noveller, der næsten alle har Islands landskab som en aktiv medspiller. Novellerne tager udgangspunkt i det nære, som for eksempel en gåtur på kirkegården, en mand der er lige ved at falde i søvn eller en køretur.

Det, der gør bogen interessant, er, hvad der sniger sig ind i det trygge. I samtlige noveller oplever hovedpersonen noget, der gør den ellers trygge verden utryg. I titelnovellen har en mand været ude for en trafikulykke, hvor den implicerede bil var fra Japan. Han filosoferer over det kyniske i, at bilen, han kørte i, var derfra, fordi han altid har dyrket alt fra Japan.

Den første novelle, Inferno, var for mig en af de mest rammende. Den tager udgangspunkt i en situation, som de fleste har stået i, nemlig en tur i IKEA. Et ægtepar er på vej i møbelhuset, fordi konen mener, at de skal have en ny stol, da den gamle ikke passer ind i deres nye hjem. Manden kan ikke se behovet, men følger alligevel stiltiende med. Man får indtrykket af et ægtepar, der ikke kommunikerer særlig godt. I IKEA’s cafeteria ser manden August Strindberg, der sidder fortabt over en øl. Han undrer sig over, hvad den døde forfatter dog laver der, men finder det derefter logisk, at han selvfølgelig har fundet helvede i IKEA på Island. Manden deler sin opdagelse med konen, der først tror, at August Strindberg er navnet på IKEA’s direktør, men så bliver hun klar over, at han taler om den døde forfatter, og trækker ham straks med ud af butikken.

I denne novelle er der to hovedemner, der også figurer i resten af samlingens noveller. Det ene er ensomhed. I alle novellerne er personerne enten alene eller har kommunikationsbesvær med den omgivende verden. Det andet emne er det utrygge, der pludselig viser sin tilstedeværelse. Personerne bemærker tilstedeværelsen af det mystiske og det utrygge, men accepterer det næsten med det samme.

Der er en gennemtrængende melankoli i novellerne, men de gemmer samtidig på en underspillet humor. Jeg blev meget påvirket under læsningen og følte også det snigende ubehag, som hovedpersonerne føler. Gyrdir Elíasson er absolut en fortjent vinder af Nordisk Råds Litteraturpris, og Mellem Træerne kan varmt anbefales.